Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
9.10.1999
 McLaren kører næste år?
 Renault tilbage igen
 Sandsynlighed for regn i Malaysia
 
8.10.1999
 Schumacher tilbage
 Ny sponsor til Arrows.
 Kritik på hjemmefronten
 Coulthard satser på fremtiden
 Motor deling?
 BAR begynder Honda test
 

Hop til top9.10.1999

McLaren kører næste år?

Nick Heidfeld, Ricardo Zonta, Michael Schumacher og nu også Ralf Schumacher er alle blevet nævnt som mulige kørere for Mclaren i kommende sæson. Ralf Schumacher har imponeret mange i år og Mercedes Bosser har forsøgt, at hive ham væk fra Williams med en million-deal. Ralf Schumacher har indtil videre ikke vist interesse. Williams er netop nu er igang med at forhandle en aftale på plads med BMW, en rival til Mercedes. Desuden kører Ralf kun på det første år ud af en treårig kontrakt med det britiske team.
JMS  


Hop til top
Renault tilbage igen

I følge ubekræftede rygter i den engelske presse i går trosdag, har den franske bil gigant Renault givet deres Motorsports afdeling grønt lys, for udviklingen af en ny Formel 1 motor, og rygterne siger at det er muligt at Renault allerede vil være tilbage i Formel 1 i år 2001. Det har også været antydet at Renault som købte 35 procent af aktierne i Nissan koncernen sidste år, kunne lade deres nye motor køre under det Japanske mærke. Dette må dog imidlertid betragtes med nogen skepsis, og det bør i den sammenhæng nævnes at Renaults udtræden af Formel 1 ved udgangen af 1997, kun var delvis frivillig og beslutningen blev kun taget fordi den franske bil gigant dengang var bange for, at et forsat engagement i Formel 1 ville skræmme private investorer væk, forud for den forstående privatisering af Renault koncernen. Men allerede ved Renaults udtræden af Formel 1 luftede Renault muligheden for at de ville vende tilbage hvis muligheden senere skulle byde sig, så udspillet fra Renault kommer måske pludselig, men alligevel ikke helt uventet. Det har desværre ikke været muligt at få disse rygter bekræftet fra Renault, men vi vil fra Formel-1.dk's side følge historien.

Renault debuterede i Formel 1 som et selvstændigt team tilbage i 1977, hvor det franske team tillige introducerede Turbo motoren i Formel 1. Det var imidlertid en meget problematisk start og det franske team var konstant indhyllet i problemer, det var specielt problemer med turbo motoren som plagede teamet da pålideligheden var meget svingede , men Renault forsatte og i 1979 kunne teamet høste deres første succes da Jean-Pierre Jabouille vandt det franske Grand Prix på Dijon-Prenois banen foran et begejstret hjemme publikum. Renault forsatte som selvstændigt team frem til sæson afslutningen i 1985. Renault forsatte dog som motor leverandør i yderligere en sæson hvor turbo motoren blev benyttet af bl.a. Ligier, Tyrrell og Lotus.

I 1989 vendte Renault tilbage til Formel 1 sporten, denne gang som motor leverandør til Williams teamet og senere også til Benetton hvilket har udmøntet sig i ikke mindre end i 5 VM titler for kører. Nigel Mansell 1992, Alain Prost 1993, Michael Schumacher 1995, Damon Hil 1996 og Jacques Villeneuve 1997. Og ikke mindre end 6 Konstruktør titler 1992, 1993, 1994, 1995, 1996 og 1997. I alt en meget imponerende præstation, så hvis Renault virkelig pønser på et comeback, bliver der noget at leve op til.

CS  


Hop til top
Sandsynlighed for regn i Malaysia

Der er meget der tyder på at løbet i Malaysia kan blive ramt af masser af regnvejr. Metrologer har udtalt at der er meget stor sandsynlighed for masser af regnvejr alle tre dage, eftersom et større regnvejr er på vej indover Malaysia. Der bliver ikke tale om regnvejr som vi kender det i lille Danmark, men det vil være perioder hvor der kommer monsunregn. Blandt andet fortæller metrologerne at der har været masser af regnvejr de sidste par dage, og det ventes at vejret fortsætter på den måde om en uge!

Vejret kan blive den afgørende faktor og løbet kan blive meget spændende - og hvor resultatet kan blive totalt uforudsigeligt, og chancerne for regn er ifølge metrologerne større end tørvejr - men Voldborg har jo tidligere taget fejl!

BB  


 

Hop til top8.10.1999

Schumacher tilbage

Det er efterhånden ren parodi: Nu melder Michael Schumacher sig alligevel klar til det malaysiske grand prix, efter at han for nogle dage siden fortalte alle at han under ingen omstændigheder kunne blive klar til denne sæson. Men en uge før der skal køres i Malaysia er tyskeren alligevel klar.

Ifølge Ferrari er det blevet klart at Schumacher nu er klar, efter at det har vist sig at genoptræningen er forløbet bedre end forventet og det er meget mystisk. For tre/fire dage siden fortalte Michael Schumacher at han ikke kunne træne igennem og at han stadig havde smerter. Det kan næppe være fire dages genoptræning der har gjort den forskel så han nu er klar til at køre grand prix alligevel. "Jeg har ingen besværligheder mere og føler mig bedre end forventet," siger Michael Schumacher selv – hvilket er en kontramelding efter at han i søndags fortalte verdenspressen at sæsonen 1999 var slut...

Det har ellers hele tiden heddet sig at Schumacher har haft store smerter, hvilket han hele tiden selv har givet udtryk for, og så har han hele tiden holdt fast på at han kun ville tilbage til grand prix-løb når han var 100% klar. Men dette har vakt stor harme i Italien såvel som i Tyskland, hvor han i begge landes presse blev kritiseret for at være en kujon, svækling eller egoist, og henvist til andre store kørere der har gjort comeback selv mens de ikke var 100% klar. Der er meget der tyder på at det især er dette der er grunden til denne udmelding. Der kan også være taktiske overvejelser eftersom man måske helt bevidst har forsøgt at lulle McLaren i søvn til at tro at det "kun" er Irvine de skal kæmpe imod. Det stiller unægtelig Ferrari bedre at Schumacher gør comeback. Michael Schumacher viste allerede i går at han har meget godt styr på Ferrari-raceren efter at han satte rekord på Fioriano under gårsdagens test.

Det skal dog herfra siges (så de mange Schumacher-fans ikke misforstår mig) at det glæder os meget at se Michael Schumacher tilbage i Formel 1, eftersom han er en af de mest markante personligheder i Formel 1. Det som blot kan undre en, er hvorfor alle Formel 1-fans har fået så mange forskellige meldinger. Nu kan man så kun håbe at han så også står ved sit ord og kommer til start!

BB  


Hop til top
Ny sponsor til Arrows.

Det er lykkedes for det problemramte Arrows team at få en "One off Sponsorship" aftale med den Malaysiske forsikringskoncern Pan Global Insurance Bhd. Aftalen gælder foreløbig kun for det forestående Malaysiske Grand Prix næste weekend. Sponsor aftalen har derimod ikke kastet lys over Arrows teamets fremtid, som er indhyllet i rygter, som går i alle retninger, og hele sagen omkring salg og derefter ikke salg, er i øjeblikket en meget hypotetisk affære. Et rygte, bragt i The Sunday Telegraph sidste søndag, siger at HSBC investment bank (der i dag er sponsor af Stewart teamet) er blevet hyret med det formål at sælge hele eller dele af Arrows teamet, og at Zakspeed Motorsport samt den tidligere Direktør fra March teamet, Robin Head, skulle være inde i billedet, med hver deres tilbud. Zakspeed Motorsport var også inde i billedet vedrørende et evt. køb af Arrows teamet sidste vinter, men de planer blev forpuret da Prins Malik Ado Ibrahim købte sig ind i teamet.
De stærkeste rygter, vedrørende Arrows teamet' s skæbne, går på at David Hunt, som i dag er ejer af Lotus teamet, eller rettere det der er tilbage af det, er nævnt som en mulig køber. Og netop David Hunt siges at have betalt et "lille" depositum på 40 millioner US dollars for de to sidste pladser på Grid'en.
Slutteligt understreger Arrows presse chef, Christine Gorham, at der ingen aktuelle planer om at sælge teamet, idet Tom Walkinshaw er godt tilfreds med udviklingen af næste års Arrows racer.
CS  


Hop til top
Kritik på hjemmefronten

Ligesom de italienske aviser langede hårdt ud efter Michael Schumacher, er de tyske aviser på krigsstien. Således også det konservative Die Welt, der kalder landsmanden for "et billede på egoisme" og mener at: "Der er intet spor af den pligtfølelse til hans arbejdsgiver der har gjort ham til den bedst betalte racerkører i motorsportshistorien."

Et andet sted, Bild, spørges der undrende: "Vil han ikke? Kan han ikke? Eller hvad er der galt? Schumi-gåden…". De har talt med Niki Lauda om sagen: "Det er sandt jeg kørte da jeg var skadet. Men jeg kan ikke udtale mig om Michaels skader det ved kun han selv. Hvad der er underligt er at han sagde søndag at han ikke ville køre, for derpå at teste mandag."

Schumachers tilfælde er blevet sammenlignet meget med Laudas i 1976, men en væsentlig forskel er at Lauda kom tilbage med en chance for at vinde mesterskabet i modsætning til tyskeren. Hvis Schumacher vendte tilbage, ville det være for at stifte bekendtskab med Sepang-banen og hjælpe Ferrari til sejr. Men om en små-skadet Michael Schumacher ude af form, virkelig skulle være end en Mika Salo der har kørt de sidste seks GP'er for Ferrari, spørges der ikke om blandt kritikerne...

CBA  


Hop til top
Coulthard satser på fremtiden

Mon ikke David Coulthard er ubeskrivelig træt af de mange spørgsmål om hans egne chancer i verdensmesterskabet? Det har været en sand maraton at følge med skottens vurderinger løb for løb fra før Melbourne til nu. Men nu har Coulthard, 14 pts efter Hakkinen, da også definitivt glemt alt om køretitlen - i år. Til gengæld har han store forhåbninger til fremtiden; "Jeg er kun 28 år gammel - jeg er sikker på jeg vil blive bedre. Mika og Michael er begge i trediverne og har langt mere erfaring end mig."

Så David Coulthard har indfundet sig i den hjælpekører-rolle, han, inden sæsonen, lovede sig selv han ikke skulle havne i. Selvom han stadig benævner sig som "en af feltets outsidere" er han realistisk: "Der er 20 mulige points, men det er usandsynligt, at jeg skulle vinde begge løb, mens Mika udgår. Jeg vil gøre mit bedste, samtidig med at acceptere teamets instruktioner."

"Selvfølgelig vil jeg gerne vinde selv - men på samme måde er jeg nødt til at tilpasse mig teamets ønsker. Både Mika og jeg har de forpligtelser i vores kontrakt i en situation som denne."

CBA  


Hop til top
Motor deling?

Som et af de højest placerede emner på listen over tiltage FIA overvejer for at sikre et mere konkurrencedygtigt F1 felt, diskuteres der for øjeblikket om der skal indføres en regl som i CART Serien, hvor motorleverandørerne skal supplere motorer til flere teams.

I og med leverandører som Mercedes og Ferrari kun leverer til ét team, som samtidigt har et enormt budget, er teamets succes næsten garanteret.

Heroverfor står de mindre teams, der kun har adgang til (læs, kan betale) de ældre og "frit" tilgængelige motorer, hvilket gør det ekstra svært for dem at blive konkurrencedygtige.

De der følger CART Serien ved hvor tætte løbende er, og hvor ofte føreren af løbene skifter. Idéen virker derfor god, men mon ikke "elite-teams'ne" vil slå sig noget i tøjret før det går med til en lignende regel.

Kilde: www.f1picturenet.com / Hans Peter Roth

AN  


Hop til top
BAR begynder Honda test

Som nævnt tidligere her på pitsladder har BAR teamet været en tur i Wales på Pembrey banen for at teste Honda motorer. Det er meget sparsomt med oplysninger omkring selve testen, og det vides ikke engang med sikkerhed, hvorvidt den testede motor er en ny Honda kreation eller en eksisterende Mugen-Honda, som dem Jordan teamet bruger.

BAR, der ankom til formel-1 med pomp og pragt denne sæson, er nu under voldsomt pres, idet de endnu ikke har scoret ét eneste VM-point. Dette kan i sidste ende betyde, at teamet til næste år må tage til takke med de sidste garager på pit-lane - efter Arrows og Minardi! Dette vil for løbet i Monacos vedkommende betyde at BAR teamet endnu en sæson må indrette sig i et fleretages parkerings hus, da der kun er plads til pit garager til ti teams i Monaco. Denne sæson var BAR teamets første, så det løsningen blev accepteret, men skulle denne forsmædelighed overgå teamet igen til næste år, vil dette givetvis give anledning til en del utilfredshed hos British American Tobacco - firmaet bag BAR teamet. Det meget følsomme forhold mellem BAR og BAT er yderligere blevet sat på spidsen, da teamets chefer har forsøgt at få BAT til at opgive ideen om, at teamets to biler skal kører med hver sine cigaret reklamer i næste sæson. BAR er nemlig røget i totterne på de andre teams, der har afvist teamets anmodning om at køre med to forskellige bemalinger. I begyndelsen af dette år fik BAR afslag fra FIA om netop dette ønske.

Uanset hvad historien ender med tror jeg, der er garanti for mere polemik og indslag ud over det sædvanlige fra det farverige BAR team også næste år. Og skulle teamet mod forventning ændre stil, hedder en af kørerne jo stadig - Jacques Villeneuve!

TNR  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk