Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
25.8.2004
 Belgiens GP - dæk preview
 Belgiens GP - Teams preview - bunden
 
15.8.2004
 En stille eftermiddag på kontoret
 

Hop til top25.8.2004

Belgiens GP - dæk preview

Dækkrigen. Det tales der meget om. Der er endda flere steder afstemninger om det er godt og sundt for Formel 1 med en dækkrig.

Dækkrig er et ofte anvendt ord når man læser om Formel 1 rundt omkring. Hvem vinder dækkrigen osv. Der er mange spørgsmål vedrørende dette emne. Der er flere fordele ved en dækkrig. Konkurrencen er et udmærket moment. Og så forhindrer det at et enkelt team bliver favoriseret af dækfirmaet. Der er ganske givet også ulemper, men det er et emne der kan diskuteres i en uendelighed. Hvordan har Bridgestone og Michelin forberedt sig til det belgiske GP?

Bridgestone:
Bridgestone og Ferrari er tæt forbundet. Ferrari er på det nærmeste næsten urørlige, så det er ganske naturligt at de knyttet tæt til hinanden. Det er til gengæld også Ferrari der udfører langt, langt det største test- og udviklingsarbejde sammen med Bridgestone. Og det betaler sig. De er førende. Men tæller man det samlede antal points sammen som dækmærkerne har kørt ind i år, så er situationen ikke den samme. Bridgestone tager det sædvanlige antal dæk med til Belgien. Denne gang er det compounds rækkende fra medium til hård der er valgt. Da man ikke har haft mulighed for at se nærmere på ændringerne på banen, er det et lille sats man foretager i forhold til de helt specifikke compoundblandinger. Man er dog klar over at Spa har et rimelig højt dækslid, men det skal så igen indgå i de pitstopsstrategier der bliver lavet i teamene. Der er selvfølgelig også taget forbehold for det meget omskiftelige vejr i Ardennerbjergene.

Michelin:
Michelin siger officielt - modsat Bridgestone - at de har gjort brug af deres erfaringer fra Spa 24 timers løbet fornyeligt. Ikke uden grund for Michelin var nærmest eneherskende blandt dækfabrikanterne ved den lejlighed. De opsamlede erfaringer og data er indgået i beslutningstagen om hvilke dæktyper og compounds, og især hvilke specifikationer af compounds som Michelin i samråd med teamene har valgt at tage med til Spa til Formel 1 Grand Prixet. Med i beregningerne har man også taget at knap halvdelen af bane er blevet asfalteret om siden det seneste Formel 1 GP for 2 år siden. For en gangs skyld vil man ikke oplyse om hvilke typer dæk der vil blive anvendt, men mon ikke at valget ligger tæt på Bridgestones valg. De plejer normalt ikke at være ret langt fra hinanden.

PDL  


Hop til top
Belgiens GP - Teams preview - bunden

De små teams har af naturlige årsager det handicap, at det kun er den ene af kørerne der primært laver pointene til teamet. Kan det blive anderledes på Spa?

Hos de nederste 5 teams er det primært den såkaldte førstekører, der er i stand til at lave points. På Spa er der to muligheder. Enten vil nogle af andenkørerne benytte de sidste løb til at bevise deres værd og talent, hvis bilerne kan holde, eller også får vi endnu en gang bekræftet at der er stor forskel på hvem der skal have det bedste materiale som et team nu en gang kan tilbyde.

Sauber:
Fisichella er den hos Sauber der har formået at lave langt de fleste points. Massa har til tider vist sit potentiale, men det er ikke sket ofte nok. Lidt for mange fejl har ofte sendt ham ud af pointene. Massa har dog Spa banen som sin absolutte favoritbane, og elsker at køre på den. Her får han chancen for at bevise sit talent. Fisichella har kørt her masser af gange og siger også at banen er en hans favoritter. Hans erfaring med banen vil gøre forskellen mellem ham og Massa. Sauber teamet har igen haft arbejdet med aerodynamikken. Ingeniørerne er meget glade for den nye vindtunnel. Og aldrig har man set så mange små ændringer fra løb til løb som siden Sauber har fået færdiggjort vindtunnelen. Desværre har ændringerne ikke altid virket som forudset, men ingen tvivl om at Sauber har fået gang i en af de vitale sider af udviklingsarbejdet. Faktisk er man lidt konservativ denne gang, men ikke uden grund. Man forventer at vil benytte nogenlunde samme aerodynamiske setup som i Canada, men med diverse forbedringer som man har hittet på siden.

Toyoto:
Toyota har omstruktureret i teamet. Testkører Zonta rykkede frem som GP kører i det ungarske og Ryan Briscoe blev officiel test- og reservekører ved samme lejlighed. Debuten var måske lidt anspændt, men begge kørere udtaler at de nu har en meget bedre fornemmelse af deres situation og kan køre mere afslappet. Panis kender banen fra mange tidligere GP'er, og det er hans absolutte GP bane. Zonta og Panis venter sig begge meget af den TF104'eren på netop denne bane. Det virker som om at Toyota bilerne i år passer bedst til baner hvor der bliver hurtigt. Den nye bil har dog vist sig som en forbedring i forhold til forgængeren, og hele teamet mener at Spa er stedet hvor man kan bevise at den er meget bedre. Motoren fejler for så vidt ingenting, det er mere chassiset der ikke rigtigt har kunnet følge med. Mike Gascoyne har tryllet lidt igen på tegnebrættet og bilerne har undergået nogle små aerodynamiske ændringer der skulle sikre det samme vejgreb med mindre downforce. Det fungerer i vindtunnelen, men gør det i praksis?

Jaguar:
David Pitchford mener at man har opnået en ganske pålidelig pakke i Jaguars Formel 1 biler. Det ser ud til at være næsten rigtigt. Det vigtigste mangler dog, nemlig farten. Kun Mark Webber har været i stand til at score points for teamet i denne sæson. Rookie'en Christian Klien har - pænt sagt - prøvet grænser af, men en løftet pegefinger har fået ham til at køre pænere og lidt mere konstant, uden at det dog er blevet til points endnu. Det virker som at Jaguar stadig fører Stewart traditionen videre, og leverer den bedste bil til førstekøreren. Det sikrer selvfølgelig at man har en større chance for points, men kun til den ene af kørerne. Andenkøreren må så gøre det bedst muligt med det materiale der nu en gang er disponibelt. Det koster så i den anden hvor - i dette tilfælde - Klien ikke får de optimale betingelser for at sikre sig sin videre karriere i Formel 1. Bilen er blevet lettere modificeret i forhold til næsten tilsvarende baner. Teamet har næsten deres største fokus på dækkene. Spa er pr. tradition ret hård ved dækkene, og Jaguar og Michelin har da også haft adskillige samtaler om dette. Det grønne håb er ikke så stort som det har været, men er dog steget lidt i de sidste 3 GP'er, hvor der er blevet til points i de to.

Jordan:
Medium downforce er nøgleordet for Jorda

PDL  


 

Hop til top15.8.2004

En stille eftermiddag på kontoret

Ferrari vandt en overlegen 1-2 sejr på Hungaroring og sikrede sig de VM titler, som kun i teorien ikke var deres. Michael Schumacher var som vanligt forrest, og i praksik har han forlængst sikret sig dette års verdensmesterskab, mens Barrichello dog stadig har en teoretisk mulighed for at nå ham.

Med den overlegenhed Ferrari demonstrerede i gårsdagens kvalifikation (et ord som Jens Winther jr. åbenbart har svært ved at udtale på dansk), kunne man håbe på at det skyldtes en alternativ pit-strategi. Men det var ikke årsagen. Årsagen var i virkeligheden at de to biler bare var meget hurtigere end alle andre. Og sådan gik det også i løbet. Fra de røde lamper blev slukket og de næste 70 omgange frem i tiden var der alletiders chance for at få sovet til middag. Eneste virkelige seværdige begivenhed var Alonsos fantastiske start, der sendte spanieren op på 3. pladsen - en placering han, selvfølgelig beholdt resten af løbet.

Montoya var også i fremdrift i de tidlige stadier, han kæmpede sig hurtigt op på en 4. plads, og længere kom han ikke i dette løb. Takuma Sato der i går var dagens overraskelse kan så passende tage jobbet som dagens skuffelse i dag. En dårlig start sendte ham ned i feltet og han nåede aldrig rigtig tilbage. Han sluttede på en fornuftig, men ikke-imponerende 6. plads.

Imellem Montoya og Sato lå på 5. pladsen ugens omdiskuterede hovedperson, Jenson Button, der som alle andre, heller ikke gjorde meget væsen af sig i Ungarn. Han holdt bilen på banen, men var ude af stand til at for alvor true Montoya og Sato bag ham var ingen trussel.

De to sidste pointgivende placeringer gik til Pizzonia og Fisichella. Pizzonia imponerede i går med en tidskørsel der var bedre end Montoyas. Men i selve løbet måtte han ikke overraskende se sig slået af holdkammeraten. Men stadigvæk har Pizzonia formået at få nogle fornuftige resultater ud af sit vikarjob hos Williams. Fisichella kørte som sædvanligt et fornuftigt løb og blev belønnet med endnu et point.

Mest skuffende i dag var McLaren. I de sidste par løb har de virket som om de var lidt på vej i den rigtige retning og måske ved at være den bedste af Ferraris udfordrere, men her i Ungarn blev de sølvfarvede biler sat voldsomt tilbage. Kimi Raikkonen måtte udgå med tekniske problemer, men havde ikke imponeret inden. David Coulthard holdt hele løbet hjem - på en 9. plads og dermed uden for pointene - ikke imponerende af et af verdens mest ansete Formel 1 hold.

Resten af feltet endte som man kunne forvente. Mark Webber var den bedste af de dårligste, fulgt af Panis og Heidfeld. Toyotas nye dreng, Riccardo Zonta imponerede heller ikke specielt meget, og endte med at udgå.

Ungarn 2004 var et klassisk løb. Det var måske i virkeligheden det kedeligste Formel 1 løb der er blevet kørt nogensinde, og standarden i dette årti taget i betragtning er det ganske imponerende. Der er mange faktorer der spiller ind på dette. En af dem er naturligvis af Hungaroring bare ikke er egnet til at køre Formel 1 på.

At Michael Schumacher, teoretisk set, kan nåes endnu, burde hos mange, vække en vis harme over det moderne pointsystem. Tyskeren har vundet alle undtagen et, af sæsonens løb, og alligevel kan han, hvis han falder af cyklen derhjemme i morgen og brækker 17 knogler, samtidig med at Barrichello vinder resten af løbene, miste sin VM titel. To points forskel på en sejr og en 2. plads er simpelhen for lidt. Spænding i Formel 1 skal ikke skabes ved at gøre sejrene ubetydelige. Med et mere retfærdig pointssystem var Michael Schumacher allerede verdensmester.

Næste gang vender cirkusset blikket mod Belgien. Denne fremragende bane der sidste år måtte stå over, pga. Ecclestones fascination af tobaksreklamer, er nu på programmet igen. Og mens Ungarn næsten pr. defination producerer ensformige og kedelige løb på grund af den lay-out, så er Spa en rigtig racerbane, af den slags der burde være 18 af!

MMT  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk