| 7. | Pedro de la Rosa | Jaguar-Cosworth | 1:34,448 | BB Minardi teamet har bekræftet at Alexander Yoong vil være en af teamets kørere i 2002, og i et interview med BBC Sport Online siger Alexander Yoong at han satser på at score point til teamet. Det var det eneste teamet ikke lykkes med sidste år. Alexander Yoong sagde følgende "Vores forberedelser er gået godt indtil videre. Forhåbentlig kan vi slutte som nr. 9, men ikke dårligere end nr. 10. Og for mig personligt, så vil jeg gøre mit bedste for at score point til teamet. Hvis vi bare har en lille smule held, så tror jeg at det vil lykkes for os"
BKP Efter flere års kamp bagerst på gridden, så ser det ud til at Arrows teamet endelig har en chance for at rykke længere frem på gridden, nu har man endelig har fået en motor der har mange hestekræfter. Selv om det nok er umuligt at kunne følge med Ferrari, McLaren og Williams, så har teamet nok en rimelig chance for at gøre sig gældende i top 6 striden. Teamet fik i 2001 deres motor fra Asiatech, og det var ingen ubetinget succes. Så vil man fra i år få motoren fra Cosworth, og det er den samme motor som rivalen Jaguar har i deres racer. Det tætteste teamet har været på en sejr var i 1997, da Damon Hill i det Ungarske Grand Prix kørte raceren i mål på en flot 2. plads, efter at han havde ført en stor del af løbet. Enrique Bernoldi bekræftede forleden at han vil køre for teamet i denne sæson, men det er endnu ikke blevet offentliggjort hvem der skal side i den anden racer. Enrique Bernoldi siger om den nye motor og teamets forhåbentlige fremgang "I år vil vi være tættere på toppen. Vores nye pakke vil gøre os meget stærkere i år end vi var sidste år. Vi har fået en motor der er meget stærkere, og jeg har set de første resultater fra vindtunnellen, og de ser meget lovende ud. Så vi er ret sikre på at den nye motor og det nye chassis vil give os realistisk chance for at score flere point, måske komme på podiet."
BKP Det var Mika Salo som lavede de afsluttende test for Toyota, da de testede på banen ved Barcelona i torsdags. Mika Salo testede den nye TF102, og indrømmede bagefter at der er nogle problemer med racerens styreevner. Mika Salo: " Da jeg skulle ud for at teste den sidste gang, havde jeg helt nye dæk på, så jeg var ret sikker på at jeg skulle ud og sætte nogle hurtige tider. Men en Sauber kom ud lige foran mig på vej ud af pitten, og den kørte foran mig i ca. en halv omgang. Jeg blev virkelig chokeret over hvor dan raceren reagerede. Når jeg lå lige bag Sauberen, så kunne jeg næste ikke styre raceren, jeg mistede fuldstændig downforcen på raceren, og den understyrede helt vildt" Kilder tæt på Toyota teamet hævder at man er i fuld gang med at lave en ny frontvinge til raceren. Man vil i næste uge afprøve den nye frontvinge, når man skal teste på Valencia banen.
BKP Der oprustes i øjeblikket kraftigt på testkører-området. Således har Renault knyttet en ny kører til deres testteam.
Det er Oliver Gavin der kommer til teamet. Han har erfaring fra Formel 1 når han i safety-car'en har ført feltet an. Hvor meget testarbejde der ligger i det er dog usikkert. "I første omgang skal jeg arbejde med ingeniørerne for at få en bedre forståelse af topfarten og jeg synes jeg har været heldig at kunne arbejde med Renault i 2002," siger Gavin. BB Minardi er et af de få teams der endnu ikke har afklaret hvem der skal sidde i det ledige sæde teamet har. Alex Yoong har sikret sig det ene sæde, det andet er endnu ledigt.Minardi har et ledigt sæde. Teamet har flere gange også mens Giancarlo Minardi havde teamet, været brugt som et springbræt til at komme ind i Formel 1. Det har mere reglen end undtagelsen at kørerne betalte for at køre i teamet. Enkelte er kommet videre, mens andre er forsvundet lige så stille igen. I dag er eksempelvis Marc Gene og Fernando Alonzo testkørere hos nogle af de større teams. Men det ledige sæde skal besættes. Blandt mange emner er Mark Webber en af de interessante. Webber har tidligere snuset til Formel 1 hos Arrows, men valgte at opsige samarbejdet med Tom Walkinshaw. Sidste år kørte han i Formel 3000. Flere af kollegaerne i Formel 3000 er også på tale. Justin Wilson og Christijan Albers har været sat i forbindelse med Minardi. Andre måske lidt ukendte navne får også chancen for at gøre indtryk på Paul Stoddart. Matteo Bobbi og Antonia Garcia skal også teste for Minardi. De fire nævnte vil efter forlydender få chancen i den kommende uge i Valencia. Alex Yoong skal efter planen teste hele vejen igennem og så vil de andre på skift få chancen. Christijan Albers har den fordel at han i en del af sidste sæson var testkører for teamet. Til gengæld mener Paul Stoddart at man også skal se på hvem der har megen løbserfaring, og der fremhæver han selv Mark Webber og Justin Wilson, sidste års Formel 3000 mester. Men hvem valget falder på vil vi nok se efter nogle flere tests. Og mon ikke også at Paul Stoddart kikker på hvad kørerne har med i form af penge og/eller sponsorer. Alex Yoong har sikret sig for længst. Han udtalte forleden til de malaysiske medier, at han ikke tager så tungt hvem hans medkører bliver. Han er mere interesseret i at der ikke bliver nogen teamordrer og forskelsbehandling. Først når man kommer længere hen i sæsonen og en kører evt. har bragt sig i en væsentlig bedre position end hans teamkollega, kan der være snak om det. Nu er Minardi ved at gøre sig klar til årets første test. De potentielle kørere der skal teste, kan også finde kørerdragt og det andet udstyr frem og gøre sig klar. PDL Paul Stoddart, Minardi ejer og teamchef, er bekymret for udviklingen af økonomien i Formel 1. Prioriteten hos mange teams er først økonomi siden race.Paul Stoddart som har overtaget det lille økonomisk trængte, men stædigt hårdkæmpende Minardi team, er bange for den økonomiske udvikling generelt i Formel 1. Prioriteten hos flere teams er forkert mener han bl.a. Paul Stoddart: "Jeg synes at Formel 1 har udviklet sig til at være forretning først og så sporten som nr. 2. Uheldigvis er det sådan at man skal kikke på budgettet inden man kører løb, og jeg er bange for at flere teams vil blive skubbet ud. Men jeg er ikke den eneste med den frygt. Vi må huske på at der ikke kan være 24 vindere på en gang, og jeg er bange for at der kommer en dag hvor et top team vil finde sig selv bagerst i feltet og måske endda helt på vej ud. Jeg håber på at fornuften vil råde." Hvordan Paul Stoddart selv vil drive sit team på den økonomiske side vil vise sig. I hvert fald er det lykkedes for ham at skaffe nye motorer til denne sæson. Og forhåbningerne er der da også. "Vi har 2 mål for sæsonen 2002. Et er at slutte i top 10 blandt alle teams. Et andet er at score et eller flere points i løbet af sæsonen. Jeg kan se et eller to teams som vi godt kan magte, og med den nye Asiatech motor så får vi de ekstra hestekræfter til at gøre. Sidste år var hårdt, men vi ser med større forhåbninger på dette år. Sidste år var vores budget under en tiendedel af hvad Ferraris budget var. I værdi for penge tror jeg at vi vandt verdensmesterskabet. PDL

13.1.2002
 Det lille italienske Minardi team er klar til deres første test i år. Meningen var ellers at de skulle have været med i Barcelona, men måtte udsætte teamets første test i år.Minardi havde planlagt at være med ved årets første test som netop er afsluttet i Barcelona, men en god test af teamets titanium gearkasse og det nye chassis i en prøvebænk gjorde at man valgte at starte med at teste i Valencia i næste uge i stedet. Teamet har i de seneste par måneder været fokuseret meget på netop gearkassen. Den lavede flere problematiske ting for teamet i sidste sæson. Man har vurderet at gearkassen trods alt er så god at man vil arbejde videre med den. De mange holdbarhedsproblemer skulle nu være løst. Teamet vil til testen anvende sidste års model i den seneste specifikation, selvfølgelig med nogle nye ting monteret på og i bilen. Desuden har Minardi skiftet motorleverandør til Asiatech, og den motor skal man have "kørt" ind. Den nye Minardi bil - Minardi PS02 - er ved at blive klargjort, og man forventer at have helt klar til præsentation i starten af februar måned, og så vil man begynde at teste med den. Til testen i Valencia ventes det også at Paul Stoddart vil se flere kørere an. Udover at man selvfølgelig skal teste bilen, skal man også fundet ud af hvem der skal have det ledige sæde Minardi har. PDL Niki Lauda, teamchef for Jaguar Racing fik endelig chancen for at prøve en racer, sådan at han kan få en fornemmelse for hvordan raceren fungerer og for at fremme kommunikationen mellem ham og teamets kørere. Men den tidligere verdensmester havde en ikke hel nem dag i Valencia.
På den snørklede, men ikke særlig fysisk krævende bane i Valencia, hvor der stort set ikke er nogle hurtige sving, fik han en svær debut for Jaguar. På tre omgange spandt han to gange! Han nåede dog at køre 8 flyvende omgange uden problemer, men tog den meget med ro. Hans bedste tid var således omkring 14-15 sekunder fra en normal omgangstid.  Niki Lauda i aktion i dagens test - mens den stadig var rullende! (Foto: Jaguar Media)
Ifølge Lauda selv var det teamets spanske kører, Pedro de la Rosa der havde givet ham en god forklaring på hvordan man skulle tage det sving østrigeren spandt i. "Jeg spandt alene fordi Pedro havde fortalt mig hvor jeg skulle bremse – og jeg var modig nok til at forsøge det," sagde Lauda efter testdagen. Han ser dog stadig på den positive side i det. "Jeg blev fortalt at jeg kom lige så hurtigt ind i svinget som Pedro, men forskellen var blot at jeg ikke kom igennem svinget," sagde han med et smil.
Samtidig nåede han også at prøve traction controllens lyksaligheder. "Traction control kommer ind når raceren begynder at glide, og så sparker man til speederen og alt kommer i," forklarer han – og lad os så lige minde om at Niki Lauda en gang sidste år mente at med al den teknik der var i Formel 1-racerne kunne selv en abe køre Formel 1… Jeg skal undlade at bore mere i den kommentar! BB Williams-BMW, der er udset til at blive udfordrere til Ferrari i den kommende sæson, tog fra testen i Barcelona med gode resultatet. Det er i hvert fald det som teamet indikerer.
Teamet havde flere biler og nye motorer med til testen, og teamets kørere og testkørere nåede at komme på banen i løbet af testen, der blev kørt i noget blandet vejr. På den anden side var vejret også godt nok til at få testet Michelin-dækkene. "Teamet har gennemført en produktiv test på trods af det skiftende vejr. Vi var i stand til at gennemføre mange kilometer i tørvejr, blandede og våde forhold, som vil give et positivt bidrag til både Michelins arbejde med dækkene og selvfølgelig også har givet markant holdbarhed og udholdenhed når der er blevet kørt med vores nye motor og gearkasse," siger Sam Michael.
BMWs nye motor, kaldet P82 var taget med til testen. "Motoren har levet op til det potentiale som vi forventede den ville have. Nogle svagheder har, som det var forventet, vist sig at være umulige at finde i testbænken, men vi har ikke nogle fundamentale problemer," siger Mario Theissen fra BMW.
Her er de tider som Williams-kørerne satte under de fire dage med test:
 |
| Nr. | Kører | Dag | Bedste tid |
 |
| 1. | Juan Pablo Montoya | torsdag | 1:19,896 |
| 2. | Antonio Pizzonia | mandag | 1:20,033 |
| 3. | Marc Gene | torsdag | 1:20,330 |
 |
| 4, | Ralf Schumacher | mandag | 1:20,585 |
| 5. | Marc Gene | mandag | 1:21,137 |
| 6. | Ralf Schumacher | tirsdag | 1:21,273 |
![]() BB Med kun halvanden måned tilbage til sæsonstarten, er der endnu få ledige sæder tilbage i Formel 1 feltet for i år. Enrique Bernoldi har sikret sig det ene sæde hos Arrows.Den 3 marts kører Formel 1 feltet forhåbentlig af sted for første gang i år. Men der er endnu enkelte sæder der står tomme. Enrique Bernoldi har sikret sig at han kører i den ene af Arrows bilerne. Hvem der får det andet sæde er endnu ikke afgjort, men meget peger stadig på Heinz-Harald Frentzen selvom intet endnu ikke er afgjort for hans vedkommende. Det andet sæde har Jos Verstappen siddet i. Hans sæde er absolut ikke sikkert i teamet. Jos Verstappen sikrede sig ellers en kontrakt for 2002 sidste år i juni måned, men det har vist sig mere at være i retning af en option som Arrows havde sikret sig. Den gang forlød det ellers at det var en kontraktforlængelse, men med Tom Walkinshaws vanlige lidt politiske udtalelser den gang var det ikke en sikker plads som Jos Verstappen fik. Måske overgår han den samme skæbne som Frentzen. Frentzen fornyede sin kontrakt hos Jordan sidste år, men få uger efter var han fyret, men fik dog hurtigt en plads hos Prost. Prost har i skrivende stund endnu ikke fået afgjort om teamet forsætter. På en måde er der så 2 ledige sæder der. Tomas Enge som var andenkører i den sidste del af sæsonen for Prost, forsætter i Formel 3000 hvis ikke noget andet dukker op. Frentzen er nok mest indstillet på at være sikker på et sæde for et helt år, og endnu er der ingen der har garanteret det hos Prost. Minardi har også et enkelt sæde ledigt. Den unge malaysiske kører Alex Yoong har det ene sæde. Hvem der får lov til at sidde i det andet er endnu ikke afgjort. Minardi har testet og vil teste nogle kørere som er interesserede i at få foden inden for i Formel 1. Mark Webber som kørte i Formel 3000 sidste år, anses af mange som et stort emne, men også andre har været forbi for at lægge billet ind. PDL Som tidligere nævnt her på sitet, har Red Bull, den tidligere hovedsponsor, solgt sine aktieandele i Sauber teamet. Hvem er den nye ejer?Vi fortalte for nyligt at Red Bull har solgt sine aktieandele i Sauber teamet. Den gang ville Peter Sauber ikke afsløre hvem der har overtaget de 63% aktier som Red Bull solgte. Red Bull bossen Dietrich Mateschitz og Peter Sauber har ikke kommunikeret så godt de seneste par år, og da Peter Sauber ikke ville hyre Enrique Bernoldi, som Red Bull er personlig sponsor for, ja så endte med at Red Bull opsagde sit hovedsponsorat og nu også har solgt sine aktier. Red Bull forsætter dog som alm. sponsor i 2002. Den nye ejer er den samme som også bliver teamets hovedsponsor i år nemlig Credit Suisse. Peter Sauber beholder sine 37% aktier samtidig med at han også beholder sin afgørende stemme når noget skal besluttes. Med andre ord - Peter Sauber får det sidste ord. For et års tid siden havde Sauber teamet godt ondt i økonomien. Den gang trådte Credit Suisse ind og reddede teamet med en økonomisk saltvandsindsprøjtning. Nu har de så overtaget Red Bulls aktieandele. Peter Sauber brugte sin stemmeret og andre beføjelser til at bestemme hvem Red Bulls aktier skulle sælges til. Ved at salget er sket til Credit Suisse har Peter Sauber sikret sig at der kan investeres i den aktieandel som Credit Suisse har overtaget. Dermed undgår han og teamet at det kan være investorer med forkerte interesser der køber aktierne. Nu er det Credit Suisse der står som en slags investeringsselskab og kan formidle investeringerne i teamet. Peter Sauber har til svejtsiske aviser udtalt at teamet nu kan forsætte i sin nuværende struktur uden de store gennemgribende ændringer. Med andre ord - teamet kan forhåbentlig forsætte sin opadgående succeskurve fra 2001. PDL Årets debutant team, Toyota, testede i sidste ud sammen med de øvrige teams på Circuit de Catalunya i Spanien, men samtidig testede de også på Paul Ricard banen i Frankrig.
Begge teamets to kørere, Mika Salo og Allan McNish, skiftedes til at køre på de to baner.
Sammenlagt kørte de to kørere 687 km. i den nye Toyota TF 102 racer på Paul Ricard banen.
Toyotas teammanager Ange Pasquali udtaler efter Paul Ricard testen:
"Grundet ombygningerne her på Paul Ricard banen, har vi kunne forskellige bane kombinationer. I denne uge har vi kørt på en "langbane" på 5,7 km. og en "kortbane" på 3,8 km. Det har under testen ikke været tiderne der har været focuspunktet, men derimod racerens opførsel under forskellige forhold.
Både Mika Salo og Allan McNish fortsætter med at teste i næste uge, og det bliver sammen med de øvrige team på Valencia banen i Spanien. AN Selv om testkørslerne på Fiorano banen med Luciano Burti kun var berammet til en højst to dage, så har den nu strakt sig over tre dage.
Det er den stadige strøm af nye komponenter til Ferrari teamets 2002 racer der har gjort det nødvendigt for teamet at forlænge testen.
Burti testede fra 09:45 til 17:10 i går, og i det tidsrum kørte han i alt 73 problemfrie omgange på Fiorano, med en bedste tid på 1:00,046.
Ferrari teamet genoptager Fiorano testkørslerne igen i næste uge, hvorimod næsten hele resten af Formel 1 feltet tager til Valencia banen i Spanien. AN

Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk
| |