Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
16.1.2010
 Toro Rosso klar til første test
 
15.1.2010
 Flere Formel 1 præsentationer
 

Hop til top16.1.2010

Toro Rosso klar til første test

Toro Rosso teamet har meddelt at de har deres nye racer klar til sæsonens første fælles testsession der starter den 1. februar på Valencia banen i syd Spanien.
Samtidig forlyder det at både Red Bull og Force India må udeblive fra den første test, da deres nye racere endnu ikke er helt klar.

Toro Rosso STR5 raceren er den første Toro Rosso racer som teamet selv har bygget helt fra grunden på deres fabrik i Faenza.
De tidligere Toro Rosso racere har alle været baseret på Red Bull design, og ironisk nok er Red Bull's nye racer ikke klar til den første testdag i 2010 sæsonen!

Toro Rosso har for længst skrevet kontrakt med Sebastien Buemi som kører i den ene af deres STR5 racere, mens det endnu er uvist hvem der skal køre i teamets anden racer.

Adrian Sutil der skal køre for Force India teamet oplyser at teamet ikke når at få den nye VJM3 racer klar til første testsession, og at de først kommer til testen på Jerez den 10. til 13. februar.

AN  


 

Hop til top15.1.2010

Flere Formel 1 præsentationer

Tre teams har nu offentliggjort deres præsentations datoer for deres 2010 racere, det er først to af de gamle teams - McLaren og Renault.
Desuden er et af de nye teams klar til at præsentere deres første racer - det er Lotus teamet.

McLaren teamet vil præsentere deres MP4-25 racer den 29. januar, men de oplyser ikke noget om hvor det skal foregå.

Renault teamet vil præsentere deres nye R30 racer den 31. januar på Valencia banen i Spanien.
Præsentationen sker klokken 16:30 i Renault teamets pitgarage, hvor også teamets kører Robert Kubica vil være tilstede, det forventes at teamet ved samme lejlighed vil præsentere Kubica's teamkollega.

Lotus teamet vil præsentere deres første Formel 1 racer den 12. februar oplyser teamchef Tony Fernandes, og han oplyser samtidig at teamet forventer den første opstart af bilen en uges tid før - den 5. februar.

Formel 1 feltets første testsession køres på Valencia banen i dagene fra den 1. til den 3. februar, men Lotus teamet venter til den 17. februar med deres første test, den kommer til at foregå på Jerez banen.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk