Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
13.1.2004
 Den nye Renault R24 er klar
 Bahrain så godt som klar til inspektion
 Den nye Jaguar på banen
 
12.1.2004
 Anthony Davidson øjner et sæde - næste år
 Kommer Baumgartner til start?
 Er der alligevel problemer med McLaren MP4-19?
 Kiesa ikke færdig med Formel 1 endnu
 

Hop til top13.1.2004

Den nye Renault R24 er klar

Renault teamet færdiggjorde i går mandag deres første 2004 chassis R24-01, og umiddelbart efter færdiggørelsen, blev den nye motor (RS24) startet op, og alt forløb tilsyneladende problemfrit, til stor glæde for teamet som har arbejdet på dette projekt siden 2002.

"Fødslen forløb smertefrit, og resultatet er en hæder til alle som arbejder på fabrikkerne i Enstone og Viry. Dette er dog kun begyndelsen, det næste skridt vil være at få bilen til Barcelona og derefter se bilens sande potentiale på banen" sagde Renault teamets tekniske direktør Bob Bell efter færdiggørelsen.

Den nye Renault R24 vil debutere på Circuit de Catalunya den 20 januar, hvor det vil være italieneren Jarno Trulli. som vil påbegynde testen. Senere på ugen vil spanieren Fernando Alonso overtage rattet i den nye Renault, og det blive spændende at se om den nye Renault, og ikke mindst den nye motor, vil indfri de store forventninger som teamet har stillet sig selv i udsigt.

CS  


Hop til top
Bahrain så godt som klar til inspektion

Arbejdet med den nye Grand Prix bane i Bahrain skrider godt frem. Man er faktisk lidt foran tidsskemaet. Dermed bliver banen klar til FIAs inspektion d. 7 marts.

Alle glæder sig meget til at tage den nye Grand Prix bane i Bahrain i nærmere øjesyn. Enkelte har allerede været på banen og set anlægget. Bl.a. Jenson Button og Ralf Schumacher har været der. Teamchef Eddie Jordan har også været der, og var mildest talt overordentligt imponeret.

Eddie Jordan:
"Jeg er forbløffet, faktisk åndeløs. Ingen ord kan beskrive dette. Jeg var overordentlig imponeret over det arbejde som alle har udført for at bygge denne bane i Bahrain."

Lovprisninger har været store, men som tidligere nævnt mangler man stadig FIAs godkendelse af byggeriet. Man har lagt det første lag af banen og man er begyndt på det andet og tredje lag. Til sidst kommer der arbejdet med at få fuldført alt hvad der gælder afkørselsområderne, sikkerhedsbarriere, posterne rundt på banen, kontrolfaciliteterne og læge- og hospitalsområdet.

Nu har man fuldført ca. 90 % af arbejdet med banen, og de sidste 10 % mangler. Alt i alt ser det ud til at alt er klart til FIA inspektionen som skal give banen den endelige godkendelse. Gulf Air Bahrain Grand Prix køres d. 4. april.

PDL  


Hop til top
Den nye Jaguar på banen

Vi må vente nogle dage endnu inden den nye Jaguar R5 bliver præsenteret for offentligheden. I går var bilen til den første test.

Vi er netop startet på den periode som altid fanger opmærksomheden. Denne sæsons biler bliver præsenteret og de første er allerede blevet vist frem for offentligheden. Jaguar præsenterer deres nye R5 model d. 18. januar, men allerede i går gennemgik bilen den første test. Det var dog kun en ligeud test som blev foretaget på Lommel i Belgien. Samtidigt var den en slags shakedown test inden Jaguar tager til Barcelona for at teste. Mark Webber foretager de første tests, hvorimod at den nye kører i teamet, Christian Klien, må vente til næste uge.

Samtidigt fortæller Jaguars talsmand, Nav Sidhu, at bilen netop har gennemgået og bestået FIAs obligatoriske crashtest. Dermed kan teamet gå i gang med de egentlige forberedelser til sæsonen.

PDL  


 

Hop til top12.1.2004

Anthony Davidson øjner et sæde - næste år

Anthony Davidson der i år er testkører hos BAR teamet, holder skarpt udkig med hvad der foregår i Formel 1. Måske der er et sæde til ham næste år.

Anthony Davidson er i år testkører hos BAR, men det kan måske åbne døre for ham. Målet er et fast sæde, og allerhelst til næste år. Det kræver at flere ting går op i højere enhed. Bl.a. skal han selv gøre sig godt bemærket under den nye form som fredagstestkørslerne afvikles under. Selv siger han at som bl.a. Justin Wilson har grebet det an, er en mulighed, men ikke en som han vil vælge. Til gengæld kan der ske flere skift til næste sæson, eftersom en del kontrakter udløber ved udgangen af året.

Anthony Davidson:
"Jeg håber at min præstation om fredagen vil blive bemærket. Det vil blive en af mine største muligheder i denne sæson. Jeg regner ikke med at komme til at køre i år, selvom det er en underlig tanke. Men man ved aldrig. Jeg kunne have valgt at betale for et sæde som Justin Wilson gjorde sidste år. Men det føles bedre at være i et topteam og blive betalt for at køre i en Formel 1 bil. Jeg kan lære en masse uden at være for meget i rampelyset. Jeg tror at jeg vil blive brugt meget om fredagen i og med at løbsbilerne i år har et begrænset antal kilometer i sig, så jeg tror ikke at de faste kørere vil køre for meget, medmindre at det er en bane de ikke kender. Det er en fordel for os test- og tredjekørere, vi får muligheden for en masse omgange, vi får mulighed for at lære banerne at kende. Jeg vil selvfølgelig savne at køre rave, men selv under tests kan vi have det ret sjovt ude på banerne."

De nye regler kan tolkes forskelligt af kørerne der står på spring til et sæde og måske som Anthony Davidson har en rolle som testkører. Dette er som han ser hans muligheder for et sæde i fremtiden.

PDL  


Hop til top
Kommer Baumgartner til start?

Dramaet omkring Minardi Formel 1 teamet er måske ved at tage en ny drejning.

Minardi har offentliggjort at Gianmaria "Gimmi" Bruni og Zsolt Baumgartner skal køre for dem i år, men nu er der noget der tyder på at det kniber lidt med de lovede penge fra den unge Baumgartner?

Det er ihvertfald sådan at Zsolt Baumgartner skal betale mange millioner US dollars for at køre 2004 sæsonen hos Minardi, men nu har det ungarske oile selskab Mol Rt, som havde lovet Baumgartner 1½ mio. fået lidt kolde fødder.

En talsmand fra Mol Rt said siger at der var flere betingelser for det store sponsorat, men hoved betingelsen var at han fik et sæde hos Jordan, og ikke hos Minardi.

Baumgartner's manager håber selvfølgeligt på at denne situation kan løses, måske med en light udgave af sponsoratet fra Mol Rt!

Det betyder at dramaet om et sæde i en Minardi racer har alt mulig grund til at genopstå.

HVJ  


Hop til top
Er der alligevel problemer med McLaren MP4-19?

Det er altid kompromiset kunst at bygge en ny formel 1 racer, som er bedre end sidste års model. Bilen bliver sat sammen af mange komponenter, som bygges både inhouse og hos underleverandører.

McLaren teamet er ingen undtagelse, men efter at teamet kom succesrigt fra start med testen af deres MP4-19, så ser det nu ud til at teamet er stødt ind i et problem.

Problemet består i at der er meget lidt plads til køreren i den ny MP 4/19, og rent faktisk er der ikke så meget plads at testkører Alex Wurz kan være i bilen, og det er også årsagen til at han ikke har testet i den endnu. Derimod kan McLarens anden testkører, Pedro de la Rosa, køre bilen uden problemer, men han er også kun 174 cm. høj, hvorimod Wurz er 182 cm. høj.

David Coulthard er 182 cm og Kimi Raikkonen er180 cm høj, hvilket også giver problemer. Raikkonen testede den ny racer på Jerez i sidste uge, men fik kun kørt 32 omgange. Årsagen til den relativt korte test var også er for lidt plads til ham, så han efter mindre end en halv løbs distance var meget forslået.

Men der er ikke nogen vej tilbage for David Coulthard og Kimi Raikkonen, de skal vænne sig til den nye MP4/19. McLaren's design afdeling har dog erkendt at de er nødt til at kigge på tingene og er derfor i gang med at ombygge Raikkonen's sæde i bilen, og håber dermed at det løser problemet. Kørerne er placeret meget liggende i den nye bil, og det giver åbenbart de lange chauffører et problem.

Det er i øvrigt ikke første gang McLaren har problemer med pladsen i cockpittet. Jeg erindre da at Nigel Mansell heller ikke helt passede ned i McLaren bilen, da han skulle gøre comeback til formel 1.

HVJ  


Hop til top
Kiesa ikke færdig med Formel 1 endnu

Selv om der ikke skal herske tvivl om at det var et hårdt slag for Nicolas Kieas, da han fik meddelelsen om at han ikke skulle køre for Minardi teamet igen i år, så opgiver han ikke at komme i Formel 1 i denne sæson.

Kiesa kørte fem flotte Grand Prix'er for Minardi teamet i slutningen af sidste sæson, og med den ballast i bagagen er han nu begyndt at se sig om efter andre muligheder i Formel 1 feltet.

En plads som fast kører ser dog på forhånd ud til at være udelukket, men der er stadig et par interessante testkører pladser tilbage.

Det blev på 'Birmingham Motorshow' oplyst at Kieas's manager i øjeblikket forhandler med både Jaguar og Jordan teamne angående en plads som test- og reservekører.
Udover disse to pladser er der også en plads som fast kører i Jordan teamet, men her skal der stilles me d et betydeligt beløb for at komme i betragtning, et beløb som det nok bliver vanskeligt for den danske kører at få samlet sammen.

Lidt ironisk er det også at den kører som 'skubbede' Kiesa ud af Minardi teamet, tjekken Zsolt Baumgartner der stille med statsstøtte, nu tilsyneladende er på vej ud af teamet igen på grund af penge mangel - og det allerede inden de første testkørsler for Minardi teamet er kommet i gang.
Så måske er ikke alle døre til Minardi teamet lukket for Nicolas Kiesa.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk