Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
12.5.1999
 Debat om langsomme kørere
 Stewart i form til Monaco
 Flere uheld?
 Ralf får ny bil
 Toyota-rygte afvises
 Blødere dæk til Monaco
 Formel 1 tabte
 
10.5.1999
 Overtager Toyota Minardi?
 

Hop til top12.5.1999

Debat om langsomme kørere

Snakken om de langsomme køreres indflydelse i løbet bliver fortsat debatteret. David Coulthard har rettet skarpe anklager og bedt FIA om at se på mulighederne for at ændre det nuværende reglement så det bliver lettere at overhale langsommere kørere. Max Mosley afviser at gøre noget drastisk ved det: "David Coulthard var uheldig på Imola, men måske vil Michael Schumacher være uheldig på et andet tidspunkt," siger FIA-præsidenten. Om ikke andet var Coulthard også selv med til at ødelægge hans muligheder for vinde - han var en tur i græsset.

Nogle af de langsommere kørere vil også gerne fortælle hvorfor der i nogle tilfælde er problemer. Pedro de la Rosa siger at det især er svært når der er kamp om en placering. "Hvis man forsvarer sin position og lader en bil komme forbi så er det meget nemt at miste moment gennem svinget." Når kørerne ligger alene er der ikke noget problem med at lade en kører komme forbi. Spanieren foreslår at man den angribende i en infight ikke må forsøge at overhale når en hurtig kører kommer forbi - så kan det sagtens lade sig gøre at give masser af plads til den hurtige racer. Marc Gene,der ser flere af de hurtige biler end nogen anden i feltet siger at han hele tiden ser i spejlene og får besked af teamet. Fælles for de to kørere gælder det at de hurtige kørere selv skal gøres deres til at komme forbi - de skal ikke forvente at de langsommere kørere blot vil lette foden fra speederen.

BB  


Hop til top
Stewart i form til Monaco

Stewart-Ford er klar til at forsøge at gentage bedriften fra 1997 med en andenplads til Rubens Barrichello, specielt efter at de har specialtrænet på Nogaro før løbet i Monaco. Begge kørere vil gerne gøre sig godt gældende - for Barrichello er det hans løb nr. 100 mens Herbert gerne vil revancere sig for sin svære start på sæsonen. Herbert sluttede i 1996 på 3. pladsen i det kaotiske løb der blev vundet af Oliver Panis. "Jeg glæder mig meget til mit 100. grand prix. At det sker i Monaco gør det meget specielt, men selvfølgelig ville Brasilien have været førstevalget til mit 100. grand prix men Monaco er ikke et helt ringe andetvalg," siger Barrichello. Brasilianeren glæder sig til løbet - som han forventer kommer til at kræve meget af ham selv og raceren.

Bliver det solskin søndag vil Johnny Herbert være en glad mand - så kan man få alle de store internationale stjerne at se. "For en kører er banen den største udfordring i Formel 1 fordi du kører mellem barrierer på gader med meget lidt plads til fejl," siger Herbert før mødet med Monacos smalle gader - der samtidig er meget krævende for kørerne - to timer med ekstrem koncentration. Paul Stewart sætter målsætningen for teamets præstation: placering blandt de seks første i kvalifikationen.

BB  


Hop til top
Flere uheld?

De nye dæk vil efter flere køreres mening give problemer i det kommende løb i Monaco - alle kørere ønsker en stabil og sikker vogn især når der køres i de smalle gader. Dækkene er hårdere end sidste år, og selvom Bridgestone åbner op for brug af blødere dæk - er det faktum at dækkene har fået en ekstra rille i fordækket giver totalt set mindre vejgreb. Michael Schumacher forventer at det kan blive et løb med masser af bred kørsel og uheld på grund af dette. Coulthard mener at kampen om positionerne under kvalifikationen kan blive meget hidsig - og at det bliver en indædt kamp for kørerne om at finde masser af vejgreb. Udgangspositionen inden løbet er ofte udslagsgivende for resultatet af løbet.
BB  


Hop til top
Ralf får ny bil

Ralf Schumacher har fået overrakt en helt ny BMW M5 godt 400 hestekræfter i sig - en bil med individuelt særpræg. Køreren kan sætte sit eget præg på bilen. En sådan bil har Ralf nu fået af BMW - der i den kommende sæson vil levere motorer til Williams. "Jeg vil ikke kun køre hurtigt på banen, men kan også lide hurtige biler på vejene. Jeg har da ikke noget imod at komme til München en ekstra gang mellem to løb for at modtage denne bil," siger Ralf Schumacher - og med de 400 hestekræfter er det en bil udover det sædvanelige.
BB  


Hop til top
Toyota-rygte afvises

Når et rygte opstår går der som regel ikke mange dage før der kommer en eller anden reaktion. Efter at Roger Penske skulle være citeret for at der blev forhandlet om at Toyota med base hos Penske var ved at overtage Minardi-teamet. Men idag bliver dette benægtet af både Penske og Minardi. Det er noget som er blevet taget ud af en sammenhæng - men ikke desto mindre må Minardi, Penske og Toyota have været nævnt i en eller anden sammenhæng... Hos Minardi siger man: 'Vi kender ikke engang Roger Penske!' Det er imidlertid ikke usandsynligt at Penske kan købe sig ind i Formel 1 - amerikaneren er god for adskillige milliarder dollars.
BB  


Hop til top
Blødere dæk til Monaco

I denne weekend vil Bridgestone for første gang i sæsonen stille nogle ekstra bløde dæk til rådighed for de 11 teams. Tidligere har der kun været tale om bløde eller 'normale' dæk. Grunden til dette er banens karrakter - fordi det er en bybane og asfalten er god ved dækkene kan det måske betale sig at anvende de bløde dæk - og set i forhold til andre løb koncentrerer teams'ene sig især om at finde mekanisk vejgreb - og det kan hjælpe på dækkene og give spænding til udfaldet af løbet.
BB  


Hop til top
Formel 1 tabte

Der blev spillet en velgørenhedskamp i fodbold mellem et hold af kendte personer og et hold bestående af Formel 1-kørere og andre med motorsportsbaggrund i går aftes - og ikke som tidligere anført her på formel-1.dk på torsdag. En venlig læser nåede at gøre opmærksom på fejlen - vi beklager fejlen. Prins Albert var anfører og træner for holdet af kendte personligheder, mens det var Michael Schumacher der bar anførerbindet hos Formel 1-kørerne og spillede hele kampen - der foregik et roligt tempo og uden at nogen for alvor gik til den med vilde taklinger og så videre. Desværre for Formel 1-holdet måtte de se sig besejret med 5-2. Den eneste Formel 1-kører der kom på måltavlen var Michael Schumacher da han med en flad inderside sender bolden i nettet til stillingen 1-4. Der var meget forvirring om hvem der var inde - hvilket gjaldt begge hold. Johnny Herbert var målmand i anden halvleg, Fisichella og Wurz kæmpede hårdt og gik måske mest til den. Rubens Barrichello futtede lidt rundt på banen - der var ikke meget brasiliansk dynamitfodbold at hente fra hans side.

Om ikke andet har det da været en hyggelig aften for alle - med den tidligere italienske verdensmester i fodbold, Altobelli og ex-skiløberen Alberto Tomba i hovedrollerne - de scorede hver to mål.

ScoreMålscorer
1-0Alberto Tomba (straffe)
2-0Altobelli
3-0Altobelli
4-0Frank Rijkard
4-1Michael Schumacher
5-1Alberto Tomba
5-2Massaro

BB  


 

Hop til top10.5.1999

Overtager Toyota Minardi?

Den japanske bilproducent Toyota har længe gjort sig klar til at træde ind i Formel 1-sporten. Den oprindelige plan hed engang i 2003-4, men nu afslører Roger Penske der står for den amerikanske handel med Toyota at det kunne ske allerede i 2002. Der har længe været rygter om at Toyota ville ind og overtage et team: Jordan, Stewart og Benetton har alle nævnt i den sammenhæng, men de benægter alle sammen at have været kontaktet af Toyota. Denne gang virker det dog også mere sandsynligt: "Jeg kan bekræfte at der forhandles med Minardi" siger Penske og forsætter: "Jeg forventer at aftalen snart bliver afsluttet. Toyotas ankomst vil helt sikkert være positivt for Formel 1." Toyota er nød til at overtage et allerede eksisterende f1-team, for der må kun være 12 teams i f1 ifølge FIA. Honda har jo som bekendt lagt billet ind på nr. 12. Minardi har ikke ønsket at udtale sig.
CBA  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk