Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
8.5.1999
 Test på Nogaro
 
7.5.1999
 BAR satser på de gamle rotter
 Farverne får Ferrari forbi
 Planøkonomi i Formel 1?
 Skår i Prost-samarbejde
 Renault vender tilbage til formel 1
 

Hop til top8.5.1999

Test på Nogaro

Så er det tilbage til det sure slid med tests som forberedelse til løbet i Monaco om godt en uge. Williams og Sauber begyndte torsdag med deres testprogram på den sydfranske bane, Nogaro og de fik følgeskab af BAR og Stewart fredag. Williams teamet er taget til banen for at gøre sig klar til Monaco - alt arbejdet finder sted der. Der bliver ikke tid til at vende tilbage til fabrikken. Banen er især fordelagtig som forberedelse til Monaco, eftersom den på nogle punkter minder noget om den snævre bybane med de skarpe sving. Det er endvidere meget varmt - så det giver de deltagende teams et godt udgangspunkt for løbet i Monaco. Torsdag var det Ralf Schumacher der satte den hurtigste tid foran andenkøreren hos Sauber, Pedro Diniz.

Fredag kom flere teams i aktion og selvom dagen blev ødelagt af et regnvejr allerede om morgen og senere igen om eftermiddagen da det styrtregnede, blev der sat nogle gode tider. At Mika Salo kan blive BARs mand kunne ses af at han satte fredagens hurtigste tid - 1 minut 19,37 sekund. Efter dagens test sagde Ralf Schumacher: "Vi konsentrerede os om at arbejde på at finde et set-up til Monaco og jeg er meget sikker på at vi er på den rigtige bane. Vi var i stand til at køre et godt antal omgange og jeg er glad. Til morgen var det regnvejr men jeg nød virkelig at køre under de forhold. Det er førse gang jeg har været ude at køre i virkelig regnvejr i FW21'eren," siger Ralf Schumacher der sluttede som nummer 2 ved fredagens test. Hans holdkammerat var også tilfreds med Nogaro-banen fordi den på mange punkter ligner Monaco.

Tiderne torsdag:

KørerTeamTidOmgange
Ralf SchumacherWilliams-Supertec1m18,92 sek.56
Pedro DinizSauber-Petronas1m19,24 sek.60
Alessandro ZanardiWilliams-Supertec1m19.36 sek.42

Tiderne fredag:

Kører
BB  


 

Hop til top7.5.1999

BAR satser på de gamle rotter

BAR vil for første gang køre i Monacos smalle gader i næste uge - og eftersom teamet er ungt og har mange unge folk bliver det meget vigtigt for BAR at det er 'de gamle' der fører an i forsøget på at hente det første point - eller i det mindst at gennemføre det første løb. Manden som der især skal øse af sin erfaring er Greg Field. Selv siger han om prædikatet som 'gammel': "Jeg ved ikke rigtig hvad jeg føler ved at blive kategoriseret som 'gammel rotte', men jeg tror at jeg må indrømme at jeg efter at have arbejde ved næsten 200 grand prix har været en eller to gange i Monaco," spøger han. Field glæder sig til løbet - det er den eneste gang i sæsonen at der er så mange prominente til løbet. "Men jeg kan ikke komme i tanke om et andet løb hvor fans har mulighed for at komme så tæt på teamets folk," fortæller han om den nærhed der kendetegner løbet i Monaco. Men nærheden har også sine skyggesider: der er mange der forsøger at komme til billigt souvenir ved at stjæle forskellige ting i depoterne.

Teamet håber at de kan fortsætte den gode form fra Imola - en god kvalifikation og så få raceren igennem løbet... Derfor vil teamet teste på Nogaro for at finde frem til et godt set-up - og som bekendt kører man med maksimal vinge, både på front- og bagvinger. Samtidig er banen meget barsk for raceren - mange dele bliver slidt ned. Banen er mindst lige så barsk for kørerne. Det kræver masser af koncentration. "Det er ingen tvivl om at Monaco er et meget uheldigt sted ved kørerfejl. Ram en barriere og chancerne for at du vil smadre en bid af raceren," forsætter Field. Samtidig stilles der forventninger til at Salo gør det godt i Monaco. Finnen har tidligere vist blændende kørsel, mens Villeneuve ikke har Monaco som sin favoritbane. Blandt andet husker han især den kloge spekulation i 1997 hvor teamet startede på slics mens regnen silede ned... Det bliver spændende at se om teamet har en racer der kan producere masser af downforce - den svage Supertec motor bliver ikke afgørende for BAR-racerens præstation.

BB  


Hop til top
Farverne får Ferrari forbi

Så kom der også en videnskabelig/psykologisk forklaring på hvorfor Michael Schumacher kunne komme så godt forbi de langsommere kørere. Farven! En konsulent har forklaret at det simpelthen er den røde farver der gør at de andre kørere hellere vil trække ind til siden! Han forklarer at øjet har tendens til at fange en markant farve, blandt andet den røde som signalere at det er en farlig. Som bekendt kører Coulthard i en grå racer - det kan øjnene ikke lide! Med andre ord udsender Michael Schumacher og Ferrari budskabet: 'Jeg VIL forbi!' Så fik også det på plads...
BB  


Hop til top
Planøkonomi i Formel 1?

Udviklingen i Formel 1 er enorm. Hvert år bliver der brugt adskillige millioner kroner for at udvikle nye og bedre dele. På det seneste har de rige teams hele tiden forsøgt at gøre de forskellige dele lettere, mere modstandsdygtige eller mere smidige. Ofte skal der anvendes meget dyrt materiale - og der går et års tid, så har alle i Formel 1 de samme komponenter - og så står alle lige igen, indtil et team finder endnu en bedre ide - og så kan historien ellers begynde forfra. Der går rygter om at man vil sætte sig til forhandlingsbordet og forsøge at skære ned på udviklingen i Formel 1 - eller i det mindste på udgifterne så de holdes på et realistisk niveau... Men hvem skal dømme om det er realistisk at lave en komponent i et materiale der koster adskillige millioner kroner - blot for en lille dims? Udvikling i Formel 1 hører også med til sporten - FIA kunne gøre det lettere ved ikke at ændre reglementet konstant - det koster nemlig også de mindre teams mange millioner kroner!
BB  


Hop til top
Skår i Prost-samarbejde

Efter det franske dreamteam blev en realitet i 1997 har Prost-Peugeot ikke fået den ventede succes. Nu vil teamchef Alain Prost måske bryde den nuværende kontrakt der løber indtil sæsonen i år 2002. Motoren lever efter sigende ikke op til den nuværende standard i Formel 1, den er mindst 15-20 kilo for tung og så har Alain Prost efter sigende også holdt møder med Honda om en mulig kontrakt, men har måske mistet muligheden eftersom BAR står som nummer 1 til at få leveret motorer af Honda. Prost-teamet har tidligere haft kontakt til Honda da teamet anvendte Mugen-motorerne før skiftet til Peugeot. Teamet vil ikke længere finde sig i at andre teams får stærkere og bedre motorer, mens Peugeot er den bedste af de gamle motorer... I forskellige udtalelser har Prost givet lidt rum for at der er noget om snakken. Han tænker på fremtiden og det er meget nødvendigt med en kompakt og lille motor for at gøre sig gældende - og det er ikke noget som Peugeot lever op til i øjeblikket... Hvis der ikke kommer succes vil Peugeot måske overveje at trække sig ud af Formel 1 - samarbejdet med McLaren, Jordan og siden Prost har indtil videre ikke givet en eneste sejr...
BB  


Hop til top
Renault vender tilbage til formel 1

Det forventes at Renault vender tilbage til formel 1 sporten i 2001, som motor leverandør. Renault trak sig ud af formel 1 med udgangen af 1997 sæsonen, efter at have domineret sporten i en del år, sammen med Williams. Renault's motorer har dog stadig været at finde i formel 1 efter 1997, dog under navnene Mecachrome og SuperTec men disse mangler dog den udvikling og dermed power som vi kender fra andre producenter og det siges at de nævnte motorer har omkr. 50 hk mindre end de førende motorer.

Siden Renault forlod formel 1, har de været involveret i at designe fly motorer, og i at bygge den voldsomme Renault Clio V6 Sport som skal køre race rund omkr. I Europa i denne sæson. Bl.a. kan den opleves som forløb til 24 timers Le mans løbet i Frankrig, i juni måned. Clio Sport'en har en 300 hk 3-litre V6 motor, og er i øvrigt efterfølgeren til den populære Renault 5 Turbo.

Med Honda og BMW's tilbagevenden til formel 1, og den øgede effekt hos Ford, Mercedes og Ferrari er Renault nød til at vende tilbage til formel 1, eller bede om at få tryukket deres motorer helt tilbage fra sporten. Renault sport's tekniske direktør John, siger at han er meget interesseret i at vende tilbage til formel 1 som motor leverandør, men han er nød til at overbevis direktionen hos Renault om at det er en god idé.

der forlyder allerede rygter om at Benetton skal køre med den nye Renault motor. Dette er selvfølgeligt blevet forstærket efter Ford sidste søndag sagde at de kun vil leverer motorer til Stewart indtil udgangen af næste sæson.

HVJ  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk