For tilbage til Formel 1 sporten vender slicks - og store klodsede vinger. Alt sammen skabt for at forsøge at gøre sporten mere underholdne. Det er dog udenfor Ferraris egen kontrol om det lykkes, men de har i hvert fald leveret en racer der lever op til de nye krav. Og det er en ny racer. "Som I kan se er det ikke en udvikling af sidste års racer. Den er helt ny, og er tegnet med udgangspunkt i et blankt stykke papir," siger den tekniske direktør, Aldo Costa.
De største områder er den nye aerodynamik, hvor der fremover skal anvendes vinger som blot består af få dele. Derudover er der også arbejdet med KERS-systemet som også er placeret i raceren. På rattet findes K-knappen som kan give de to Ferrari-kørere lidt flere heste at give af fra den opsamlede energi.
Teamet rullede med raceren kort efter præsentationen på Mugello. Felipe Massa fik æren af at rulle den ud på sin første tur. Herefter begynder et omfattende testprogram som sender dem rundt til test i Portimao, Bahrain, på Jerez og på Catalunya-banen ved Barcelona.
For dyrt og for besværligt at udvikle. Det er sådan set meldingen fra Red Bull Racing, om sit nu droppede KERS projekt. Midt på sæsonen 2008 oplevede de ansatte på Red Bull Racing fabrikken en noget interessant brand. Det er dog ikke endeligt påvist at det netop var KERS enheden der foranledigede branden, men mistanken er stærkt.
I hvert fald har man hos Red Bull Racing oplevet at udviklingen af KERS, både har været mere end temmelig besværlig, og at det har været rivende dyrt. Det har nu fået Red Bull Racing til at sige stop. I stedet for bliver det Renault som også leverer teamets motorer, der skal levere KERS systemet til teamet. Dermed er det også bekræftet at Red Bull Racing vil anvende KERS systemet i 2009.
Sammen med præsentationen af den nye F60 racer, blev teamets to kørere, Kimi Raikkonen otg Felipe Mass, også præsenteret, og det samme galdt de to testkørere Luca Badoer og Marc Gené.
Fra venstre: Marc Gené, Felipe Massa, Kimi Raikkonen samt Luca Badoer sammen med den nye Ferrari F60 racer.
(Foto: Scuderia Ferrari)
Ferrari F60
(Foto: Scuderia Ferrari)