Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
17.1.2002
 Minardi afviser Webber
 Burti tester på Mugello
 Valencia testrapport onsdag
 
16.1.2002
 Valencia testtider onsdag
 Fisichella glad for at være tilbage
 Red Bull fortsætter hos Sauber
 Hvorfor er Verstappen ikke bekræftet?
 Valencia testrapport tirsdag
 Sauber på Fiorano
 Jean Todt afviser Montoya rygte
 Begge Honda teams begejstret efter den første test
 Jeg vil køre i Indy 500
 

Hop til top17.1.2002

Minardi afviser Webber

Formel 3000-køreren Mark Webber er flere gange blevet sat i forbindelse med Minardi-teamet. Dels fordi der i toppen af teamet er australske interesser.

Paul Stoddart har tidligere luftet interesse for Webber, og de seneste rygter gik på at der allerede forelå en underskreven aftale. Men det gør der ikke. Teamet afviser at der er underskrevet en aftale. "Det er ren spekulation," lyder det fra teamet.

Han har ellers i dag været den hurtigste af de to Minardi-kørere der var på banen. Andre kandidater til sædet er Matteo Bobbi, Antonio Garcia og Christian Albers kan også været inde i billedet - han testede i dag for teamet.

Yderligere er Justin Wilson, Formel 3000-mesteren i 2001, også sat i forbindelse med teamet. Teamet er ellers klar til at præsentere sig selv i Malaysia - men hvem der får det andet sæde er stadig uvist. Mon ikke den går til højstbydende?

BB  


Hop til top
Burti tester på Mugello

Ferraris nye testkører, Luciano Burti var i dag i aktion på Mugello. Dagen bød på forskellige tests af nye dele og komponenter til den nye racer.

Testen blev kørt under solrig himmel. Det blev ikke til så mange omgange igen. Blot 27 omgange kørte han på Mugello, og bedste tid der blev noteret på dagen var 1:27,530.

Burti fortsætter testen i morgen.

BB  


Hop til top
Valencia testrapport onsdag

Onsdagens test på Valencia banen var præget af mange afkørsler. Derudover er Kimi Räikkönen begyndt at træde David Coulthard i hælene.

Det var næsten ideelle betingelser for testdeltagerne onsdag på Valencia banen. Banen var lidt glat om morgenen efter noget natteregn, men det forsvandt hurtigt da lufttemperaturen arbejdede sig op på 19 graders varme og asfalttemperaturen nåede 23 grader. Som vanligt dominerede McLaren en test, det var også tilfældet onsdag hvor Coulthard og Räikkönen skiftedes til at være i føringen på tidstabellen.

Jaguar kørerne, Eddie Irvine og de la Rosa, havde ikke verdens nemmeste dag. Pedro de la Rosa havde en del problemer med bremserne, og Eddie Irvines bil knækkede en trækaksel om formiddagen. Den blev dog hurtigt skiftet og han kunne teste videre. Eddie Irivine testede i R3'eren mens de la Rosa testede i R2C. Eddie Irvine testede nye dele på R3'eren, men de la Rosa tog sig af en dæktest. Jaguar pakker grejet sammen torsdag og tager nordpå til Barcelona, hvor man også testede i sidste uge.

Jordan testede dæk på begge biler. Derudover arbejdede Sato med at afstemme affjedringsgeometri. Fisichella arbejdede med balancen i bilen. Jordan har forsat god fart i bilerne, Fisichella satte dagens tredje hurtigste tid, og Sato den ottende hurtigste. Sato var næsten et sekund hurtigere onsdag end han var tirsdag. Sato var også del af en af dagens mange afkørsler. Torsdag er sidste testdag for Jordan på Valencia banen i denne omgang.

McLaren dominerede som sædvanligt en test. Kimi Räikkönen var onsdag dagens hurtigste mand lige indtil David Coulthard i sidste øjeblik satte den hurtigste tid. Desværre er tiderne kommet så sent så tidstabellen desværre ikke er blevet opdateret. DC's hurtigste tid lyder på 1:12.910. Det er kun 4/1000 af et sekund hurtigere end Räikkönen. På lørdag præsenterer McLaren deres nye udfordrer i Barcelona.

Fra den ene ende af feltet til den anden. Minardi er for første gang til test i år, og udover at teste bil og nye dele, skal Minardi også have fundet en kører til det ledige sæde. Flere emner vil blive afprøvet i denne uge. Tirsdag og onsdag var det Matteo Bubbi der var bag rattet. Antonio Garcia som skal teste torsdag fik en smagsprøve sidst på dagen onsdag og imponerede med det samme. I de få omgange han fik kørt var han kun 0,4 sekund efter Alex Yoong. Samme Yoong var en af flere som kørte af banen onsdag. Yoong skulle lave en løbssimulering, mens Matteo Bubbi gennemførte et planlagt testprogram.

Renault havde en noget uheldig dag onsdag. Jarno Trulli var nok den der gjorde sig mest kendt med sandgravene rundt om banen. Han røg af banen flere gange onsdag. Den sidste afkørsel ødelagde så meget på bilen at mekanikerne ikke kunne nå at reparere bilen. Motoren i Buttons bil fik nok og brændte sammen midt på start/mål langsiden. Renault kørerne testede bremser og nye chassisdele. Renault pakker i dag grejet sammen og tager hjem for at forberede sig til næste uges test i Barcelona.

Toyota forsatte deres test. Mika Salo tester i disse dage den nye bil. Der satses endnu ikke på at sætte de hurtige tider, men derimod er man i gang med en omfattende test af aerodynamiske dele. Hele bilen er ny, så der er meget der skal testes.

Williams havde onsdag tre kørere på banen, da Marc Gene onsdag også deltog i testen. Han startede med at spinne af banen. Banen var i de første omgang stadig fedtet efter nattens regn, og var årsag til mange af afkørslerne. De to andre kørere, Montoya og Pizzonia, testede flere elementære ting ved motoren samt at Michelin dækkene også skulle testes.

Der var efter onsdagens test stor tilfreds i de tilstedeværende teams. Hos Renault har man fundet flere ting man skal hjem og have ændret inden det går løs i næste uge i Barcelona. Williams testede fundamentale ting som gjorde at man ikke ville satse på de hurtige tider. Mon ikke man skæver lidt til McLaren som også må Michelin har vist sig at være hurtig. T

PDL  


 

Hop til top16.1.2002

Valencia testtider onsdag

Ved dagens test på Valencia banen i Spanien, var det igen McLaren der var hurtigst på asfalten, men i dag var det Raikkonen foran Coulthard. Ialt var der 14 kørere ude og teste i dag og der blev kørt ialt 812 omgange.

Dagens tider:
Plac.KørerTeamTid Omg.
1Kimi RaikkonenMcLaren1:12,937111
2David CoulthardMcLaren1:12,95428
3Giancarlo FisichellaJordan1:14,00396
4Antonio PizzoniaWilliams1:14,389 82
5Jenson ButtonRenault1:14,50453
6Pedro de la RosaJaguar1:14,62251
7Juan Pablo MontoyaWilliams1:14,851
LIC  


Hop til top
Fisichella glad for at være tilbage

Efter fem år hos Benetton vender Giancarlo Fisichella tilbage til Jordan-teamet. Meget har ændret sig, undtagen Fisichellas statisk for sejre: dem har det fortsat ikke været nogen af. Men det bliver anderledes nu.

Det er det som italieneren håber på. Årene hos Benetton har ikke været for gode, dels fordi skiftet fra Jordan til Benetton skete i en periode hvor teamet var i tilbagegang og i konstant søgen efter en ny partner. Det blev i sidste ende Renault der kom til, men inden det for alvor begyndte at blive sjovt var der ikke plads til ham mere. Fisichella gik til Jordan og Jarno Trulli den anden vej.

Men til trods for dette er Fisichella tilfreds med at være tilbage hos Jordan. "Jeg er glad for at være tilbage, især den første gang da jeg besøgte fabrikken. Der følte jeg mig hjemme med det samme," siger han og genkender mange i teamet. Han ser meget frem til at teste den nye Jordan-racer, som ventes at komme på banen en gang i næste uge. Derudover har han også fået en fornemmelse for Honda-motoren som han føler er stærk.


Fisichella er vendt hjem - men kan han få sin første Formel 1-sejr med Jordan?
(Foto: Honda)

På spørgsmålet om hvor han første sejr kunne komme, er svaret: "Måske i Monaco, eller Canada." En betragtning der ikke er helt så dårlig, da det er på de to baner han har været tættest på sejren! Samtidig nærmer Grand Prix nummer 100 sig - det løb runder han i 2002-sæsonen.

BB  


Hop til top
Red Bull fortsætter hos Sauber

I en kort pressemeddelelse fra Sauber, bekræftes det at energidrikken Red Bull fortsat er sponsor for teamet i 2002.

Sponsoratet har ellers hængt i en tynd tråd siden Sauber valgte at tage Kimi Raikkonen til teamet fremfor Enrique Bernoldi. Set i bakspejlet var det vist Sauber der havde set lidt mere rigtigt - men 'money rules'!

Alligevel har Red Bull været i tegnebogen og er fortsat med hos Sauber. "Efter vores mest succesrige Formel 1-sæson, er jeg glad for at kunne påbegynde vores ottende år med Red Bull," siger Peter Sauber.

Arrows har dog også interesser i Red Bull, så deres mærker kan sandsynligvis ses på begge teams i den kommende sæson. Forlængelsen gælder for ét år.

BB  


Hop til top
Hvorfor er Verstappen ikke bekræftet?

Det spørgsmål er der ikke et endegyldigt svar på. Det er ellers oplagt at Arrows og Verstappen arbejder sammen i 2002. Henover sommeren 2001 sagde de to parter nemlig ja til hinanden for yderligere en sæson.

Men ikke desto mindre er Arrows stadig meget varme på Heinz-Harald Frentzen som de stadig forhandler med. Men kombinationen Verstappen/Frentzen er næppe sandsynlig. Der skal mindst være en kører der smider penge på bordet, og det er Enrique Bernoldi der står for finansieringen. Verstappens manager Huub Rottengather understreger at der er indgået en aftale, men...

Som i så mange andre tilfælde kan kontrakter indeholder diverse klausuler om både det ene og andet, som i sidste ende kan gøre at Frentzen alligevel kan komme ind. I giver fald kan det komme til en retslig tvist - og så må vi se om hvem der vil købe hvem ud. Måske arbejdes der så fra Frentzens managers side på at købe Verstappen ud, da tyskeren ellers ikke har de store muligheder for at køre Formel 1, hvis Prost skulle dreje nøglen om. Minardi er næppe et givtigt alternativ!

Læs mere:
Verstappen bliver hos Arrows

BB  


Hop til top
Valencia testrapport tirsdag

Test er nøgleordet i denne tid, og i denne uge er de fleste teams igen i Spanien, denne gang i Valencia. Minardi er med for første gang, og Montoya fik varmen i hans bil.

Der testes på livet løs i denne tid. I denne uge er det primært i Valencia i Spanien det foregår, men også andre baner lægger asfalt til. Ved tirsdagens test i Valencia mødte Minardi op for første gang i år. Montoya fik det varmt i bilen da der gik ild i en motor. Jenson Button forsætter fremgangen. Banen var om formiddagen våd efter nattens dug, det benyttede flere teams sig af og kørte med intermediate dæk de første timer. Resten af dagen forblev banen tør.

Jaguar bilerne blev tirsdag kørt af de Grand Prix kørere. De satte ikke ligefrem verdens hurtigste tider, men arbejdede til gengæld meget med bilerne. Eddie Irvine kørte i hybriden mens de la Rosa kørte i den nye 2002 model.

Jordan fik kørt masser af omgange med Fisichella og Sato bag rattet i bilerne. Fisichella arbejdede primært med test af ny launch kontrol og setup af chassiset. Takuma Sato brugte tid på at vænne sig til banen som er ny for ham, og arbejdede senere også med setup. Igen er Jordan bilerne godt med fremme.

David Coulthard og Kimi Räikkönen tester for McLaren også i Spanien. Og næsten som sædvanligt når der testes, var det også de to der satte dagens hurtigste tider. McLaren tester videre på Michelin dækkene. Godt nok blev der kørt mange kilometer på det nye dækmærke, men man lærer ikke alt på en uge.

For første gang i år er Minardi ude og teste. Det var ikke helt klart om Minardi ville dukke op i Valencia, men det gjorde de jo altså. Alex Yoong, teamets hidtil eneste kører med kontrakt for i år, startede dagen med i samarbejde med teamets testingeniører at lave et grund setup på begge biler. Resten af dagen kørte han rundt og testede softwaren til traction kontrollen, han arbejde også nye dele til bilens affjedring samt nye dele i teamets egen titanium gearkasse. I den anden bil gav det debut til Matteo Bubbi, en ung italiener der håber på kontrakt. Bubbi kørte stille og roligt rundt for at lære banen at kende. Da han senere blev forholdsvis kendt på banen kørte han nogle enkelte hurtige omgange. Rent faktisk var han kun halvandet sekund efter Yoong da dagen var omme. De to kørere tester også sammen onsdag.

Hos Renault forsætter Jenson Button hvor han slap i Barcelona. Den unge mand vil frem i verden i år. Teamets anden kører, Jarno Trulli, kan endnu ikke følge Buttons tempo. For Trulli gælder det at bilen er ny for ham. Som det kan ses i tidstabellen er Renault i år godt med. Men en ting er test. Noget andet er når det virkelig gælder. De resterende tests inden sæsonstarten vil afsløre mange ting, ikke kun for Renault.

Toyota er også i Valencia for at teste. Tirsdag kørte Mika Salo for teamet. Toyota forsætter med at have nogle småproblemer med den spritnye bil. Så er det jo rart at det ikke koster noget når der testes. Det er jo det tests skal bruges til. Teamet får samlet masser af data og erfaring ved at teste. Allerede nu tyder det på at der er udviklet nye dele til den ellers nye bil. Mika Salo fortalte efter tirsdagens test, at man er godt tilfreds med de foreløbige tests, men at man hverdag afventer nogle nye dele til det aerodynamiske setup. Der er sikkert fundet nogle punkter hvor der med fordel kan ændres nogle ting, og det er selvfølgelig også nu at det skal ske.

Williams havde ikke den store tur i det tirsdag. Montoya satte godt nok dagens tredje hurtigste tid, men til gengæld var han og teamet forfulgt af uheld. Den nye BMW motor brokkede sig så meget i går at der gik ild i den. Senere måtte Montoya en tur i sandet da servostyringen heller ikke ville være med mere. Testkøreren Antonio Pizzonia havde heller ikke det store held tirsdag. Efter en tur i sandet var bilen så beskadiget at man måtte skifte både front og den forreste affjedring på bilen. Bortset fra uheldene arbejde Montoya med den nye motor. Forskel

PDL  


Hop til top
Sauber på Fiorano

I går (tirsdag) testede Sauber teamet deres nye racer, C21, på Fiorano banen i Italien.


C21 vises frem på Fiorano
(Foto: Sauber Petronas)

Både Nick Heidfeld og Felipe Massa var ude og køre på Ferrari's testbane, og det blev til ialt 59 omgange.

Testen forløb uden problemer, og da dagen var omme udtalte teamchef Peter Sauber:
"Efter de første 20 omgange holdt vi op med at holde vejret. På det tidspunkt vidste vi at den nye C21'er ikke var et flop, for da havde Nick Heidfeld allerede kørt hurtigere tider end i sidste års model. Alt virkede perfekt, temperatur, vamd- og oliekølere, gearskifte, motor - der var slet ingen problemer. Men alligevel, vi beholder føderne på jorden, der er ikke grund til at drømme."

Dagens tider:
Nick Heidfeld - 1:00,59
Felipe Massa - 1:01,42

Ligeledes offentliggjorde Sauber teamet i går at de har forlænget deres sponsoraftale med RedBull foreløbig med yderligere et år. Der med går samarbejdet ind i sit ottende år, og er der med en af de længste sponsoraftaler i nyere tid.
Ud over RedBull sponsoreres Sauber teamet igen i år af Petronas og Credit Suisse.

AN  


Hop til top
Jean Todt afviser Montoya rygte

BBC skabte røre i Formel 1 verdenen den anden dag da de meddelte, at Ferrari skulle være meget interesserede i Juan Pablo Montoya. Det bliver nu afvist af Jean Todt.

Forleden bragte den engelske tv-station BBC en nyhed om at Ferrari og Montoya skulle have talt sammen om en kontrakt startende i 2003. Det har vist sig ikke at være sandt. Folkene bag Montoya har allerede afvist dette rygte, og nu gør Jean Todt, Ferraris teamchef det samme.

Meningen var at Montoya og Michael Schumacher skulle være holdkammerater fra og med næste sæson. De to kørere har vist aldrig været lige enige om tingene. Montoya skulle efter hvad BBC oplyser, afløse Rubens Barrichello som har en kontrakt der udløber efter denne sæson.

Jean Todt:
"Vi synes at Juan Pablo Montoya er en god kører. Han første år i Formel 1 bag rattet i en yderst konkurrencedygtig Williams var yderst positivt. Men - Ferrari har aldrig haft kontakt med ham, hverken direkte eller indirekte. Vi har ingen tiltro til den eller dem som har interesse i at starte disse rygter."

Dermed skulle det vist være på plads. Både Ferrari og folkene bag Montoya har dermed afvist rygterne. Gad vide om BBC selv vil bringe en dementi?

PDL  


Hop til top
Begge Honda teams begejstret efter den første test

I sidste uge testede de to Honda motoriserede teams for første gang i år. Med i testen var den nyudviklede Honda motor. Det første møde med den var positivt.

I sidste uge testede bl.a. BAR og Jordan på Circuit de Catalunya. Fælles for dem er at de har samme motorleverandør, nemlig Honda. Det var også de to teams første møde med den nye Honda motor ude på banen. Efter den første test af bilerne og specielt motoren var der stor begejstring hos de tre parter.

De to teams testede ud over motoren også bilerne. Jordan mødte op med et par hybrider af sidste års bil, og BAR havde både et par hybrider samt den nye BAR 004 med. Både Jacques Villeneuve og Olivier Panis fik kørt adskillige omgange i den nye bil, og begges indtryk var meget positivt. Med til historien hører også at Honda og BAR i samarbejde udvikler BAR bilernes chassis i løbet af sæsonen.


Olivier Panis i BAR - Honda raceren.
(Foto: Honda GP)

Shuhei Nakamoto, Race og løbs chef for Honda:
"Vi fik ikke kørt så mange omgange som planlagt pga. vejret og baneforholdene. Ikke desto mindre fik vi kørt tilstrækkeligt mange omgange til at vi fik indsamlet mange vigtige data, nok til at vi ved hvor og hvordan vi skal arbejde videre. Da det var en shakedown test af den nye motor, og vi havde nogle få problemer med den, så kørte vi ikke med maksimale omdrejninger med den. Vi koncentrerer os om at nå det fastsatte præstationsniveau til det første løb. Vi forsætter med vore forberedelser, som betyder hård arbejde ved tests, som der næsten vil finde sted hver dag fra nu af, så vi kan være klar til at starte 2002 sæsonen bedst muligt. Ved den første test havde vi ikke de store problemer, så vi må sige at det gik ganske godt."


Giancarlo Fisichella i Jordan Honda raceren.
(Foto: Honda GP)

Også de teams var tilfredse. Især BAR kørerne kunne mærke en stor forskel fra den gamle til den nye bil. Og vel at mærke i positiv retning. Jordan har endnu ikke deres nye bil klar, så deres test foregik i hybriden over den gamle bil. Men Fisichella der er tilbage hos Jordan efter nogle års fravær, satte nogle ganske hurtige tider, og håber på at kunne gøre det samme i den nye bil senere. For Fisichella gælder det at de biler han kører i år for Jordan, for ham er nye alle sammen.

Begge teams tester i denne uge. Jordan er i Valencia, og BAR er startet på Vairano og forsætter til Valencia torsdag d. 17 hvor man vil teste i 4 dage efter planen.

PDL  


Hop til top
Jeg vil køre i Indy 500

Ordene er Johnny Herberts. Den tidligere Formel 1 kører vil prøve at begå sig i det amerikanske. Men indtil videre har kun sikret sig i ALMS. Men måske.

Johnny Herbert har store planer for 2002. Han skal køre for Audi i ALMS, og han prøver ihærdigt at sikre sig en plads i IRL. Ambitionerne er ikke til at tage fejl af. I år ønsker han at vinde både Le Mans og Indy 500. Johnny Herbert er ikke ukendt med Indianapolis banen. Sidste testede han der ligesom han også testede i Kentucky. Men først skal der findes en bil og et team.

Johnny Herbert:
"Jeg vil helt bestemt køre Indy 500, på en eller anden måde skal det lade sig gøre. Mit mål er at prøve at vinde både Indy 500 og Le Mans det samme år. Det har ingen gjort siden A.J. Foyt i 1967."

En ting er at køre Formel 1 som Johnny Herbert tidligere har gjort. Noget helt andet er at bevæge sig rundt på de ofte lynhurtige ovalbaner.

"Den koncentration der kræves for at køre rundt på en oval er - med al respekt - mere krævende fordi løbende er længere og farten er noget højere. Det er sværere fordi du også hele tiden skal overhale andre biler igennem et helt løb. Med den erfaring jeg har fra flere tests, har jeg ingen som helst bekymring for murene omkring en oval. Men jeg har heller ikke ramt en endnu. Men måske hvis det sker at det vil ændre min opfattelse."

Johnny Herbert satser i år på at komme til at køre i ALMS, Le Mans og IRL. Hvis det kan komme til at hænge sammen er det ikke usandsynligt at vi ser ham alle tre steder.
"Jeg har nogle forskellige muligheder på tapetet. Det er kun et spørgsmål om at få det til at hænge rigtigt sammen."

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk