Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
14.1.2005
 Bestyrelsen i BRDC afslutter intern krise
 Luca Badoer forlænger med Ferrari
 Jerez test - Torsdag - dag 4
 
13.1.2005
 Toyota motorer til Jordan i denne uge
 "Jeg er i bedre form nu"
 

Hop til top14.1.2005

Bestyrelsen i BRDC afslutter intern krise

En intern krise i bestyrelsen i BRDC er afsluttet. Bestyrelsesformanden er blevet gået, og arbejdet kan forsætte.

Bestyrelsesformanden i BRDC, Ray Bellm, er blevet bedt om at forlade sit erhverv som bestyrelsesformand. Han forbliver dog i bestyrelsen. Indtil videre varetager Sir Jackie Stewart den daglige ledelse indtil en ny bestyrelsesformand er fundet. Hans afgang blev vedtaget på et møde med stemmerne 6 - 4 til fordel for hans afgang. Dermed var Ray Bellm kun bestyrelsesformand i godt et år efter at han overtog hvervet efter den tidligere Formel 1 kører, Martin Brundle.

Hans afgang er blevet beklaget af mange. Årsagen til hans afgang er sandsynligvis samarbejdsproblemer med Sir Jackie Stewart. De to har ikke været særligt enige om hvordan arbejdet i BRDC skulle udføres. Ray Bellm får dog stor ære af at være manden der sikrede det britiske Grand Prix på den måde at forstå, at det britiske Grand Prix forsat køres på Silverstone banen. Silverstone er ejet af BRDC.

Jackie Stewarts første gerning efter mødet var at orientere Bernie Ecclestone om udfaldet, eftersom at det var Ray Bellm der fornyeligt sikrede aftalen med FOM og Bernie Ecclestone om det britiske Grand Prix's fremtid på Silverstone. Til andre medier har Jackie Stewart udtalt at det var forskellige opfattelser af hvordan udviklingen i BRDC skulle være, der gjorde at Ray Bellm måtte træde tilbage. Bernie Ecclestone siger om afgørelsen:
"Ray forsøgte at dreje forretningen i den rigtige retning. Vi måtte indgå et kompromis med ham fordi vi mente at han skabe økonomien til at klare tingene på Silverstone. Jackie er en fin ambassadør, en god frontfigur, men jeg tror ikke at han har tiden eller den rette holdning til gå rundt og få ting gjort. Ray ville have fået dette gjort."

Det vigtigste for mange er selvfølgelig at det britiske Grand Prix bliver bevaret. Jackie Stewart siger i hvert fald at aftalen med FOM og Bernie Ecclestone er indgået og derfor vil blive opfyldt. Jackie Stewart havde formentligt ønsket sig et andet udfald af forhandlingerne end lige dem som Ray Belém fik gennemført, målet har dog været det samme, nemlig at bevare det britiske Grand Priks, og for BRDC at det køres på Silverstone.

PDL  


Hop til top
Luca Badoer forlænger med Ferrari

Hos Ferrari har man tilsyneladende en sand tro tjener. Teamets mangeårige testkører, Luca Badoer, har netop underskrevet en kontraktforlængelse.

En af de måske vigtigste personer i Ferrari teamet, Luca Badoer, har netop underskrevet en kontrakt der sikrer ham endnu to år i testsædet hos Ferrari. Luca Badoer har siden 1997 været officiel testkører for Ferrari, og har gennem årene udført et kæmpestort og værdifuldt arbejde for Ferrari.

Luca Badoers kontraktforlængelse betyder at han skal teste for Ferrari i år og næste år. Opgaverne bliver nu delt med Barrichello, M. Schumacher og teamets anden testkører, Marc Gene. Det er dog Luca Badoer som har titlen som test- og reservekører. Marc Gene må "nøjes med at være testkører.

PDL  


Hop til top
Jerez test - Torsdag - dag 4

Listen over kørere der tester denne uge på Jerez banen i Spanien bliver dag for dag længere, i går var ti kørere på banen, og de kørte for seks forskellige teams.

For første gang i denne testrunde var det ikke en Williams kører der var hurtigst - det var tilgengæld Toyota køreren Ricardo Zonta, der sammen med de to McLaren kørere Kimi Raikkonen og Juan Pablo Montoya, var de eneste der kørte 1:16 tider i går.

Williams racerne, der ellers har dominert de tre foregående dage, sluttede på 4. og 5. pladserne med Nick Heidfeld foran Antonio Pizzonia.

Torsdagens tider fra Jerez:
Plac.KørerTeamTidOmg.
1Ricardo ZontaToyota1:16,654102
2Kimi RaikkonenMcLaren1:16,789124
3Juan Pablo MontoyaMcLaren1:16,89693
4Nick HeidfeldWilliams1:17,039144
5Antonio PizzoniaWilliams1:17,17795
6Franck MontagnyRenault1:18,046119
AN  


 

Hop til top13.1.2005

Toyota motorer til Jordan i denne uge

Jordan teamet har i deres arbejde med 2005 raceren været hæmmet af ikke at have haft deres nye motorer til rådighed. De kommer i denne uge fra Toyota.

Jordan teamet har ikke haft de optimale forhold til at udvikle deres nye racer. Udover den dårlige økonomi, så har teamet heller ikke haft deres nye Toyota motorer til rådighed. Det har derfor været svært at kunne færdiggøre bilen helt. Men nu er der lys forude. Toyota starter med at levere de første motorer til Jordan teamet i denne uge.

Toyota beklager selvfølgelig forsinkelsen, men angiver også en årsag. Til Reuter har Toyotas motorguru, Luca Marmorini, fortalt at beslutningen om at levere til Jordan faktisk kommet meget sent. Toyota var selv på daværende tidspunkt fuldt koncentreret om arbejdet med deres egen bil. Toyota har måttet omstrukturere en del internt for at få udviklet og lavet motorer nok til dem selv og Jordan. Men nu skulle alt være på plads. Marmorini udtaler også at han føler et stort ansvar i at levere så gode motorer som muligt til Jordan. Jordan teamet planlægger de første tests med Toyota motorerne til at løbe af stablen i begyndelsen af februar måned.

Mens Jordan nu får motorerne i hus og kan begynde at arbejde videre, så er der endnu ikke kommet noget frem om hvilke kørere der kan forventes at få et sæde hos teamet. Det er ikke længe siden at man bekendtgjorde at Toyota testkøreren, Ryan Briscoe, ikke ville få et sæde. Det forlyder fra teamet at man i øjeblikket er ved at gennemgå en liste med adskillige emner. Det er dog ingen hemmelighed at man skal have kørere der kan og vil betale det nødvendige for et sæde. Der har tilsyneladende ikke været nok penge med Ryan Briscoe. Blandt de meste oplagte emner i øjeblikket er Timo Glock, som sidste år var testkører og som afløste Giorgio Pantano ved flere lejligheder. Også Robert Doornbos er aktuel da han overtog testkører arbejdet da Timo Glock erstattede Pantano i den sidste del af sæsonen. Men der tales med flere end de to nævnte. Teamet vil dog ikke ud med hvem der tales med. Det skal dog være nogen med en stor pengepung, ellers er de rent økonomisk ude af betragtning.

PDL  


Hop til top
"Jeg er i bedre form nu"

Da Montoya i sin tid blev ansat hos Williams teamet, fik han at vide af bl.a. Frank Williams at han var for overvægtig. Det er han stadig, men nu er det muskler i stedet.

Juan Pablo Montoya afslører at han i et arrangement med en af McLaren sponsorerne, har indrømmet at han vejer for meget, men at han nu er i en meget bedre form. Montoya har udtalt at da han blev ansat hos Williams, blev der sagt til ham - af bl.a. Frank Williams - at han var for fed. I dag erkender Montoya at han stadig vejer for meget, men at vægten nu er omsat til muskler.

Montoya fortæller at efter ankomsten til McLaren, blev der taget hånd om hans fysiske form. David Coulthards tidligere fysiske træner hos McLaren teamet, arbejder nu med Montoya, som har fået flere kræfter i stedet for fedt. Montoya glæder sig nu til at vise på banen at han er meget bedre form end længe.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk