Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
14.6.1999
 Hakkinens første succes i Canada
 Frentzen er ok
 Schumacher tager skylden
 Coulthard uden point
 
13.6.1999
 Sejr til Hakkinen
 Warm-up
 Ingen dækproblemer
 Fisichella skadet
 Ferrari uden den nye motor
 Historien ikke med Hakkinen
 Williams uden for top-10
 

Hop til top14.6.1999

Hakkinens første succes i Canada

Mika Hakkinen kom til Canada med en for ham ringe rekord - de syv gange han tidligere var stillet til start var hans bedste resultat kun en 5. plads. Men 1999 var året da han forbedrede den statistik, og så endda efter at hans værste konkurrent var kørt af banen. "Jeg kom hertil med en kedelig følelse på grund af min statistik her - nu elsker jeg stedet," jublede Hakkinen der i sammen moment kørte sig i front af VM og dermed stadig hænger med efter en lidt sløv start på sæsonen. Mika Hakkinen er sikker på at nu er McLaren-raceren blevet pålidelig og at det nu er Ferrari der har nogle problemer at slås med, men det italienske team der stadig er i front af konstruktørernes VM bygger stadig den mest pålidelige racer i feltet. "Jeg så at Michael var kørt af. Jeg ved ikke hvad der skete, men det viste sig at være godt for mig, og jeg er glad," siger Hakkinen noget kynisk over hans rivals exit - men det gav ham lige minder om hans eget uheld på Imola selvom de to uheld ikke er helt sammenlignelige.
BB  


Hop til top
Frentzen er ok

Det så længe ud til at Heinz-Harald Frentzen var på vej til endnu en stærk podieplacering, men tekniske problemer kostede ham 2. pladsen. Den højre bremseskive på det forreste hjul kunne ikke klare presset og derfor kørte Frentzen med stor fart af banen med godt fire omgange til mål. Efter uheldet blev han fløjet væk i helikopter for at få foretaget et check, men det skulle ikke være alvorligt. Sid Watkins der kom racende ud på banen ved uheldet siger om tyskerens situation: "Heinz var ved bevidsthed og genvant hurtigt sit humør. Han har et trykket venstre ben og et trykket højre skulder, men der er ingen grund til at han ikke skulle køre om to uger," siger en af verdens 'hurtigste' læger. Samtidig siger Watkins at beskyttelsen af hovedet sandsynligvis har reddet Frentzen for langt alvorligere kvæstelser.
BB  


Hop til top
Schumacher tager skylden

Uden de store problemer havde Michael Schumacher fået et pænt forspring og lå til at vinde det canadiske grand prix og dermed udbygge hans føring i VM, men sådan kom det ikke til at gå. Han udgik da han fra forreste placering kørte direkte ind i betonmuren. "Det er min fejl. Jeg kom væk fra racelinien og kørte ind i snavset og mistede den," siger tyskeren om hans fejl der kom lidt under halvvejs i løbet. Men det er ikke noget der får ham til at gå helt i sort - det er sjældent at han fejler. "Normalt laver jeg en fejl om året - lad os håbet det var den," siger Michael Schumacher.
BB  


Hop til top
Coulthard uden point

Mens Hakkinen førte løbet havde David Coulthard et rodet løb - blandt andet med et sammenstød med Irvine. "Jeg var i stand til at få en halv racerlængdes forspring i forhold til Eddie da vi kom til et af svingene og jeg var lidt overrasket da han kørte udenom mig på ydersiden og kørte ind i mig, så vi ramte hinanden da jeg ikke havde noget sted at køre," siger skotten om sammenstødet. Han mener at de bør deles om skylden for uheldet. Han kørte i pit for at få checket raceren, men selvom teamet sagde god for raceren var den noget ødelagt i ophænget. Han måtte yderligere i pit da han skulle udstå en 10 sekunders straf - han misforstod de blå/grønne lys i slutningen af pitten og kørte derfor for hurtigt, hvilket gav en straf. Coulthard sluttede som nummer 7 - og det gav altså ingen point.
BB  


 

Hop til top13.6.1999

Sejr til Hakkinen

Mika Hakkinen kom tilbage i føringen af verdensmesterskabet, da han for tredje gang i år besteg det øverste trin på podiet. Løbet var ligesom sidste år fyldt med masser af action - ballade i starten og det berømte sving før start/mål der krævede exit til Damon Hill, Michael Schumacher og Jacques Villeneuve - for blot at nævne de prominente kørere der måtte se sig ude af de canadiske grand prix. Hele 4 gange blev safety-caren sendt på banen, hvilket illusterede den nordamerikanske mentalitet med hensyn til sikkerhed og safety-car'en. Blandt andet var det fuldstænig meningsløst at løbet skulle slutte med safety-car'en på banen - der kunne man sagtens have flaget løbet af - hvilket er helt i orden ifølge reglementet. Om ikke andet er der så lidt til historiebøgerne eftersom de seks første var indenfor 4 sekunder!

Hakkinen vandt løbet efter at Michael Schumacher, med en af hans meget få fejl oversatsede og kørte Ferrari'en i muren. Der var masser af action da Irvine og Coutlhard havde en hård duel efter en af omstarterne - der sendte begge kørere langt tilbage, men Eddie Irvine kæmpede sig flot op til en 3. plads. Coulthard fik senere en 10 sekunders straf - sandsynligvis fordi han påkørte Irvine. Iøvrigt blev der uddelt adskillge 10 sekunders straffe, så løbsledelsen har virkelig formået at sætte sig i fokus. Giancarlo Fisichella fik en fornem andenplads, dog efter at Frentzen kørte af banen med bremseproblemer. Tyskeren blev taget til hospitalet, men skulle ikke være alvorlig kvæstet. Johnny Herbert fik ram på pointene for første gang siden skiftet til Stewart - et løb der ikke var så godt for deres førstemand, Barrichello der var involveret i uheldet allerede i starten. Endvidere fik Pedro Diniz hevet et enkelt point hjem.

I stillingen i VM har Hakkinen nu taget teten og fører med 4 point foran Schumacher. Det ser derfor ud til at kampen om VM vil bølge frem og tilbage helt til det sidste løb - så det lover godt for spændingen i mesterskabet.

BB  


Hop til top
Warm-up

Efter en rolig warm-up uden drama eller alvorlige afkørsler kunne David Coulthard se sig som den hurtigste inden løbet. Meget overraskende var begge Stewart-kørere med helt fremme: Barrichello som nummer 3 og Johnny Herbert som treer - måske en indikation af at de forsøger at køre med flere pitstops og dermed med mindre benzin. Mika Hakkinen blev nummer 4 - mens de to Ferrari'er var lille stykke fra de to McLaren-kørere - Irvine som nummer 6 og Schumacher en plads tilbage. Samtidig ser det ikke ud til at den lokale helt, Jacques Villeneuve får de første point for BAR - han sluttede langt nede og eftersom han starter langt tilbage bliver det ualmindelig svært at se ham med fremme.

Der var dog lidt småture ud i græsset men intet alvorligt- begge Schumacher-brødre havde deres tur i græsset. Wurz, Trulli og Hill var også af banen. Zonta måtte parkere sin racer nær 'Island Hairpin' med et teknisk problem. Løbet begynder klokken 19:00 dansk tid.

BB  


Hop til top
Ingen dækproblemer

Bridgestone er sikre på at dagens løb ikke bliver noget problem for deres dæk. På trods af den høje temperatur - der på et tidspunkt var helt oppe på 48 grader, giver det ikke problemer. De bløde dæk ser ud til at passe godt til banen. Yoshihiko Ichikawa, der er teknisk chef for Bridgestone siger: "Under dagens hede har vi ikke set nogen forringelse af det bløde dæk. Vi er ikke meget bekymrede om dette eftersom vi testede på Kyalami før sæsonen, og der så vi temperaturer der var endnu højere end det vi har set her. Teams'ene ser ud til at være meget tilfredse med præstationen og holdbarheden af de bløde dæk, selvom der har vist sig at være lidt understyring når dækkene er helt nye." Derfor kørte mange af kørerne deres kvalifikationsomgange på dæk der havde kørt lidt. Det ventes at det vil være muligt at gennemføre løbet med et pit-stop uanset om der køres med de bløde eller medium dæk.
BB  


Hop til top
Fisichella skadet

Giancarlo Fisichella formåede kun at køre en enkelt omgang - og det blev den tid der rakte til hans 7. plads på grid'en. Under italienerens andet forsøg kørte han af banen og røg ind i muren, hvilket gik ud over hans højre knæ og derfor kunne han ikke køre mere. "Mit første forsøg var ikke perfekt, men racerens set-up føltes godt så jeg ville ikke lave nogle ændringer til mit næste forsøg. Uheldigvis kom jeg under det andet forsøg for langt ud i et af svingene og kom ind i noget snavs på banen og jeg kørte ind i muren," siger Fisichella der ikke kom mere på banen. "Mit højre knæ gør lidt ondt, men jeg tror ikke det er noget alvorligt," fortsætter han. Han skulle dog være klar til at køre løbet.
BB  


Hop til top
Ferrari uden den nye motor

Ferrari fik deres nye motor klar til det canadiske grand prix og den blev også anvendt i gårsdagens kvalifikation. Teamet er imidlertid ikke helt færdige med at udvikle motorerne, så derfor går de tilbage til deres tidligere motor der har været meget pålidelig. "Vi kunne faktisk have brugt den, men vi spiller på det sikre og vil ikke køre med den," siger Michael Schumacher om den nyudviklede Ferrari-motor. Ifølge tyskeren er den ikke revolutionerende. "Hvis man ser på forskellen er jeg sikker på at vi kunne have kørt de samme tider med den gamle motor. Men det er altid godt at have lidt i baghånden," fortsætter han. Det ventes at teamet vil anvende den nye motor ved det kommende franske grand prix.
BB  


Hop til top
Historien ikke med Hakkinen

Skal man se på Mika Hakkinens kørsel på banen i Montreal, så fortæller historien at det ikke er finnens bedste bane. Hans bedste resultat er en 5. plads - og sidste år kom han aldrig med i løbet, mens Michael Schumacher har en bedre statistik i Canada - tyskeren kan vinde sit tredje løb i træk på banen. Men Hakkinen er sikker på at det bliver bedre i år: "Vi har arbejdet hårdt for at finde løbs set-up'et om fredagen og vi føler os meget komfortable med det. Raceren er blevet meget bedre end den har været hele weekenden så jeg ret optimistisk," siger den regerende verdensmester, og fortsætter: "Løbet bliver meget interessant - det bliver meget hårdt for bremserne. Hvis man ser tilbage på løbets historie er det meget hårdt for racerne, chassis'et og kørerne. Det bliver en stor udfordring og for mig er det at blive blandt de seks første en stor præstation, eftersom jeg resultatmæssigt ikke har været god her."
BB  


Hop til top
Williams uden for top-10

Det lykkedes ikke at få en Williams-racer blandt de 10 første. Bedste mand blev Alessandro Zanardi efter at Ralf Schumacher havde en meget livlig lørdag og sluttede en plads efter - kun 5 tusindedele efter holdkammeraten. "Selv om jeg tror alle har nogle problemer at brokke sig over, er jeg stadig ikke tilfreds med min racer. Alligevel har vi stadig en dags arbejde foran os til at lave nogle yderligere ændringer på raceren for at tilpasse det min kørestil," siger Zanardi der stadig ikke er tilfreds med raceren - og som heller ikke har tilpasset sig kørestilen i Formel 1.

"Min første omgang var ok, men da jeg kom til den sidste chikane bremsede jeg lidt for sent, mistede bagenden af raceren og kørte ind i muren. Med reserve-raceren havde jeg et sammenstød med Zonta hvor min bagvinge blev lidt beskadiget, så jeg måtte køre direkte i pit for at have den skiftet og efterfølgende var det bedste jeg kunne udføre var en 13. plads," siger Ralf Schumacher der var skuffet over at han ikke var længere fremme - men han satser på en god start og at få raceren hjem i en pointplacering. Frank Williams var også skuffet: "Det er tydeligvis skuffende for os, for vi havde håbet at vi kunne få en bedre placering på grid'en for begge vores kørere," siger teamchefen.

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk