Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
21.1.1999
 Tuero kvitter Formel 1
 Dækmonopol i F1 er ikke et ønskebarn.
 Biaggi tester F300
 Sauber C19
 
19.1.1999
 Hemmelig Honda test
 Arrows overtaget; Pris 770 mill. kr
 

Hop til top21.1.1999

Tuero kvitter Formel 1

Kun 6 uger før starten på den nye Formel 1 sæson, skal det italienske Minardi team til at se sig om efter en ny kører. Torsdag eftermiddag bekendtgjorde Esteban Tuero sin tilbagetrækning fra motorsportsverdenens top. I flg. Tuero's manager Eduardo Ramirez udtalelser til det statslige argentinske efterretningsagentur, er racekørerens beslutning begrundet i personlige årsager.

Den 20 årige Argentiner debuterede i Formel 1 sidste år, ikke på grund af forudgående resultater, men på grund af en medbragte fed tegnebog, der bl. a. overbeviste teamejer Giancarlo Minardi. Det gik desværre ud over danske Tom Kristensen, der ellers var på tale til teamet.

Minardi modtog Tueros beslutning med beklagelse, og vil nu muligvis ansætte spanieren Marc Gene i stedet

KLH  


Hop til top
Dækmonopol i F1 er ikke et ønskebarn.

Det har siden forrige vinter været klart, at det japanske dækfirma, Bridgestone, ikke ønskede at Good Year skulle forlade Formel 1 ved udgangen af 1998. Bridgestone begrundede sit ønske med, at konkurrencen var sund for alle. Men den amerikanske dæk gigant stod fast på sin beslutning. Men nye udtalelser i et internt interview med Bridgestones sportsdirektør, Hiroshi Yasukawa, kunne bringe tankerne hen imod, at det måske ikke så meget var den sunde konkurrence, som lå til baggrund for Bridgestones udtalelser den gang, men derimod frygten for de stærkt øgede udgifter, som et dækmonopol i Formel 1 betyder. Yasukawa sagde i interviewet, som blev udsendt d. 20. Januar, at Bridgestone i samarbejde med FIA har udarbejdet et forslag, der går ud på, at der kun vil være 50 testdage til rådighed til hvert team, fordelt ligeligt med 25 dage til general tests på bestemte baner og 25 dage til privat tests på de to baner FIA har udpeget til hvert enkelt team. Og han tilføjede, at der ifølge forslaget kun vil være 200 dæk til rådighed pr. team til de 50 dage. I 1998 stillede Bridgestone 3 forskellige regnvejrsdæk til rådighed. Det tal vil Bridgestone gerne have reduceret til 2 i 1999, men denne beslutning er endnu ikke taget. Yasukawa blev senere i interviewet spurgt, om nogle teams vil blive bedt om at betale for deres dæk, og Yasukawa svarede: " Ja, nogle teams vil blive bedt om at bidrage, men prisen, de skal betale, vil selvfølgelig kun repræsentere en lille del af de omkostninger, som er forbundet med fremstillingen, fragten og det øgede behov for flere ansatte, samt den service der følger med. Så selv om Bridgestone er et profit foretagende, vil det kun være et mindre beløb disse teams vil blive opkrævet." "Vi vil endvidere gøre opmærksom på, at vi aldrig har ønsket at få monopol på dæk leverancen i Formel 1. Sidste år havde vi valgt at levere dæk til 6 teams, i år er tallet 11 plus de to teams, som forbereder sig til formel 1 i år 2000 (Williams BMW og Honda). Bridgestone vurderer at de udgifter, der er forbundet med at være med i formel 1, vil blive fordoblede i 1999". Hvilke teams, der skal være med til at betale gildet, er ikke bestemt, men det bliver næppe Ferrari.
CS  


Hop til top
Biaggi tester F300

En drøm gik i opfyldelse for motorcykelkøreren, Max Biaggi, da han fik lov til at prøvekøre Ferraris 1998-model, F300. Biaggi var blevet lovet en prøvetur i en formel 1 racer af Ferrari-direktøren, Luca Di Montezemolo. Biaggi fik mere en end prøvetur. Italieneren som normalt kører en Honda-motorcykel, fik kørt 30 omgange. Efter turen fortalte Biaggi det var en drøm som gik i opfyldelse og at det var ulig fra alt hvad han nogensinde havde prøvet. Montezemolo roste Biaggi for en intelligent og koncentreret debut. Williams-teamet har også prøvet at lave ikke-formel 1 kørere prøve deres racer. Både rally-køreren Tommy Makkinen og 500cc verdensmesteren Michael Doohan har kørt formel 1 men kørte begge galt på deres første tur!
NJ  


Hop til top
Sauber C19

Sauber-teamet præsenterede tirsdag deres 1999-model som igen er udstyret med Ferraris aflagte Petronas motorer. En anden genganger er franskmanden Jean Alesi som for andet år i træk sætter sig i en Sauber. Johnny Herbert er flyttet til Stewart så Pedro Diniz har overtaget hans sæde. Saubers nye model er en videreudvikling af den sjældent imponerende C18 men teamet har selvfølgelig stadig ambitioner om at vinde et løb i 1999. Peter Sauber udtalte at han meget gerne snart vil vinde et grand prix og gøre Sauber til et top-team. Sauber sagde desuden at første/anden kører rollerne er fjernet. Begge kørere har frit lejde til at give Peter Sauber en længe savnet sejr.
NJ  


 

Hop til top19.1.1999

Hemmelig Honda test

I den forgangende weekend, har Honda lavet en hemmelig test af deres Formel 1 racer, på den Italienske bane Mugello. Testen startede i Lørdags, hvor Honda's test kører Jos Verstappen startede med at køre nogle få omgange, inden han kørte tilbage til pitten. senere på dagen kom han på banen igen, og kørte da 58 omg. uden problemer.

I Søndags fortsatte Honda deres test. Verstappen startede igen med at køre nogle få omgange, og kørte så tilbage til pitten. Senere kørte han 37 omgange, indtil der opstod et teknisk problem (formodentligt et eller andet elektrisk problem).

Ifølge en talmand fra Honda, har teamet fået en masse data fra bilen, og man er meget tilfreds med den nye Honda V10 motor. Ifølge vores kilder, var Verstappen hurtigste omgang 1m29s5, som skulle være kør om Søndagen, men dette vil teamet ikke kommentere.

HVJ  


Hop til top
Arrows overtaget; Pris 770 mill. kr

Prince Malik Ado Ibrahim, søn af Nigerian tribal king, har sikret Arrows teams fremtid. Den 38 årige forretningsmand har købt 70% af teamet, for 77 millioner pund.

Tom Walkinshaw ejer 25% af teamet. De sidste 5% ejes af team medlemmer og personale. Team er blevet overtage af et konsortium som ejes af Prince Malik Ado Ibrahim, Morgan Grenfell Private Equity og Tom Walkinshaw. Den tidligere storaktionær Jackie Olivier, som ejede 49% af teamet, er blevet købt ud. Han fik omkr. 54 million pund for sine aktier.

I dagens pressemeddelelse fra Arrows teamet, siger Prince Malik Ado Ibrahim, at han vil involverer sig i teamets drift, dog mest udenfor rampelyset. Tom Walkinshaw skal stadig være ansvarlig for den daglige ledelse af teamet.

HVJ  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk