Alonso blev for nylig spurgt om han troede at Formel 1 nu var på vej ind i en "Alonso æra", som man har været i en "Schumacher æra". Men det tror spanieren ikke på. Tværtimod mener han at konkurrencen i Formel 1 de næste år vil være meget hård.
"Michael var heldig at være i det rigtige team på det rigtige tidspunkt. Men at vinde fire eller fem løb i træk i fremtiden bliver svært at opnå", siger verdensmesteren.
"Nu har jeg vundet en titel, og kan forsøge at vinde flere uden det samme pres. Jeg har bevist at jeg kan. Hvem der i sidste ende vinder næste år er svært at sige. Det kommer an på hvem der har den bedste bil. Hvis det er en McLaren bliver Raikkonen eller Montoya mester. Men måske er det en Ferrari og så kan det blive Schumacher eller Massa. Måske kan det endda være Toyota".
For første gang starter vi alle på en frisk, med V8 motorer i stedet for V10. Og dem der kan designe den bedste motor vil have en stor fordel", slutter Alonso
Michelin meddelte i midten af december måned at man trækker sig ud af Formel 1 efter 2006 sæsonen. Det efterlader kun ét dækmærke tilbage, nemlig Bridgestone. I hvert fald tilsyneladende. Man kan ikke udelukke at der kommer et andet mærke til.
I 2008 træder den nye Concorde aftale i kraft. FIA præsident Max Mosley vil helst have at der kun er én dækleverandør, og i øjeblikket ser det ud til at det bliver Bridgestone. Max Mosley siger i sin seneste udtalelse, at der ikke er nogen garanti for at det netop bliver Bridgestone som bliver dækleverandøren til Formel 1. Tilsyneladende kan FIA godt finde på at sende en skrivelse ud til adskillige dækfabrikanter om de måske kan være interesserede som dækleverandør.
Max Mosley:
"Vi vil overveje hver eneste dækfabrikants tekniske niveau, deres forslag og deres omkostninger. Først derefter vil vi beslutte os."
Til den italienske avis "Gazzetta dello Sport" antyder Max Mosley at man vil tale med de største og bedste leverandører af racerdæk - også Pirelli, som det efterhånden er længe siden, man har set noget til i Formel 1. Faktisk var det efter 1991 sæson at Pirelli trak sig ud.
Red Bull har en målsætning for 2006 der hedder at man skal slå Ferrari i den kommende sæson. Det er måske ikke så let endda, selvom Ferrari havde en ikke særlig tilfredsstillende sæson i 2005. Men hos Red Bull Racing mener man at det kan lade sig gøre.
Chr. Horner:
"Ferrari må være vores udgangspunkt i år. Hvis de gør det bedre end os, så gør vi ikke vores arbejde godt nok, eller også laver Bridgestone et bedre arbejde end Michelin."
Mark Smith, som var designer hos Renault indtil 2004, siger det endda endnu tydligere:
"Vi kan slå Ferrari. Den styrke som vi har hos ingeniørgruppen her i Red Bull Racing er meget høj. Det er den stærkeste gruppe jeg nogensinde har arbejdet sammen med."
Udover at fastslå deres egen styrke, så får Red Bull Racing som bekendt også ekstra tilgang i form af Adrian Newey fra McLaren, han tiltræder dog først i februar måned. Han har ikke været med i udviklingen af Red Bulls 2006 racer, men man venter trods alt, at han kan komme med væsentlige inputs hen over sæsonen.
Mark Smith:
"Der vil ikke være ret meget han kan gøre i de første løb, men henover sæsonen, kan han bidrage med væsentlige inputs og ideer til hvordan vi kan videreudvikle bilen. Han er klar over hvordan vi arbejder. Jeg tror virkelig på, at han kan tilføre os ting, som vi kan drage fordel af, ligesom jeg også tror at han vil blive overrasket over styrken i vores ingeniørgruppe. I løbet af de første måneder skal vi finde hinanden, men jeg kan kun se positive tendenser med hans tilgang til teamet."
Det lyder som noget der skal tages med et vist gran salt, modsat så overraskede Red Bull Racing trods alt yderst positivt i 2005 - især i den første del af sæsonen. Andre vil måske være mere moderate i deres udtryk og sige at målet er at komme tættere på fronten af feltet i den kommende sæson. De er ikke kedelige hos Red Bull Racing.
Alt i mens at Spa, Magny-Cours og Hockenheimring kæmper med økonomiske problemer, prøver man i Japan at imødegå tilsvarende problemer. De to japanske baner, Suzuka og Motegi, har haft en dårligere og dårligere indtjening i de seneste år. For at imødegå de økonomiske problemer, ventes det ifølge rapporter fra det japanske at de 2 baner fusioner i midten af 2006. Suzuka Circuitland Co. Ltd. som er det fulde navn på banen, er delvist ejet af Honda som et datterselskab.
Inden fusionen med Motegi, overtager Honda 100 % ejerskabet - hvilket allerede er godkendt af Hondas aktionærer ved en ekstraordinær aktionærsamling. Når de to baner fusionerer, sker det i et nyt selskab ved navn Mobilityland Co. Ltd. Planen er at de to baners resurser slås sammen således at der blandt andet kan laves events af mange forskellige slags i området omkring banerne. Suzuka har allerede et kæmpe tivoli lige ved siden af motorbanen. Aktiviteterne skal udbygges i området omkring begge baner så især japanerne kan foretage udflugter til områderne og deltage i mange forskellige events og anden underholdning, som for så vidt allerede er planlagt.
Og med det japanske Formel 1 Grand Prix i tankerne, så arbejdes der jo hos Toyota på at få overdraget det japanske Grand Prix, således at det kan køres på den Toyota ejede Fuji bane, når Suzukas nuværende aftale udløber. Suzuka vil selvfølgelig gerne bevare netop dét Grand Prix, og mon ikke at den kommende fusion, er et led i at bevare det japanske Grand Prix på Suzuka?
Fra arrangørenes side er man specielt bekymret over pladsen i forbindelse med Australiens samt Monacos Grand Prix'er.
Pitanlæget i Melbourne var 'state of the art' da det blev opført for 10 år siden, men siden er der ikke sket meget med det.
Men det er ikke kun spørgsmålet om anlægget er tidssvarende, større er problemet med antallet af pitgarager, der er kun nok til 10 teams.
Da pitanlæget ligger i et parkområde - Albert Park - så kan der, udover det rent økonomiske problem med en udviddelse, være store problemer med at få en byggetilladelse.
En anden lokation med pladsproblemer er Monaco, her er det de rent fysiske rammer der er problemet, der er allerede meget hårdt pakket i det område man kan stille til rådighed som pitlane i forbindelse med det traditionsrige gadeløb.
Her vil det være meget problematisk at skulle klemme yderligere et team ind.