Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
17.1.2005
 Midland F1 på vej til at købe Jordan Grand Prix?
 M. Schumacher glæder sig over de nye regler
 
16.1.2005
 Jerez test - Lørdag - dag 6
 Ferrari starter med 2004B
 

Hop til top17.1.2005

Midland F1 på vej til at købe Jordan Grand Prix?

Det hviskes rundt omkring i krogene at Jordan Grand Prix er på vej til at blive solgt, men til hvem? Tilsyneladende Midland F1.

Endnu er der ikke kommet nogen bekræftelse, men snakken går rundt omkring i Formel 1 verdenen, at Alex Schnaider, som er en af personerne bag Midland F1 har købt Jordan Grand Prix. Ifølge de sædvanlige unavngivne kilder, vil der komme en officiel bekræftelse i den kommende uge, men lad os nu se.

Eddie Jordan har længe villet sælge en del eller hele teamet, dog betinget af at han skulle have en ledende rolle et evt. nyt team. Det er sandsynligvis den rolle som afstod Red Bull fra at købe teamet. Siden har flere andre kikket nærmere på teamet uden at der dog er kommet mere ud af det.

Arden chefen, Christian Horner, var også inde at kikke nærmere på teamet, bl.a. med et kinesisk konsortium som økonomisk bagland, men da Horner fandt ud af at der blev forhandlet med andre - bl.a. Midland F1 - for at presse prisen for teamet op, så trak Horner sig øjeblikkeligt, og sagde i stedet ja tak til tilbuddet fra Red Bull Racing.

Flere antydninger bl.a. rygtesmedene går på at Alex Schnaider skal have rollen som teamchef, mens Eddie Jordan får en titel af kommerciel direktør. Måske ikke lige den rolle han havde tænkt sig, men vil han blive i "sit" team, må han tage hvad der tilbydes. Midland F1 har allerede lavet aftale med Dallara om levering af chassis til 2006 sæsonen, den sæson hvor Midland F1 allerede har meldt deres ankomst til Formel 1 feltet.

Men som sagt, det er stadig kun rygter og det er det indtil der kommer én af- eller bekræftelse. Men mon ikke - såfremt at rygtet er sandt - at det er tiden hvor Eddie Jordan skal afhænde sit team. Teamet har i flere år haft svære økonomiske betingelser at leve, og alting er gået tilbage for teamet. Hvor længe kan de blive ved uden at få noget ud af det? Minardi kan tilsyneladende, men de har hele tiden været med som rosinen i pølseenden uden at gøre sig synderligt bemærket. Jordan har helt andre ambitioner, men puslespillet bliver sværere og sværere at få til at gå op.

PDL  


Hop til top
M. Schumacher glæder sig over de nye regler

Michael Schumacher er glad for de nye regler for denne sæson. Nu skal kørerne igen til at tænke over hvad de gør med bilen.

Ved Ferraris pressekonference på deres sædvanlige vintertur i Madonna di Campiglio, sagde Michael Schumacher bl.a. at det er en god ting med de nye regler. Dermed tænker han på den ændrede aerodynamik og ikke mindst de nye dækregler.

Michael Schumacher:
"Vi er nået til et punkt hvor køreren næsten ingen indflydelse har på hvordan en bil skal køre igennem et sving. Grebet har været så intenst at man ikke ved hvor store kræfter der har været til stede. F.eks. kommer man ind i et sving med understyring, kommer man også ud med understyring, man har ikke en chance for at kunne korrigere. Bilerne i år vil have mindre downforce, dækkene vil være meget hårdere, og derfor mere glatte, og giver derfor en større udfordring til kørerne. Vi bliver nødt til - og være i stand til - at arbejde meget mere med rattet, og det kan jeg godt li'."

"Det mest vigtige fra nu af, vil være at køre mere forsigtigt så dækkene kan holde et helt løb. Kørerne skal kunne køre anderledes, man skal økonomisere med dækkene, køre mere konservativt, man skal nu tænke mere over hvad man gør. Det kan meget vel tænkes at ens erfaring vil få indflydelse på dette forhold, meget mere end tidligere."

PDL  


 

Hop til top16.1.2005

Jerez test - Lørdag - dag 6

Lørdagens test på Jerez banen blev brugt til test af regndæk for Michelin, og til det formål måtte man overrisle banen.

Fire kørere fra fire teams deltog i denne 'wet weather test', hvor Michelin fik deres første test med deres nye regndæk i år.

Lørdagens tider fra Jerez:
Plac.KørerTeamTidOmg.
1Enrique BernoldiBAR1:25,660102
2Juan Pablo MontoyaMcLaren1:26,58585
3Ricardo ZontaToyota1:28,154114
4Franck MontagnyRenault1:28,31591

AN  


Hop til top
Ferrari starter med 2004B

Ferrari gør som de plejer, nemlig at starte med bilen fra sæsonen før. De første 3 - 4 GP'er i år bliver kørt med 2004B modellen.

Ferrari starter sæsonen i år ganske som vanligt. De første 3 - 4 GP'er bliver kørt med sidste års bil, 2004B, hvorefter at 2005 modellen vil blive indsat enten på Imola eller Circuit de Catalunya. Meddelelsen kommer fra Jean Todt på Ferraris tradionelle årlige skitur.

Jean Todt:
"Vi vil starte den nye sæson med 2004B med de nye specifikationer."

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk