Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
2.8.2004
 Jordan teamet solgt?
 
31.7.2004
 Jordan napper måske Minardi sponsor
 

Hop til top2.8.2004

Jordan teamet solgt?

Den seneste tids rygter om et salg af Jordan teamet har fået ny næring. Ifølge et irsk website, Breakingnews.ie, er teamet blevet solgt.

Jordan teamet har i de seneste år været utroligt belastet af dårlig økonomi. Det har efterhånden tvunget Eddie Jordan til ikke at afvise potentielle købere, dog forudsat at de har absolut mange penge i baglommen. Hans følelser for sit team er meget store, så det er ikke hvem som helst der får lov til at blive indbudt til dybere forhandlinger.

Araberne har en vis interesse i teamet. Det har vi set sæsonen igennem med de noget anderledes reklamer på Jordan bilerne. Ifølge Breakingnews.ie er det nu kommet så langt at teamet er blevet solgt til en af de absolutte ledende familier i Dubai, Al Makhtoum familien, som samtidig er den royale familie i Dubai.

Breakingnews.ie påstår at salget har indbragt ? 60 millioner og at Eddie Jordan er blevet garanteret en periode på to år som teamchef. Al Makhtoum familien står også bag den nye "vinterserie" A1 og bag en ny Grand Prix bane i Dubai, den såkaldte Autodrome.

Eddie Jordan selv vil hverken be- eller afkræfte oplysningerne. Han siger dog at de (Al Makhtoum, red) i øjeblikket taler med flere teams, og at han selv ikke har nogen kommentarerer i øjeblikket. Ifølge Breakingnews.ie beholder Eddie Jordan i første omgang selv 51 % af aktierne, men er villig til at se nærmere flere forhold, hvis det kan være med til at sikre teamet penge og en opadgående formkurve.

PDL  


 

Hop til top31.7.2004

Jordan napper måske Minardi sponsor

Efter at Minardis hovedsponsor, Wilux, har brudt med Minardi, ser det ud til at et andet team får gavn af Wilux.

Jordan teamet har det ligesom Minardi, begge teams er konstant på udkig efter sponsorer og dermed penge. Minardi og teamets hovedsponsor, Wilux, har netop brudt med hinanden efter flere forskellige uoverensstemmelser. Det ser dog ud til at Wilux forsætter i Formel 1 - hos konkurrenten Jordan.

Minardi og Wilux skiltes efter at Wilux chefen havde kritiseret først Gianmaria Brunis indsats og engagement, dernæst var Wilux meget imod at Minardi i respekt for deres nyligt afdøde sportslige direktør, John Walton, undlod at køre med sponsormærker på deres biler, og i stedet mindes John Walton. Det har sammenlagt fået Wilux til at opsige samarbejdet med Minardi. Måske er der andre ting i bruddet også, men det har de to parter holdt for sig selv.

Wilux til Jordan? Spekulationerne begyndte straks efter at oplysningerne om bruddet mellem Wilux og Minardi var blevet bekendtgjort. Jordan har tidligere i år "scoret" en anden tidligere Minardi sponsor, Trust, som kom ind via Jos Verstappen sidste år. Trust sponsorere nu Jordan teamet. Wilux, som også er et hollandsk firma har andre interesser blandt kørerne, nemlig DTM køreren Christijan Albers. Albers er i øjeblikket sponsoreret af primært Trust, men også Wilux har interesser i Albers. Derfor er det ikke utænkeligt at Wilux senere måske vil indgå som et af Jordan teamets sponsorer. Christijan Albers skal efter alt at dømme have en test for Jordan senere i år.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk