Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
27.11.1999
 Ferrari nyt
 Alesi klar til Prost
 Århundredets bedste F1-kører
 Montezemolo træt af F1 ?
 
26.11.1999
 Benetton afviser salg
 McLaren mest synlig i 1999
 Ford køber PI Electronics.
 Berger tilbage i Formel 1
 BAR optrapper!
 Overtager 'Brazzerne' F1 ?
 Benetton fortrøstningsfulde
 Zanardi forsætter
 Arrows med Supertec i år 2000
 Verstappen til Minardi eller Arrows?
 

Hop til top27.11.1999

Ferrari nyt

Efter at have sikret sig konstuktørernes verdensmesterskab i 1999 - det første siden 1983 - føler Ferrari sig opmuntret til at vinde begge mesterskabstitler i år 2000. Technical director, Ross Brawn sagde at " Ferrari må forberede sig på store ting i fremtiden. Jeg er stolt af at have vundet konstuktørernes titel med Ferrari. At vinde titlen på trods af tabet af Michael Schumacher i flere løb løfter teamets status." Brawn tror det er vigtigt, for at opretholde presset på McLaren, at få Rubens Barrichello kørt ind i teamets rutiner så hurtigt som muligt. " Fra dec. vil vi arbejde på at hjælpe Rubens igang i teamet så hurtigt som muligt. Vi vil også afprøve fundamentale udviklinger på chassiset" udtaler Brawn. Rubens vil køre Ferrari første gang d. 1 dec. i en 3 dags test i F399 chassiset i Fiorano
BKP  


Hop til top
Alesi klar til Prost

Når Alesi forlader Sauber med udgangen af 1999 vil Jean Alesi blive førstekører hos Prost teamet i år 2000. Ex Ferrari køre Alesi er sikker på at Prost teamet vil give ham gode udfordringer for han vil komme til at arbejde sammen med sin gamle ven Alain Prost. Han tilføjede at Prost ikke har lovet ham nogle sejre med det samme. Han ser også frem til den større udfordring. "Hos Prost bliver der mange flere ting at lave end der var hos Sauber Teamet. Det bliver meget hårdt arbejde, men jeg er forberedt på det. Det er min motivation," udtaler Alesi til Formel-1.dk Den tyske kører Nick Heidfeld for sin formel 1 debut sammen med Alesi og Prost Teamet
BKP  


Hop til top
Århundredets bedste F1-kører

På tærkskelen til et nyt århundrede – endda et nyt årtusinde, er det muligt at se tilbage på 50 års Formel 1-historie – og den lange liste af verdensmestre er et bevis for det store slid, det store arbejde, de mange følelser der har været involveret i Formel 1. Formel-1.dk har nomineret 13 kørere i det 20. århundrede til at kunne kaldes århundredets bedste Formel 1-kører. Listen af verdensmestre er som en ”Hall of Fame”, så det har været svært at skulle vælge nogle fra. Som læser på formel-1.dk har du nu muligheden for at pege på den kører der har været den største – og hvem der kaldes århundredets bedste Formel 1-kører offentliggøres på randen til år 2000.
 
Til afstemningen.
BB  


Hop til top
Montezemolo træt af F1 ?

I et af de mange interview med Ferrari's præsident Luca di Montezemolo, skulle han havet sagt at han var blevet træt at sit job hos Ferrari og at han han ville stoppe som præsident hos Ferrari. Til det siger Luca di Montezemolo, at han ikke er træt af sit job hos Ferrari," Jeg har det bedste job man kan få, det er et job alle der er i F1 drømmer om at få. Det jeg er træt af er at der kun bliver talt om F1 og ikke andet".
BKP  


 

Hop til top26.11.1999

Benetton afviser salg

De mange rygter om at Benetton måske er ved at blive købt af Prodrive afvises pure af teamchef Rocco Benetton. Rygterne om Prodrives forsøg på at købe sig ind i Formel 1 bliver stadig hyppigere og flere andre teams nævnes da også i den forbindelse. Det er David Richards der står i spidsen for Prodrive, der blandt andet er involveret i rally-VM. "Vi er slet ikke interesseret i at sælge," siger Rocco Benetton. "Jeg ved ikke hvad der er Davids planer, men jeg ville gerne se ham tilbage i sporten - han er fascinerende at have med," fortsætter han.

Richards var teamchef hos Benetton da Flavio Briatore fik sparket da det viste sig at teamet ikke hang sammen efter Michael Schumachers skifte til Ferrari. Men også Richards fik sparket, da der opstod splid mellem Benetton-toppen og teamchefen, hvorefter tøjsønnen kunne overtage styringen med teamet, men siden da er det ikke gået meget bedre.

Teamets tekniske leder har fortalt at teamet gerne søger partnere, men at det ikke kan komme på tale at sælge til et selskab. "Hvis den fundamentale måde som Benetton finansieres skal ændres, skal det være som partner med en motorleverandør. At sælge til private eller en ikke-teknologisk partner er ikke på dagsorden," siger Pat Symonds.

Prodrive har også kontakter ude til blandt andet Arrows som er favorit til eventuelt at blive overtaget af Prodrive, mens et team som Minardi der i den grad stadig ikke er på rette køl også kan være et godt køb for Prodrive.

BB  


Hop til top
McLaren mest synlig i 1999

McLaren er teamet der oftest var på skærmen i 1999 sæsonen. Teamet havde kameraerne rettet mod sig i 30,2% af den tid F1 transmissionerne varede, fulgt af Ferrari med 26%. Jordan temaets stærke indsats i sæsonen blev honoreret af producerne med 10.9% kameradækning.

McLaren oplevede sin højeste "dækningsprocent" ved de Ungarske Grand Prix, hvor tallene viser at teamet havde kameraernes opmærksomhed i hele 50,5% af tiden.

HPR  


Hop til top
Ford køber PI Electronics.

F1-konkurrenterne er bekymrede over Fords seneste opkøb i motorsportsverdenen.

Ford Motorsport bekendtgjorde torsdag at man har opkøbt PI gruppen, der er ledende indenfor bil-elektronik. PI beskæftiger sig især med kontrolsystemer, telemetri og anden dataoverførsel. Firmaet er den mest betydende leverandør til NASCAR og Champcar serien, og er også kraftigt involveret i F1-verdenen. Det vil derfor være helt naturligt, at der etableres et tæt samarbejde mellem PI og Jaguar-team'et.

Men det er lige det, der giver alvorlige panderynker hos konkurrenterne, som ikke tør udelukke muligheden for 'utilsigtede' informationsstrømme. Man vil derfor lægge hovederne i blød for at minimere risikoen, men undgå eller undvære PIs ekspertise hverken kan eller vil man.

PI gruppen har 300 ansatte i Cambridge og et US-datterselskab i Indianapolis, og det blev grundlagt i 1986 af Tony Purnell. "Med Fords resourcer i ryggen kan vi være endnu mere innovative, selvom vi vil bevare vor status som selvstændig selskab," udtalte Purnell i forbindelse med offentliggørelsen. "Vi skal stadig være et lille, dynamisk firma og holde os på forkant med udviklingen i branchen." Og Neil Ressler, Ford Motorsport supplerede: "Opkøbet styrker vor portfolio indenfor motorsport. Og det vil fremskynde overførslen af avancerede elektroniske løsninger til almindelige gadebiler. Som udviklingen foregår, er elektronikken en stadig mere betydende del af vore biler, og derfor er det vigtigt at have et forspring på dette område."

GRN  


Hop til top
Berger tilbage i Formel 1

Med BMWs comeback til Formel 1 kommer Gerhard Berger også tilbage til motorsportens superliga, efter et par udenfor Formel 1. Denne gang er det som motorsportschef for BMW, hvor han bliver chefen for BMWs storstilede comeback.

Den østrigske kører begyndte i 1984 at køre Formel 1 og etablerede sig hurtigt som en af de bedste kørere, men østrigeren blev aldrig verdensmester, eftersom han ikke var videre heldig med at time team-skifte - eller også var holdkammeraten blot en for stor mundfuld. Mens han var hos McLaren var Ayrton Senna en klar nummer et i teamet. Totalt er det blevet til ti sejre, men nu ser Berger frem til at vinde flere løb, men denne gang som chef for BMW.

Berger ser frem til at komme tilbage til Formel 1, også selvom det ikke er ham selv der sidder bag rattet. Selvom Berger utallige gange var tæt på at få kontrakt med Williams, lykkedes det aldrig at få de to parter til at finde sammen. Det skal de nu: "Som en kører har jeg mange gange siddet med Frank Williams med en kontrakt foran mig, men vi fik ikke lavet noget sammen. Faktisk kom Frank med en sjov kommentar. Han sagde: 'Gerhard Berger kostede os altid for meget, nu giver BMW mig ham for ingenting,'" fortæller Berger om det forestående tysk-britiske samarbejde.

Selvom BMWs comeback kommer til at tage en del overskrifter, bevarer Berger begge fødder på jorden. Han forventer ikke at teamet bliver vindere fra det første løb. Han forventer at det vil tage et år til halvandet inden at teamet kan være i stand til at vinde løb ved egen hjælp.

BB  


Hop til top
BAR optrapper!

Efter en mildest talt ydmygende første sæson i formel-1, står BAR nu overfor at sætte en om muligt en større aktion i værk, for i år 2000 at score deres første VM-point. BAR, der gik ind i formel-1 i denne sæson som et af de økonomisk stærkeste teams, havde store forventninger til deres debut: "Der er ingen grund til, at vi ikke kan slå Benetton og Williams på de fleste baner", udtalte Jacques Villeneuve, to dage før han første gang testede 1999 raceren. Det blev som bekendt ikke til et eneste point til teamet, og dets to kørere (Villeneuve og Ricardo Zonta). En skæbne som i øvrigt kun overgik fire kørere i denne sæson.

Et af teamets fokus områder er udvikling af motoren samme med Honda, der leverer motorer til BAR i næste sæson: "Vores 1999 racer var frygtelig på nogle baner. Vibrationerne fra motoren gjorde det nogle gange umuligt at se noget i sidespejlene!", siger Villeneuve, "hvis det lykkedes os at få kontrol over det, var der noget andet der gik i stykker, eller også kørte bilen bare ikke ordentligt."

BAR planlægger at bruge 145% mere end de gjorde sidste år på pre-season test, og dette skulle ifølge teamet være nok til at bringe dem lige med Benetton. Dette må siges at være noget af en nedtoning af forventningerne i forhold til sidste år, hvor dagsordenen lød på sejr i første løb, men af skade bliver man klog!

TNR  


Hop til top
Overtager 'Brazzerne' F1 ?

Endnu en brazilianer, Luciano Burti bejler nu kraftigt til F1, efter han er blevet hyret som officiel testkører for Jaguar.

Det Ford-ejede Jaguar team annoncerede torsdag, at man har ansat Luciano Burti som officiel testkører. For Burti er dette den foreløbige kulmination på et flerårigt samarbejde med Stewart'erne, men han har (naturligvis) ambitioner der går videre : "Jeg ser dette som en oplagt mulighed for at vise mine evner og dermed forhåbentlig at slutte mig til perlerækken af berømte brazilianske F1-kørere," udtalte han. "Det har altid været min ambition at blive F1-kører, og jeg anser det for et betydeligt fremskridt for min karriere. At blive tilknyttet et så berømt mærke som Jaguar er et privilegie og en udmærkelse."

24-årige Luciano Burti har også arbejde målrettet på sagen i lang tid. Han startede som så mange andre sin racer-karrierne indenfor karting, hjemme i Sao Paulo, hvor han blev champion i 1995. Derefter har han kæmpet sig op gennem forskellige formel-klasser: Formula Ford Summer Series, Formula Vauxhall Championships, som han vandt i 1997 for Paul Stewart. Han fortsatte så i Formula 3 som medlem at Stewart's Racing Team, hvor han har kørt 2 sæsoner. I 1999 er han noteret for 5 sejre og i alt 14 podie-pladser i sæsonens 16 løb, og det er vel 'ikk så ringe endda' !

"Luciano Burti er endnu et eksempel på den betydeligeb talentmasse vi ser blomstre frem i Brazilien," udtaler Jackie Stewart. "Han har nu kørt for Stewart Racing i 3 år og præsterede en flot 3.plads i det britiske Formula Three i 1998. Derudover har Burti udført en del testkørsler og var blandt andet den første, der kørte vor nye SF-3. Vi har været yderst tilfredse med hans arbejde og det gode feed-back, han har givet vore teknikere og holdet i øvrigt."

Både team'et og Burti glæder sig meget til samarbejdet i sæson 2000, som tegner til at blive en af de mest spændende for holdet.

GRN  


Hop til top
Benetton fortrøstningsfulde

Da Benetton sidste år præsenterede deres nye model, var der tale om intet mindre end teknologisk revolution lød det. Teamet havde netop investeret i en vindtunnel og der var ingen grænser hvilke grænseoverskridende mirakler denne bil ikke kunne udføre. Mesterskabet var ikke ude for rækkevidde.

På baggrund af dette virkede den efterfølgende sæson ekstremt nedslåede. Der var meget langt til podiet, og selv den tamme Playlife/Mecachrome/Supertech-motor fik Williams mere ud af. Nu satser teamet på deres nye mand, designer Tim Densham, der har afløst Nick Wirth. Densham arbejdede på Honda-projektet, og som nogen måske husker, overraskede Jos Verstappen alle sidste vinter med racerens fart. Benetton har lige frem udskudt design-arbejdet med den nye bil, for at vente på Densham. Benettons tekniske chef Pat Symonds sagde: "Tim har tilført en utrolig meget værdifuldt til teamet. Han kom på et meget svært tidspunkt - midten af september er alt for sent at involvere sig i konceptet, eftersom større ændringer er sværere. Men vi udskudte projektet så Tim kunne have en indflydelse."

Dette betyder at de første testkørsler også bliver skubbet frem i kalenderen. Alexander Wurz og Giancarlo Fisichella må derfor vente helt til midten af januar. Dette kan resultere i en endnu mere stresset tidsplan for Benetton, men Symonds stoler fuldt på Tim Densham, der hurtigt har vundet de ansattes respekt og har kunne levere en hæderlig bil med en meget lille arbejdsgruppe, hvilket giver teamet tiltro til en bedre sæson i det nye årtusind.

CBA  


Hop til top
Zanardi forsætter

Så er der ingen tvivl mere: Allessandro Zanardi forsætter endnu en sæson hos i formel 1. Det bekendtgjorde Williams, der før 1999-sæsonen hentede ham fra CART og hyrede Ralf Schumacher som andenkører lidt efter. Zanardis chancer for at blive var ellers ikke vurderet som særlig store, for italienerens comeback har været en skuffelse af dimensioner.

Det kunne have været enden på Zanardis professionelle karriere, for fruen vil under ingen omstændigheder tilbage til USA, hvor hun mener ovalbanerne er for farlige. Og denne sæsons ulykker og tragiske dødsfald har næppe fået hende til at skifte mening. Hun har nu haft god opbakning, for Bernie Ecclestone har også haft en finger med i spillet: Zanardi var en af de helt store profiler USA, som det var lidt af et kup at frarøve den konkurrerende serie. Hvis Zanardi blot genvinder formen bliver han et vigtigt våben i kampen mod CART.

Zanardi begynder vintertestene i december, hvor han for første gang skal stifte bekendtskab med den nye BMW motor, men dog efter Ralf Schumacher prøvekørsler. Frank Williams synes stadig, at Zanardi er en dygtig kører og er overbevist om, at han kan opnå bedre resultater.

CBA  


Hop til top
Arrows med Supertec i år 2000

Arrows teamejer Tom Walkinshaw har bekræftet den senere tids rygter om, at Arrows vil køre med Supertec motoren i år 2000.
"Hvis vi skal længere frem, er vi i øjeblikket nødt til at gå ud i byen, for at få en konkurrencedygtig motor. Vi håber, at vi næste år vil have en noget bedre pakke end i år. Vi så hurtigt, at bilen ikke var ret god, og derfor begyndte vi meget tidligt at udvikle bilen til næste sæson. Samtidig kunne vi også konstatere, at vores egen motor endnu ikke er god nok. Der vil ske det, at vi flytter nogle folk fra Volvo BTCC over, der skal hjælpe med at udvikle vores egen motor. Dette vil ske i en R&D afdeling."

Tom Walkinshaw har i flere år haft interesser flere steder i motorsporten, og dette er sket i forskellige selskaber, der alle er samlet i TWR (Tom Walkinshaw Racing).

Tom Walkinshaw håber, at næste sæson vil blive bedre end i år ( det ku' næsten heller ikke blive meget dårligere), og at de vil klare sig så godt, at der kan blive ro til at udvikle deres egen motor.
" Det kræver utrolig store resurser at udvikle både chassis og motor. Ved at gøre det over 2 år, skulle det kunne hænge sammen. Så derfor er vi nødt til at bruge Supertec motoren næste år." Siger altså Tom Walkinshaw.

PDL  


Hop til top
Verstappen til Minardi eller Arrows?

Hverken Minardi eller Arrows har endnu offentliggjort deres kører-konstellation for år 2000 sæsonen. En af de ledige på markedet er Jos Verstappen, der i år har arbejdet for Honda i deres formel 1 projekt, der af forskellige omstændigheder, blev stoppet i efteråret.

Ifølge Jos Verstappens manager, Lodewijk Varossieau, har man forhandlet til flere sider. Men det er enhver bekendt, at der jo ikke er ret mange sæder tilbage i Formel 1. Tom Walkinshaw har tidligere været ude med at Takagi ikke vil få forlænget sin kontrakt, og Minardi menes, ikke at ville bruge Luca Badoer mere, han forsætter dog som testkører for Ferrari ifølge de seneste forlydender.

Det kan være, at vi får Jos Verstappen at se hos Minardi, hvor et sæde kan være billigere end hos Arrows.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk