Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
15.5.1999
 Panis rykket en plads ned
 Villeneuve godt kørende
 Løb nr. 100 fra 5. plads
 Katastofe for Hill
 Diniz og Panis spærrede
 Optimisme trods alt
 Prostest over pole
 Hakkinen på pole
 
14.5.1999
 Generel tilfredshed hos Benetton
 Panis på vej tilbage
 Optimisme hos BAR
 Eddie Jordan som sportsambasadør
 UK GP til Brands Hatch
 Bernie køber Paul Ricard banen
 Ny næse til McLaren
 Ikke så blødt
 Blandet fornøjelse for Jordan
 Langsomme kørere - part 164
 Overhalingsproblemet igen - igen
 

Hop til top15.5.1999

Panis rykket en plads ned

Olivier Panis fik ikke det ventede gode resultat efter at han kørte godt i torsdags. Franskmanden, der er den ene af tre nuværende Formel 1-kørere der har vundet på banen, må starte som nummer 18. Oprindelig havde han sat en tid der rakte til 17. pladsen men franskmanden har fået sin bedste tid annulleret. "Uheldigvis kørte jeg lige igennem Ste. Devote (det første sving efter start/mål) uden at stalle. Marshalls gjorde deres arbejde ved at skubbe bilen hurtigt på grund af sikkerheden og jeg kom tilbage. Reglementet er meget hårdt på dette område - den bedste tid i afdelingen stryges. Jeg finder det meget hårdt, taget de farer som kørerne tager specielt i Monaco i betragtning," siger Panis. Damon Hill kommer til at nyde gavn af det - han rykker foran Panis efter at briten havde en decideret off-day i Monaco.
BB  


Hop til top
Villeneuve godt kørende

Jacques Villeneuve vil begynde Monacos grand prix fra den fjerde startrække, mens Mika Salo der må betegnes som lidt af en specialist i de smalle gader blev nummer 12. Finnen havde i morgenens træning - som så mange andre - problemer. Det var gearkassen der var problemer med. "Jeg er tilfreds med ottendepladsen. Bilen kørte godt og tillod mig at presse hårdt og det var sjovt at køre," siger Villeneuve der har haft problemer med motivationen på det seneste. "Uheldigvis er det svært at finde det rigtige set-up på denne bane og vi var ikke i stand til at forbedre os i kvalifikationen og vi blev på det samme niveau som til morgen," fortsætter canadieren der ikke rigtig har haft de bedste minder om Monaco. Han forventer at det bliver et svært løb - men alt kan ske.

Villeneuve forventer at alt kan ske!

Mika Salo fortæller hvorfor han ikke starter længere fremme: "Jeg mistede fuldstændig morgenens session på grund af et problem med gearvalget. Det berørte kvalifikationen fordi jeg ikke kunne finde et godt set-up," siger Mika Salo der kører det sidste løb for BAR i denne omgang. Craig Pollock var godt tilfreds med weekenden. "Det har været en god weekend. Begge biler er intakte hvilket er en præstation i Monaco," siger Pollock og henviser til de mange uheld som flere kørere har været udsat for i løbsweekenden. Iøvrigt er der meget der tyder på at BAR er på de ekstrabløde dæk i denne weekend.

BB  


Hop til top
Løb nr. 100 fra 5. plads

Rubens Barrichello kan indstille sig på at tage kampen op og forsøge at hænge på de bedste teams, McLaren og Ferrari men ønsker ligeledes at vinde 'løbet i løbet', nemlig kampen om at blive 'best of the rest,' og der må man sige at Barrichello har sikret sig en uofficiel pole position. "Jeg er rimelig med på en fjerdeplads i det meste af kvalifikationen for så at slutte som femmer - hvilket er en smule dårligere end jeg håbede på. Alligevel var det kun at blive slået af McLaren og Ferrari igen en god præstation for teamet." Målet for Barrichello. "Hvis jeg har et problemfrit løb ser jeg frem til en plads på podiet for andet løb i træk," siger Barrichello der påbegynder sit grand prix nr. 100. Iøvrigt skal det nævnes at mange kørere der runder 'jubilæumsløb' ofte har problemer. Kørere som Damon Hill havde i sit løb nr. 100 i Melbourne et katastrofalt løb. Michael Schumacher husker også sit løb nr. 100. Det var på Nürburgring i 1997 hvor han ramlede sammen med sin lillebroder i starten af løbet!
BB  


Hop til top
Katastofe for Hill

En 17. plads på grid'en i Monaco er det samme som at opgive alt håb om sejr og det kan også blive ualmindelig svært at score point. "At blive nummer 17 var ikke lige den plads som jeg håbede på. Det er der ikke mere at sige til," siger Hill. Briten havde i formiddags et større uheld, hvilket betød at Hill mistede meget tid. Hans mekanikere knoklede dog på - men også i kvalifikationen var den også gal. Han måtte som bekendt parkere sin racer, der udløste historien om det gule flag og de tilhørende protester fra Ferrari. Damon Hill vil dog ikke opgive alt håb. "Monaco er et stort lotteri, så hvem ved hvad der sker i morgen?" siger Hill - der kunne se at Frentzen tog en flot 6. plads og fortsætter kampen for at give Jordan en tredjeplads i konstruktørernes VM.
BB  


Hop til top
Diniz og Panis spærrede

Ifølge Michael Schumacher kunne han helt sikkert have kørt bedre end andenpladsen hvis ikke det havde været for to langsommere kørere. Dermed kan debatten fortsætte med endnu et afsnit i evighedsserien "Langsomme kørere i Formel 1." Det var Pedro Diniz og Olivier Panis der står for skud af Schumacher. To gange var Panis i vejen og fire gange bag Diniz. Schumacher vil dog medgive at de to af gangene var det ok. eftersom brasilianeren selv var på en hurtig omgang. Schumacher var tydeligvis irriteret - specielt over at have mistet tid på sit tredje forsøg. "Det kunne have været min hurtigste men jeg kunne ikke gennemføre det fordi Panis var i vejen," raser tyskeren. Det er værd at huske at Panis også var involveret på Imola - og som Ron Dennis siger, så er der nogen kørere der er hjernedøde når det drejer sig om at give plads - mon Panis aspirerer til det prædikat både fra Dennis' og Schumachers side? Problemet vil blive diskuteret på søndagens briefing blandt kørerne. "Hvis det ikke nævnes vil jeg selv bringe det på bane," siger Schumacher. Dog mindes man Max Mosleys ord efter Imola: 'Denne gang var det Coulthard der mistede tid - en anden gang kan det være Schumacher'...
BB  


Hop til top
Optimisme trods alt

Jean Todt måtte udsætte drømmen om en stærk Ferrari-front i Monacos gader. I de sidste sekunder tog Hakkinen pole og Coulthard sluttede som treer. Men de bevarer optimismen: "Det var en god kvalifikation. Michael kørte hans bedste tid på sin anden tur, men blev sinket på hans tredje af en anden bil. På hans sidste tur, da Hill stoppede ude på banen og der blev vinket med gule flag, var det klart at Michael ikke kunne forbedre sig på en 'rolig' omgang," siger Jean Todt. Som bekendt indgav teamet protest over de to McLaren-kørere efter at de formåede at forbedre deres tider i de sidste sekunder, mens Michael Schumacher ofrede sig og fulgte reglerne! "Løbet bliver hårdt og intenst men jeg tror vi kan få et godt resultat," konkluderer Todt.

Michael Schumacher var dog lidt skuffet. "Jeg var uheldig at ødelægge min racer mod slutningen af morgenens session, så reserveraceren var ikke så god," fortæller Schumacher der dog mener at reservebilen var rimelig god. Irvine var glad for sin fjerdeplads - men følte at han godt kunne have kørt en bedre tid! Han håber dog på en god start - selvom Monaco ikke er stedet hvor man kan vinde mange pladser på de første meter.

BB  


Hop til top
Prostest over pole

I de hektiske sidste sekunder kunne et gult flag måske have været årsag til at Hakkinen alligevel måtte se sig henvist til andenpladsen. Der blev vinket med gule flag på den omgang hvor Hakkinen satte den hurtigste tid - og det fik Ferrari til at indgive protest til officials. Vinkes der med gult flag skal kørerne lette foden fra speederen og skal tage den mere med ro - husk blandt andet de mange gange hvor Jacques Villeneuve i 1997 kørte for hurtigt under kvalifikationen osv. Men løbslederne afviste protesten. Flagene blev holdt stille - og var blot en besked til kørerne om et mindre uheld, nemlig Hills parkerede Jordan-racer. Derfor var det helt i orden at Hakkinen kørte hurtigt, på trods af de gule flag. Det var meget surt for Ferrari - på det tidspunkt så det ud til at blive ren Ferrari-front... Men der er åbenbart forskel på et 'stille' flag og et flag der bliver viftet med. Så der er nok lidt mere at diskutere om i fremtiden...
BB  


Hop til top
Hakkinen på pole

Selvom McLaren-racerne på intet tidspunkt i denne weekend virkede rigtig stærke, formåede Mika Hakkinen alligevel at sætte pole position. Finnen fik hevet endnu en pole position i land da han i de allersidste sekunder slog Michael Schumachers tid. Schumacher havde sine problemer og satte sine tider i reserve-raceren. David Coulthard og Eddie Irvine delte som sædvanlig, fristes man til at sige, den anden startrække. Skotten havde sine problemer på lørdagens frie træning da har havde et uheld. At Stewart og Barrichello p.t. er de bedste udenfor kampen mellem McLaren og Ferrari - han blev nummer 5. Andre positive resultater: Trulli som nummer 7 - mens en af de stærke fra torsdagens træning, Olivier Panis floppede og blev nummer 17. BAR er ligeledes ved at have fået styr på deres racere - nummer 8 og 9 til de to BAR-kørere, overraskende nok var Villeneuve hurtigere end Salo. Det lykkedes endvidere for Zanardi at slå sin holdkammerat for første gang i år - endda i Monaco. Men den største skuffelse af alle: Damon Hill - blot nummer 18, og dermed kan Damon godt opgive alle håb om at vinde på den bane hvor faderen i sin tid var totalt dominerende. Det skal dog lige nævnes at briten havde problemer med sin racer efter at den blev smadret tidligere på dagen.

Sådan ser en glad Hakkinen efter endnu en pole position!

BB  


 

Hop til top14.5.1999

Generel tilfredshed hos Benetton

Benetton husker stadig deres storhedstid i Monaco, da Michael Schumacher i 1994 og 1995 var totalt dominerende. I øjeblikket slås teamet for at hænge på i toppen - og det har allerede i år vist sig at være meget svært. Det fæstet lid til at Fisichella kan klare sig godt i løbet - og torsdagens frie træning viste at italieneren er godt kørende i Monaco eftersom han var 5. hurtigst. "Vi arbejde på et set-up til banen og jeg er rimelig tilfreds med den måde bilen er. Det eneste problem er at raceren understyrer i nogle sving og er ret nervøs på vej ud af svingene," siger Fisichella og mener at teamet har fundet en måde at forbedre raceren på. Også Alexander Wurz havde lignende problemer. "Raceren føltes ret god på banen i dag (torsdag). I den anden sektion fik vi løst det problem jeg tidligere havde haft med gearkassen. Vi er blot ramt af en smule understyring når man går ind i svinget og overstyring når jeg trykker på speederen," fortæller østrigeren der ikke rigtig er kommet i gang i denne sæson.

Samtidig var det også weekenden hvor teamet udvidede deres interesser til også at omfatte Formel 3000. Efter mange rygter blev det bekræftet at Benetton vil støtte Team Astromega - og især for at give støtte til Justin Wilson. Teamets to racere vil blive farvet i Benettons farver - ligesom eksempelvis West Competition der er McLarens F3000-team. Den anden racer bliver også støttet - den køres af Gonzalo Rodriguez fra Uruguay. "Det er en stor mulighed for Benetton. Teamet er ivrige efter at finde kørere med potentiale til at nå Formel 1," fortæller Rocco Benetton om teamet beslutning til at udvide til klassen under Formel 1. Adskillige Formel 1-teams er nu repræsenteret som samarbejdspartere med et team i Formel 3000 - en klasse der er blevet meget populær. I den forbindelse kan det nævnes at Jason Watt starter i anden række - sidste år lå han som bekendt til at vinde løbet inden et møde med barrieren i Casino-svinget brast hans drømme om at være den første i det internationale Formel 3000 til at vinde et løb i Monaco.

BB  


Hop til top
Panis på vej tilbage

Efter Olivier Panis' alvorlige ulykke i Canada i 1997 har franskmanden haft meget svært i Formel 1, blandt andet fordi Jarno Trulli i mellemtiden har vist sig at være en rigtig god kører. Men nu er han ved at vende tilbage til topformen - og det sker på den bane der til dato har givet ham hans eneste Formel 1-sejr. "Vi har haft en lang, men god dags arbejde. Under ledelse af Alain Prost startede jeg den første træning om morgenen roligt med at lære banen at kende og så angribe mere hårdt i den sidste del af dagen," siger Panis. Han koncentrerede sig, som alle andre Formel 1-kørere, om at finde et godt set-up - og det lykkedes da han blev nummer 3 og endda slog kørere som Irvine og Coulthard. "At sætte den 3. bedste tid er meget godt, men vi kan ikke stoppe her. Vi skal stadig arbejde med understyringsproblemet og gøre fremskridt før vi tager lørdagens kvalifikation," slutter han. Panis har i år fået et enkelt point - og kan med lidt held måske hente yderligere point i det lille fyrstendømme.
BB  


Hop til top
Optimisme hos BAR

Det er meget sjældent at pressen møder en deprimeret Craig Pollock, manden der må kunne få alt - fra den russiske økonomi til manglen på dansk sommervejr- til at se positivt ud. Men det var heller ikke noget at være trist over hos BAR efter torsdagens fri træning var ovre. Kort sagt så var det teamets bedste fri træning nogensinde, som Jacques Villeneuve udtrykte det. Han lå som den niende bedste, niogtres hundrededele efter reserve-teammate Mika Salo. Pollock sagde: "Begge kørere gjorde et utrolig godt stykke arbejde taget i betragtning at det var BARs første besøg på Monte Carlos bane. At slutte åbningsdagen med alle fire biler intakte er ekstremt vigtigt på en så udfordrende bane. Det er meget opmuntrende at se både Jacques og Mika i top 10. Det er endnu et bevis på at teamet bevæger sig i den rigtige retning."

De to kørere er ligeledes optimistiske: Salo fortæller at dagen forløb problemløst og at for hver omgang blev bilen bedre og bedre. Han roser den nye overflade på de lige strækninger, der tillader at køre meget hurtigere, fordi den er mere jævn. Det er hans plan at give den 100% til kvalifikationen. Villeneuve er lidt mere afdæmpet: "På denne bane er vi nødt til at forbedre vores fart en smule eftersom vi var omkring et sekund efter de hurtigste, men kan vi det, skulle vi kunne klare det ganske godt".

Teamet testede sidste uge på den smalle Nogaro-bane, hvor de fik løst nogle problemer med stabiliten og arbejdede videre med set-up'ene fra kvalifikationen på Imola. På baggrund af de gode resultater herfra, er hele teamet forventningsfulde til løbet, forlyder det.

CBA  


Hop til top
Eddie Jordan som sportsambasadør

En bankuddannelse kan føre til meget - især hvis man stopper i tide ! Spørg blot Tom K og Eddie Jordan ! Sidstnævnte kan nu udover titlen af Formel 1 teamboss også smykke sig med titlen af ambasadør for sporten. Eddie takkede ja tak, da han blev spurgt af den irske sportsminister Jim MCDaid, og hans opgave vil være at bringe internationale sportsbegivenheder til Irland, der allerede er kommet et godt stykke på vejen med åbningsetappen af Tour de France i sidste år, og golfturneringen mellem USA og Europa, Ryders Cup, i år.

Eddie er naturligvis beæret og gav i Monaco følgende kommentar til udnævnelsen: "Det er en stor ære for mig og en rolle, som jeg vil nyde. Vi har før prøvet, at højne Irlands image på sportsområdet gennem den irske baggrund i Jordan teamet. Ydermere opmuntrer udnævnelsen teamet - det er en anerkendelse af, hvad vi allerede har opnået."

KLH  


Hop til top
UK GP til Brands Hatch

Bernie Ecclestone offentliggjorde i et interview d.d., at Brands Hatch banen har tegnet en eksklusiv aftale med Formula One Administration Limited om værtsskabet for det engelske Grand Prix fra år 2002. Brands Hatch har været vært for de engelske Grand Prix'er, og senest afholdt løb i midten af firserne, inden man helt overgik til afholde GP'erne på Silverstone.

Brands Hatch ledende medarbejder, Nicola Foulstone, bekræfter den femårige aftale med Bernie Ecclestone's organisation, der indebærer provision til en 220 mill. kr's ombygning og modernisering af banen. "Jeg er lettet over at have sikret Grand Prix racing i England efter år 2001. Jeg ser frem til at få det største og mest succesfyldte Grand Prix nogensinde" udtalte Foulston.

Blandt kørerne vakte nyheden ikke udelt begejstring. Engelske Damon Hill var blandt de første kritikere: "Brands er alt for snæver til et moderne Formel 1 løb og vil være næsten umulig at overhale på." Mon ikke der bliver rådet bod på dette med den kraftige kapitalindsprøjtning?

Datoen for Uncle Bernies retræte fra Formel 1 sporten begynder at snævre sig ind med nyhederne om Brands Hatch og overtagelsen af Paul Ricard banen. Skal vi ikke gætte på den 31. januar 2001?

KLH  


Hop til top
Bernie køber Paul Ricard banen

I en pressemeddelelse bekræfter Formel 1 bossen Bernie Ecclestone at have købt Paul Ricard banen i det sydlige Frankrig. Papirerne er underskrevet i denne weekend i Monaco med overtagelse fra sæsonens slutning. Paul Ricard banen, der indtil slutningen af firserne var vært for det franske Grand Prix, har været forsømt gennem de sidste 30 år; men med overtagelsen er der banet vej for nye investeringer og modernisering.

Og mon ikke der er lagt op til en generhvervelse af Grand Prix rettighederne til banen, og at den for kedsomhed ofte udskældte Magny Cours bliver vist vintervejen, så snart Paul Ricard er blevet moderniseret.

KLH  


Hop til top
Ny næse til McLaren

Det skulle nu være ganske vist, at McLaren designeren Adrian Newey har begået en ny genistreg og konstrueret en ny og meget anderledes forvinge/ næse til Sølvpilene. Forstadier til den nye vinge har været vist i udenlandske magasiner, tegnet af den berømte italienske Formel 1 techno-guru: Giorgio Piola. Desværre er der copyright på illustrationerne og vi er afskåret fra at bringe dem her.

Tegningerne viser den for aerodynamikken vigtigste enkeltdel på en Formel 1 racer, nye vinge/ næse, som en dobbeltdækker i den maksimale bredde, ophængt i et enkelt punkt i en meget dykket og afstumpet næse, der slutter 20-25 cm fra vingernes forkant. Konstruktionen giver optimalt areal for down-forcen at virke på; men vil uden tvivl skabe en masse turbulenser og luftmodstand længere tilbage på bilen. Vingen er derfor også i første omgang kun tænkt til anvendelse på High Down-force baner som Monaco og Hungaro, hvor luftmodstand og dermed hastigheden på langsiderne betyder mindre.

Smag og behag er individuel; men de færreste vil sige at den nye næse/ frontvinge er pæn. Så grim efter undertegnedes mening, at hvis den skulle vise sig at leve op til forventningerne og trenden bredder sig til de andre F1 teams, vil der være en god chance for at "Uncle Bernie" forbyder den på grund af uskønhed som med X-vingerne/ "tørrestativerne" i 1998.

Tyske DSF bekræftede i gårsdagens livetransmission fra træningen, at McLaren er på vej med vingen; men at den ikke kunne indsættes i Monaco, da den ikke har gennemgået de obligatoriske chrash test.

KLH  


Hop til top
Ikke så blødt

Eneleverandøren af dæk i denne sæson, Bridgestone, har også til Monaco medbragt dæk i 2 hårdhedsgrader( compounds ). Men i modsætning til de 3 første løb, hvor mulighederne var blødt og medium, er mulighederne i Monaco: blødt og ekstra blødt. Næsten alle teams havde muligheden for at prøve den ekstra bløde, der dog for de flestes vedkommende bare skabte en masse understyring og tidlig nedslidning af fordækkene. Alle kørere, der prøvede det bløde dæk berettede om bedre balance i bilen. Men ligemeget - det er et faktum at det ekstra bløde dæk giver bedre omgangstider inden for et meget smalt spillerum. Dette vil sandsynligvis få indflydelse i kvalifikationen på lørdag, hvor det må formodes at banens tilstand har ændret sig væsentligt, specielt med henvisning til værdien af gummiafsmitningen på asfaltoverfladen.

De enkelte teams dækvalg er ikke umiddelbart tilgængeligt. Man skulle jo nødigt forære konkurrenterne nogle billige stik, men en raceringeniør fra en af teamsene, der afprøvede de ekstra bløde dæk har følgende kommentar:

"Som forventet, var det svært at finde en god balance med de ekstra bløde dæk. Vi havde for meget understyring og fandt det umuligt at finde det fornødne greb i forenden, trods det at vi arbejdede hårdt på at løse problemet. Vi besluttede os for det bløde dæk. Det forbedrede balancen en hel del, skønt det må siges at vi på det tidspunkt havde udført adskillige ændringer på opsætningen. Vi tror at noget af forbedringen i balancen skyldtes ændringen i dækvalget og noget som følge af de justeringer vi udførte på grundlag af morgenes erfaringer med de ekstra bløde. Hvis det bløde dæk viser sig at være mere holdbart lørdag morgen, vil det være det logiske valg til løbet."

Og fra en der anvendte det bløde dæk.

"Vi prøvede begge typer dæk i dag med bare den ene af vore kørere, og i vort tilfælde tror vi det ekstra bløde dæk vil vise sig at være for skrøbeligt under løbskonditioner. Faktisk arbejder det bløde dæk ekstremt godt her i Monaco, mens det var svært at finde tilstrækkelig balance i vor bil med de ekstra bløde."

KLH  


Hop til top
Blandet fornøjelse for Jordan

Heldet var på Damon Hills side i torsdagens træning - men Heinz-Harald Frentzen fik ødelagt meget af hans træning fordi han var ved at ramle sammen med en anden racer... "Jeg fik en rigtig god start i dag. Vi var konkurrencedygtige lige indtil slutningen af afdelingen," siger Damon Hill, der flere var den der satte de hurtigste tider - og lå godt efter den første træning. "Vi ved hvorfor vi sluttede nede på 11. pladsen så jeg har al mulig grund til at være optimistisk og tro at vi er konkurrencedygtige igen på lørdag. Jeg ser frem til kvalifikationen," konkluderer Damon Hill der havde pole position på banen i 1995. Derimod havde Frentzen sine problemer at slås med. "Morgenens træning gik meget godt og vi ser ud til at være gode på denne bane. Uheldigvis gennemførte jeg kun en omgang i den anden træning. Jeg kørte tæt på en Prost da den pludselig kørte langsomt og jeg gjorde alt for at undgå den - og tabte raceren i den forbindelse. Heldigvis er skaden ikke så stor, men det er en skam at miste så meget tid på banen," siger en ærgerlig Frentzen.
BB  


Hop til top
Langsomme kørere - part 164

Den uendelige historie om hvordan en hurtigere kører skal overhale en langsommere kører fortsætter. Vi er nu nået til afsnit jeg-ved-ikke-hvad. Alain Prost vil imidlertid ikke forsvare sine farver i debatten, selvom Oliver Panis var en af de implicerede parter i den meget omtalte situation med overhaling af langsommere kørere på Imola. "I denne forbindelse vil jeg ikke forsvarer min kører. Jeg vil gerne være objektiv og jeg talte til Olivier på nøjagtig samme måde som når en af mine kørere er en omgang efter," siger Alain Prost da han blev spurgt om hvad hans holdning er til den igangværende debat. "Jeg fortalte ham mange gange over radioen at lade Coulthard komme forbi. Som jeg ser det var det ikke godt nok, men om han (Olivier) mener det samme kan jeg ikke sige," fortsætter han. Panis har overfor sin teamchef fortalt at han følte der var et stort hul mellem de to kørere - samtidig med at han kæmpede med Fisichella. Som det kunne ses på TV var Ron Dennis på vej til Prost-garagen under løbet - og efter løbet gav Alain Prost en undskyldning til McLaren-bossen. "Olivier gjorde det rigtige, selvom det måske lige var på grænsen. Jeg mener dog ikke at Coulthard tabte løbet på grund af det," konkluderer han.
BB  


Hop til top
Overhalingsproblemet igen - igen

David Coulthard har åbenbart ikke glemt nederlaget til Michael Schumacher på Imola endnu. Ved afslutningen på den frie træningen til Monacos Grand prix fyrede han endnu en bredside af mod "efternølerne" Oliver Panis og Pedro Diniz, der havde opholdt ham på Imola - og benyttede samtidig lejligheden til at give Schumacher kritik.

"Overalt hører jeg, at Ferrari vandt takket være en fantastisk strategi og enestående kørsel af Michael Schumacher. Det var bare ikke sådan - vi havde den rigtige strategi" udtalte David Coulthard og fortsatte kokrød i hovedet: "Michael havde aldrig vundet løbet, hvis jeg ikke var blevet hængende bag nogle biler. Sådanne aktioner skal der sættes ind overfor."

Kørerne havde oprindeligt planlagt at drøfte "overhalingsproblemet" på deres møde i Monacos; men det "fiser sandsynligvis ud i sandet", da FIA chefen Max Mosley allerede har tilkendegivet, at det ikke vil give anledning til ændring af reglementet.

McLaren chefen Ron Dennis kan derimod ikke forstå det. "Ansvaret ligger til dels ved køreren der sættes med en omgang, og dels ved teamet. Jeg står ved: Jeg synes ikke det var sportsligt, hvad der skete på Imola." Ron beskyldte herefter Michael Schumacher for at være hensynsløs når nogle skulle sættes tilbage med en omgang: "Man skal ikke spøge med ham, når det gælder overhalinger." Men Dennis er sikker: "at også Michael Schumacher i fremtiden endnu en gang vil få problemer med "efternølerne".

Trods det tror han dog ikke at Diniz eller Panis bevidst havde modarbejdet Coulthard eller McLaren - "Men hvad der skete, var ikke rigtig" fastslog Ron Dennis.

KLH  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk