Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
29.10.1999
 Schumacher er Irvines håb
 Villeneuve på knæ
 Status efter dag 1
 Schumi - Jeg kunne have vundet
 BAR håber på top-6
 Hill ikke helt ud af Formel 1
 Ferrari med livrem og seler
 Schumacher har det ikke nemt
 Haug ikke kun bange for Ferrari
 2. frie træning
 1. frie træning
 
28.10.1999
 Dækkene som vigtigste taktik?
 Det engelske Grand Prix flyttet.
 Jordan ser Hill slutte i fin stil
 

Hop til top29.10.1999

Schumacher er Irvines håb

Uden Michael Schumacher ville det nok have set meget sort ud for Eddie Irvines VM-drømme. Blot en 10. plads til Irvine, men Michael Schumacher tror stadig på irerens chance. Mika Hakkinen var meget glad for dagens resultat har det har taget lidt af presset fra finnen, der nu kan maksimere presset for at opnå den altafgørende pole position der kan være guld værd når VM skal afgøres.

"Der er ingen grund til bekymring over Eddie - han bliver klar," sagde Schumacher da det var klart at der var stor forskel på de to Ferrari-kørere. Blandt andet er Schumacher sikker på at teamet har fundet det rigtige set-up, men at teamet ikke har fået sat den tid der afspejler det. Irvine var ikke selv i det positive hjørne. "Raceren kørte ikke godt og vi har arbejde indtil søndag, men måske vil vi være der før den tid. Måske bliver vi endda nødt til at håbe på McLarens holdbarhedsstatistik," siger Irvine der fører med 4 point i VM. Ireren frygter ikke at Hakkinen måske starter fra pole - det har han gjort så mange gange og alligevel ikke vundet...

BB  


Hop til top
Villeneuve på knæ

Jacques Villeneuve har været på knæ og sangerinden Dannii Minogue (Kylie Minogues lillesøster) har sagt ja til at gifte sig med ham.

Parret har kun været sammen i fire måneder. Jacques og Dannii begyndte at se hinanden i juni måned, men allerede i september flyttede Dannii ind i Jacques' million dollar penthouse i Monte Carlo.

De to elskende holdt deres forlovelsesfest denne uge i Sidney, hvor Villeneuve holder en kort pause fra motorløb.

Herfra skal der blot lyde et tillykke, med håbet om at Villeneuves præstation i Japan ikke bliver for påvirket af deres hvedebrødsdage.

HPR  


Hop til top
Status efter dag 1

Så er den sidste afdeling af Formel 1-VM 1999 begyndt og skal man bedømme ud fra de to første trænings-sessions har McLaren det umiddelbare overtag. Den tid som Mika Hakkinen satte i den første træning holdt hele vejen igennem og blev ikke forbedret. Men det var en dyr pris for McLarens foreløbige dominans. David Coulthard oversatsede i et af svingene og kørte sin racer af - og det kostede vigtig tid på banen. Skotten har en meget vigtig rolle i dette løb og skal levere en god indsats for at være en hjælp for Hakkinen. "En produktiv morgen indtil sammenstødet! Som man kunne forvente pressede jeg meget hårdt i et sving - jeg var lidt bred og fik et hjul på curb'en som fik raceren til at spinde hurtigere end jeg kunne redde den. Der er ret meget skade på raceren, men jeg ved at teamet vil arbejde hårdt som altid, for at klare det før i morgen, så jeg ser frem til i morgen til en konkurrencedygtig kvalifikation," sagde David Coulthard efter fredagens træning - det eneste der afbrød en ellers udramatisk træning.

Hos Ferrari var man endnu ikke nået helt frem til det bedste set-up. "I dag var vores arbejde centreret om forberedelse til løbet. Ingen af kørerne har endnu fundet det rigtige set-up eller balance i racerne," sagde Jean Todt. Michael Schumacher var den bedste Ferrari-kører på en 4. plads mens Eddie Irvine var helt tilbage på 10. pladsen. Ireren havde problemer med understyring i midten af svingene og en kraftig overstyring på vej ud af svingene. Imidlertid havde Michael Schumacher fået arbejdet sig frem til et set-up som der sandsynligvis er tiendedele i. "Mod slutningen af eftermiddagens træning fandt vi et meget godt set-up, som ikke kunne ses i tiderne, da dækkene var gamle på det tidspunkt," sagde Michael Schumacher og påpeger at Suzuka-banen ikke er Ferraris kop te, eftersom den er hurtigere end Sepang hvor de røde Ferrari hingste var suveræne.

Andre der kan blande sig er Frentzen og måske også Barrichello. Deres placeringer kan være afgørende for hvordan kampen om VM udvikler sig i løbet. Hvis Hakkinen ikke fører skal Irvine mindst være på 4. pladsen - og det kan være at de to kørere bliver vigtige brikker i VM-kampen. Meget bliver dog endnu mere klar efter kvalifikationen i morgen.

Konklusion: McLaren tog første stik - men Ferrari har ikke vist deres optimale endnu. Derudover er der også en vigtig faktor - valg af dæk, og her er der kun gætterier. Kvalifikationen kan ses i morgen tidlig klokken 5:45 fra RTL.

BB  


Hop til top
Schumi - Jeg kunne have vundet

Hvis ikke det havde været for, og hvis nu ikke. Et af sæsonens udslagsgivende begivenheder var meget stor sandsynlighed Michael Schumachers uheld på Silverstone - og Schumacher er slet ikke i tvivl: han var blevet verdensmester hvis han havde været foruden uheldet! "Jeg vil glemme Silverstone og ser man på hvordan sæsonen udviklede sig kan man med sikkerhed sig at jeg kunne have vundet titlen," siger Michael Schumacher der nu må se holdkammeraten, som han endda ikke har det særlig godt med, Eddie Irvine som Ferraris bud på en verdensmester. Tyskeren der vandt VM i 1994 og 1995 med Benetton har ikke så meget tilovers for Irvine. "Alle burde være kloge nok til at vide at der er forskel på Eddie og mig," siger Schumacher der nu håber at år 2000 bliver hans år.
BB  


Hop til top
BAR håber på top-6

Det er sidste udkald hvis BAR skal forsøge at komme væk fra sidstepladsen i konstruktørernes VM – stadig uden point i deres debutsæson. Men indtil videre går det meget godt for teamet – efter lidt problemer i den første træning er Jacques Villeneuve klar til at gå efter point. "Vi formåede at køre en hel eftermiddags træning for at hente ind. Vejgrebet er meget lavt her og dækkene virker altid en smule hårde, men mod slutningen af træningen, på nye dæk, virkede raceren ret god. Med mere arbejde på balancen og hvis vi er i stand til at have en god dag i morgen, kan vi håbe på en top-6 placering i kvalifikationen," siger den vilde canadier.

En BAR-racer på vej - måske til point i den store Formel 1-karrusel.

Ricardo Zonta bruge dagen til at lære banen at kende og blev nummer 17, mens Villeneuve var helt fremme på 8. pladsen. Begge kørere brugte dog nye dæk i den sidste træning – Villeneuve i den sidste del af træningen hvilket også kan være årsagen til at Villeneuve var så langt fremme. BAR er under et stort pres, og især Craig Pollocks hoved er udsat hvis ikke det lykkes at få point!

BB  


Hop til top
Hill ikke helt ud af Formel 1

Efter Suzuka lægger Damon Hill, verdensmester i 1996, sin hjelm på hylden og stopper Formel 1-karrieren der begyndte i det skrantende Brabham-team i 1992. Siden da blev til 4 år hos Williams - der bød på medgang og modgang. Efter et kikset skifte til Arrows i 1997 (hvor det mest var pengene der trak efter fyringen fra Williams) gik det videre til Jordan, hvor han var manden bag teamets første sejr, da briten i det dramatiske grand prix på Spa i 1998 vandt den første sejr til Eddie Jordan og hans team. 1999 har været en stor skuffelse, hvor Hills tanker mere har været hos familien og om at stoppe karrieren. Nu bliver det Suzuka der er den sidste station - eller måske afsættet til en ny Formel 1-karriere.

Dette har Hill antydet under en pressekonference forud for grand prix'et - han overvejer at komme ind som enten teamejer eller leder af et team. "Der er ikke nogen klar plan lige nu, men det er ikke noget jeg vil afskrive," siger Damon Hill, der faktisk har afslået et meget favorabelt job som assisterende teammanager hos Jordan. Det har været nogle spændende år i Formel 1 for 39 årige brite - 22 sejre, 20 pole positions og en VM-titel. "Det var helt klart den rigtige beslutning. Jeg er meget tilfreds med hvad jeg har opnået i min karriere. Jeg har opnået mere end jeg forventede," siger Hill om tiden i Formel 1. Det bedste løb? Det japanske grand prix 1994 ifølge ham selv. "Jeg kørte ud over hvad jeg kunne i regnen den dag, og jeg anser det som det løb hvor jeg fik det meste ud af mig," siger Hill om det kaotiske løb i 1994 der blev afbrudt på grund af heftig regn - et løb hvor han slog Michael Schumacher i en hidsig kamp mod uret.

Samtidig blev det også historie at en søn af en tidligere verdensmester kunne gentage bedriften - og måske følger han i far Grahams fodspor, der oprettede sit eget team. Tiderne er dog anderledes nu end de var i begyndelsen af 1970'erne. Graham Hills team faldt fra hinanden da Graham døde i en tragisk flyulykke i 1975.

Derudover siger Hill at det kun er ham selv der har sagt at legen skal stoppe - men Formel 1 er blevet hårdere, også for en gammel rotte som Hill. Blandt andet med de mange tests og rejser plus at Hills kørestil slet ikke passer til de rillede dæk som han har haft meget svært ved at tilpasse sig. Nu står Hill imidlertid overfor en tid uden Formel 1 - men mon ikke han fortsat kommer til at bevæge sig i periferien af Formel 1. "Det mest interessante tid bliver januar og februar næste år - hvor jeg skulle ud og teste, men ikke skal det. I stedet kan jeg stå på ski," griner Hill og ser frem til tiden som Formel 1-pensionist.

BB  


Hop til top
Ferrari med livrem og seler

De kontroversielle drejevinger eller vindafviser placeret nederst på raceren mellem for- og baghjulene er nu blevet droppet af Ferrari efter den store ballade efter det malaysiske grand prix. Selvom de blev erklæret ok af FIA men Jean Todt ser helt ikke at der bliver mulighed for at der igen skal måles tolerancer. "Vi har helt klart udtalt at det var en produktionsfejl som bragte os til den maksimale tolerance på 5 mm., men vi mener at det er nemmere uden nogen tolerance," siger Jean Todt der måske kunne havde fået fyreseddelen hvis ikke Ferrari havde vundet appelsagen.

Hele skandalen har dog fået Ferrari til at skærpe kravene til tjek af raceren. "Vi udfører ikke de tekniske tjek af raceren, men vil være sikre denne gang. Vi vil være meget forsigtige når det drejer sig om lovligheden af vores racere, så vi ville lave dobbelt eller tredobbelt tjek før løbet," siger Todt videre. Ferrari kunne med reglementet i hånden have fortsat med en afvigelse på +/- 5 mm., men sådan som artikel 3.12.6 siger gælder det kun ved produktionsfejl - så der er ikke grønt lys for bevidst at overtræde reglementet!

BB  


Hop til top
Schumacher har det ikke nemt

Michael Schumachers rolle som andenkører er bestemt ikke noget der passer ham - men det er unægtelig blevet hans rolle i det forrige løb - og kan meget vel også blive det under det japanske grand prix, selvom det er tydeligt at han er markant hurtigere end Eddie Irvine. "Jeg må indrømme at det er en svær rolle for mig. Men eftersom jeg er ude af løbet om VM-titlen er det på nogen måder lettere at køre når man ikke har bekymringen om at vinde," siger Schumacher, der selv håber at kunne vinde det japanske grand prix, hvorved Irvine blot skal tage en 4. plads hvis Hakkinen bliver nummer 2 for at ireren kan blive verdensmester og sikre den VM-titel som Ferrari og de mange tifosis har ventet på i 20 år. Den VM-titel som var udset til Michael Schumacher...
BB  


Hop til top
Haug ikke kun bange for Ferrari

Den knivskarpe duel mellem McLaren og Ferrari kan også blive påvirket af Jordan og Stewart, hvis det står til Norbert Haugs vurdering. Alle forholdene omkring resultatet af VM kan blive påvirket af de positioner som Jordan med Frentzen som bedste kort og de to Stewart-kørere ligger i. "Nogle tror at der kun er Ferrari og McLaren-Mercedes i feltet, men der kan være overraskelser. Det er muligt at en Jordan eller en Stewart også er der. Man skal koncentrere sig om hvad alle de andre laver - ikke kun hvad Ferrari gør," siger Mercedes-bossen.
BB  


Hop til top
2. frie træning

Så er førstedagen med de to trænings-session'er overstået. Det sidste grand prix i denne sæson, hvor kampen om VM står mellem Ferrari og McLaren, lagde hårdt ud med en kamp mellem de to titelkandidater. Selvom fredagens tider ikke viser hele sandheden, så var det McLaren der kom ud af fredagen med de hurtigste tider og den bedste udgangsposition indtil videre.

Eneste væsentligste forskydning: Frentzen kom op på 3. pladsen og kan måske stadig gøre sig kampen om sejren. Barrichello rykkede længere frem og det samme gjorde Zanardi der har ekstra pres for at levere en ordentlig indsats. Eddie Irvine forbedrede sig heller ikke og ligger tilbage som nummer 10 – ikke den bedste start for irerens forsøg på at vinde VM.

Træningen blev dog afbrudt af en heftig afkørsel af David Coulthard der smadrede hans McLaren ret kraftigt – en dyr pris på førstedagen af det afgørende VM-løb. Heldigvis skete der ikke noget med skotten – og efter godt 10 minutter bliver træningen genoptaget.

BB  


Hop til top
1. frie træning

Den første træning forud for det japanske grand prix er blevet kørt her til morgen mellem klokken 4 og 5 dansk tid. Ser man på tiderne ligner det et knivskarpt opgør mellem McLaren og Ferrari – resten af feltet kommer nok ikke til at spille nogen større rolle… Det blev McLaren der vandt det første slag, da Mika Hakkinen satte den hurtigste tid i tiden 1:41,746.

Træningen begyndte ellers roligt som det plejer at være – først efter en 10 minutter begyndte der at komme tider. Vejret var tørt med en temperatur på lidt over 20 grader. Der var ikke det store drama i den første træning. Dog fik Damon Hill et meget dårligt udgangspunkt for sit sidste grand prix da han kørte af banen og måtte parkere sin Jordan ude i gruset. Det viste sig hurtigt at det kom til at være mellem McLaren og Michael Schumacher at den foreløbig hurtigste tid skulle findes. Dog måtte Hakkinen også en tur i gruset da han spandt rundt i den langsomme chikane før start/mål. Eddie Irvine havde problemer med at hænge på og blev blot nummer 5 – over halvandet sekund efter Hakkinen. Den næste træning køres om en lille times tid, og meget kan nå at ske endnu.

Du kan se resultaterne på vores resultatside.

BB  


 

Hop til top28.10.1999

Dækkene som vigtigste taktik?

Det ventes at der kan blive meget taktik ved valget af dæk. Bridgestone tager til deres hjemmebane med medium og soft compounds. Blandt andet kan planerne og forventningerne til kvalifikationen være meget afgørende. Yoshihiko Ichikawa fra Bridgestone siger at de bløde dæk vil være ideelle for at få den bedst mulige startposition på en bane hvor det er svært at overhale og derfor bliver der især meget fokus på kvalifikationen.

Blandt andet siger Ichikawa at det er banens udformning der har afgjort at det bliver medium og soft der bliver stillet til rådighed for de 11 teams. "På soft compound'en, selvom en omgang sikkert vil være hurtigere forventer vi at følingen med styringen af raceren ikke vil være så god som medium dækket. Der er en tendens til at det blødere gummi i rillerne bevæger sig," siger Ichikawa, og med forventning om et yderligere pitstop ser det ud til at medium compound'en er det bedste valg.

Med medium-dækkene kan man nøjes med et stop, mens det kræver et mere med de bløde dæk. Bridgestone medbringer også nyudviklede regnvejrsdæk hvis der bliver monsunregn under det japanske grand prix.

BB  


Hop til top
Det engelske Grand Prix flyttet.

Da FIA i tirsdags offentliggjorde Formel 1 kalenderen for næste sæson, kom det som noget af en overraskelse at det engelske Grand Prix var flyttet frem til d 23 april, samtidigt med at det Europæiske Grand Prix næste år skal afholdes i maj måned.

De overraskende flytninger har medført, at der de seneste dage har verseret rygter om at det internationale bilforbund FIA har flyttet det Engelske Grand Prix fra Juli og frem til april i næste års F1 kalender, med den hensigt at øge chancerne for et regnvejrs løb og dermed skabe mere spænding om løbets resultat, som vi senest har set det på Magny Cours og Nürburgring.

Denne påstand bliver dog benægtet af FIA og en talsmand for bil forbundet siger: ”Der Er ikke rigtig noget at sige omkring flytningen af det Engelske og Europæiske Grand Prix, det er bare et spørgsmål om omstrukturering , og der er ikke nogen specielt baggrund for det.

De verserende rygter vedr. motivet for flytningen bør nok også tages med et vist forbehold, for hvis motivet for den omtalte flytningen skulle være et ønske om at øge chancen for et regnvejrsløb, hvorfor skulle FIA så flytte det Europæiske Grand Prix fra September måned og frem til den 21 maj. Så hvis man skal se objektivt på sagen, så holder den nok ikke vand.

CS  


Hop til top
Jordan ser Hill slutte i fin stil

Eddie Jordan tror fast på, at Damon Hill kan slutte sin F1-karriere på glorværdig måde med en sejr i søndagens Japanske Grand Prix.

Teamchefen er overbevist om at løbet på Suzuka, hvor Hill har nydt adskillige mindeværdige øjeblikke, kan slutte med hans kører på toppen af podiet. Den tidligere verdensmester Damon Hill stopper efter søndagens løb en 8 år lang karriere, der har medført 22 sejre i 113 løb.

"Jeg ville ikke fornægte Damons chance," sagde Jordan, hvis hold erobrede sit hidtil bedste resultat ved at sikre sig 3. pladsen i konstruktørernes mesterskab i det kontroversielle løb i Malaysia for to uger siden. "Jeg ved, han har haft nogle problemer med motivationen i år, men Suzuka har altid betydet noget særligt for ham. Jeg har bare denneher fornemmelse, at han vil yde noget ekceptionelt denne weekend. Han vil garanteret ønske at slutte på et højdepunkt."

Hill har gennem sin sidste sæson været meget svingende med hensyn til resultater og humør, og har været tæt på at stoppe adskillige gange. Den 39-årige brite ville end ikke have deltaget i de sidste 2 løb i Østen, såfremt en kompliceret aftale der indvolverede Prosts Jarno Trulli - som erstatter Hill i 2000 - var faldet på plads. Men Hill vil nyde finalen på Suzuka, hvor han scorede en af sine mest berømte sejre i 1994, hvor løbet nær druknede i regn.

Det var også på den unikke 8-tals bane at Hill for 3 år siden gentog sin afdøde faders præstation med endnu en VM-titel. Damon hill, der er far til 4 børn, medgiver at alderen omsider er ved at indhente ham, mens feltets gennemsnitsalder er stadigt faldende.

"Min alder har været medvirkende," sagde Hill, som blot har skrabet 7 point sammen denne sæson. "Det er altid noget man kæmper forgæves imod, og man kan ikke ignorere det. Jeg er ikke i tvivl om at stoppe. Jeg tror på jeg gør det rigtige, og det bliver rart at få mulighed for at bruge mere tid sammen med min kone og børn."

"Men jeg kan se tilbage på en herlig karriere, hvor jeg har opnået alt hvad jeg planlagde og håbede, da jeg startede. Det er også en rar fornemmelse at have hjulpet Jordan til at slutte som nr. 3 i mesterskabet, selvom jeg ville ønske jeg kunne have ydet noget mere for at hjælpe."

Hills afgang fra løbsverdenen bliver nu nok overskygget på søndag af afslutningen på titelkampen mellem Ferraris Eddie Irvine og McLarens Mika Hakkinen. Irvine fører med fire points foran den regerende verdensmester, når de indleder deres 'winner takes it all'-dyst, og det er fjerde gang indenfor de sidste seks år, at mesterskabet afgøres i det sidste løb.

Men Jordan er fast besluttet på at kaste grus i finale-maskineriet ved at satse hårdt på en sejr, der ville fastslå holdets status som en afgørende faktor, der skal regnes med næste år. Holdets optimisme stammer fra det faktum, at presset nu er taget fra Silverstone-team'et, da de definitivt sikrede sig trediepladsen som et hidtidigt højdepunkt. Heinz-Harald Frentzens sjetteplads i Malaysia fastnaglede denne bedrift, selvom hans personlige VM-drømme blev endeligt begravet der.

"Vi har ikke noget at tabe denne weekend," advarede Eddie Jordan, som også ville være glad for en sejr, set i sammenhæng med at løbet køres på motorleverandørens, Mugen-Hondas hjemmebane. "Det er en fantastisk fornemmelse at tage til Suzuka med bevidstheden om, vi er sikre på trediepladsen. Det var et af de bedste point vi nogensinde har scoret i Malaysia, og det betyder vi har opnået hvad vi ville fra start af."

"Nu kan vi satse alt i forsøget på at vinde det Japanske Grand Prix for os selv og for Mugen-Honda !"

GRN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk