Pirelli har tidligere deltaget i Formel 1 klassen men det ligger næsten 2 årtier tilbage. Seneste sejr for dækfabrikanten var da Nelson Piquet vandt det canadiske Grand Prix i 1991. Og nu er dækfabrikanten så tilbage som ene leverandør af dæk til Formel 1.
Den første test er allerede kørt. Det skete på Mugello banen i Italien hvor den fritstillede Mercedes GP reservekører Nick Heidfeld kørte testen. Testbilen er én Toyota 2009 model. Den første test var en lukket test for offentligheden, og det ventes at de efterfølgende også vil være det. Dog forlyder det fra observatører udenfor Mugello banen, at der blev kørt mere end 100 omgange pr. dag i de dage testen varede.
Næste test finder sted på Paul Ricard banen i Frankrig. Her er det muligt at teste på mange forskellige baneforløb, og det ventes at man især vil teste forskellige compounds idet det forlyder at den første test gik over al forventning.
Nu er det ikke sådan at Pirelli starter helt på bar bund. Man leverer i øjeblikket dæk til Grand Prix 3 klassen, og det angiver den nuværende dækleverandør til Formel 1, Bridgestone, som en af grundene til at man ikke vil dele erfaringer og data med Pirelli, som flere ellers havde forventet at Bridgestone ville gøre.
For Formel 1 teamene gælder det at ingen får lov til at teste Pirelli dækkene før den igangværende sæson er overstået. Det bliver først i de kommende pre-season tests forud for 2011 sæsonen at det bliver muligt.
Williams køreren Nico Hülkenberg ved ikke om han får lov til at forsætte hos Williams teamet efter denne sæson. Han har endnu ikke haft kontakt med Williams teamet desangående.
(Foto: Williams F1 LAT)
Nico Hülkenberg siger dog at han vil blive meget skuffet hvis han mister sit sæde, men hans præstationer i de sidste seks GP'er i denne sæson, kan være med til at sikre hans fremtid hos teamet. Skulle det glippe, må hans management være ude og have en plan B klar. Selv venter han dog et positivt udfald.
Resultatet af Belgiens GP:
Pos | # | Kører | Team | Omg | Tid | Pts |
1 | 2 | Lewis Hamilton | McLaren-Mercedes | 44 | 25 | |
2 | 6 | Mark Webber | RBR-Renault | 44 | +1.5 sek | 18 |
3 | 11 | Robert Kubica | Renault | 44 | +3.4 sek | 15 |
4 | 7 | Felipe Massa | Ferrari | 44 | +8.2 sek | 12 |
5 | 14 | Adrian Sutil | Force India-Mercedes | 44 | +9.0 sek | 10 |
6 | 4 | Nico Rosberg | Mercedes GP | 44 | +12.3 sek | 8 |
7 | 3 | Michael Schumacher | Mercedes GP | 44 | +15.5 sek | 6 |
8 | 23 | Kamui Kobayashi | BMW Sauber-Ferrari | 44 | +16.6 sek | 4 |
9 | 12 | Vitaly Petrov | Renault | 44 | +23.8 sek | 2 |
10 | 17 | Jaime Alguersuari | STR-Ferrari | 44 | +29.4 sek | 1 |
11 | 15 | Vitantonio Liuzzi | Force India-Mercedes | +34.8 sek | ||
12 | 22 | Pedro de la Rosa | BMW Sauber-Ferrari | +36.0 sek | ||
13 | 16 | Sebastien Buemi | STR-Ferrari | +39.8 sek | ||
14 | 10 | Nico Hulkenberg | Williams-Cosworth | +1 Omg | ||
15 | 5 | Sebastian Vettel | RBR-Renault | +1 Omg | ||
16 | 19 | Heikki Kovalainen | Lotus-Cosworth | +1 Omg | ||
17 | 25 | Lucas di Grassi | Virgin-Cosworth | +1 Omg | ||
18 | 24 | Timo Glock | Virgin-Cosworth | +1 Omg | ||
19 | 18 | Jarno Trulli | Lotus-Cosworth | +1 Omg | ||
20 | 20 | Sakon Yamamoto | HRT-Cosworth | +2 Omg | ||
Ret | 8 | Fernando Alonso | Ferrari | +7 Omg | ||
Ret | 1 | Jenson Button | McLaren-Mercedes | +29 Omg | ||
Ret | 21 | Bruno Senna | HRT-Cosworth | +39 Omg | ||
Ret | 9 | Rubens Barrichello | Williams-Cosworth | |||