Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
11.1.2000
 Jaguar viser klør
 Eddie Jordan spiller op
 Bibendum vender tilbage
 Ny Benetton præsenteres 17 januar
 Webber til anden Arrows test
 Rubinho i topform
 Berger med benene på jorden
 
10.1.2000
 BMW præsenteret
 Wilson førstevalg
 F1-film skydes til foråret
 Jaguar versus Ferrari m.fl.
 Mindre motorer i formel 1?
 Takagi et skridt tilbage
 Følg Williams-præsentation
 Testkørsler i januar
 

Hop til top11.1.2000

Jaguar viser klør

Ovenpå Jaguars første officielle test foretaget på Catalunya banen i Barcelona søndag og mandag har teamet store forventninger til den kommende sæson. Testen forløb uden de store problemer, og tør man lægge noget i tiderne på et så tidligt tidspunkt, får Eddie Irvine kamp til stregen af Johnny Herbert med hensyn til at blive 1. kører. Herberts bedste tider de to dage var henholdsvis 0,315 sek. og 0,178 sek. hurtigere end Irvines, men det skal retfærdigvis ses i lyset af, at ireren er ny mand i teamet. Han er dog også selv optimist og tydelig imponeret efter den første test:

"Jeg er egentlig en heldig fyr. Det at kunne skifte direkte til Jaguar efter fire år hos Ferrari er simpelthen perfekt. Det er et ungt team, som har ambitioner. Alle i teamet udstråler en voldsom entusiasme. Vores mål bør være at konsolidere. Efter at have opnået en fjerde plads i konstruktør VM sidste år, bør vi satse på at erobre tredje pladsen i år 2000."

" Med hensyn til bilen er jeg virkelig overrasket over, hvor god den med det samme føltes. Jeg var meget imponeret. Det at vi allerede nu har den nye bil klar, gør os i stand til at udføre meget set-up arbejde for sæson start," udtaler ireren.

TNR  


Hop til top
Eddie Jordan spiller op

I går mandag d. 10. januar 2000 slog teamchef Eddie Jordan bogstaveligt talt endnu engang sine evner som trommeslager fast. Denne gang var han en del af en koncert med den irske gruppe Boyzone, hvor han spillede sammen med sin ven Ronan Keating foran tusinder af skrigende fans. Stik den, Ron Dennis!
TNR  


Hop til top
Bibendum vender tilbage

At Michelin i 2001 vender tilbage til formel 1, har været kendt i flere måneder nu, ligesom der i de sidste tre – fire år har været vedvarende rygter om, at det franske dækfirma, med den markante maskot, Bibendum, ville vende tilbage til motorsportens bedste række.

Indtil videre tyder det på at Williams, Toyata og Prost bliver de tre første teams med fransk gummi på fælgende, men rygter vil vide at Ferrari også er i forhandlinger med Michelin.

Michelin sidste optræden i formel 1 var mellem 1977 og 1984, hvorfor Edouard Michelin ikke mener, at der er tale om at vende tilbage til formel 1, men om at træde ind i formel 1.
”Formel 1 har ændret sig alt for meget. Vi kan ikke bruge vores erfaringer fra dengang til noget som helst”, siger Edouard Michelin.

Det var med det ligeså franske Renault team, at Michelin i 1977 entrede formel 1. Før den tid havde Goodyear i et år par haft monopol i formel 1, som de fik igen senere.

I 1978 indledte det franske dækfirma et samarbejde med Ferrari, der resulterede i store udsving for det italienske team. På nogle baner kvalificerede de to kørere Carlos Reuteman og Gilles Villeneauve i midten af feltet, på andre baner havde de en klar fordel. Det resulterede i fire sejre og tre trediepladser til Reuteman, mens den uerfarne Villeneauve vandt sæsonens sidste løb på hjemmebane i Montreal, i silende regn.

Michelins første verdensmesterskab kom i 1979 med sydafrikaneren Jody Scheckter i en Ferrari. Michelin havde fire biler, de to Ferrari’er og de to Renault’er, og med kun fire biler lykkedes det alligvel at vinde syv ud af femten løb. Michelin var ikke helt uden skyld i at Ferrari kørerne sluttede som nr. 1 og 2 i VM. Renault var med deres turbomotorer endnu for ustabil en faktor til at blande sig i VM.

Efter et middelmådigt år i 1980 hvor de Ferrari racere ikke viste sig fra deres bedste side (de to kørere fik tilsammen otte point), og Renault var det eneste team der kunne holde Michelins faner højt (og vandt tre sejre), startede 1981 med Michelin som ene leverandør af dæk til formel 1 feltet. Men i løbet af sæsonen dukkede først Pirelli, siden Avon op, og endelig vendte Goodyear også tilbage midt på året, og leverede blandt andet dæk til VM vinderen Nelson Piquets Brabham. Piquet vandt altså VM med to forskellige dæk.

1981 var også året hvor man blandt andet kunne se to Tyrrell biler i det samme løb, med forskellige dæk.

Ferrari valgte i 1982 at vende tilbage til Goodyear, mens Michelins frontkæmpere skulle være Renault og McLaren, som havde kørt med Michelin dæk gennem hele 1981. McLaren havde lige gennemgået en størrer omstrukturering, efter en fusion med Ron Dennis formel 2 team Project 4.

Renault og McLaren vandt tilsammen halvdelen af løbene i 1982 og sattede sig på VM placeringerne 2 (John Watson delte med Didier Pironi i Ferrari) – 4 (Alain Prost) – 5 (Niki Lauda – efter to års pause) – 6 (René Arnoux).

Den følgende sæson skiftede også Brabham til det franske dækfirma. Og i en sæson hvor turbo’er var blevet det væsentlige vandt Michelin ni af de 15 løb, og Piquet vandt VM foran Alain Prost.

1984 blev det sidste år for Michelin i formel 1 – og det blev til 14 sejre i 16 løb. Den regerende verdensmester Piquet, vandt to sejre, mens de McLaren kørere Alain Prost og Niki Lauda tilsammen hentede 12 sejre. Michelins dominans var på otte sæsoner blevet total, hvorefter de forlod formel 1 og overlod det hele til Goodyear, der ellers var blevet en anelse trængt gennem de sidste par sæsoner.

Det skal dog nævnes at Pirelli også deltog i formel 1, men med beskedne resultater, Gerhard Berger vandt sin første sejr i Mexico i 1986 i kraft at Pirelli dækkene. Nelson Piquet fik sin sidste sejr p

AN  


Hop til top
Ny Benetton præsenteres 17 januar

Den nye Benetton B200 præsenteres d. 17 januar på den nationale cataloniske kunstmuseum i Barcelona kl. 14,00. Og som tidligere nævnt er de to kørere i gang med en fysisk afpudsning op til sæsonen.

Alexander Wurz har til pressen udtalt: " Denne træning er en del af vores nye træningsprogram op til sæsonen. Og selvom vi har hver vores træningsprogram, tilbringer vi en masse tid sammen. Modsat andre formel 1 kørere, bor vi under dette ophold på samme værelse. Og vi har det faktisk enormt skægt sammen."

Om bilen siger han: " Bilen er en helt ny konstruktion. De største ændringer er lavet i det aerodynamiske og mekaniske område. Konstruktionen er nu et koncept som ligner de andre teams, og følger ikke sidste sæson, hvor en masse individuelle løsninger, faktisk skadede mere end de gavnede. Grundideen er mere simpel i forhold til produktionen af bilen, og den skulle også være lettere at køre. Motoren er en ny Supertec med flere heste-kræfter og et lavere tyngde punkt. Dog vil vi nok være ca. 5o HK bagefter Mercedes og Ford, som også er ca. 20 kg. lettere."

PDL  


Hop til top
Webber til anden Arrows test

Den unge australier, Mark Webber, som testede for Arrows teamet i december 1999, skal til endnu en testsession for teamet. Han skal onsdag og torsdag teste på Silverstone banen i England, og torsdag efter testkørslerne, er han også blevet inviteret til en evt. kontrakt forhandling på Arrows hovedkontor. Det har længe været forventet at Webber ville få en testkontrakt med Arrows, men nu ser det mere ud til at der bliver tale om en regulær kører kontrakt.
AN  


Hop til top
Rubinho i topform

Den sidste testdag blev totalt domineret af Rubens Barrichello der satte de andre deltagende kørere totalt til vægs. Bedste tid på Circuit de Catalunya var 1:20,988 og forskellen mellem brasilianeren og den næsthurtigste, Jacques Villeneuve var mere end tre sekunder. Det kan dog ikke afvises at Ferrari har kørt et par omgange med meget lidt brændstof for at sætte den fantomtid. Den hurtigste på andendagen, Mika Salo måtte finde sig selv på 3. pladsen. Prost sluttede også testen fint af - arbejdet blev forestået af Sarrazin. Dog var der ikke meget at hente for Jaguar-drengene. De sluttede testen som de sidste! Igennem hele testen har Herbert været hurtigere end Irvine, så det bliver spændende at se hvordan det udvikler sig i teamet. "Vi havde et par problemer, men man må forvente det når man kører med en racer for første gang," siger Gary Anderson der har designet raceren og understreger at de primært tester for at se og lære hvordan raceren klarer banen.

Testtiderne fra Barcelona, mandag:

KørerTeamBedste tidOmg.
Rubens BarrichelloFerrari1:20,98890
Jacques VilleneuveBAR-Honda1:23,05954
Mika SaloSauber-Petronas1:23,32416
Stephane SarrazinProst-Peugeot1:23,58110
Johnny HerbertJaguar1:23,83118
Eddie IrvineJaguar1:24,00922
BB  


Hop til top
Berger med benene på jorden

Så blev den næsten nye Williams vist frem, det var dog mest BMW der var i fokus.

I et interview til pressen forud for lanceringen af den nye BMW WilliamsF1, som er det nye navn for teamet, siger Gerhard Berger:

"Vi må regne med nogle skuffelser. Ingen vil gøre os nogle tjenester i vores nye indsats, vi må være seje og tålmodige. Vi må være realistiske, forvent ikke at vi vinder fra første færd, det bedste vi kan gøre i første omgang, er at samle nogle point sammen. Vores konkurrenter vil ikke være McLaren, Ferrari eller Jordan, men snarere Prost, Benetton og BAR."

Om kørernes indsats siger han: " Ralf Schumacher vil være førstekører, jeg anser ham for at være en af de bedste kørere. Det vil mere eller mindre være noget nyt for ham, han er ung og utålmodig, men både han og vi kan lære af hinanden. Det kan måske endda give os et skub fremad. Se sidste år, han er faktisk meget hurtig. Han har Schumacher-hurtigheden. "

Hvem der skal være den anden kører, er endnu ikke endeligt på plads, men ifølge endnu ubekræftede forlydender er australieren Mark Webber på tale.

PDL  


 

Hop til top10.1.2000

BMW præsenteret

Så fik BMW endelig sin officielle entre i Formel 1. Der var ikke tale om en "rigtig" præsentation, eftersom den nye model først bliver klar om en lille måneds tid. Derimod fik BMW mulighed for at markedsføre sig selv og helt som ventet var det en blå/hvid racer der blev fremvist her til middag i München. Et stort show og en masse dansere dannede rammen om BMWs comeback.

Målet for BMW er at klart. "Vores mål er at være konkurrencedygtige og kører med i front og vinde løb mod slutningen af dette år eller det andet år," siger Gerhard Berger. Men igen er BMW indstillet på at bevare begge ben på jorden. "Vi ønsker at vinde, men vi vil ikke gøre grin med os selv," sagde Wolfgang Ziebart.

Samtidig præsenterede teamet også den kører som allerede er bekræftet - Ralf Schumacher. Showet tilhørte mest af alt BMW som får hovedindflydelse på teamet - som bekendt skifter det officielt navn til BMW-Williams for lige at understrege at det er BMW der er den vigtige del af teamet.

"Som BMWs motorsportschef er Formel 1-programmet en stor personlig udfordring for mig. Måske større end alt andet jeg havde som kører," siger Gerhard Berger der står i spidsen for BMWs comeback til Formel 1. "Man kan forvente meget fra BMW-Williams' præstation, men man må ikke glemme at alle i Formel 1 skal igennem en læretid. Der er ingen smutveje," siger Berger videre.

BMW forventer ikke at blive et vinderteam i år, selvom der naturligvis stilles store forventninger til dem i år 2000. BMW har totalt vundet 9 grand prix, og på trods af så få sejre har de også formået at vinde et VM. I 1983 førte de i samarbejde med Brabham Nelson Piquet til en VM-titel. Der er ingen tvivl om at vi nok skal komme til at høre meget mere til BMW, både i år når motoren er kørt til og i fremtiden.

Frank Williams lettede lidt for sløret om hvem der er teamets bedste bud på en erstatning til Alessandro Zanardi. Italieneren kan kun være ude eftersom det nævnes at de ser frem til tests fra Bruno Junquiera og Jenson Button. "Vi planlægger at have en test med et par andre kørere mod slutning af ugen og vi vil annoncere andenkøreren samtidig med at vi fremviser den nye racer og vores nye sponsorer i Barcelona mod slutningen af måneden," siger teamchefen der er ansvarlig for valget af kørere. I forvejen kunne teamet præsentere en racer med Castrol og Veltins, mens det ventes at der kommer flere sponsorer med inden for de kommende uger. En af de nye sponsorer er nyhedsbureauet Reuters der har lavet en treårig aftale med teamet.

Teamet præsenterer den endelige racer sidst på måneden i forbindelse med en testsession. Det nye Williams chassis vil også være noget helt særligt. FW22'eren vil være "helt ny over det hele – både inde og ude," som Geoff Willis, der står for aerodynamikken. Der skulle sponsorer og teamets andenkører blive præsenteret.

BB  


Hop til top
Wilson førstevalg

Tidligere testkører for Williams, Max Wilson ser ud til at få det sidste sæde hos Minardi. Det sker efter at brasilianeren var i direkte duel med en anden sydamerikaner, Norberto Fontana. Godt nok var argentineren hurtigere og lod i begyndelsen til at være det mest oplagte valg, men nu peger meget på at Wilson er Minardis uofficielle førstevalg. Det er i hvert fald sikkert at det bliver en sydamerikaner der får pladsen ved siden af Gene, eftersom Minardis hovedsponsor Telefonica vil markedsføres bedre i Sydamerika.

Minardi har dog andre hovedbrud - hvilken motor skal der lægge i raceren. Det bliver enten Fords aflagte til den nette sum af 65-70 mio. kr. Der vil i givet fald ikke blive tale om den Ford motor som førte Stewart til succes, men en videreudvikling af den motor der ligger i Minardi'en, og med det i udsigt kan Minardi få en decideret bovlam motor. Alternativt kan deres værste rivaler om jumbopladsen i Formel 1, Arrows komme til at ligge i raceren. Teamet kan blive presset til at købe Arrows aflagte hjemmebyggede motorer.

BB  


Hop til top
F1-film skydes til foråret

Den stort anlagte Formel 1-film, der er stødt på et par problemer undervejs - blandt andet med et tyndt manuskript, er klar til at blive lavet i foråret. Det er Renny Harlin der skal instruere filmen og Sylvester Stallone får rollen som en ældre Formel 1-kører...

Filmfolkene pakker deres sager og er klar til at være med ved stort set alle løb i år, og det bliver især det canadiske grand prix som der satses på - så vi kan vente at det er derfra de fleste billeder er hentet. Filmen får premiere i USA til efteråret.

BB  


Hop til top
Jaguar versus Ferrari m.fl.

Det ser ud til Jaguar slap godt fra den første direkte sammenligning, trods det dårlige oplæg til weekendens testkørsler i Barcelona.

Pist borte var de motorproblemer Jaguar havde oplevet på Silverstone. Johnny Herbert satte lørdagens andenbedste tid (1.24.267) blot 1 tiendedel dårligere end Mika Salo i Sauber, og 2 tiendedele bedre end Rubens Barrichello, Ferrari. Og Herbert havde endda kun kørt 13 omgange, blot en trediedel af den distance de to andre kørere lagde for dagen. Irvine var lige i hælene på Barrichello, dvs 1 hundrededel efter den bedste Ferrari.

"Bilen føles rigtig god," sagde Herbert. "Hvad vi har klaret idag - trods meget få omgange - lover godt for den nye sæson. Man finder altid små problemer i starten, men vi er henrykte over at vognen så arbejder godt, frisk ud af værkstedet."

Også Eddie Irvine var godt tilpas: "Det var min første tur i den helt nye vogn, oog jeg er imponeret," sagde nordireren. "Motoren kører godt, og der er ingen mangel på kræfter. Helheden fungerer virkelig godt, og vore konkurrenter vil få noget at tænke i den nye sæson."

Herbert supplerede:"Det er klart, vi stadig har et stykke arbejde at gøre, og vi vil uden tvivl finde forbedringer før sæsonen starter i Melbourne. Men at være nået hertil så tidligt i forberedelserne, hvor vi kan bevise vi er fuldt ud på omgangshøjde med de bedste, det giver hele holdet et stort skulderklap."

GRN  


Hop til top
Mindre motorer i formel 1?

I en tid hvor overhalinger er en mangelvare i formel 1, arbejdes der bag kulisserne for at fremme netop denne " disciplin ", og en tænketank i FIA - The Techinacal Working Group - arbejder hele tiden med ideer og forslag. Der har i de senere år mest været fokuseret på bl.a. aerodynamik og dæk; i øjeblikket arbejdes der med et forslag om en ekstra rille i både fordæk og bagdæk, samt nogle ting med frontspoileren hvor højden skal øges med mindre mulighed for at justere vinklerne, sidespoilerne som skal helt væk, og sidekasserne skal være længere. Der er også ideer om at fjerne bundplanken under bilen og tillade en langsgående tunnel. Det skulle ifølge FIA reducere den nuværende downforce med ca. 50%. Man kan sige, at det er udvendigt på bilerne, FIA mener ændringerne skal foretages.

På en anden front, dvs. sige ude i de forskellige teams, tænkes der også på forbedringer. Managing director hos McLaren, Martin Whitmarsh, mener man skal gå en anden vej, idet de ændringer som FIA kommer med, bliver der kompenseret for rimeligt hurtigt, så resultatet efter få løb er status quo. Whitmarsh mener, at man skal reducere motorstørrelsen i stedet til f.eks. 2,4 l motorer med 6 cylindre. Ideen om en eller anden form for omdrejningsbegrænser mener han ikke er aktuel, det ligner for meget formel 3000. Det har allerede rejst en del kritik, for en V10'er med mange omdrejninger lyder jo ikke dårlig, og kritikerne mener, at ved at reducere antallet af cylindre, bliver lyden ikke særlig spændende. Lyden er en del af formel 1, specielt for os tilskuere. Whitmarsh's modsvar er, at afhængig af motorkonstruktion kan en 6'er med mange omdrejninger lyde ligeså godt som en V10'er.

Måske en kombination af de forslag, som er beskrevet ovenstående, kunne gå hen og blive det mest ideelle. Det kunne være med til at begrænse forskellen, specielt i hastighed, mellem top og bund i feltet. Det vil gøre det mere spændende, idet det ideelle må være mere "ens" biler.

PDL  


Hop til top
Takagi et skridt tilbage

År 2000 bliver ligefrem helt historisk - det bliver første gang siden 1986 at der ikke har været en japaner med i Formel 1. Takagi der forsvarede de japanske farver trækker sig i år tilbage fra motorsportens superliga for at køre i hjemlandets bedste klasse - Formula Nippon eller F3000 som der er tale om.

"Det er min beslutning. Jeg fortalte Nakajima at jeg ønsker at kæmpe om Formel Nippon-titlen igen, og jeg ønsker at køre løb for at vinde," siger Takagi. PIAA der har stået bag Takagi siden han i 1998 kom til Tyrrell har været forstående for japanerens ønske om at køre i hjemlandet. Takagi har tidligere klaret sig pænt i den hjemlige F3000-serie, blandt andet hvor han i 1997 kæmpede mod Pedro de la Rosa om titlen.

Meget tyder på at det bliver Jos Verstappen der får det ledige sæde. Arrows har fået en stor hollandsk sponsor i software-firmaet Baan. Alternativt er Tom Coronel og med i løbet om pladsen ved siden af Pedro de la Rosa.

BB  


Hop til top
Følg Williams-præsentation

Det er muligt at se med når Williams og BMW i fællesskab præsenterer farverne på den nye racer. I den forbindelse gør Willams og BMW lidt af seancen eftersom det er muligt at følge med i præsentationen på nettet. Følg Williams-præsentationenEksternt link. Raceren præsenteres klokken 12:00.
BB  


Hop til top
Testkørsler i januar

Næsten alle teams har nu offentliggjort deres test planer for januar måned. Og det ser spændende ud allerede. Der skal testes på følgende baner: Estoril, Magny-Cours, Barcelona, Jerez samt Silverstone. Da det som nævnt endnu ikke er alle teams der har meldt ud, så kan der både komme flere teams til de enkelte kørsler, og der er også mulighed for at der bliver tilføjet en eller flere baner.

Januar test kalender:
DatoBaneTeams
11 - 13SilverstoneJordan, Arrows
14 - 16JerezMcLaren, Jaguar, Villiams, Sauber, BAR
14 - 18Magny-CoursProst
17 - 21BarcelonaBenetton, Williams, McLaren, Jaguar
24 - 28EstorilMcLaren, Williams
25 - 27EstorilJordan, Jaguar, BAR, Arrows
25 - 27Magny-CoursProst, Sauber

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk