Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
16.5.1999
 Dobbelt Ferrari sejr i Monaco
 TV warm-up
 McLaren halvvejs til sejr
 Gene en dyr herre
 Whiting ubesluttet
 Ferrari forrest
 
15.5.1999
 Panis rykket en plads ned
 Villeneuve godt kørende
 Løb nr. 100 fra 5. plads
 Katastofe for Hill
 Diniz og Panis spærrede
 Optimisme trods alt
 Prostest over pole
 Hakkinen på pole
 

Hop til top16.5.1999

Dobbelt Ferrari sejr i Monaco

Efter at der i dag var kørt de 78 omgange som Monaco Grand Prix går over, så var det Ferrari der kom ud af det som de store vindere. Ferrari teamet førte fra start til mål, og i den sidste halvdel af løbet endda med Ferrari både på første og anden pladsen. Det blev Michael Schumacher der vandt løbet, og Eddie Irvine der kom ind på en flot anden plads.

Med sejren idag, hans 35. ialt og hans 16. for Ferrari, er Michael Schumacher nu den mest vindende Ferrari kører nogen sinde.
Samtidig er det hans sejr nr. 4 i Monaco, han har tidligere vundet i 1994, 1995 samt 1997.
I 1994 og 1995 var det for Benetton og i 1997 for Ferrari.

Dagens flotte resultat øger Ferrari teamets føring i konstruktørenes mesterskab. de har nu 60 point, McLaren på 2. pladsen har 24 point og Jordan på 3. pladsen har 19 point.

I kørenes mesterskab er stillingen i top 6 nu følgende:

1 Michael Schumacher 36 point.
2 Eddie Irvine 24 point
3 Mika Hakkinen 18 point.
4 Heinz-Harald Frentzen 16 point.
5 Giancarlo Fisichella 9 point.
6 Ralf Schumacher 7 point.

Men man skal huske på at kun en fjrededel af sæsonen er overstået på nuværende tidspunkt, så der kan stadig nå at ske meget med stillingen i de to mesterskaber.

Det bliver meget spændende at se hvor jævnbyrdige teamene bliver i Spanien, for på Circuit de Catalunya der er der mere brug for flere hestekræfter, og det kan give McLaren teamet en fordel.
Vi får se!

AN  


Hop til top
TV warm-up

Som bekendt blev der spillet en venskabskamp i tirsdags mellem et hold bestående af Formel 1-kørere og et hold bestående af forskellige stjerne fra andre sportsgrene. Hvis du ikke fik set den live på Eurosport kan du eventuelt varme op inden løbet i Monaco ved at gense kampen i et sammendrag på Eurosport. Det er programsat til at blive vist mellem kl. 13:00 og 14:00.
BB  


Hop til top
McLaren halvvejs til sejr

Efter at McLaren spolerede det der kunne ligne en stor Ferrari-triumf var der stor glæde i McLaren-lejren. "At få pole i Monaco er næsten som at vinde et grand prix. Weekenden begyndte rigtig dårligt, men vi har fået samlet tingene og fik det rigtige resultat. Dagens kørsel var en utrolig præstation fra både Mika og David og jeg er meget tilfreds for hele teamet," siger en glad Ron Dennis. Norbert Haug var tydeligvis også meget tilfreds - hvilket seerne kunne se på TV da RTLs interviewer bad om en kommentar. McLaren viste at de var i stand til holde hovedet koldt til det sidste. "Mika kørte en fantomomgang for at få pole og David fik 3. pladsen sekunder efter. Dette er igen et bevis for mig at vores kørere, udfører et perfekt arbejde selv når de er under pres," siger Mercedes-bossen.

Naturligvis var Hakkinen meget tilfreds med at sætte pole: "Kvalifikationen var utrolig. Ingeniørerne og mekanikerne arbejdede virkelig hårdt for at udvikle raceren igennem sessionen - de udførte et utroligt arbejde for at gøre raceren hurtigere og at slå alle tider på den sidste omgang var glimrende," jubler Hakkinen der for 4. gang ud af fire mulige starter som den første. Coulthard var mere tilfreds end skuffet - skotten har haft mange problemer i weekenden og kunne være glad for sin tredjeplads som blev hentet i de allersidste sekunder.

BB  


Hop til top
Gene en dyr herre

To gange kunne man se Marc Gene splitte sin racer totalt fra hinanden. Første gang var han dog uden skyld - bagvingen faldt simpelthen af mens han var på vej ud af tunnellen og dermed var al aerodynamik og vejgreb forsvundet da han var på vej til at bremse til den efterfølgende chikane. Minardi-raceren blev smadret og Gene vendte tilbage til pitten for at bruge en anden racer. Den formåede han også at smadre, men denne gang var det hans egen skyld. En ung kører der skal ud og vise at han sagtens kan sætte gode tider er ikke altid lige den bedste kombination i Monaco. Med al for stor fart kunne han se den anden racer bliver smadret ind i barrieren i Tabac-svinget. Så Minardi-mekanikerne har sikkert haft en ualmindelig travl nat... Selv siger Gene om kvalifikationen: "Jeg er meget skuffet. I det første uheld skete der noget som ikke er helt klart for mig endnu (det der viste sig at være en løs bagvinge). I chikanen var min racer ude af kontrol og jeg smadrede den i barrieren. Jeg tror det er det største uheld jeg har været ude for indtil videre. Jeg skiftede til reservebilen og forbedrede min tid. Men jeg lavede en fejl og spandt af i Tabac. En meget uheldig dag," siger Gene der starter som nummer 22 og sidste mand.
BB  


Hop til top
Whiting ubesluttet

FIA's tekniske delegerede Charlie Whiting har endnu ikke besluttet om han vil takke ja til Benneton's tilbud at blive teknisk chef der. Rundt om i paddock'en er der mange som håber Whiting siger nej; F1 bossen Bernie Ecclestone udtaler at "Vi vil savne ham som gale, men hvis han beslutter sig for at gå, så er det hvad han vil gøre." Charlie Whiting er ansvarlig for den tekniske og sikkerhedsmæssige kontrol af vognene. Han har fri adgang til software mm. i vognene, og mange teams frygter at han vil tage deres små hemmeligheder med til Benneton. Whiting meddeler at han snart vil beslutte sig.
MBP  


Hop til top
Ferrari forrest

I morgenens warm-up mellem kl 9:30 og 10:00 satte Michael Schumacher den hurtigste tid, mens hans holdkammerat, Eddie Irvine var toer. Efter dem lå de to McLaren-kørere med Hakkinen som hurtigst hos McLaren. Overraskende var Damon Hill fremme på 5. pladsen, hvilket giver lidt håb om et godt løb selv om han må starte langt tilbage på grid'en. Takagi var en lille tur i barrieren men reddede sin racer fra at blive smadret. Dog måtte Alessandro Zanardi i de sidste minutter parkere sin Williams i Casino-svinget.

Det er værd at bemærke at både McLaren og Ferrari skulle køre på de hårdst mulige dæk i Monaco og derfor kan det kun være benzinmængden og antallet af pitstops der kan variere når man skal se på det måske vigtigste element i det forestående løb, nemlig taktikken. Man skal naturligvis passe på at man ikke lægger for meget i tiderne - i de sidste minutter kunne Hakkinen ikke forbedre sin tid eftersom der blev viftet med gule flag. Det bliver om ikke andet meget spændende at se hvem der holder hovedet koldt og udtænke den bedste strategi.

Du finder resultatet af warm-up'en på siden af samme navn.

BB  


 

Hop til top15.5.1999

Panis rykket en plads ned

Olivier Panis fik ikke det ventede gode resultat efter at han kørte godt i torsdags. Franskmanden, der er den ene af tre nuværende Formel 1-kørere der har vundet på banen, må starte som nummer 18. Oprindelig havde han sat en tid der rakte til 17. pladsen men franskmanden har fået sin bedste tid annulleret. "Uheldigvis kørte jeg lige igennem Ste. Devote (det første sving efter start/mål) uden at stalle. Marshalls gjorde deres arbejde ved at skubbe bilen hurtigt på grund af sikkerheden og jeg kom tilbage. Reglementet er meget hårdt på dette område - den bedste tid i afdelingen stryges. Jeg finder det meget hårdt, taget de farer som kørerne tager specielt i Monaco i betragtning," siger Panis. Damon Hill kommer til at nyde gavn af det - han rykker foran Panis efter at briten havde en decideret off-day i Monaco.
BB  


Hop til top
Villeneuve godt kørende

Jacques Villeneuve vil begynde Monacos grand prix fra den fjerde startrække, mens Mika Salo der må betegnes som lidt af en specialist i de smalle gader blev nummer 12. Finnen havde i morgenens træning - som så mange andre - problemer. Det var gearkassen der var problemer med. "Jeg er tilfreds med ottendepladsen. Bilen kørte godt og tillod mig at presse hårdt og det var sjovt at køre," siger Villeneuve der har haft problemer med motivationen på det seneste. "Uheldigvis er det svært at finde det rigtige set-up på denne bane og vi var ikke i stand til at forbedre os i kvalifikationen og vi blev på det samme niveau som til morgen," fortsætter canadieren der ikke rigtig har haft de bedste minder om Monaco. Han forventer at det bliver et svært løb - men alt kan ske.

Villeneuve forventer at alt kan ske!

Mika Salo fortæller hvorfor han ikke starter længere fremme: "Jeg mistede fuldstændig morgenens session på grund af et problem med gearvalget. Det berørte kvalifikationen fordi jeg ikke kunne finde et godt set-up," siger Mika Salo der kører det sidste løb for BAR i denne omgang. Craig Pollock var godt tilfreds med weekenden. "Det har været en god weekend. Begge biler er intakte hvilket er en præstation i Monaco," siger Pollock og henviser til de mange uheld som flere kørere har været udsat for i løbsweekenden. Iøvrigt er der meget der tyder på at BAR er på de ekstrabløde dæk i denne weekend.

BB  


Hop til top
Løb nr. 100 fra 5. plads

Rubens Barrichello kan indstille sig på at tage kampen op og forsøge at hænge på de bedste teams, McLaren og Ferrari men ønsker ligeledes at vinde 'løbet i løbet', nemlig kampen om at blive 'best of the rest,' og der må man sige at Barrichello har sikret sig en uofficiel pole position. "Jeg er rimelig med på en fjerdeplads i det meste af kvalifikationen for så at slutte som femmer - hvilket er en smule dårligere end jeg håbede på. Alligevel var det kun at blive slået af McLaren og Ferrari igen en god præstation for teamet." Målet for Barrichello. "Hvis jeg har et problemfrit løb ser jeg frem til en plads på podiet for andet løb i træk," siger Barrichello der påbegynder sit grand prix nr. 100. Iøvrigt skal det nævnes at mange kørere der runder 'jubilæumsløb' ofte har problemer. Kørere som Damon Hill havde i sit løb nr. 100 i Melbourne et katastrofalt løb. Michael Schumacher husker også sit løb nr. 100. Det var på Nürburgring i 1997 hvor han ramlede sammen med sin lillebroder i starten af løbet!
BB  


Hop til top
Katastofe for Hill

En 17. plads på grid'en i Monaco er det samme som at opgive alt håb om sejr og det kan også blive ualmindelig svært at score point. "At blive nummer 17 var ikke lige den plads som jeg håbede på. Det er der ikke mere at sige til," siger Hill. Briten havde i formiddags et større uheld, hvilket betød at Hill mistede meget tid. Hans mekanikere knoklede dog på - men også i kvalifikationen var den også gal. Han måtte som bekendt parkere sin racer, der udløste historien om det gule flag og de tilhørende protester fra Ferrari. Damon Hill vil dog ikke opgive alt håb. "Monaco er et stort lotteri, så hvem ved hvad der sker i morgen?" siger Hill - der kunne se at Frentzen tog en flot 6. plads og fortsætter kampen for at give Jordan en tredjeplads i konstruktørernes VM.
BB  


Hop til top
Diniz og Panis spærrede

Ifølge Michael Schumacher kunne han helt sikkert have kørt bedre end andenpladsen hvis ikke det havde været for to langsommere kørere. Dermed kan debatten fortsætte med endnu et afsnit i evighedsserien "Langsomme kørere i Formel 1." Det var Pedro Diniz og Olivier Panis der står for skud af Schumacher. To gange var Panis i vejen og fire gange bag Diniz. Schumacher vil dog medgive at de to af gangene var det ok. eftersom brasilianeren selv var på en hurtig omgang. Schumacher var tydeligvis irriteret - specielt over at have mistet tid på sit tredje forsøg. "Det kunne have været min hurtigste men jeg kunne ikke gennemføre det fordi Panis var i vejen," raser tyskeren. Det er værd at huske at Panis også var involveret på Imola - og som Ron Dennis siger, så er der nogen kørere der er hjernedøde når det drejer sig om at give plads - mon Panis aspirerer til det prædikat både fra Dennis' og Schumachers side? Problemet vil blive diskuteret på søndagens briefing blandt kørerne. "Hvis det ikke nævnes vil jeg selv bringe det på bane," siger Schumacher. Dog mindes man Max Mosleys ord efter Imola: 'Denne gang var det Coulthard der mistede tid - en anden gang kan det være Schumacher'...
BB  


Hop til top
Optimisme trods alt

Jean Todt måtte udsætte drømmen om en stærk Ferrari-front i Monacos gader. I de sidste sekunder tog Hakkinen pole og Coulthard sluttede som treer. Men de bevarer optimismen: "Det var en god kvalifikation. Michael kørte hans bedste tid på sin anden tur, men blev sinket på hans tredje af en anden bil. På hans sidste tur, da Hill stoppede ude på banen og der blev vinket med gule flag, var det klart at Michael ikke kunne forbedre sig på en 'rolig' omgang," siger Jean Todt. Som bekendt indgav teamet protest over de to McLaren-kørere efter at de formåede at forbedre deres tider i de sidste sekunder, mens Michael Schumacher ofrede sig og fulgte reglerne! "Løbet bliver hårdt og intenst men jeg tror vi kan få et godt resultat," konkluderer Todt.

Michael Schumacher var dog lidt skuffet. "Jeg var uheldig at ødelægge min racer mod slutningen af morgenens session, så reserveraceren var ikke så god," fortæller Schumacher der dog mener at reservebilen var rimelig god. Irvine var glad for sin fjerdeplads - men følte at han godt kunne have kørt en bedre tid! Han håber dog på en god start - selvom Monaco ikke er stedet hvor man kan vinde mange pladser på de første meter.

BB  


Hop til top
Prostest over pole

I de hektiske sidste sekunder kunne et gult flag måske have været årsag til at Hakkinen alligevel måtte se sig henvist til andenpladsen. Der blev vinket med gule flag på den omgang hvor Hakkinen satte den hurtigste tid - og det fik Ferrari til at indgive protest til officials. Vinkes der med gult flag skal kørerne lette foden fra speederen og skal tage den mere med ro - husk blandt andet de mange gange hvor Jacques Villeneuve i 1997 kørte for hurtigt under kvalifikationen osv. Men løbslederne afviste protesten. Flagene blev holdt stille - og var blot en besked til kørerne om et mindre uheld, nemlig Hills parkerede Jordan-racer. Derfor var det helt i orden at Hakkinen kørte hurtigt, på trods af de gule flag. Det var meget surt for Ferrari - på det tidspunkt så det ud til at blive ren Ferrari-front... Men der er åbenbart forskel på et 'stille' flag og et flag der bliver viftet med. Så der er nok lidt mere at diskutere om i fremtiden...
BB  


Hop til top
Hakkinen på pole

Selvom McLaren-racerne på intet tidspunkt i denne weekend virkede rigtig stærke, formåede Mika Hakkinen alligevel at sætte pole position. Finnen fik hevet endnu en pole position i land da han i de allersidste sekunder slog Michael Schumachers tid. Schumacher havde sine problemer og satte sine tider i reserve-raceren. David Coulthard og Eddie Irvine delte som sædvanlig, fristes man til at sige, den anden startrække. Skotten havde sine problemer på lørdagens frie træning da har havde et uheld. At Stewart og Barrichello p.t. er de bedste udenfor kampen mellem McLaren og Ferrari - han blev nummer 5. Andre positive resultater: Trulli som nummer 7 - mens en af de stærke fra torsdagens træning, Olivier Panis floppede og blev nummer 17. BAR er ligeledes ved at have fået styr på deres racere - nummer 8 og 9 til de to BAR-kørere, overraskende nok var Villeneuve hurtigere end Salo. Det lykkedes endvidere for Zanardi at slå sin holdkammerat for første gang i år - endda i Monaco. Men den største skuffelse af alle: Damon Hill - blot nummer 18, og dermed kan Damon godt opgive alle håb om at vinde på den bane hvor faderen i sin tid var totalt dominerende. Det skal dog lige nævnes at briten havde problemer med sin racer efter at den blev smadret tidligere på dagen.

Sådan ser en glad Hakkinen efter endnu en pole position!

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk