Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
20.1.2011
 5 x verdensmestre mødes
 
19.1.2011
 Hvor og hvornår afsløres de - Formel 1 bilerne?
 

Hop til top20.1.2011

5 x verdensmestre mødes

Når Formel 1 sæsonen d. 13 Marts 2011 fløjtes i gang på Bahrain International Circuit, sker det med en tangering af en 40 år gammel rekord.
For ikke siden 1970 har så mange verdensmestre deltaget i samme sæson. Dengang hed mestrene Jack Brabham, John Surtees, Denny Hulme, Graham Hill og Jackie Stewart.

I dag hedder de Michael Schumacher, Fernando Alonso, Lewis Hamilton, Jenson Button og sidst tilkomne Sebastian Vettel. Faktisk kunne vi have haft hele 7 verdensmestre i feltet i år, hvis Kimi havde valgt at vende tilbage, som der blev spekuleret i og hvis Jacques Villenueves planer om at starte eget team var blevet til noget.

I så fald ville 7 ud af de 24 kørere have en VM titel hvilket svarer til rundt regnet 30% af den samlede grid. Sådan skulle det ikke være. Alligevel må 2011 feltet regnes for værende blandt det stærkeste hidtil set i Formel 1. Og med alle top kørerne placeret i top teams, ja så tegner 2011 sæsonen allerede nu til at kunne gå hen og blive endog meget spændende.

MR  


 

Hop til top19.1.2011

Hvor og hvornår afsløres de - Formel 1 bilerne?

Nu nærmer tiden sig hvor Formel 1 teamene for alvor begynder at røre på sig. Præsentationen af de nye biler er ved at være nært forestående og efterhånden har de fleste teams meldt ud hvor og hvornår, de vil præsentere deres nye tiltag.
Kun Hispania Racing Team har ikke antydet noget som helst om en præsentation af deres nye racer. De mangler også at finde den sidste kører.

I de allersidste dage i denne måned går det løs med præstentationerne af årets biler i Formel 1. De fleste er henlagt til Ricardo Tormo banen udenfor Valencia hvor halvdelen af alle teams vil præsentere deres biler og kørere. Det sker i forbindelse med årets første officielle test.

Williams teamet er der dog endnu lidt usikkerhed om, men det ventes at de stiller op med deres nye bil til testen. Der er dog forskellige og modstridende oplysninger om dette. Sikkert er det dog at de ikke endnu selv har meddelt noget.

Lotus Racing er heller ikke 100% bekræftet, så også her kan nedenstående oversigt afvige, ligesom modelnummeret også er usikkert.

Oversigt over præsentationerne:
HvorHvornårTeamModel
Maranello28. januarFerrari?
Ricardo Tormo31. januarSauber F1C30
Ricardo Tormo31. januarLotus Renault GPR31
Ricardo Tormo1. februarToro RossoSTR6
Ricardo Tormo1. februarRed Bull RacingRB7
Ricardo Tormo1. februarMercedes GPW02
Ricardo Tormo1. februarWilliams*FW33
Ricardo Tormo1. februarLotus Racing*T128*
Berlin4. februarMcLarenMP4-26
Jerez?. februarForce IndiaJVM04
Jerez?. februarVirginVR-02
TBATBAHispania Racing

* = ikke endelig bekræftet

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk