Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
11.6.1999
 Irvine hurtigst i den fri træning
 Fart på Ferrari
 To meget forskellige forslag
 Panis færdig hos Prost
 
10.6.1999
 Ford køber Stewart
 Zanardi næsten hjemme!
 Hakkinen vil ikke skændes
 

Hop til top11.6.1999

Irvine hurtigst i den fri træning

Det var ikke Hakkinens dag idag. Han røg af banen et par gange for meget og bedste tid rakte til en samlet 7.-plads i den anden del af den fri træning. Coulthard derimod kom ind med næstbedste tid efter Irvine, der var flyvende i begge sessions. Zonta viste at han var kommet sig over sin skade ved at sætte 6. bedste tid, men dagens overraskelse var Jean Alesi på 4.-pladsen. Flot, især nær man ser på holdkammerat Diniz, der blot var 18. bedst efter den første times træning. Han kom ikke ud og forbedrede tiden i anden afdeling af testen.

Her er tiderne for den samlede frie træning:
Nr.NavnTeamTidGap
1IrvineFerrari1:20,576197.523 km/t
2CoulthardMcLaren1:20,664+00,088
3M. SchumacherFerrari1:21,276+00,700
4AlesiSauber1:21,276+00,934
5FisichellaBenetton1:21,510+01,148
6ZontaBAR1:21,724+01,234
CBA  


Hop til top
Fart på Ferrari

Ved mindre Adrian Newey og McLaren kan finde en måde at genskabe en stort set uovervindelig bil, ser det ikke ud til at blive McLarens år igen. Sådan virkede det i hvert fald ikke efter den første del af den fri træning på Gilles Villeneuve-banen i Montreal. De to Ferrari'er lå suverænt i toppen. David Coulthard kom op som nr. 3, men Hakkinen der røg af banen i de sidste minutter endte som nr. 13.

Villeneuve fik 7. bedste tid på sin hjemmebane. Holdkammeraten Ricardo Zonta er tilbage i grand prix-sammenhænge på en 16.-plads, mellem Fisichella og Wurz. Et foruroligende resultat for Benetton der ellers delvist har fornyet deres bil. Marc Gene var den mand der brugte mest tid på banen. 25 omgange blev det til, men den bedste tid rakte kun til en 20.-plads.

107%-tiden blev 1:26,717. Her er de foreløbige tider for den 1. frie træning:
Nr.NavnTeamTidGap
1IrvineFerrari1:21,044196.382 km/t
2M. SchumacherFerrari1:21, 329+00,285
3CoulthardMcLaren1:22,113+01,069
4Alesi Sauber1:22,733+01,689
5R. SchumacherWilliams1:22,953+01,909
6PanisProstCBA  


Hop til top
To meget forskellige forslag

Damon Hill og den tidligere McLaren-kører John Watson har hver deres løsning på det problem der handler om hvorvidt moderne formel 1 er for kedeligt. Man må sige de to forslag ligger i hver sin ende af skalaen "logisk tænkning". Watsons forslag går i al sin enkelhed ud på at de baner med overhalningsproblemer (Magny Cours og Barcelona eks.) skal sprayes med vand før løbets start. "Nogle af de bedste GP'er i de sidste par år, har været kørt i vådt vejr. Så hvorfor skabe de betingelser?", siger han. Når løbet så går i gang slukkes der for sprinklerne og der køres på en langsomt tørende bane. Mere brug af safety-car for at samle op på feltet er også en ting briten går ind for.

Hills forslag går derimod ud på at skære antallet af tests endnu mere ned. Efter hans mening var en tests som den på Silverstone ubrugelig p.g.a. det elendige vejr. "Vi tester for meget. Vi var i Barcelona i tre dage før løbet. Det er unødvendigt, det koster for meget og det er spild. Jeg er meget imod al de tests vi laver. Hvis de begrænsede det, ville forholdene blive ens for alle og det ville måske give de mindre teams, som ikke har råd til at teste så meget, en bedre chance..."

CBA  


Hop til top
Panis færdig hos Prost

Noget tyder på at Prost's testkører Stephane Sarrazin får en fast plads i formel 1 næste år. Fireogtyve-årige Sarrazin fik meget tid i Prost-raceren i teamets sidste test på Monza og viste sig hurtigere end Prosts to faste kørere Olivier Panis og Jarno Trulli. Sarrazin er så udpræget Prosts mand, for tiden kører han formel 3000 for holdets junior-team. Dertil kommer at han er fransk og det er ikke uden grund Alain Prosts team er kendt som det "franske landshold" i f1. Det bliver en anden franskmand, Sarrazin skal afløse, nemlig Panis, der ikke har fået det ventede come-back efter uheldet i det Canadiske GP 1997, hvor han brækkede begge ben. Panis har været med teamet siden 1994, da det stadig hed Ligier. Rygter siger, at han i stedet for vil tage til Arrows næste år. Italienske Jarno Trulli har derimod klaret sig rigtig godt hos Prost, så godt, siger nogle, at han med stor sandsynlighed tager til Ferrari næste år. Alain Prost offentligt kritiseret Panis, mens han vil gøre meget for at beholde Trulli i år 2000.

Sarrazin kørte det Brasilianske GP for Minardi i år, i stedet for den skadede Luca Badoer. Det løb endte dog det svære i barrieren da noget gik i stykker bag i bilen, men både Giancarlo Minardi og Prost udtalte bagefter de var tilfredse med hans præstation.

CBA  


 

Hop til top10.6.1999

Ford køber Stewart

Der har det sidste år været taget meget magt fra Stewart-teamet - Neil Ressler blev sat ind i en styrende rolle, mens Paul Stewart blev degraderet efter at det viste sig at han ikke magter at styre et Formel 1-team. Nu har Ford taget skridtet fuldt ud - de har købt Stewart, rub og stub. Den amerikanske bilgigant må have det store checkhæfte frem - det menes at koste over en 1 milliard kroner for at købe deres samarbejdspartner.

Det ventes at Stewart-navnet fortsætter, men Ford kan i fremtiden junglere med navnene som det passer dem - de vil efter hvad den engelske presse vil vide, øge deres PR for Jaguar og med fuld kontrol over teamet kan det ikke udelukkes at Jaguar kommer til at gøre deres entre - selvom det i virkeligheden er en Ford i forklædning... Den officielle grund til Fords køb er at de derved bliver 100% involveret i Formel 1 og kan tilflyde den fornødne kapital til at skabe et vinderhold, men det ligger også i luften at Stewart ikke selv vil være i stand til at skabe det vinderhold som Ford forventer at have i det næste årtusinde. "Ford har en lang og meget succesfuld statistik i motorsport. Vores seneste træk vil tillade os at få vores præstation et niveau op," siger præsidenten hos Ford, Jac Nasser. Ford har 174 sejre på kontoen - især da de var dominerende i slutningen af 1960'erne og 1970'erne, men ikke siden 1994 har der været en Ford-sejr. Neil Ressler siger at Fords køb vil give teamet det sidste til at få dem helt til tops, samtidig med at teamets ingeniører får den bedste uddannelse - og det vil give udslag på design og udvikling af de biler som hverdagsdanskeren kan få lov at køre.

De to kransekagefigurer, Jackie og Paul Stewart bliver stadig i teamet, men med Fords køb har de reelt ikke indflydelse på teamet - dermed holdt familieteamet kun 2½ år... Jackie Stewart sælger budskabet på denne måde: "Fords øgede interesse i Formel 1 er godt nyt for teamet. For at være konkurrencedygtig i Formel 1 i disse dage og til at vinde, behøver et team en stærk finansiel og teknisk støtte. Ford kan tilbyde det," siger Stewart.

BB  


Hop til top
Zanardi næsten hjemme!

Alessandro Zanardi er tilbage i Nordamerika - og efter en meget tynd start på Formel 1-comeback'et er han klar til angreb. Han vil have et godt resultat -for sæsonen er ikke begyndt for hans vedkommende... "Mesterskabet er ikke begyndt så godt for mig. Det har været op ad bakke, så nu håber jeg at jeg har nået toppen og uheldet vil vige," siger italieneren. Han har bevaret optimsmen på trods af de mange problemer. "Det er en del af enhver køres karrakter," siger han men er lidt ked af at han ikke er med i front til at kæmpe om sejren. "Men Williams har en god organisation og ingen i teamet er glade for bilens præstation lige nu," siger han om den formkrise som Williams er nede i - selvom de har forsøgt at bortforklare det med dårlige motorer. Zanardi ved at han ikke er 100% justeret til Formel 1 - men det bliver man måske aldrig. "Selvom jeg har lært det meste af teknikken i raceren, er der stadig meget jeg kan lære," og henviser til at det især har været svært at vænne sig til de rillede dæk.
BB  


Hop til top
Hakkinen vil ikke skændes

Efter Eddie Irvines meget omtalte interview i et italiensk blad- tidligere omtalt her på formel-1.dk - har Hakkinen afvist at stille op til mudderkastning. Irvine mener at han er underbetalt og klart er bedre en Mika Hakkinen. "Det ville være meget nemt for mig at kommentere det Eddie sagde om hvad Eddie har gjort før i tiden. Eddie har nu været i Formel 1 i ret mange år, og jeg er sikker på at han har udviklet sit talent og præstatin, så det er svært at forstå hvor hurtig han er i dag. Det virker meget mærkeligt at han skulle have kommenteret mine evner, og min fart - det tror jeg ikke han ved. Jeg vil ikke sige for meget," siger Hakkinen og vil ikke være med til at skabe masser af ballade over de udtalelser der er blevet fremsat.
BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk