Fremtidsplanerne er som bekendt ikke 100% fastlagt, selvom meget altså indikerer at Kristian kører for DAMS sammen med Derek Hill. Kristian har stadig Indy Light i baghånden. Derudover er der også andre vigtige forandringer der er faldet på plads. Danskeren skifter management. "Jeg har indgået en ny management handel med Reunion, som vil kigge efter mine interesser," siger Kristian Kolby til Motorsporten.dk. Reunion har den fordel at de ikke har mange kørere i stald, og Kristian bliver den tredje kører – i øvrigt i godt selskab. "De kigger efter Kanaan og Zonta, men er kun involveret med os tre kørere," forklarer Kristian videre, og han tror meget på det nye management, eftersom de tidligere har haft succes med deres kørere. "Reunion ejes af Geraldo Rodrigues og startede med at være Barrichellos manager i hans første år i F1. Siden da har de hjulpet Burti, Scheckter, Trulli, Tracy og nu mig selv."
Det er Jordans marketings direktør, Trevor Foster der har sat Kristian i forbindelse med Reunion. Foster er en meget god ven af Kolby-familien, og har flere gange været en god rådgiver for Kristian. "Trevor siger at de er de bedste og Kirsten [Kristians søster, red.] kendte dem også fra hendes dage med Zonta hos BAR," forklarer Kristian Kolby. Reunions første opgave er at finde et ordentlig sæde til 2001 – og det behøver ikke være for DAMS i F3000. "De er indstillet på at hvis jeg ikke får et top sæde i f3000 så skal jeg køre Indy lights, hvor de kan garanterer test dage i CART, sikkert med Mo Nunn da det er der Kanaan kører," siger han om planerne.
Dermed ser meget ud til at Kristian har i sinde at tage turen mod USA for gå imod CART. De gode sæder i Formel 3000 er så godt som optaget, eller også skal der lægges en stor sæk penge. "De snakker med teams i F3000 men der skal mange penge til som jeg ikke har, hvorimod jeg kan blive betalt i USA," forklarer Kristian – og på det sportslige område vil der også være en gevinst, eftersom Kristian flere gange har lagt op til at han helst vil køre race hvor der er mulighed for at vinde, og her ser Indy Light godt ud.
Så udover at teste i Brasilien, havde Kristian også travlt med at tale med teams i USA. "Jeg har talt med teams i Indy lights - Conquest og Pac West, og de er meget interesseret i at lave en handel," siger Kristian. Problemet er dog at han skal finde nogle sponsorer der ser noget i USA. "De sponsorer jeg har, har ingen grund til at komme til USA, så der skal kontaktes nye danske virksomheder som er store i Amerika," siger han videre.
Dermed er det hele endnu ikke faldet 100% på plads, men Indy Light er hvad danskeren har i kikkerten. Vi kan kun ønske Kristian god jagt – og så håbe på at de danske sponsorer melder sig!
Den endelige afgørelse fra Zakspeeds side blev truffet efter at Tiemann havde imponeret i en test-kørsel på Firebird International Raceway.
Tiemann selv glæder sig allerede til at prøve kræfter med CART serien. Han havde bl.a. denne kommentar:
"Formel 1 og Champ Car er de mest eftertragede motorsportsserier i verden. Jeg har i snart mange fulgt med i CART på TV, og tro mig, det "kedeligste" Champ Car løb er langt bedre end det bedste Formel 1 løb - altså set ud fra et action-mæssigt synspunkt. Det er en fantastisk jævnbyrdig og spændende serie."
Zakspeed Racing fortsætter deres vinter test-program i næste uge, hvor Tieman for første gang skal køre i teamets Reynard-Ford Champ Car på Sebring-banen i Florida. Hans team-kammerat, Bryan Herta, fortsætter test-kørslerne på banen i Phoenix.
Den helt store ilddåb for Tiemann bliver dog hans test-kørsel i begyndelsen af februar på Homestead ovalbanen i Florida. Han har dog den fordel, at han rent faktisk har kørt på denne bane før i forbindelse med en test-kørsel for Mercedes for et par år siden.
"Dengang kørte jeg dog ikke på hele ovalbanen, men kun igennem sving 3 og 4. Resten af testen fortsatte derefter på den inderste banedel. Så derfor kan jeg ikke påstå, at jeg har erfaring med at køre på en ovalbane. Alle har fortalt mig, at det er både spændende og sjovt at køre på den slags baner, men jeg vil gerne lige prøve det først før jeg kan sige, om jeg har den samme opfattelse."
Rally Monte Carlo er det ældste rally i mesterskabs serien. Og ud over at være det første rally i sæsonen, som naturligvis giver et problem med at få testet racerne nok før løbet, så er det også et meget svært rally at forudse, da forholdene skifter meget fra år til år. Nogle gange er der meget sne, andre gange meget lidt sne, og det stiller specielt store krav til dækvalget, forud for løbet.