Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
14.1.2001
 Lauda: Wurz har ingen fremtid i F1
 Kimi Raikkonen er 100% klar
 BMW behøver ingen kører
 Benetton vil kunne matche Williams
 Ingen nr. 1 hos Jordan
 Ny McLaren er næsten klar
 David kan blive mester
 
13.1.2001
 Lovende shakedown for BAR
 Hvordan er den nye BAR?
 Barrichello indrømmer
 ´Jeg er født til at køre løb´
 Vin til kendere
 

Hop til top14.1.2001

Lauda: Wurz har ingen fremtid i F1

Tidligere verdensmester Niki Lauda tvivler på, at Alexander Wurz nogensinde kommer til at køre Formel 1 igen. På spørgsmålet om han troede, Alexander Wurz ville komme til at køre Formel 1 igen, sagde Lauda: "Det tror jeg ikke."

Alexander Wurz er nu testkører for McLaren, og Wurz håber selv, at han kan lave et comeback ligesom Olivier Panis, som nu har fået et fast sæde hos BAR.

"Hvis du først er blevet testkører, så er det svært at komme tilbage, men lad os se hvad fremtiden bringer," siger Lauda.

Med Wurz's afgang, står Østrig for første gang uden en Formel 1 kører i feltet, siden Laudas fratræden i 1985, og Lauda tror, at det vil vare længe før, at Østrig igen får en ny kører i Formel 1-feltet.

BKP  


Hop til top
Kimi Raikkonen er 100% klar

Kimi Raikkonen fastholder, at han vil yde sit bedste gennem hele sæsonen for at bevise, at han er værdig til sit sæde i Sauber Petronas-teamet.

Raikkonen er sur over, at mange i Formel 1 er bekymret over hans deltagelse i Formel 1, da de mener, at han er alt for ung, og har for lidt erfaring til at kunne tøjle en Formel 1-racer.

Kimi Raikkonen siger: "Jeg vil ikke bare køre langsomt rundt på banen bare for at være med. Jeg vil presse mig selv til det yderste hele tiden, for på den måde at køre hurtigt hele tiden."

"Det er rigtigt, at jeg kun har kørt 23 løb i Formel-klasserne, men jeg har trods alt kørt kart i 13 år, og mit mål i år er at score så mange point som muligt, men det vil de andre jo også, så det bliver svært," siger Raikkonen, og fortsætter da han kommenterer FIAs præsident Max Mosleys kritik af hans person. "Alle har ret til deres mening om mig, men det rører mig ikke, for jeg ved at jeg vil gøre det godt."

BKP  


Hop til top
BMW behøver ingen kører

BMW indrømmer, at man ikke længere behøver en kører for at styre en Formel-1 racer. BMWs motorsportsdirektør siger: "Vi har nu teknologien, som gør os i stand til at køre en omgang uden en kører i raceren, men vi ville nok ikke kunne køre en optimal omgang."

Sidst i 80'erne var der rygter der sagde, at Williams allerede dengang havde teknologien, og at man kørte nogle testrunder på Silverstone uden kører, men disse rygter har Williams-teamet hverken be- eller afkræftet.

BKP  


Hop til top
Benetton vil kunne matche Williams

Jenson Button forventer, at Benetton vil kunne køre lige op med Williams i løbet af sæsonen. Button mener, at når man når hen til midt i sæsonen, så vil man være på højde med Williams-teamet, og han forventer, at man fra næste sæson vil deltage i kampen om mesterskabet for både kørere og hold.

"Det bliver fedt, at jeg skal til at kæmpe mod det team, som jeg kørte for i sidste sæson. Jeg tror, at når vi når halvvejs gennem sæsonen, så vil vi kunne matche Williams-teamet, og jeg håber, at vi i de sidste løb vil være i stand til at kunne køre fra Williams-racerne. Jeg vil bruge dette år på at hjælpe teamet med at gøre det konkurrencedygtig til næste sæson, hvor jeg håber, at vi kan være med i kampen om titlerne," siger Jenson Button.

Jenson Button er lånt ud til Benetton-teamet i 2 år fra Williams-teamet. Sidste år, da Jenson Button debutede i Formel 1, var han den yngste kører, der havde opnået superlicens. Jenson Button havde også en meget imponerende debutsæson. Han scorede i alt 12 point. Williams-teamet sluttede på en 3. plads i konstruktørernes verdensmesterskab med 36 point, mens Benetton-teamet sluttede på en 4. plads i konstruktørernes verdensmesterskab med 20 point.

BKP  


Hop til top
Ingen nr. 1 hos Jordan

Jarno Trulli afviser al snak om at han skulle være enten nr. 1 eller 2 hos Jordan. Sagen er den, at Trulli måske havde håbet på mere hos Jordan i hans første år hos teamet.

Trulli havde nogle gode kvalifikationer sidste år, men flere ting gik både ham og holdkammeraten Heinz-Harald Frentzen imod. Trulli scorede kun seks points og Frentzen 11 points. Efter den strålende 1999 sæson, var forventningerne store til Jordan teamet, men mange uheld gjorde, at succesen ikke kunne følges op sidste år.

Jarno Trulli:
"Mange mennesker havde den opfattelse, at igennem sæsonen skulle jeg rykke op som førstekører. Det fandt ikke sted, fordi jeg aldrig har haft følelsen af at være andenkører. Jeg var en af kørerne, en af de to kørere i teamet. Vi klarede os fint, Frentzen og jeg havde et fint samarbejde i den første sæson."

Og mon ikke Jordan teamet har intentioner om, at forsætte denne stil.

Jordan-Honda er lige på trapperne med den første shakedown test. Ifølge ubekræftede kilder, er Jordan-Honda teamet i gang med testen på Silverstone i denne weekend, men har ikke selv hverken bekræftet eller afbekræftet disse antydninger. Men ellers skulle det være meningen, at Jordan-Honda præsenterer deres nye racer på tirsdag d. 16 januar. Ligesådan er det med en personalerokering i teamet. Med afgangen af designeren Mark Smith, vil der ske en forfremmelse hos nogle internt i teamet. Hvordan det kommer til at se ud, vil blive offentliggjort samtidig med præsentationen af den nye EJ11.

PDL  


Hop til top
Ny McLaren er næsten klar

Alle teams er inde i en travl periode med klargøring af 2001 modellerne. Ikke alle er lige nået lige langt, heller ikke McLaren.


Alexander Wurz under december testen 2000 for McLaren.

Travlhed præger Woking teamet. I øjeblikket arbejder man på, at klargøre bil nr. 2 til en test som starter næste mandag i Barcelona. Den nye MP4/16 er ikke klar endnu, så der vil blive testet med udviklingsbilen MP4/15K, og det er den man kæmper for at have klar til om en god uges tid.

I første omgang bliver det Mika Hakkinen og teamets nye testkører, Alex Wurz der får fornøjelsen af teste. Det er endnu ikke kommet nogen dato på hvornår McLaren præsenterer deres nye bil, men mange har spekuleret i, at den nye MP4/16 kommer til test for første gang i starten af februar i Valencia. Kalenderen siger den 6 - 8 februar. Men om denne dato holder, vides endnu ikke.

PDL  


Hop til top
David kan blive mester

David Coulthard kan blive den nye verdensmester for McLaren. Efter seks år hos McLaren, har selv teamchef Ron Dennis indrømmet, at DC har muligheden for at blive verdensmester.

DC og Mika Hakkinen har været makkere i seks år hos McLaren, det længste makkerskab blandt kørerne i Formel 1. Nu har Ron Dennis ytret sig om det spil der foregår, specielt omkring DC.

Ron Dennis:
"David er meget tændt i år allerede nu, han er meget tændt og ønsker at teste så meget som muligt. Helt ærligt, så føler jeg at David kan vinde verdensmesterskabet i år. Holdbarhedsproblemer kostede Mika hans tredje titel i træk, vi har lavet den vil nok bedste bil i år, og vi vil stadig arbejde hårdt på, at der ikke skal være nogle uheldige tilfælde."

Sidste år måtte McLaren se DC blive diskvalificeret fra andenpladsen i det brasilianske GP, og én tyvstart i det amerikanske GP, kostede også placeringer. Mika Hakkinen havde også nogle løb, hvor resultatet ikke var som forventet.


Her er McLaren trioen, der skal teamet frem i 2001 sæsonen.
David Coulthard, testkøreren Alexander Wurz og Mika Hakkinen.

Men der er pres på. Michael Schumacher har stadig ambitionerne i orden, ifølge ham selv. Men derudover har han udtalt, at Mika Hakkinen måske vil være bedre end nogensinde før.
Årsag: Mika og Erjas nye søn. Michael Schumacher har nemlig udtalt, at han mener at det at Mika har fået et barn, vil gøre ham mere konstant og stabil. Dermed går Michael Schumacher i mod de spekulationer, der har været fremme i den internationale presse, der mener at Mika Hakkinen vil være knap så motiveret og skarp i år. Michael Schumacher har udtalt, at familien har bakket ham op hele vejen, og at det har hjulpet ham, ovenpå det at have fået børn. Påvirkningen af børn kan føre til et lavere engagement og motivation.

PDL  


 

Hop til top13.1.2001

Lovende shakedown for BAR

BAR teamet har i ugens løb været på Silverstone i England til den afsluttende shakedown test, inden det går løs på Jerez senere. Den nye BAR 003 slog alle forventningerne.

Den ene af teamets kørere, nemlig Olivier Panis foretog testen. Og det gik faktisk over al forventning. Man klokkede en omgang på 1:28.047, men det må også nævnes, at der var koldt på Silverstone. Det har indflydelse på motorens ydeevne, og motoren snurrer derfor bedre. Men alle er klar over det og venter på hvordan motoren vil reagere under varmere forhold på Jerez.

Kazutoshi Nishizawa, teknisk direktør i Honda R&D:
Vi havde en god test på Silverstone. Motoren kørte rigtig godt i det nye chassis, og det var muligt for os at fuldføre et omfattende systemcheck forud for testen på Jerez. Selvom det "kun" var en shakedown test, var det en meget opmuntrende start forud for den nye sæson."

BAR teamet var faktisk de første til at teste deres nye bil. Det lykkedes at komme på banen ganske kort før Jaguar, som fornyelig præsenterede deres nye bil. Det venter BAR med til angiveligt den 26 januar. Men hvad mener Olivier Panis om forløbet af testen?

Olivier Panis:
"Jeg har en meget god føling af bilen. Jeg er meget glad for den nye motor. Den er meget smidig, men med forbehold, det er nemt for næsten alle motorer at klare sig godt i koldt vejr. Nu må vi se hvordan den klarer sig under andre temperaturer på Jerez. Men som tidligere nævnt. Bilen føles rigtig god, den er let at køre."

PDL  


Hop til top
Hvordan er den nye BAR?

Adrian Reynard som har været racerbilskonstruktør i mange år, har fundet visse detaljer, der er blevet ændret på den ny BAR-Honda 03.

Luftindtagene på siden af bilen, har fået en noget anden form, næsedelen på bilen er også ændret og er blevet mindre. Et af problemerne i sidste sæson, var at det aerodynamiske design ikke var optimalt, det er blevet til denne sæson, og noget tyder på at det har givet resultat allerede nu. Adrian Reynard selv, er optimistisk forud for denne sæson.

"En sejr i denne sæson vil være vores mål, og jeg tror selv på at det vil være realistisk. Det er klart for enhver, at Formel 1 i dag er en sag mellem to parter. Det er fire biler at besejre, det er ret vanskeligt. Men det er noget som vi vil kæmpe hårdt for at gøre. Det er stadig mange muligheder for at udvikle yderligere, og enhver ændring i regulativet er en mulighed for at finde forbedringer i præstationen, frem for det konkurrenterne gør. I de seneste år, har udviklingen været fokuseret på aerodynamik, et centreret og lavt tyngdepunkt og det elektroniske. Jo flere regler de laver, jo flere smuthuller vil der blive fundet."

Vi må så håbe, at det er nogle ærlige smuthuller der findes. Men med til at teste og forbedre bilen, er udover de to kørere, også Darren Manning og Patrick LeMarie. De to er blevet genvalgt som testkørere for BAR teamet. Derudover er ansat to nye talenter, Anthony Davidson og Takuma Sato, sidst nævnte fik pladsen til fordel for Marc Hynes, som vandt den engelske Formel 3 serie i 1999. Hynes har udtalt, at han nu vil prøve lykken i den amerikanske Indy Light serie.

PDL  


Hop til top
Barrichello indrømmer

I optakten til sidste sæson, var Rubens Barrichello meget opsat på, at nu var chancen der for at opnå det helt store, men han havde nok gjort regning uden Michael Schumacher og de ledende mennesker hos Ferrari.

Ved en pressekonference i Madonna de Campiglio mødte pressen en meget afslappet og veloplagt Rubens Barrichello. Han sagde bl.a. følgende:

"Hvis jeg lavede nogle fejl sidste år, så var det at koncentrere mig om at slå Michael. Jeg erfarede senere, at det ikke var det mest kloge at gøre, hverken for mig eller teamet. Da jeg efter Monaco, stoppede denne mission, gik det meget bedre for både mig og teamet. Beslutningen om at jeg ville slå Michael, skabte uro i teamet, men det vil der ikke være noget af i denne sæson. Noget af det jeg har lært, er ikke at sætte for høje mål - det er bedre at gøre det bedste man kan, så kommer resultaterne. I år vil jeg prøve at drage nytte af de erfaringer - gode og dårlige - jeg gjorde i sidste sæson. Igen i år starter vi på lige vilkår, og er forskellen i mellem os stor efter nogle løb, ved jeg hvad jeg skal gøre."

PDL  


Hop til top
´Jeg er født til at køre løb´

Ordene er Michael Schumachers, og blev udtalt ved et pressemøde i Madonna de Campiglio, hvor Ferrari har deres sædvanlige vinterudflugt.

Forsættelsen af sætningen lyder:
"Jeg er født til at køre løb, og så længe jeg sidder i en racerbil, kan man være sikker på, at min motivation ikke fejler noget."
Flere steder er der ellers blevet talt om, og spekuleret i, om ikke Michael Schumacher ville miste noget af motivationen, nu hvor han har vundet sit tredje verdensmesterskab. Men det benægter han hermed at skulle være tilfældet, tværtimod - for som han også siger:
"Jeg nyder fuldt ud hvad jeg gør. Der er ingen mangel på motivation, jeg har derimod startet min træning lidt tidligere end jeg plejer, og resultaterne af mine træningsprøver er endda lidt forud, sammenlignet med sidste sæson. En ting er at vinde verdensmesterskabet for og med Ferrari, en anden ting er at være med til at starte en ny æra, og det er det vi arbejder på nu. Alle spekulationer om at jeg ikke vil opfylde min kontrakt, som udløber om to år, må stoppe. Jeg vil opfylde min kontrakt, men hvad der derefter sker, ved ingen endnu."

Dermed affærdiger Michael Schumacher alle spekulationer om, at han måske stopper inden hans kontrakt udløber. Meget tyder på, at Ferrari er blevet et slags hjertensbarn for Michael Schumacher. Alt tyder på at han er i teamet som alle drømmer om at køre for, og hele atmosfæren i teamet, har han taget til sig i den grad. Eksempelvis er hans spekulationer om Jean Todt, måske næsten endeløse, i hvert fald indtil en afgørelse viser sig. Sagen er nemlig den, at Jean Todts kontrakt udløber efter denne sæson, og han har antydet at han muligvis ikke forsætter hos Ferrari. Michael Schumacher har ved flere lejligheder udtalt, hvor meget Jean Todt har betydet for Ferraris Formel 1 team og dets succes.

PDL  


Hop til top
Vin til kendere

En helt speciel mousserende vin, Spumante, er blevet fremstillet af det italienske vinslot, Bisol of Valdobbiadene, for at fejre Ferraris VM triumf sidste år.

Men der er visse krav, der skal opfyldes for at få del i vinen. For det første er der kun lavet 1000 flasker - som for øvrigt er nummererede. For det andet er kravet at man skal eje en Ferrari. Når vinen bliver frigivet, skal man kunne dokumentere at man er ejer af en Ferrari, ved hjælp af en kopi af registreringsattesten. Et andet krav er at navnet på registreringsattesten og ordreafgiveren skal være ens.

Bisol of Valdobbiadene er et af de eksklusive producenter af mousserende vine i Italien, og sammenlignes ofte med netop Ferrari. Vinslottet kan dateres helt tilbage til 1542, og har derfor en kæmpe erfaring i fremstilling af vine.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk