Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
14.11.1999
 BAT nægter at mægle
 75 år gamle Ken Tyrell stadig aktiv
 
13.11.1999
 Senna-sagen genoptages
 Tyskerne vil have Schumi
 Hakkinen virkelig flyvende
 Gene tilfreds
 Heidfeld imponerer
 

Hop til top14.11.1999

BAT nægter at mægle

British American Tobacco har fået nok af de evindelige og opslidende interne stridigheder der har præget BAR i dets debutsæson. Tobaksfirmaet har ikke før ville udtale sig angående stridsemnet, men nu melder de klart ud: dette er ikke den form for presseomtale man ønsker. De ønsker ikke at involvere sig i striden, men British American Racing har fået ordre på selv ordne deres problemer - og det hurtigt og diskret.

Der har næsten lige fra begyndelsen været gnidninger mellem teamboss Craig Pollock og viceformand Adrian Reynard, men da Jacques Villeneuve, der trods sit noget anstrengte forhold til pressen altid har været klar med en frisk bemærkning, begyndte at kritisere Reynard offentligt blev situationen faretruende. Reynard svarede igen på anklagerne, men han har flere gange afvist, at der vil foregå ændringer i teamets struktur. Men i sidste uge udtrykte han bestyrelsens utilfredshed med teamet. Han sagde, at selvom han ikke selv har foreslået en fyring af Pollock, har han dog som bestyrelsesmedlem en stemme.

Rygter sagde ellers at Reynard har gået anderledes håndfast til værks indenfor teamet og at hans seneste udspil har været, at gå til aktionærerne for at, i fællesskab, at forsøge at tvinge Pollock ud af teamet. Rick Gorne, BAR's driftsleder, skulle i så fald overtage ledelsen. Selv siger Reynard: "Bestyrelsen vil overveje hvad der den bedste vej fremad. Men det er min pligt som bestyrelsesmedlem, aktionær og viceformand at komme frem med en plan som jeg tror på." Som en sidst udvej har han nu appelleret til BAT.

Men BAT vil altså ikke have noget at gøre med det. Hvis Adrian Reynard er utilfreds må han henvende sig andetsteds. "Det er et management-problem," siger en sponsor-talsmand fra BAT, Tom Moser. "Et der behøver at blive løst hos BARs ledelse. BATs bestyrelsesmedlemmer vil ikke involveres i den slags." Moser benægtede også at Honda var på vej til at købe BAT ud af teamet: "Så vidt jeg ved er ingen af vore ationærer interreseret i at sælge ud."

Både Reynard og Pollock besidder vigtige roller ikke bare inden i, men også for teamet. Blandt andet har Reynards forbindelser til Honda sikret teamet nogle formodentlig stærke motorer i år 2000. Til gengæld var det Pollock der til at begynde med fik Britsh American Tobacco interesseret og ham der fik etableret teamet. Desuden er ideen om Jacques Villeneuve i BAR uden Craig Pollock nærmest utænkelig, hvad verdensmesteren '97 selv har gjort opmærksom på. Til det siger Tom Moser dog: "Vi ville aldrig lægge vores grundlag rundt om en enkelt person. Selvom Jacques er en temmelig vigtig person, er ingen større end teamet." British American Tobacco har herved vist at de hverken vil tage parti eller optræde som mægler. Men hvis de stridende parter ikke snart forsones kan det rive BAR-teamet itu.

CBA  


Hop til top
75 år gamle Ken Tyrell stadig aktiv

Ken Tyrell har sat sig i stolen som præsident for " the British Racing Drivers' Club". Efter balladen om ejerskabet af Silverstone banen samt interne diskussioner om ledelsesformen i klubben er Lord Hersketh nemlig trådt tilbage som formand. Ken Tyrell, der på det seneste har haft helbredsmæssige problemer, vil dog kun blive på posten indtil den ordinære generalforsamling i næste måned, hvor medlemmerne skal vælge en ny præsident. "Det giver mig noget at rive i, og det er jo ikke fordi jeg har meget andet at lave", siger han.

Tyrell, som solgte sit formel 1 hold til BAR i slutningen af 1997, har været aktiv indenfor motorsporten i 27 år. I løbet af den tid har hans hold opnået 23 sejre, 14 pole positioner, 3 gange har hans kørere vundet verdensmesterskabet og 2 gange har holdet kunne bryste sig af konstruktørernes titel.

HPR  


 

Hop til top13.11.1999

Senna-sagen genoptages

1990'ernes største tragedie i Formel 1 – Ayrton Sennas uheld på Imola-banen den 1. maj 1994 er fortsat en gåde. Gisningerne, rygterne og adskillige teorier har været diskuteret frem og tilbage, men en retssag der blev afsluttet den 16. december 1997 konkluderede at ingen kunne drages til ansvar for uheldet der var skyld i at brasilianeren tørnede sammen med betonmuren.

Dommer Costanzo fra den lokale ret i Imola frifandt Patrick Head og Adrian Newey – de to eneste som anklagerne forsøgte at få dømt for uagtsomt manddrab. Dermed var sagen lukket – stadig uden at man kendte årsagen til uheldet. Anklageren forsøgte ved retssagen at lægge op til, at det var en kombination af dårlige afkørselsmuligheder og belægningen på banen og fra Williams-teamets side en dårlig ratstamme, der var skyld i Sennas afkørsel, men det lykkedes ikke for anklageren at overbevise retten om at det virkelig forholdt sig på den måde. Domsafsigelsen indebar muligheden for at appellere afgørelsen – og det er det der er sket, lige på et tidspunkt hvor man kunne tro at Senna Vulkanen – for at blive i Frank Williams' metafor – var udslukt.

Patrick Head og Adrian Newey skal igen gennem det italienske retssystem, når sagen bliver genåbnet den 19. november – indtil videre med det første retsmøde. Desværre er oplysningerne om hvorfor sagen genoptages med sparsomme, men det menes at anklageren har gravet yderligere i det tekniske materiale og fundet lidt mere bruges imod de to anklagede. Det menes ikke at de 4 andre tidligere anklagede bliver inddraget eftersom anklageren tidligere frafald alle anklager og derfor vil stå dårligt hvis de gentager anklagerne – blandt andet mod Frank Williams samt ledende folk med forbindelse til Imola-banen. Dog har Frank Williams ønsket at blive blandet ind i sagen, eftersom han ønsker at rense teamets navn og rygte.

Hvis man skal vurdere sagen her og nu skal anklageren have meget gode kort på hånden for at genåbne sagen, eftersom det er en prekær sag der bliver bragt på banen igen skal der være vægtige argumenter for at bringe 1990'ernes største tragedie i Formel 1 tilbage til retssalen. På formel-1.dk vil vi fremtiden følge sagen nærmere.

BB  


Hop til top
Tyskerne vil have Schumi

De to store tyske motorleverandører, BMW og Mercedes har ikke opgivet at få fingrene i Michael Schumacher. Ifølge italienske kilder har tyskeren fået flere favorable tilbud af de to nævnte og at Michael Schumacher endda selv kan komme til at afgøre det. Der skulle være tale om et beløb der langt overgår den nuværende løn fra Ferrari der ligger på godt 250 millioner kroner plus det løse.

Det er især BMW der er interesseret i at få Schumacher til Williams som holdkammerat til lillebroder Ralf. BMW gør comeback i den kommende sæson, og vil skabe en pålidelig motor, og så hente Michael Schumacher til teamet i 2001 og dermed skabe et totalt Schumacher-team med de to brødre. Det ventes at BMW har været nødt til at vride armen rundt på Frank Williams og kræve at kontrakten med Ralf også forlænges, i et forsøg på at gøre det mere attraktivt for Michael at komme til Williams, selvom han tidligere har ønsket at være i et andet team end lillebroderen, for at ingen af de to skal blive rangeret som toer i teamet...

Men faktisk kan Michael selv afgøre om han vil ud af den nuværende kontrakt med Ferrari. Kontrakten med Ferrari udløber inden sæsonen 2002. Ifølge det italienske motorsportsblad Autosprint, har Michael Schumacher et par udtrædelsesklausuler i kontrakten og den ene skulle blandt andet indeholde en mulighed for at opløse kontrakten hvis det viser sig at Ferrari ikke forbedre sig i forhold til den forgående sæson. Ferrari vandt i år konstruktørernes verdensmesterskab og hvis ikke Ferrari skal miste Michael Schumacher skal de gøre det bedre end i år - hvilket kræver at Schumacher vinder kørernes verdensmesterskab. Hvis ikke det sker kan han være en fri mand!

Men Mercedes har heller ikke ligget på den lade side og har også været fremme med et stort tilbud til tyskeren der i sin tid fik sin motorsportsuddannelse hos Mercedes, men beløbet er noget mindre end BMWs tilbud. Det er Mercedes' intention at give Schumacher en livstidskontrakt - det samme som Ferrari også har forsøgt!

Selvom Schumacher har modtaget disse tilbud overvejer han dem - men han ønsker stadig at være den første kører der giver Ferrari et VM. For tyskeren handler det om ære - ikke om penge.

BB  


Hop til top
Hakkinen virkelig flyvende

Var det en svag start af Michael Schumacher der gjorde udfaldet da starten til det japanske grand prix gik? Ikke hvis det står til McLaren, der faktisk modbeviser alle de mange rygter og kritik der har været af tyskerens start. Schumacher mente selv at det kunne skyldes at han kørte med meget benzin i starten - men nu viser det sig at Mika Hakkinen vitterlig er flyvende. McLaren har studeret udskrifter fra deres telemetri og den viser at finnen fik sæsonens bedste start. "Vi så ud fra telemetrien at jeg aldrig har accelereret fra nul til hundrede miles i times, så hurtigt i en 99-racer," siger den dobbelte verdensmester.
BB  


Hop til top
Gene tilfreds

Nye lommepenge-kørere hos bundhold har aldrig haft let ved at fremkalde respekt. Det er alligevel lykkedes Marc Gene, som selv er glædelig overrasket over sin første sæson hos Minardi. Minardis første point i fire år scorede han i det Europæiske Grand Prix. "På Nürburgring var vi heldige, men et point er altid et point. Den forløbne sæson har overgået alle mine forventninger, for jeg troede, at formel 1 var langt sværere. Dette første år var et læreår og næste sæson vil jeg forsøge at opnå bedre resultater," sagde han.

Desuden bekræftede han, at han forsætter hos Minardi i år 2000. Det samme har Minardi gjort, men der er stadig ikke blevet skrevet under på nogen kontrakt. Det forventes at den offentliggøres samtidig med bekendtgørelsen om Telefonicas overtagelse af enten hele eller dele af teamet. Det var takket være Telefonica og en check fra dem, at Marc Gene dumpede ud af den blå luft og ned i Minardi-raceren i 1999.

CBA  


Hop til top
Heidfeld imponerer

Der er store forventninger til den nye mand i Prost-teamet Nick Heidfeld. Tyskeren vandt overlegent formel 3000 i sin debutsæson i West-teamet, McLarens junior-team. Sammen med Juan Pablo Montoya, som har valgt at forsætte i USA, er han blevet nævnt som en af de få der kunne være sikre på et sæde i formel 1 2000. I 1999 testede han for McLaren, der nu har anbragt ham i 'rugekasse' hos Prost. Ved mindre 2000-sæsonen tegner sig katastrofalt kan McLarens unge protege godt regne med at køre for teamet i 2001 - også Mercedes har gjort sit for at få en tysk kører.

Heidfeld har altså noget at bevise. Men han er godt forberedt, ifølge Prost tekniske direktør Alan Jenkins. Man kan både tolke Jenkins' kommentarer som de sædvanlige lovprisninger af nye medarbejdere vi altid oplever på dette tidspunkt af sæsonen, men det kan også indikerer hvad vi kan forvente af nybegynderen: "De har forberedt ham utrolig godt hos McLaren og hvis han lærer endnu mere hos Alain, kan han blive en af de bedst forberedte debutanter vi har set i lang tid. Vores første indtryk er at hans tekniske tilførsel er excellent og han har en virkelig flink personlighed." Men Jenkins indrømmede at teamet var bekymret over at McLaren skulle kræve deres fund tilbage efter den nye sæson, når de mener hans erfaring med formel 1-cirkuset er passende.

Nick Heidfeld kommer til køre ved siden en gammel ræv i formel 1, Jean Alesi. Disse to teamkammeraters kamp er en af de mest lovende for 2000-sæsonen, for er der noget Alesi ikke vil er det et stå i skyggen den forholdsvis uerfarne tysker, og derved bevise at hans karriere i formel 1 synger på sidste vers.

CBA  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk