Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
14.1.2003
 Her er BARs nye racer
 Barcelona test - mandag
 Er Jordan på vej mod økonomisk kollaps?
 Ny Ferrari klar - til sæson starte i Australien
 
13.1.2003
 Vinder Toyota et GP i år?
 Fra Formel 3 til Formel 1
 Davidson til Jordan?
 Herta stadig interesseret i Formel 1
 

Hop til top14.1.2003

Her er BARs nye racer

Som det andet team i år, kunne BAR og Honda præsentere deres BAR005-racer som de forventer kan føre teamet frem til succes. Geoffrey Willis har stået for det overordnede ansvar.

Teamet er optimistiske, men også realistiske frem til 2003-sæsonen. Nu har teamet 100% support fra Honda, og det skal føre til nogle resultater. "Det bliver et udfordrende år for BAR, men vi har lavet store fremskridt henover vinteren," siger teamchef David Richards. Det langsigtede mål - som efterhånden har været der en del år - er fortsat at vinde VM.

Honda leverer en ny motor til raceren - kaldet RA003E. Den er, som det hører sig og bør, 15 kilo lettere end forgængeren, således at tyngdepunktet og vægten i raceren er optimeret mest muligt. "Med en så forbedret racer, kan Jacques nu være i stand til at vise sit utrolige talent mens Jenson, som har tre sæsoner bag sig, er i en god position til at udfordre de forreste," siger teamchefen om teamets to kørere - Villeneuve og Button.

Udgangspunktet og målsætningen for sæsonen 2003 er at komme på podiet. "Vi ønsker at være med i kampen om de tre første placeringer i 2003. Vores mål er at slutte hvert løb, og konstant være i pointene og være på podiet så ofte som vi kan," siger Geoffrey Willis.

Raceren er noget anderledes i sit ydre end forgængeren, og har blandt andet været inspireret en del af sidste års design på Renault - et af de teams som BAR kommer til at kæmpe indædt imod i kampen efter de helt store teams. Raceren bliver testet i den kommende tid, og her må det så vises sig om BAR-Honda holder hvad der loves.

BB  


Hop til top
Barcelona test - mandag

To teams var i går på Circuit de Catalunya for at fortsætte testkørslerne forud for sæsonstarten i australen om under to månder.

Det var Williams og Sauber der var på banen, og dagens hurtigste mand var Juan Pablo Montoya fra Williams teamet.
Williams teamet kørte udviklingstest af nye dele til FW25 modellen og havde i den forbindelse hele tre kører på banen:
Juan Pablo Montoya, Ralf Schumacher samt Marc Gene. Ligeledes testede Williams kørerne forskellige setup samt udført dæktest for Michelin, alt sammen i en forlængelse af sidste uges testprogram.

For Sauber teamet var der tale om banedebut for deres nye C22 racer, og det var Nick Heidfeld der fik æren at køre den nye racer, hvorimode Heinz-Harald Frentzen måtte tage til takke med en C21'er.

Mandagens tider på Circuit de Catalunya:
Plac.KørerTeamTidOmg.
1Juan Pablo MontoyaWilliams1:17,79344
2Marc GeneWilliams1:18,39763
3Heinz-Harald FrentzenSauber1:18,69161
4Nick HeidfeldSauber1:18,89737
5Ralf SchumacherWilliams1:19,6375

Testkørslerne fortsætter i dag.

AN  


Hop til top
Er Jordan på vej mod økonomisk kollaps?

Jordan teamet har ikke haft det for godt økonomisk på det seneste. I baggrunden lurer en næsten ny spiller.

Jordan har det ikke for økonomisk. Tabet af væsentlige sponsorer samt den økonomiske afmatning som generelt har ramt motorsporten, har også ramt Jordan. Kørerne skal helst have penge med hvis de skal køre for teamet. Mange penge. Ifølge den svejtsiske presse ser det sortere ud for Jordan end hidtil antaget.

Og ifølge de svejtsiske medier kan man bl.a. se det på at Jordan endnu ikke har hyret en kører til det ledige sæde. Det kan selvfølgelig være af strategiske grunde, men det mener den svejtsiske presse ikke. Tværtimod fremhæves der at Jordan er så godt som dødsdømt, men det er ikke sikkert at Eddie Jordan sådan bare lige kaster håndklædet i ringen. Han har tidligere vist at han er god strateg økonomisk når det har knebet.

Men svejtserne ser sikkert gerne at Dietrich Mateschitz endelig får succes med at få købt sig til et team. Mateschitz er ham med Red Bull energidrikken. Mateschitz har tidligere forsøgt sig med Sauber teamet, både som sponsor og også som medejer, men det lykkedes dog ikke at overtage teamet fra Peter Sauber. Ligeledes var der også følere ude omkring Arrows teamet, bl.a. fordi Enrique Bernoldi er sponseret af Red Bull. Mateschitz har et andet kort på hånden i forhold til Jordan, nemlig Felipe Massa som i sidste sæson kørte for Sauber. Red Bull er også personlig sponsor for Massa.

Mateschitz har en drøm om at starte et All American team. I USA er der allerede startet en talentskole og de første kørere er sendt til Europa for at deltage i de lavere rangerende formel klasser. Hvis de svejtsiske medier har ret i deres formodninger om Jordan, ser det ud til at de ord som Max Mosley udtalte i efteråret om, at det var sandsynligt at feltet blev reduceret yderligere udover tabet af Arrows, kan gå hen og blive rigtige. Minardi var også på tale på det tidspunkt, men det ser ud til at Paul Stoddart har haft succes med at skrabe økonomi nok sammen til at holde teamet kørende. I hvert fald forlyder det at man næsten som sædvanligt vil præsentere den nye Minardi bil og kørerne ved det australske Grand Prix. Tilbage er så Jordan. Ser det virkelig så sort ud for teamet som svejtserne antyder, eller er det et forsøg på at påvirke omgivelserne til fordel for Mateschitz og Red Bull?

PDL  


Hop til top
Ny Ferrari klar - til sæson starte i Australien

Ferrari teamet meldte tidligt ud at de næppe havde deres 2003 model klar før til San Marino's Grand Prix, men nu har de meldt ud, at de nye racer bliver klar til sæson præmieren i Australien.

Det er teamest første kører, tyskeren Michael Schumacher, der kommer med disse oplysninger, og han uddyber det på denne måde:
"Hvis vi ville tage en risiko, så kunne vi starte sæsonen med 2002 modellen, men vi vil ikke tage den risiko, den nye Ferrari er et stort fremskridt, et fremskridt som vi behøver for at kunne bevarer vores forspring."

En af grundene til at Ferrari teamet nu har speeded udviklingen af deres F2003 model op er rygterne om at McLaren kommer med noget helt revolusionerende til denne sæson. Og McLaren teamet har også for lang tid siden meldt ud at ders nye racer først er klar til San Marino's Grand Prix.
Når Ferrari at få deres racer klar til åbningsløbet, så får de tre Grand Prix'er med deres nye racer inde McLaren er på banen med deres, og det kan måske være det forspring som kan afgøre VM i sidste ende.

AN  


 

Hop til top13.1.2003

Vinder Toyota et GP i år?

Kan Toyota vinde et Grand Prix i år? Det kan de hvis man spørger den ene af teamets nye kørere, Christiano da Matta.

Toyota fik points i sin debutsæson, men den første sejr er endnu ikke kommet. Det har da heller ikke været målsætningen for teamet endnu. Den ene af de nye kørere, da Matta, forventer dog at det snart kommer. Men han er selvfølgelig også vant til at vinde hvor han kommer fra, nemlig Champ Car.

Men det er bare det at de fleste som kommer over fra Champ Car ikke har haft nogen god tid i Formel 1. En af undtagelserne har været Jacques Villeneuve. Christiano da Matta er fuldt klar over dette, og forventer da heller ikke at vinde i den første sæson, men at det nok skal komme.

da Matta:
"Jeg mener at det vil være for meget forlangt at jeg skal vinde løb og oven i købet udfordre Michael Schumacher i min første sæson i Formel 1, men det bekymrer mig egentlig ikke. Jeg ser frem til denne sæson, og efter at have kørt den første tur i bilen, er jeg overbevist om at Toyota klarer sig meget bedre i denne sæson. Jeg kom til Toyota fordi de kan vinde. Nogle teams i Formel 1 vinder aldrig. Toyota har en lys fremtid. Jeg tror ikke at jeg vinder i den første sæson, men jeg tror at Toyota vil og det er derfor at jeg sluttede mig til teamet."

da Matta gør samtidig opmærksom på en anden faktor som mange måske ikke tænker så meget over, nemlig en kørers fysiske form. Er der forskel på den form som en kører skal have i henholdsvis Champ Car og Formel 1?

"Jeg er i rigtig god form til Formel 1 bl.a. fordi man skal være i bedre form for at køre i Champ Car. I Champ Car bruger man skuldre, håndled og arme meget mere fordi bilen er 200 kg. tungere og man har altså ingen servostyring i en Champ Car. Formel 1 er hårdere ved nakken pga. den ekstra g påvirkning, men rent vejrtrækningsmæssigt er Champ Car hårdere."

PDL  


Hop til top
Fra Formel 3 til Formel 1

Det er drømmen for vinderen af det tyske Formel 3 mesterskab i 2002, englenderen Gary Paffett, som har sat kursen mod McLaren's Formel 1 team.

Med kørerne Kimi Raikkonen og David Coulthard på plads i teamet for 2003 sæsonen, så er det naturligvis en plads som testkører for McLaren teamet, som Paffett har sat næsen op efter.
Paffetthar tidliger kørt i en McLaren Formel 1 racer, det var i december 2002 på Circuit de Catalunya uden for Barcelona, så han er hverken ukendt med teamet eller raceren, hvilket måske kan hjælpe han i de fremtidige forhandlinger med teamet.

Cary Paffett udtaler i den forbindelse:
"Vi forhandler i øjeblikket med McLaren, og prøver at få noget på plads. De er interesserede i en kontrakt med mig, og jeg håber at vi kan få kontrakten forhandlet færdig i løbet af et par uger. Et plads som testkører for dem vil være idel for mig."

Paffett har tidligere også forhandlet med både BAR og Jordan teamne angående testkører pladser, men endnu er der ikke kommen noget fast ud af det.

AN  


Hop til top
Davidson til Jordan?

Hvis man skal tro Anthony Davidson selv, så er han tæt på at få det sidste ledige sæde i Formel 1 feltet i 2003 sæsonen, det sæde som Takuma Sato havde i Jordan teamet i sidste sæson.

Pladsen i Jordan teamet, ved siden af Giancarlo Fisichella, er som nævnt den sidste ledige plads i feltet, og her står Davidson efter eget udsagn stærkt:
"Jeg står i en stærk possition, Benson & Hedges ønsker en britisk kører i teamet, og dem er der ikke mange af i øjeblikket. Vi har ikke alle pengene lige nu, men omvendt så står Eddie Jordan med ryggen mod muren i øjeblikket, det styrker min position."

Med kun otte uger til sæsonens første Grand Prix, så begynder det at stramme lidt til for Jordan teamet, hvis de skal nå at få indarbejdet en ny kører i teamet, og han skal kunne nå at få trænet med teamets racer, inden åbningsløbet i Australien.

Men Davidson er stadig ikke sikret pladsen i Jordan teamet, og blandt andet Eddie Irvine, Felipe Massa, Enrique Bernoldi og Bryan Herta, vil sikker gøre alt for at det bliver en af dem i stedet, der får den sidste ledige plads i Formel 1 feltet i 2003 sæsonen.

AN  


Hop til top
Herta stadig interesseret i Formel 1

Amerikaneren Bryan Herta har ikke glemt hvordan det var at køre en Formel 1 racer, og han er nu sulten efter mere af samme slags, og håber på en plads i feltet allerede i år.

Med kun en ledig plads i feltet, pladsen i Jordan teamet efter Takuma Sato, så bliver det mest sandsynligt kun til en testplads i første omgang.

Efter en fuldt sæson i ALMS serien for Panoz Motorsports i 2002, så har Herta i år vendt blikket mod formel racerne igen, og han havde satset på at få det ene sæde i Minardi teamet, men kunne ikke skaffe de økonomiske midler som teamet krævede for denne plads, så den kommende sæsom vil han forsøge at finde en plads i CART feltet, hvis Formel 1 drømmen i går i påfyldelse.

Men bliver det "kun" for CART for Herta, så har Paul Stoddart, Minardi's teamchef og ejer, lovet han noget testkørsel, og måske endda kørsel i forbindelse med USA's Grand Prix på Indianapolis Speedway - om ikke andet så under fredagend fri træninger.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk