Formel 3000 serien - den internationale der kører under FIA regi som supportløb til de europæiske Formel 1 Grand Prixer - ser ud til at overleve sin måske sidste sæson. Der er planer om at serien fra og med næste år skal hedde Formel 2, men reglement, deltagerantal og en masse andre ting er endnu ikke på plads. Der er tilsyneladende masser af modstridende oplysninger i øjeblikket. Men nu drejer det sig foreløbigt om dette års serie.
FIA har meldt ud at for at serien kan køre, skal der være et minimum på 18 biler for at man vil forsætte. Dette ser nu ud til at være opfyldt. FIA har modtaget bindende tilmelding fra 10 teams, hvilket betyder at der gerne skulle komme 20 biler til start.
2 nye teams har meldt deres ankomst. Det drejer sig om Equipe Giovanardi Monaco og Spero I.E. Engineering. De andre deltagere er Arden, Super Nova, Astromega og BCN. Det giver 6 teams eller 12 biler. De sidste 8 biler kommer fra Durango og Coloni teamene som begge stiller med 2 teams hver.
Da FIA endeligt bekræftede det franske Formel 1 Grand Prix som værende med på kalenderen, bekendtgjorde FIA også at Formel 3000 serien kommer til at køre. Der blev præsenteret en kalender der byder på 10 løb som følger med de europæiske Formel 1 Grand Prixer - ganske som vi kender det fra tidligere. Og som hidtil bliver løbende kørt om lørdagen. Der har været planer om at flytte løbene til søndag, men det bliver så altså ikke år at det sker.
Mika Salo skal i slutningen af denne måned teste for hans arbejdsgiver PK Racing. Mika Salo kørte de sidste 4 løb i sidste sæson for teamet og med gode resultater. I de fire løb han deltog i, kørte han 2 top 5 placeringer hjem, hvoraf denne var en tredjeplads.
PK Racing er et nyt team som blev startet sidste år men nåede udover Salos resultater ikke noget. PK Racing blev startet af den tidligere BAR chef Craig Pollock sammen med Kevin Kalkhoven. Og det er da også disse to som ejer teamet.
I år skal der ikke være så meget slinger i valsen. Sidste kørte man med en total ukendt kører bag rattet, men i år skal det være anderledes. Mika Salo blev sidst år hyret til de sidste 5 løb, det sidste blev aflyst, og har fået kontrakten forlænget for yderligere et år.
Mika Salo:
"Jeg ser frem til igen at komme i bilen efter pausen. Det har været dejligt at være sammen med familien, men nu er det tid til at komme i gang igen. Vi starter hvor vi slap sidste år, hvor jeg følte at vi havde en bil der er god nok til at vinde."
Russ Cameron, teamchef:
"Den kommende test på Laguna Seca bliver kritisk. I sidste sæson var vi bagefter lige fra starten fordi vi havde en rookie bag rattet, og det var i sidste øjeblik at vi i det hele taget fik samlet et team. I år skal det være anderledes. Vi har haft et år til at samle teamet rigtigt, og nu har vi en kører med erfaring som er ivrig efter at komme i gang igen og vinde i CCWS. Ved at starte vores testprogram noget tidligere, vil give os en stor fordel i den kommende sæson som umiddelbart ser ud til at blive lige så spændende som sidste sæson."
PK Racing anvender lige som i sidste sæson en Lola med Ford Cosworth motor. Teamet med base i Indianapolis venter sig meget af den kommende sæson.