David Sears (Montoyas manager):
"Montoya bliver et friskt pust i Formel 1. Han tager ingen gidsler og går lige til sagen. Han vil lade sin kørsel tale hans sag. Det bliver festligt. Der er masser af unge talenter på vej frem, men der er en flaskehals i Formel 1. Nogle af de ældre kørere blokerer sæderne, og der skulle være en "sidste salgsdato" på nogle af de kørere. Vi har behov for at vende tilbage til de dage hvor mænd var mænd, og kørere helte."
David Sears har antydet at kørere som Jean Alesi (36 år) og måske endda Eddie Irvine (35 år) burde lade de unge Formel 1 aspiranter komme til, og selv trække sig tilbage. Juan Pablo Montoya stråler for øjeblikket af selvtillid, og der bliver formentlig hård intern krig mellem ham og Ralf Schumacher. Montoya har under alle omstændigheder selv sørget for et forventningspres, gennem hans meget selvsikre udtalelser. I de vintertests der er blevet kørt indtil videre, har Montoya været særdeles hurtighed, så det skal blive spændende at se om han bliver ved med at slå Ralf Schumacher i de kommende tests. Ligesom Alex Zanardi, kommer Montoya til Formel 1 fra Champ Car serien, og det har gjort at mange (inkl. undertegnede) har været en smule skeptiske overfor Montoyas Formel 1 debut.
Juan Pablo Montoya:
"De 2 år i Champ Car serien har gjort mig til en klogere kører. På ovalerne lærer du at hvis ikke bilen er sat godt nok op, så vil du aldrig blive hurtig. På den måde lærer du at gøre bilen hurtig først, og derefter følge op med dine færdigheder."
Om sit forhold til Ralf Schumacher siger Montoya; "Hvis han (Ralf Schumacher) vil have at vi skal have et godt forhold til hinanden, så får vi det også. Hvis ikke, så får vi det ikke. I øjeblikket synes jeg at vores forhold er rimelig godt, han passer sit arbejde og jeg passer mit. At være en god holdkammerat betyder at du ikke behøver at skjule ting for ham. Alle informationer, alle data vil være der og hvis han gerne vil se dem, har han lov til det.
Montoya har erkendt risikoen ved at gå fra Champ Car til Formel 1, og er klar over at Williams teamets lunte ikke er særlig lang, når det kommer til en evt. fyring af en kører, som vi så det med Zanardi. Montoya er ikke nervøs ved denne tanke, men siger at han forventer at mekanikerne ændrer de ting han beder dem om, og at Frank Williams er åben overfor hans ideer.
Montoya kender faktisk allerede 11 af de 17 baner, han skal stifte nærmere bekendtskab med i 2001 sæsonen. Udover hans Formel 3000 løb, har Montoya nemlig smugtrænet ligesom andre kørere, f.eks Jacques Villeneuve, på computeren. Der bliver gjort flittig brug af diverse racersimulationer når Montoya øver sig.
Juan Pablo Montoya:
"Jeg er lidt af en computernørd. Jeg elsker computerspil. Det giver dig faktisk en ide om, hvor du skal holde dig på banen. I spillene er jeg ret god. Hvis jeg kan køre en racerbil ligesom jeg kører i computerspillene, så vil jeg klare meget fint."
Som de fleste andre kørere har Juan Pablo Montoya også en mening om traction control, som kun mangler nogle få formaliteter i at blive en realitet fra næste sæson. Montoya mener ikke at traction control vil gøre nogen forskel på hvordan han vil klare sig, da han ikke mener det er nogen nævneværdig fordel. Montoya har også testet holdets nye BM
Eddie Irvine er selv uskadt efter uheldet, men hans nye Jaguar R2 er så beskadiget i forpartiet, at den ikke kommer ud at teste mere i denne uge - oplyser teamet.
Raceren er allerede nu på vej tilbage til Jaguars fabrik i Milton Keynes.
"Uheldet skete mens Eddie Irvine var ved at vænne sig til raceren" - oplyser en talsmand for teamet, og hab fortsætter - "Der var ikke tale om en kørerfejl".
Teamet har nu kun en Jaguar R2 til rådighed resten af ugen, og det er planen at Eddie Irvine skal overtage denne racer og teste Michelin dæk.
Team kollega Luciano Burti skal først teste i næste uge, og det både på Silverstone og Barcelona.
Giancarlo Fisichella deltog sammen med konen Luna i en ceremoni på Ferraris testbane i Fiorano, hvor præsidenten for det italienske motorsport forbund (CSAI) overrakte Giancarlo Fisichella belønningen.
Andre italienske kørere som blev hædret kan nævnes Emanuele Pirro som er fabrikskører hos Audi. Fabrizio Giovanardi som vandt den europæiske Super Touring Cup serie, og Giorgio Pantano som man håber er fremtidens italienske Formel-1 stjerne.
David Coulthard er nu blevet medejer af et luksushotel i Monaco. Hotellet hedder The Columbus Monaco, og den daglige drift styres af Ken McCulloch.
David Coulthards anden medejer af hotellet er en gruppe forretnings folk fra Malmaison Group.
Udsigten fra hotellet er ud over havnen og prinsesse Graces rosenhave.
Det er meningen at man sammen vil lave en hotelkæde, og man vil starte i Storbritannien og USA
Mika Hakkinen som blev far for første gang i december måned, og som for første gang er tilbage i raceren siden Sepang, kørte sig ind på en 6. plads på sin første testdag i den nye år.
Efter testen sagde Mika Hakkinen " Det er meget dejligt at være tilbage i teamet, og hilse på dem alle sammen.
Første gang jeg hørte om denne test var den dag min søn blev født, og der havde jeg ikke megen lyst til at begynde at køre igen, men nu da jeg er kommet tilbage, så syntes jeg det er dejligt at være her."
Lige efter frokost tog Mickael Silvestre, Ryan Giggs, Roy Keane og Andy Cole ud til banen, for at blive vist rundt i Ferrari pitten af testkører Luca Badoer og ingeniøren Massimo Balocchi. De fik bl.a. set hvordan rattet virker, og hvordan en moderne hjelm ser ud indefra med diverse displays.
I dag er det David Beckham og resten af Manchester United truppen som skal på rundtur i Ferrari pitten.
Manchester United truppen er indkvarteret på et hotel få 100 meter fra selve banen, hvor man også har mulighed for at træne fodbold.
Jean Alesi kørte om mandagen 56 omgange, og om tirsdagen nåede Alesi at køre 63 omgange.
Jean Alesi var meget tilfreds med den måde raceren opførte sig på, og han er også glad for at raceren nu ser ud til at være driftsikker.
Prost brugte sidste år de tunge og svage Peugeot motorer, og teamet var ikke i stand til at score et eneste point. Teamet ser frem til samarbejdet med Ferrari, og håber at det vil bringe nye og bedre tider til teamet.
" Der er sket utroligt store ændringer hos os, siden sæsonen sluttede. Alle i teamet har arbejdet utroligt hårdt for at holde de forskellige tidsplaner. Derfor er det ekstra tilfredsstillende at se at vi nu har en racer der ser ud til at kunne klare mosten.
Det er også dejligt at arbejde sammen med folkene fra Ferrari. De ved lige hvad der skal til for at løfte hele teamet, og vi har allerede et godt samarbejde med dem nu." slutter Alain Prost.
Jean Alesi skal i denne sæson køre sammen med Gaston Mazzacane, som kommer fra Minardi teamet, og med sig tog han også en stor sponsor.
BAR kørerne vil åbenbart noget i år. Men det skal lige bemærkes, at de tider som Sato og Panis har sat, er i BAR002 modellen, altså sidste års model. Den er dog modificeret med nye dele, bl.a. er affjedringen ændret meget i forhold til det man brugte sidste år. Jacques Villeneuve var ude for første gang i går. Han tog over for Sato. JV kørte til gengæld i den nye BAR003, men var alt andet end tilfreds med hans første dag i bilen.
Jacques Villeneuve:
”Jeg er meget skuffet, fordi bilen er lidt langsommere end sidste års model, og vi har endnu ikke fundet årsagen til det. Når vi finder ud af grunden, vil bilen helt sikkert blive meget hurtigere. Den er i øjeblikket meget langsom og vanskelig at køre, men vi har nogle ideer om hvad det skyldes, og det vil vi prøve at ændre til i morgen.”
Olivier Panis kørte som tidligere nævnt i sidste års model i en modificeret udgave. Hans primære opgave i går, var at teste et nyt affjedringssystem til den nye model.
Sauber gjorde store fremskridt ved tirsdagens test. Nick Heidfeld som igen i går var i den nye C20 model, avancerede rent tidsmæssigt i forhold til de andre kørere. Programmet i går var fastsat til at man skulle gennemgå en aerodynamisk test af den nye bil. Sammenligning af data opnået i vindtunnelen og de data man fik indsamlet under testen. De teoretiske data viste sig stort set at holde stik med det man opnåede på banen. Men mon ikke en videre udvikling vil hente noget mere tid. Alt i alt var man meget tilfreds med udbyttet af dagens test. Dog ødelagde Heidfeld næsedelen på den nye racer, da han kom lidt uheldigt over en af kerberne på banen. Man har straks rekvireret en ny fra fabrikken. Onsdag tager teamets anden nye kører, Kimi Raikkonen, over for at teste og lære den nye bil at kende.
Ferrari som var noget uheldige på første dagen, forsatte deres test i går. Og igen kun med Luca Badoer bag rattet. I går havde han to biler til rådighed. Man bruger endnu sidste års model i en modificeret udgave. De to biler i aktion i går, var chassis nr. 201 og 204. Testen i går for Ferrari bestod primært af test af en masse helt nye elektroniske komponenter. Luca Badoer forsætter testen i dag onsdag.
Testtider fra Jerez, tirsdag den 16. janaur 2001
Nr. | Kører | Team | Bedste tid | Omg. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1. | Olivier Panis | BAR-Honda | 1:22,51 | 72 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
2. | Luca Badoer | Ferrari | 1:23,25 | PDL Jordan har fundet en ny teknisk leder. Ganske som ventet bliver det Arrows' tekniske leder Eghbal Hamidy, der skifter til Jordan. Teamet må dog vente en måneds tid inden han kan tiltræde. Først den 26. februar er han fritstillet fra Arrows. Teamet er meget glade for Hamidys entré. "Eghbal er en aerodynamisk ekspert, og vil være en stor tilgang for teamet. Han bliver en vigtig del af teamets fremtidsprogram," siger teamchef Eddie Jordan. Tim Holloway, der har været forfremmet for en kort tid, da Mike Gascoyne gik til Benetton, er glad for nyheden. "Han er virkelig et talent, og vi ser frem til at få hans viden med i teamet," siger Holloway. BB På den anden testdag i Valencia lagde den tilbagevendte Mika Hakkinen sig i spidsen, hvor han med et stort forspring satte de andre kørere tilbage. Finnens bedste tid lød på 1:14,63, hvilket var over 1 sekund bedre end alle andre grand prix-kørere. Tiden blev sat i MP4-15K-raceren som er en 2000/2001-racer. Alexander Wurz forsøgte dog at hægte sig på, og sluttede dagen som nummer 2, og er måske nu ved at falde lidt bedre til i raceren. Juan Pablo Montoya sluttede dagen som nummer 3 som bedste Michelin-mand. Jenson Button fik lidt flere omgange end i mandags, men måtte blot tage til takke med 9. pladsen. Jaguar havde også begge mand i aktion - her sluttede Eddie Irvine som nr. 4 mens Burti måtte tage sidstepladsen. Testen fortsætter i dag. Testtider fra Valencia, tirsdag den 16. januar 2001
|