Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
21.6.2004
 USA's GP - Set og sket - top 5
 USA's GP - Set og sket - bunden
 Den kyniske sejr
 
19.6.2004
 Takuma Sato under observation
 

Hop til top21.6.2004

USA's GP - Set og sket - top 5

McLaren har generobret sin femteplads i hierarkiet, efter Sauber har siddet på denne position i lidt tid. Ralf Schumacher er tilsyneladende kommet godt over sit alvorlige uheld.

Den første tredjedel af det amerikanske Grand Prix blev en noget voldsom affære. Værst gik det udover Ralf Schumacher der længe blev siddende i bilen indtil redningsmandskabet fik ham ud af bilen. De seneste rapporter melder i skrivende stund, at Ralf Schumacher har det godt, men skal holde sengen nogle dage. Om han deltager i det næste Grand Prix er dog endnu uvist.

Ferrari - 142 points:
Det var som det plejer. Ferrari i spidsen fra start til mål. M. Schumacher havde nogle øjeblikke hvor han selvfølgelig bekymrede sig meget om sin lillebror, men fik besked over radioen om at Ralf var ok, og Michael Schumacher kunne derefter koncentrere sig fuldt ud om at køre løbet færdig. De to kørere havde samme pitstop strategi, men længden af de forskellige stints varierede. Rubens Barrichello kunne måske have vundet løbet, hvis - og dem er der altid nok af - ikke han var blevet forsinket i det første pitstop. Han måtte holde og vente på at man blev færdig med at betjene Michael Schumacher. Man har dog set Rubens Barrichello mere aggressiv end længe i de to seneste GP'er. Er han ved at ramme noget der gør at han kan køre lige op med teamkollegaen? Lad os håbe det, om ikke andet så for at få en anden vinder.

Renault - 66 points:
Renault satte points til i forhold til konkurrenterne fra BAR. Godt nok havde begge teams en bil der gik ud, men BAR placerede sig bedre denne gang. Forskellen mellem de to teams er nu nede på 8 points. Vinderen af starten af Grand Prix'et må være Alonso. Han rykkede virkeligt, men blev offer for en punktering der sendte ham ud af løbet for enden af den meget lange langside. Trulli startede bagerst men kørte sig rigtig flot op gennem feltet og sluttede på den utaknemmelige fjerdeplads lige uden for en podieplacering. Han virkede dog langsommere på de sidste omgange hvor Takuma Sato overhalede ham og tog tredjepladsen.

BAR - 58 points:
Første japaner på podiet i rigtig mange år. Takuma Sato var en af dagens helte. Derimod var Jenson Button skuffet. Han måtte udgå med gearkasseproblemer allerede på omgang 26. Dermed sluttede den ellers meget flotte præstation for hans vedkommende i denne sæson. Men tag ikke fejl. Han kan meget vel være stærkt tilbage igen allerede i næste GP. Tekniske problemer hører normalt ikke til på dagsordenen for Buttons vedkommende.

Williams - 36 points:
Dagens uheldige teams må være Williams. Først fungerer Montoya's bil ikke og han må skifte til reservebilen. Desværre for sent, for han bliver diskvalificeret senere fordi skiftet til reservebilen er sket for sent. At løbsledelsen så er kritisabelt længe om at beslutte sig for en diskvalifikation, er en helt anden sag. Værst var det dog da Ralf Schumacher punkterede kort før opløbsvinget til langsiden og han røg baglæns ind i betonmuren. Han mistede kort bevidstheden, men kom dog hurtigt til sig selv igen. Han prøvede at komme ud af bilen, men havde så stærke smerter i ryggen at han blev siddende og fik hjælp af redningsmandskabet. Han kom på hospitalet hvor man konstaterede at han havde fået en hjernerystelse, men der er heldigvis ikke sket andre skader på Ralf Schumacher. Han skal nu holde sengen nogle dage og falde til ro. Dr. Mario Theissen fra BMW oplyser at Ralf Schumacher selv tager beslutning om han vil køre det næste GP i Frankrig. Inden Montoya blev diskvalificeret, havde han kørt et meget stærkt løb. Han startede fra pitlane efter skiftet til reservebilen, og var faktisk en overgang oppe på en podieplads, men efter et pitstop røg han et par placeringer ned, og så kom diskvalifikationen - efter alles opfattelse alt for sent. Havde han været involveret i en hændelse med en anden bil, ville den sene diskvalifikation have været endnu mere kritisabelt, for så havde han haft direkte indflydelse på forløbet.

Mc

PDL  


Hop til top
USA's GP - Set og sket - bunden

Blandt de nederste fem kom der igen points på kontoen, det betød at McLaren er rykket op i top 5 igen. Minardi fik det første point i mere end 2½ år.

Glæde hos Minardi der for første gang siden Mark Webber for 2½ år siden senest scorede point til teamet. Og så fik Toyota deres hidtil bedste placering i år.

Sauber - 15 points:
Sauber må se sig passeret af McLaren der igen fik begge biler i mål i pointene. Forskellen er dog kun på 2 points og kan Sauber forsætte den form som desværre for dem blev afbrudt i USA, er der måske chance for at komme i top 5 igen. Det gik galt for Felipe Massa allerede i den første svingkombination efter starten. Pludselig holdt Christian Klien i Jaguar på tværs foran ham og Massa havde ingen chance for at undgå at køre ind i Kliens bil, og så var det slut. Fisichella var ikke involveret i hændelsen, men benyttede i stedet den efterfølgende safetycar periode til at få mere benzin på bilen. Han havde sit hyr med at overhale Nick Heidfeld hvilket dog heller ikke lykkedes. På omgang 48 punkterede hans bil og under tilbageturen gik der noget galt i bilen. Få omgange senere måtte Fisichella udgå med en hydrauliklækage. En noget uheldig weekend for Sauber.

Toyota - 8 points:
Toyota fik fordoblet deres pointscore da det lykkedes for Panis i sit jubilæumsløb nr. 150 at komme i mål på femtepladsen. Cristiano da Matta blev offer for ulykken i andet sving da han blev ramt bagfra af en anden bil. Det lavede så meget skade på bilen at han i resten af løbet - indtil han udgik - havde store problemer med gearkassen og gearskiftet. Panis kørte et rigtig flot løb og kom i mål som nr. 5. Og for første gang i denne sæson var han på omgangshøjde med vinderen da løbet blev flaget af. Det lader til at Mike Gascoyne allerede har tryllet væsentlige forbedringer frem i bilen. I teamet var man lidt skuffet over at da Matta ikke kom i mål, men blev offer for en påkørsel der ødelagde bilen så meget at han ikke kunne fuldføre.

Jordan - 5 points:
Også Pantano røg i "fælden" i det andet sving hvor flere andre biler også måtte udgå fra. Han havde ellers lavet en god start og havde hentet nogle placeringer men så var det slut. Heidfeld var mere heldig og undgik at blive involveret. Han kom langt frem i rækkerne og lå faktisk til at slutte i pointene da motoren sagde stop. Årsagen er endnu ikke klarlagt. Så det var et skuffet team der nu kan pakke deres udstyr sammen og tage hjem. Forhåbningerne til især Heidfeld var ellers store som løbet skred frem.

Jaguar - 3 points:
Jaguars løb var meget lig Jordans. Christian Klien udgik i første sving, mens Mark Webber havde kørt sig op i pointene undervejs, men udgik med en meget defekt motor. En olielækage er opgivet fra teamet som årsag til at Webber udgik. Men inden havde han sit at kæmpe med. Nogle af de mange vragdele fra især Ralf Schumachers uheld ødelagde en del af frontvingen på Webbers bil, ligesom bargeboardet foran luftkasserne til den ene af kølerne blev ødelagt. Noget af det kunne de reparere nødtørftigt i pittet, men olielækagen kom i vejen. Igen en skuffelse for Jaguar som ellers havde sat forhåbningerne lidt op da Mark Webber kørte med en forbedret Cosworth motor denne gang.

Minardi - 1 point:
Der blev festet i det lille Minardi team efter løbet i aftes. Sæsonens første point kom i hus, kørt hjem af Baumgartner. Og selvfølgelig fejrede man det, men man er i teamet også klar over at det kun lykkedes fordi der var et enormt stort mandefald i feltet. Bruni udgik på første omgang sammen med flere andre i første sving. Baumgartner derimod undgik med nød og næppe at udgå. Han ramte ellers en af Jordan bilerne men holdt sin egen bil kørende. Det store mandefald klarede skærene denne gang for Minardi. Paul Stoddart var selvfølgelig jublende lykkelig, men får i samme forbindelse også indføjet at man også har tankerne hos Ralf Schumacher der kom så gruelig galt af sted. Paul Stoddart siger også at man er glad for at Ralf Schuma

PDL  


Hop til top
Den kyniske sejr

Formel 1 viste sig søndag fra sin mest usympatiske side. Begivenhederne efter Ralf Schumachers uheld viste at Formel er faldet totalt i kløerne på kommercielle interesse, hvor sportslige eller menneskelige korrekte afgørelser kommer i anden række. Løbet afdækkede også Michael Schumachers mest kyniske og ubehagelige side.

At den mange dobbelte verdensmester vandt sæsonens ottende Grand Prix sejr er der ikke noget nyt eller revolutionerende i. Man kan overveje om man i det hele taget gider ønske ham tillykke mere. Med den form han har vist i år er kravet altid en sejr og alt andet er fiasko. Men at han bevarede kynismen og blev siddende i sin bil omgang efter omgang mens lægerne baksede med hans lillebror, har jeg svært ved at forstå og respektere. Skal jeg sætte mig i hans situation havde jeg parkeret min bil lige der på opløbsstrækningen, min brors helbred vil altid være vigtigere end en sejr, uanset om det så er nr. 117 eller den første. At hans smag for champagne har drevet ham til den opførsel er skammeligt. Godt han ikke er min bror!

En anden ting er hele forløbet med safety-car. Jo, den skal sendes på banen når der sker et uheld, men omvendt virker det ene anelse usmageligt at bilerne triller forbi omgang efter omgang, mens en kører potentielt kæmper for sit liv. At de alt for mange omgange bag en safety-car så også har en sportslig lidt negativ smag er ikke så væsentlig som det signal det sender - at løbets planmæssige gennemførsel er det væsentligste. Generelt er jeg glad for at der er kommet safety-car i Formel 1, omstarter er heller ikke sportsligt set det mest optimale. Men i dagens situation kunne en pause i løbet have været rar. Dels for at Formel 1 viste sit menneskelige ansigt udadtil, men også så kørerne alle kunne få en briefing om hvad der var sket med deres kollega. Showet skal ikke altid køre videre.

Omstændighederne omkring Montoyas diskvalifikation er heller ikke for heldige. For 19 år siden havde vi en identisk situation i Italien, hvor Alain Prost også skiftede til reservebilen for sent og fik vist det sorte flag meget langt inde i løbet. Utroligt at en baneledelse ikke kan finde ud af en relativ simpel regel. Nej, Montoya måtte ikke skifte bil på et tidspunkt, så ja, han skulle udelukkes. Ok - han får lov at starter - det er en smutter, men at der det meste af løbet før man hiver ham ud er for dårligt. I 60 omgange er manden på banen og har indflydelse på løbet. Hvad nu hvis han havde kørt sammen med en anden bil, og denne var udgået? Regler skal selvfølgelig overholdes, også selvom Williams pt. har lidt problemer med det. Men det skal ikke tage så lang tid at håndhæve dem. Det svarer lidt til en fodbolddommer der smider en spiller ud fem minutter før tid, for noget han gjorde på vej ind på banen.

Satos første podieplacering og et enkelt point til Zsolt Baumgartner er blandt de forsonende elementer ved løbet i USA. Sato har længe banket på til nogle solide placeringer, men har været forfulgt at rygende motorer. De mekaniske uheld havde i dag overladt til Jenson Button, der efterhånden må føle sig en del truet af sin hurtige japanske holdkammerat.

Baumgartners point er et af de få øjeblikke efterhånden, hvor det viser sig at sommetider er det nok at gennemføre. Det er ikke fordi den ungarske chauffør har talent i overflod, nej han gennemførte bare løbet - og i dag var det nok. Sikkert et af højdepunkterne i hans karriere.

Også en fornem placering til Toyota og veteranen Olivier Panis trækker op, ligesom det jo er ganske positivt at McLaren nu er begyndt at gennemføre løbene. Men den største præstation må være Trullis. Fra sin plads bagerst i feltet fik han kørt sig hurtigt op, til dels takket været uheldet på første omgang, der satte flere biler udenfor. Men selvom andres uheld var en stor hjælp, skal man ikke underkende den præstation han lavede som pilot i dag.

Men helheds indtrykket er ikke pænt. Formel 1 er en sport. Det kan godt være at det for en hel

MMT  


 

Hop til top19.6.2004

Takuma Sato under observation

Takuma Sato er lidt af en kamikaze kører. Den seneste tids hændelser hvor han har været impliceret har øget observationen på den japanske kører.

Takuma Sato er under observation, og det fra flere sider. For det første har han været impliceret i flere episoder under løb, hvor løbsledelsen dog har dømt Sato værende mere eller mindre uskyldig. Men bliver det ved med at gå? Under fredagstræningen i Indianapolis har han således været involveret i et sammenstød med Felipe Massa i Sauber, hvor Sato igen blev bebrejdet alt for hård kørsel. Felipe Massa og Takuma Sato blev indkaldt til møde med løbets kommissærer, men begge gik fri uden videre tiltale. Men Massa var godt sur. Han mener ikke at man skal køre under konkurrencelignende forhold indbyrdes når det blot er test og træning. Sato derimod mener at Massa fik det blå flag og skulle gøre plads da Sato selv kom bagfra med væsentligt større fart.

Men det er ikke kun fra løbsledelser og måske FIA at der holdes øje med Sato. Også internt i teamet holdes der skarpt øje med Sato. Teamchef David Richards har tidligere i denne sæson haft fat i Sato for at få ham til at være mere tålmodig og agtpågivende. Det hjalp i en periode, men nu virker det til at det er galt igen. I de seneste løb er Takuma Sato udgået i røg og damp, hvorimod teamkammeraten Jenson Button ingen problemer har haft. Det kan tyde på at Sato kører alt for hårdt i løbet af en weekend og dermed overbelaster motorerne. David Richards har annonceret at Sato igen skal stå skoleret for teamet. Og mon ikke det bliver til en alvorlig løftet pegefinger til Sato. BAR teamet har været sæsonens store positive overraskelse og det forløb vil man gerne forsætte med i BAR teamet, men det kan kun lade sig gøre hvis Sato igen bliver dæmpet ned og kommer i pointene. I de seneste tre - fire GP'er det kun Jenson Button der har scoret points til teamet. Sato har tidligere scoret points, det vil BAR gerne have at det sker igen og det skal være konstant.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk