Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
25.5.1999
 Den evige sorteper
 
23.5.1999
 Salo på vej til fast plads?
 Navneændringer på vej?
 

Hop til top25.5.1999

Den evige sorteper

Få har været så uheldige som Jos Verstappen. Hans ellers lovende karriere har været præget af halve sæsoner og uheld. Kun 20 ud af 58 løb er blevet gennemført. Og det ser ikke lysere ud nu. Først de frustrerende måneder hos Stewart, for derpå endelig at havne i en hurtig bil - uden for konkurrencen. Og nu, hvor Honda har droppet de seriøse planer om eget team, kan hollænderen ikke engang se frem til år 2000 i vished om et f1-sæde. "Det er en stor skuffelse, især når man tager i betragtning alt det talent og potentiale som var en del af teamet", siger Verstappen, der dog vælger at se positivt på det halve år hos Honda: "Heldigvis beviste jeg at jeg stadig har talentet og med konkurrencedygtig materiale kan enden i pointene. Det var nogle få interessante måneder med Honda og jeg lærte meget der. Jeg ønsker dem al succes."
CBA  


 

Hop til top23.5.1999

Salo på vej til fast plads?

Efter at Ricardo Zonta kørte af banen i det brasilianske grand prix har han været nødsaget til at stå udenfor i tre løb. I mellemtiden har Mika Salo kørt rimelig stabilt - og med annonceringen af at Honda bliver motorleverandør til BAR fra år 2000 kan Mika Salo måske gøre sig forhåbningerne om en plads i teamet. Som udgangspunkt var det BATs holdning at de ville have en sydamerikansk kører for at øge deres markedsføring i Sydamerika. Men rygter vil vide at man hos BAR er blevet meget glad for Mika Salo - og der er ingen tvivl om at Honda også har været i kontakt med Salo. Finnen har hele tiden været en af dem der stod øverst på listen over potentielle kørere for deres team, der som bekendt ikke bliver til noget. Ricardo Zonta har en kontrakt der løber ud efter denne sæson og Honda kan eventuelt pege på Salo som deres foretrukkende valg til sæsonen år 2000. Det ventes ikke at Hondas testkører, Jos Verstappen er med i billedet. Hollænderen var naturligvis skuffet over at Honda valgte at droppe deres planer og at hans fremtid fra år 2000 ikke er hos Honda.
BB  


Hop til top
Navneændringer på vej?

Efter at de to store bilgiganter Daimler og Chrysler fusionerede har koncernen forsøgt at lancere en ny markedsføring. Blandt andet har Chrysler forsøgt at komme ind på det europæiske marked - og for at slå godt igennem vil Formel 1 være det rette sted at få reklame. Derfor skulle koncerne have overvejet at ændre lidt i navnene. Enten vil man bygge flere Mercedes-motorer og så omdøbe dem som værende en Chrysler-motor og derefter levere dem til et andet team i Formel 1, eller også forsvinder Mercedes-navnet når kontrakten med McLaren udløber når sæsonen slutter i år 2002 til fordel for at blive kaldt Chrysler. De nuværende motorer bygges af Ilmor, så umiddelbart skulle det ikke være umuligt at kalde dem for Chrysler.

Rygterne afvises imidlertid af Mercedes, men eftersom mange af de store koncerner har fusioneret er det ikke utænkeligt at man kan opleve ændringer i motornavnene. Blandt andet har det været nævnt at Ford ville ændre deres navn til Jaguar for netop også at skaffe sig mere PR.

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk