Rubens Barrichello var debutant på ski, og ventede til de andre vante skiløbere var taget af sted, før han prøvede til. Det må siges at være en alternativ opladning før den kommende test for Ferrari i Barcelona.
På det arrangerede pressemøde blev RB selvfølgelig spurgt om, hvordan det var at stå på ski. " Det var meget sværere end jeg troede det var."
Ellers var det generelle indtryk, at ingen bemærkede noget til MS's skade efter uheldet på Silverstone. " Jeg er oppe på ca. 90 % styrke af hvad jeg var før uheldet, det kniber stadig lidt med at løbe og med at spille fodbold, men ellers forløber alt planmæssig. Det har været en svær tid, men teamet har bakket mig utrolig godt op, selv om der også har været visse uoverensstemmelser " udtaler MS.
I forbindelse med den nye bil og sæson siger MS: " Jeg har set nogle grundskitser af den nye bil og det ser utrolig spændende ud. I den kommende test i Barcelona skal vi teste i F399, men det er en del nye komponenter af forskellige slags der skal testes." Og for første gang skal MS teste. Han plejer ellers at være en ivrig testkører, men det har været anderledes endnu i forløbet til denne sæson.
" Jeg har selvfølgelig fulgt Rubens Barrichello, og jeg må sige at jeg er virkelig imponeret over de resultater han opnået, det bliver en helt anden medkører end jeg har været vant til."
Der har været sagt og skrevet meget om andenkørerrollen hos Ferrari, så det behøver vi ikke at komme ind på, men noget tyder på at MS må "afgive" noget af den styrende rolle som han åbenbart har haft. Ifølge forlydender har Luca di Montezemolo udstedt visse direktiver om rollefordelingen i teamet.
I teamet er der sket nogle ændringer. MS's race-engineer er forfremmet til pitlane koordinator, og MS har overtaget Eddie Irvine's race-engineer til den kommende sæson.
Og så er præsentationen af den nye Ferrari F320 udsat til en gang i Februar. Grunden skulle være, at man har nogle nye aerodynamiske dele der skal prøves i en vindtunnel. Hvem ved hvad Ferrari har fundet på denne gang?
Formålet med testen er at videreudvikle den 10 cylindere BMW motoren, og teste nye komponenter til dette års FW22. Williams's Senior Ingeniør James Robinson sagde efter dagens test. "Hoved problemet her til morgen var udløst af software problemer og gav os problemer med gearkassen, det lykkes os dog at få bilen på banen om eftermiddagen kun for at opdage at der også var problemer med motoren, så det har ikke været en god dag for os. Vi vil forsøge at køre et fuldt program i morgen med både Bruno og James, og der vil blive arbejdet en del her til aften.
BMW's motorsports direktør kunne her til aften ikke fortælle hvad problemet med motoren skyldtes, men understregede at man var forberet på problemer.
Om ikke andet er der så begyndt en direkte nervekrig mellem de to unge kørere. "Jeg ser frem til denne test, uanset hvad der sker. Jeg er ligeglad med slutresultatet. Det er blot en stor oplevelse. Jeg er slet ikke nervøs," siger Button. Men at han alligevel ikke er så ligeglad med resultatet kommer lige efter. "Jeg kan ikke vente på at komme derud og slå den brasilianer til side. Det bliver godt," siger en selvsikker Button.
Ved testen deltager også McLaren med David Coulthard og Olivier Panis, BAR har denne gang kun Zonta, Sauber med Diniz på førstedagen - brasilianeren var to gange af banen - og Jaguar med Irvine og den hurtige testkører Burti, der indtil videre har klaret sig meget flot i forhold til hans langt mere erfarne kammerater.
Testtider fra Jerez, fredag den 14. januar 2000
| Kører | Team | Bedste tid |
| David Coulthard | McLaren-Mercedes | 1:24,817 |
| Luciano Burti | Jaguar | 1:25,010 |
| Olivier Panis | McLaren-Mercedes | 1:25,324 |
| Eddie Irvine | Jaguar | 1:25,605 |
| Pedro Diniz | Sauber-Petronas | 1:25,968 |
| Ricardo Zonta | BAR-Honda | 1:26,623 |
BB To teams har været i gang med tests på Silverstone - Jordan og Arrows. De to dage med test har været hæmmet af masser af regnvejr så derfor er der ikke kommet nogle tider fra Northamptonshire. Arrows havde Mark Webber i aktion. Australieren, der jagter pladsen som testkører for teamet, forestod teamets test af elektronik-programmer til den nye A21-racer. På førstedagen var der lidt problemer med gearkassen, men det blev ordnet. Totalt blev det til 13 omgange. Hos Jordan brugte man Andrew Gilbert-Scott til at gennemføre næsten den samme program - tests af elektronik til den kommende EJ10-model. Gilbert-Scott kørte i 20 omgange i 199'eren Teamet skal i den kommende tid teste den nye EJ10-racer og sidste på måneden ventes det at teamet foretager en shake-down af den nye EJ10-model inden den præsenteres 31. januar i London. | ||