Franskmanden kendte McLaren-raceren ligeså godt som teamets faste kørere, men BAR skal ikke forvente at de få alle detaljer. "Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at hjælpe BAR fremad. Men jeg holder noget for mig selv," forklarer Panis.
Han forklarer så også hvorfor. "Det er af respekt for McLaren at jeg ikke vil sige alt," forklarer han. Ron Dennis var stærkt interesseret i at beholde Panis, men da han valgte at beholde Hakkinen og Coulthard, søgte Panis andre steder hen. Valget faldt på BAR. "BAR har den finansielle støtte og tekniske kunne, til at levere et godt resultat. Derfor valgte jeg dem," siger Panis.
Gary Anderson blev fyret fra Jaguar efter en miserabel sæson, og det bliver sandsynligvis ham der fortsætter hvor Hamidy slap hos Arrows, dette er dog ikke endeligt bekræftet. Gary Anderson har haft mange nedture på det seneste. I 1998 var det Andersons design Jordan kørte med, og det var også i denne sæson at Jordan vandt det første grand prix - dette skete efter Anderson var fyret. Han var med hos Stewart, da de vandt deres første grand prix, dog var det ikke hans design, men Alan Jenkins'. Det skulle ikke komme som nogen overraskelse hvis nu Jaguars R2 racer går hen og vinder et løb i år - igen et Anderson design.
Williams har netop gennemført en 3 dags test på Valencia banen, men Ralf Schumacher var hæmmet under testen, da motoren flere gange gik i stykker, og gjorde hans arbejdsdage meget korte.
"Vi har arbejdet på den gamle FW22B, som har den nye motor og gearkasse. Desværre fik jeg ikke testet så meget, da der igen var nogle problemer med motoren. Den nye motor er stærkere end den gamle, men ikke så pålidelig, så der skal arbejdes meget med den før den kan bruges til løb." siger Ralf Schumacher
Testleder Tim Newton siger at man arbejder meget tæt med BMW, for at løse problemerne med den nye BMW motor.
Sidste år byggede BMW en meget pålidelig og driftsikker motor, som hjalp BMW WilliamsF1 teamet til at sikre sig 3. pladsen i konstruktørernes mesterskab.
Heinz-Harald Frentzen kørte i
går 42 omgange i den nye racer, og der blev i alt noteret 10 omgangstider.
Heinz-Harald Frentzen oplevede flere mindre problemer med den nye kobling.
Teamet mener at man måske har løst problemet, for da man havde
arbejdet på koblingen inden sidste tur, satte Heinz-Harald Frentzen dagens
bedste tid på 1.24:303.
Testkører Ricardo Zonta testede i en EJ-10B, og gennemførte kun 6 omgange. Ricardo Zonta arbejdede på at udvikle det nye styreprogram til motoren. Zontas bedste tid for dagen var 1.26:709.
Humphrey Corbett har arbejdet for Prost teamet siden 1996, og arbejdet sammen med flere forskellige kørere gennem tiden, bl.a. Olivier Panis, Pedro Diniz, Jarno Trulli og Jean Alesi. Corbett er en eftertragtet person, da Jaguar mangler en løbsingeniør efter at Robin Gearing blev fyret sammen med flere andre personer, fordi Bobby Rahal ønskede nyt personale på flere ledene poster i teamet. Der mangler endnu en bekræftelse fra teamet, men en talsmand fra teamet siger " Vi har endnu ikke nogle aftaler, men det er da sikkert at vi skal have en ny løbsingeniør, i stedet for Robin Gearing, og vi er i fuld gang med at finde den rigtige person til jobbet."
Ceremonien vil foregå på
Silverstone banen, og vil blive sendt til hele verden via satellit, så
alle har en chance for at følge med i begivenhederne.
Williams vil
lige efter præsentationen tage raceren ud på banen, og vise den for det
indbudte publikum. Juan Pablo Montoya og Ralf Schumacher vil begge være
til stede vil præsentationen, og begge vil køre nogle omgange i den nye
racer.
Det gav problemer for en del af deltagerne i testen på Jerez. Først om fremmest gik det ud over det planlagte testprogram, som blev forsinket, det gav også anledning til flere uheld og deraf følgende røde flag.
Sauber teamet havde givet Nick Heidfeld fri, og så kunne den nye kører i Formel 1, Kimi Raikkonen, komme til. Og igen var det imponerende hvad en af de ny løver i feltet præsterede. Han gennemgik det meste af et planlagt program indeholdende test af nogle nye Bridgestone dæk, samt forskellige setup muligheder. Onsdag formiddag var Raikkonen andenhurtigst på banen, men da banen tørrede op gled han en plads ned. Alligevel imponerede han ved at være den hurtigste af de kørere der kørte i en 2001 bil.
Kimi Raikkonen:
"Jeg hyggede mig virkelig i dag. C20 modellen er allerede nu noget bedre end C19. Det ligger meget mere stabil, er bedre afbalanceret, roligere under nedbremsning og meget bedre at køre. Jeg glæder mig til den næste test i Barcelona i næste uge."
Jacky Eeckelaert, testleder:
"Vi er selvfølgelig glade for at den nye C20 kørte testen igennem uden nogen problemer, men det var noget irriterende at testen flere gange blev afbrudt af røde flag. Kimi forlod to gange pittet med nye dæk da testen blev afbrudt pga. røde flag. Vi er dog glade for at være hurtigere end BAR."
Og netop BAR havde problemer onsdag. Jacques Villeneuve, som kørte i 2001 modellen, røg af banen og ind i barrieren og knuste bilen. Det var dog ikke en kørerfejl, der forårsagede uheldet. En fejl i affjedringen gjorde, at han totalt mistede kontrollen over bilen og røg af. JV kunne dog selv komme ud af bilen, og var uskadt. BAR teamet vil nu undersøge og analysere hvad der skete og hvordan man i fremtiden undgår lignende problemer. Olivier Panis testede videre i en modificeret 2000 model. En masse nye dele blev testet og ifølge tiderne fra testen, er det et brugbart resultat man har opnået.
Ferrari med Luca Badoer bag rattet, forsatte deres test i den modificerede 2000 model. Igen onsdag kørte Luca Badoer i chassiserne no. 201 og 204. Og noget tyder på at det er effektive dele man har proppet i 2000 modellen. Luca Badoer var hurtigst på tredjedagen på Jerez. Udviklingen af dele til 2001 modellen forsætter i næste uge, hvor Michael Schumacher møder op på banen i Barcelona, for at forsætte testarbejdet som Ferrari har planlagt. Og i næste weekend er det så at Ferrari præsenterer deres 2001 model.
Nr. | Kører | Team | Bedste tid | Omg. |
1. | Luca Badoer | Ferrari | 1:22,79 | 102 |
2. | Olivier Panis | PDL 18.1.2001 Et godt øje til RaikkonenMeget tyder på at Ferrari har Kimi Raikkonen i kikkerten, især af teamets absolutte topkører, Michael Schumacher.Den nye verdensmester tror på at finnen kan blive en af de helt store i den nærmeste fremtid, og de helt vilde rygter går på at Raikkonen er under kontrakt med Ferrari, og at han som sådan er udstationeret hos Sauber, der er en ven af Ferrari, da de som bekendt aftager deres motorer. "Jeg så ham køre på Mugello, og jeg observerede og så på hans omgangstider, og kan se at han kan blive en verdensmester. Han vil lave fejl, men det gør vi jo allesammen," siger Michael Schumacher. Dog har Raikkonen stadig sit første grand prix forude, og det første år i Formel 1 vil bevise om han kan holde til presset og de høje forventninger der er stillet til ham. BB Der er larmende stilhed omkring Minardi-teamets fremtid. Der er nu kun lidt over en måned til den nye sæson begynder, men intet er faldet på plads for det hårdtprøvede italienske team. Alle rykker ellers efter at få klarhed om situationen, men sponsorer og kørere er forduftet. Og hvad der er endnu værre: der er ingen motor klar til 2001. Så indtil videre står racerne helt stille. Hos Minardi ved man ikke hvad der vil ske. "Der er ikke noget vi kan offentliggøre i øjeblikket. Ingen dato er blevet sat for hvornår det falder på plads," siger en talsmand fra Minardi. Teamet har været sat i forbindelse med en eventuel overtagelse fra Supertec, der så ville være et slagt juniorteam for Benetton-Renault, men det koncept er Renault ikke særlig begejstret for. Som dagene går bliver det mere og mere tvivlsom om Minardi bliver klar - og ikke mindst om deres racere overhovedet kan følge med! BB Peter Sauber og hans team har fået en ny sponsor. Credit Suisse er den nye sponsor, og er en af verdens største finansielle virksomheder. Credit Suisse vil være 1 af 3 store sponsorer til det schweiziske Formel-1 team. Peter Sauber er meget glad for den nye sponsor og siger " Det har længe været min drøm at få en schweizisk storsponsor til vores Formel-1, og nu er det endeligt lykkedes. Jeg har altid set mig selv som en schweizisk forretningsmand, og derfor har jeg altid gerne villet have schweiziske firmaer som sponsorer til teamet. 2 unge og lovende kørere skal være Red Bull Sauber Petronas nye kører, og Peter Sauber håber at den nye stærke samarbejdespartner kan være med til at motivere alle i teamet endnu mere. BKP Italienske Luca Badoer har fået bekræftelse på at han er Ferraris officielle testkører for resten af år 2001. Den 29-årige Luca Badoer, som har kørt i flere forskellige teams i sin Formel-1 karriere, bl.a. Lola, Minardi og Forti, begyndte i 1998 som testkører for Ferrari teamet.Luca Badoer fortsætter hos de dobbelte verdensmestre sammen med Michael Schumacher og Rubens Barrichello. Luca Badoer tester for tiden sammen med teamet på Jerez de la Frontera i Spanien BKP Jaguars tidligere tekniske direktør Gary Anderson, er i.flg. de seneste rygter på vej til Arrows teamet, som ejes af Tom Walkinshaw. Gary Anderson blev fyret da Bobby Rahal ville have nye ansigter i Jaguar teamet. Manden der erstatter Gary Anderson, er den tidligere Ferrari og McLaren mand Steve Nichols. Den 49-årige Gary Anderson startede sin Formel-1 karriere hos Eddie Jordan, og nu skal han erstatte Arrows tidligere chef konstruktør Eghbal Hamidy, som er skiftet til Jordan-Honda i denne sæson. En talsmand fra Arrows afviser dog at udtale sig om teamets personale " Vi er ikke i en position endnu, hvor vi kan sige noget overhovedet, men vi håber at når vi offentliggører vores racer den 20. februar, så kan vi også fortælle hvem der kører for teamet, og hvem det skal tegne den næste Arrows racer." BKP Den italienske Formel-1 kører Jarno Trulli har sat sig for kun at tale engelsk med sine ingeniører og mekanikere i denne sæson. Jarno Trulli kører for det engelske Jordan team, og for at ingen skal tro at han ikke forstår hvad der bliver talt om i teamet, så vil Jarno Trulli nu kun tale engelsk når han er på arbejde.Jarno Trulli skal igen til at arbejde sammen med sin landsmand Gabriele Delli Colli. De har tidligere arbejdet sammen da Jarno Trulli kørte for det lille italienske Minardi team. " Jeg skal i år have en italiensk løbsingeniør. Jeg har tidligere arbejdet sammen med ham, og vi havde et godt samarbejde hos Minardi. Jeg har sagt til Gabriele, at vi kun skal tale engelsk sammen, for at der ikke skal opstå nogle misforståelser omkring min person og mit engagement i teamet." siger Jarno Trulli. BKP Hos BAR er man meget fortvivlet. Den nye BAR003 er nemlig langsommere end sidste års racer. Det lover ikke godt for den kommende sæson. Både Villeneuve og Panis har brugt nogle dage på Jerez til at komme sig overens med den nye racer, men det går ikke så godt som de havde forventet. "Jeg er skuffet over at vi er lidt langsommere end vi var i sidste års racer, og vi er ikke sikre på hvad det er. Når vi har fundet ud af det, så bliver raceren forhåbentlig meget hurtigere," siger Jacques Villeneuve. BAR003'eren bliver stemplet som langsom. "Den er langsom og svær at køre i øjeblikket, men vi har nogle ideer til hvad vi skal koncentrere os om i morgen," siger canadieren videre. Mens Villeneuve forsøgte sig i BAR003'eren, kørte Olivier Panis i 2000-raceren hvor han testede opsætning og ophæng. BB Jarno Trulli er fast besluttet på at tale engelsk når han er på arbejde. Selv hans løbsingeniør, som også er italiener, skal tale engelsk med Trulli.Trulli har besluttet, at al kommunikation skal foregå på engelsk når han er på arbejde. Det kommer også til at gå udover hans løbsingeniør og landsmand, Gabriele Delli Colli. Jarno Trulli: Selvom sidste sæson var en skuffelse, både for kørerne og Jordan teamet, så føler Trulli sig sikker på, at Jordan er stedet for ham at være. "Jeg føler mig godt tilpas i teamet, alle er virkelig rare, men også professionelle. Jeg fortryder ikke skiftet til Jordan, selvom sidste sæson ikke var så god. Vi beviste flere gange sidste år, at vi godt kan finde ud af det. Vi startede eksempelvis fra første startrække, i år har vi en meget bedre motor til rådighed." PDL Sidste års positive overraskelse i Formel 1, Jenson Button, er sikker på at Juan Pablo Montoya vil klare sig godt i sin debutsæson i Formel 1.Mange har tvivlet på, om Montoya vil kunne klare at skifte fra Cart serien til Formel 1. Men Jenson Button er overbevist om, at det skal Montoya nok klare. Jenson Button: PDL Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk
|