Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
11.1.2005
 Ferrari tester på Vallelunga
 Jerez test - mandag - dag 1
 
10.1.2005
 BAR solgt
 Måske to hollændere i Formel 1 feltet
 

Hop til top11.1.2005

Ferrari tester på Vallelunga

Ferrari er i gang med årets første test. Teamet har valgt at den skal foregå på Vallelunga banen lige uden for Rom. I første omgang tester man i to dage med plads til yderligere en dag.

Årets første test for Ferrari teamet er netop gået i gang. Luca Badoer var mandag eneste mand i bilen. Vallelunga banen udenfor Rom lægger asfalt til testen som i første omgang har det primære mål at teste elektronik og dæk. Luca Badoer kørte mandag 80 omgange på banen. Hurtigste omgang blev kørt på 58.454 sekunder. Luca Badoer forsætter testen i dag tirsdag.

PDL  


Hop til top
Jerez test - mandag - dag 1

Kun to teams og fire kørere deltog i gårsdagens test på Jerez banen i Spanien, og blandt dem var det tyskeren Nick Heidfeld der var hurtigst.

Udover Heidfeld, så testede også Williams teamets faste kører australieren Mark Webber for teamet i går, og han sluttede med næsthurtigste tid blot nogle få hundrede dele af et sekund efter tyskeren.

Det andet team der testede på Jerez i går var BAR teamet, som stillede med Anthony Davidson og Enrique Bernoldi, der sluttede med henholdsvis tredje og fjerde hurtigste tid.

Mandagens tider fra Jerez:
Plac.KørerTeamTidOmg.
1Nick HeidfeldWilliams1:17,44781
2Mark WebberWilliams1:17:49390
3Anthony DavidsonBAR1:18,16075
4Enrique BernoldiBAR1:19,21091

Begge teamd kører på Michelin dæk.

AN  


 

Hop til top10.1.2005

BAR solgt

Sammenslutningen af Honda og British American Tobabcco (BAT), har nu endelig overtaget BAR-teamet. Dermed er de øvrige aktionærer blevet købt ud efter 'salget'.

Det er BARH Limited, som Honda og BAT støtter, der nu er de formelle ejere af teamet. BAT ejer således 55% af BARH Limited, mens Honda tegner sig for de resterende 45%. 'Salget' handler mere om en omstrukturering af teamet, således at Honda kommer ind som medejer af teamet. Og det er således faldet på plads efter længere tids blokering af blandt andet den tidligere stifter og teamchef, Craig Pollock. På grund af balladen kom teamet formeldt under 'administration', og de har sørget for det fornødne papirarbejde. Teamet blev sågar sat til salg i Financial Times, selvom alle vidste at det ville blive sammenslutningen af Honda og BAT der ville ende som de nye ejere.

Med salget kommer Honda fremover til at fremstå med mere magt i teamet, og samtidig er det også med til at fastholde Honda som motorleverandør. Derudover ligger der også eventuelle planer om et total Honda-ejerskab, idet tobaksreklamerne fra midten af 2005 bliver stærkt begrænset. Herefter ligger et salg af aktierne i BARH Limited ligefor - og dermed kan Honda få total ejerskab af teamet.

BB  


Hop til top
Måske to hollændere i Formel 1 feltet

Allerede før jul blev det bekræftet af den tidligere DTM kører Christijan Albers, skulle køre for Minardi teamet i 2005 sæsonen, og nu er der måske endnu en hollænder på vej ind i Formel 1 feltet.

Det er Robert Doornbos der sættes i forbindelse med en plads i Jordan Toyota teamet den kommende sæson.
Doornbos kørte sidste sæson som 3. kører i Jordan teamet.

Holland har jævnligt været repræsenteret i Formel, og mest kendt er nok Jos Verstappen, der har kørt i mange år, men som nu nok for anden sæson i træk må se på fra sidelinien.

Kommer Robert Doornbos ud og køre for Jordan, så vil han sammen med Christijan Albers i Minardi'en, blive de to første hollændere der deltager i Formel 1 samtidig siden 1952 hvor Jan Flinterman og Dries van der Lof deltog.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk