Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
13.1.2005
 Toyota motorer til Jordan i denne uge
 "Jeg er i bedre form nu"
 
12.1.2005
 Jerez test - tirsdag - dag 2
 Ferrari test på Vallelunga - dag 2
 Er Formel 1 ved at blive en farce?
 Den nye Sauber C24 er helt ny
 

Hop til top13.1.2005

Toyota motorer til Jordan i denne uge

Jordan teamet har i deres arbejde med 2005 raceren været hæmmet af ikke at have haft deres nye motorer til rådighed. De kommer i denne uge fra Toyota.

Jordan teamet har ikke haft de optimale forhold til at udvikle deres nye racer. Udover den dårlige økonomi, så har teamet heller ikke haft deres nye Toyota motorer til rådighed. Det har derfor været svært at kunne færdiggøre bilen helt. Men nu er der lys forude. Toyota starter med at levere de første motorer til Jordan teamet i denne uge.

Toyota beklager selvfølgelig forsinkelsen, men angiver også en årsag. Til Reuter har Toyotas motorguru, Luca Marmorini, fortalt at beslutningen om at levere til Jordan faktisk kommet meget sent. Toyota var selv på daværende tidspunkt fuldt koncentreret om arbejdet med deres egen bil. Toyota har måttet omstrukturere en del internt for at få udviklet og lavet motorer nok til dem selv og Jordan. Men nu skulle alt være på plads. Marmorini udtaler også at han føler et stort ansvar i at levere så gode motorer som muligt til Jordan. Jordan teamet planlægger de første tests med Toyota motorerne til at løbe af stablen i begyndelsen af februar måned.

Mens Jordan nu får motorerne i hus og kan begynde at arbejde videre, så er der endnu ikke kommet noget frem om hvilke kørere der kan forventes at få et sæde hos teamet. Det er ikke længe siden at man bekendtgjorde at Toyota testkøreren, Ryan Briscoe, ikke ville få et sæde. Det forlyder fra teamet at man i øjeblikket er ved at gennemgå en liste med adskillige emner. Det er dog ingen hemmelighed at man skal have kørere der kan og vil betale det nødvendige for et sæde. Der har tilsyneladende ikke været nok penge med Ryan Briscoe. Blandt de meste oplagte emner i øjeblikket er Timo Glock, som sidste år var testkører og som afløste Giorgio Pantano ved flere lejligheder. Også Robert Doornbos er aktuel da han overtog testkører arbejdet da Timo Glock erstattede Pantano i den sidste del af sæsonen. Men der tales med flere end de to nævnte. Teamet vil dog ikke ud med hvem der tales med. Det skal dog være nogen med en stor pengepung, ellers er de rent økonomisk ude af betragtning.

PDL  


Hop til top
"Jeg er i bedre form nu"

Da Montoya i sin tid blev ansat hos Williams teamet, fik han at vide af bl.a. Frank Williams at han var for overvægtig. Det er han stadig, men nu er det muskler i stedet.

Juan Pablo Montoya afslører at han i et arrangement med en af McLaren sponsorerne, har indrømmet at han vejer for meget, men at han nu er i en meget bedre form. Montoya har udtalt at da han blev ansat hos Williams, blev der sagt til ham - af bl.a. Frank Williams - at han var for fed. I dag erkender Montoya at han stadig vejer for meget, men at vægten nu er omsat til muskler.

Montoya fortæller at efter ankomsten til McLaren, blev der taget hånd om hans fysiske form. David Coulthards tidligere fysiske træner hos McLaren teamet, arbejder nu med Montoya, som har fået flere kræfter i stedet for fedt. Montoya glæder sig nu til at vise på banen at han er meget bedre form end længe.

PDL  


 

Hop til top12.1.2005

Jerez test - tirsdag - dag 2

Hvor der mandag kun var fire Formel 1 kørere ude at teste på Jerez banen i Spanien, så har der i går seks kørere på banen.

De seks kørere kom fra fire forskellige teams:
BAR stillede med Anthony Davidson og Enrique Bernoldi, Renault med Franck Montagny, Toyota med Ralf Schumacher og Williams med Mark Webber og Nick Heidfeld.

Og det var de to Williams kørere der satte tempoet, med Webber foran Heidfeld, de to var ene om at køre 1:16 tider.

Tirsdagens tider fra Jerez:
Plac.KørerTeamTidOmg.
1Mark WebberWilliams1:16,490115
2Nick HeidfeldWilliams1:16,74581
3Franck MontagnyRenault1:17,433105
4Anthony DavidsonBAR1:18,47194
5Ralf SchumacherToyota1:18,91141
6Enrique BernoldiBAR1:20,150129

Samtlige kørere var på Michelin dæk.
Ralf Schumacher var den eneste kør

AN  


Hop til top
Ferrari test på Vallelunga - dag 2

Tirsdag forsatte Ferrari med Luca Badoer i bilen testarbejdet på Vallelunga banen ved Rom. Tiden fik et lille nøk nedad.

Todags testen på Vallelunga banen blev en tilfredsstillende test for Ferrari, så nu er man klar til at tage videre. Næste stop bliver på Jerez hvor Marc Gene skal teste for teamet.

Luca Badoer fik tirsdag kørt lidt flere omgange på banen end mandag. Tirsdag blev det til 112 omgange og tiden fik et lille nøk nedad. Hurtigste omgang tirsdag blev kørt på 57.700. Syv af de 112 omgange blev dog kørt på den korte udgave af banen. Teamet testede som i mandags nye elektronik og Bridgestone dæk.

PDL  


Hop til top
Er Formel 1 ved at blive en farce?

Med kun 7 uger til de første træningskørsler til årets første GP, så begynder det så småt at ligne en farce i Formel 1 verdenen. Hvordan skal kvalifikationen afvikles?

Om syv uger begynder de første træningskørsler i Australien forud for det australske GP. Sæsonen starter igen, og det glæder vi os alle til, men et stort spørgsmål rejser sig - Hvordan skal kvalifikationen afvikles, så alle interesser bliver imødegået bedst muligt? Skal kvalifikationsformatet fra sidste år "genanvendes" eller kan man blive enigt om et nyt? Det er endnu ikke afgjort hvordan det skal være i den kommende sæson. Måske kommer der en afgørelse i slutningen af måneden hvor FIA og teamcheferne samles.

Det har været lagt op til at den endelige kvalifikation skulle afgøres søndag formiddag, men det har ikke været tilstrækkelig enighed om gennemførelsen af dette forslag. Alligevel er det format som alle indtil videre arbejder udfra. Men mange parter skal høres inden én endelig vedtagelse. Der er hensyntagen til kørere, teams, fans og så måske de vigtigste - rent økonomisk - nemlig tv selskaberne.

Man kan vel sige at i så stor en sportsgren som Formel 1 er på alle måder, så er det vel egentligt utilfredsstillende at man endnu ikke ved hvordan en kvalifikation skal afvikles. Når mødet mellem FIA og teamcheferne er blevet holdt, er der faktisk kun ca. 5 uger til den første kvalifikation. 5 uger lyder måske af meget men er det faktisk ikke i forhold til de beslutninger der skal træffes inden et GP. Taktik, dækvalg osv. er alle væsentlige faktorer i det spil.

Er det FIA der træder i det eller er der andre faktorer der spiller ind? FIA er blevet stærkt kritiseret for først at afsløre 2005 kalenderen kort før jul. Helt nøjagtigt d. 10. december. Det har givet en masse ekstra arbejde til tv selskaber, rejsearrangører osv. for at få programplanlægning, rejsearrangementer med tilhørende planlægning, bookin' af hoteller og meget andet, til at nå sammen. Nogle har endda kritiseret FIA for, at de er ved at udvikle sig til lidt af en rodebutik, at de har mistet grebet osv. Måske er der noget om det, måske ikke. FIA har sikkert nok at gøre i øjeblikket. GPWC er en trussel som man forsøger at imødegå på bedste vis, men det kræver tid, og måske er det godt nok at FIA får lidt konkurrence. Det vil rode lidt op i det måske lidt stive system. Imens venter vi andre på et forhåbentligt godt kvalifikationsformat.

PDL  


Hop til top
Den nye Sauber C24 er helt ny

Bag denne måske lidt kryptiske overskrift, gemmer der sig en udtalelse fra Felipe Massa, den ene af Sauber kørerne i 2005.

Sauber C24 er ikke en evolution, men en helt ny bil. Det siger en der ved noget om den slags sager, nemlig Felipe Massa, den ene af Sauber kørerne i år. Dermed er det ikke en "ny" Ferrari vi får at se. Forgængeren C23 var berømt eller berygtet om man vil, for at være en Ferrari kopi. Det afviser Felipe Massa at den nye er.

Felipe Massa:
"Vi bestemte os for at gå i gang med et helt nyt projekt, en ny bil vil tillade en bedre balance, en bedre vægtfordeling og et stivere chassis."

Fredag og lørdag vil Felipe Massa teste på Valencia banen hvorefter at den nye kører i teamet, Jacques Villeneuve, tager over. Felipe Massa fortæller forud for testen, at man ikke vil satse på at være hurtig fra starten. Først i næste uge efter at det egentlige setup arbejde starter på Circuit de Catalunya, vil man begynde at kunne forbedre tiderne.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk