Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
21.1.2004
 Renault og DMG i samarbejde
 BAR forlænger med UGS PLM
 Ny frontvinge på den nye Ferrari?
 Barcelona test - tirsdag
 Signalforvirring eller problemer hos Jaguar
 
20.1.2004
 Björn Wirdheim i ny Jaguar-test?
 Timo Glock skal teste for Jordan Ford
 Panis ikke truet
 

Hop til top21.1.2004

Renault og DMG i samarbejde

I fremstillingsprocessen af de mange komponenter og dele til bilerne, er det vigtigt at man anvender de absolut bedste værktøjer. Renault har fundet en ny partner til dette.

Renault og DMG har indledt samarbejde. Renault kender vi, men hvem er DMG? DMG er et af verdens absolut førende firmaer når det gælder drejebænke bl.a. Firmaet har en stor tradition for at levere de absolut bedste produkter når det gælder drejning og udboring af emner. Renault får glæde af det maskinelle både i Entstone og "hjemme" i Viry-Châtillon. DMG har ifølge sigende det i øjeblikket de mest opdaterede og integrerede produkter til førnævnte formål.

Flavio Briatore:
"Vores mål for 2004 er at kunne kæmpe med konstant med Williams, Ferrari og McLaren og være klar til at kæmpe om mesterskabet i 2005. For at opnå dette, har vi fuldført en omfattende omstrukturering af vores resurser og en vurdering af vores maskinpark i vores tekniske centre."

John Mardle, Renault:
"Vi ønsker alsidighed og vi vidste at DMGs maskiner vil være i stand til at kan håndtere de produkter som vi ønsker at fremstille. Vi ønsker at kunne se lidt frem i tiden, og vi er overbeviste om at disse maskiner vil kunne imødekomme vores behov. Oven i det vil DMG maskinerne tilfredsstille os med de krav vi har om tempo og arbejdstid som vi forlanger. DMG har den effektivitet og det samspil som vi kræver af vores partnere for at vi kan vinde verdensmesterskabet. Kvalitetskomponenter øger holdbarheden på banen, og det er meget essentielt."

PDL  


Hop til top
BAR forlænger med UGS PLM

I øjeblikket er det ikke kun kørere der finder sponsorer og laver aftaler disse. Det gælder også de forskellige teams. BAR har netop forlænget en sådan aftale.

I 5 år har BAR og UGS PLM Solutions haft et strålende samarbejde. Dette samarbejde er nu blevet forlænget med yderligere 3 år. UGS PLM Solutions er et it firma som har igennem tiden har leveret bl.a. CAD-CAM programmer til BAR. Firmaet har selv udviklet programmerne specielt til brugen hos BAR. Nu får BARs godt 80 designere så forsat glæde af programmerne fra UGS PLM, en fordel når man kender programmerne godt efter så lang tids brug.

Geoffrey Willis, BARs tekniske direktør:
"Vi er glade for at kan forsætte det tekniske samarbejde med UGS PLM. Deres CAD-CAM system er en integreret del design og fremstillingsprocessen, det er vigtigt at vi hele tiden kan optimere effektiviteten i den del af vores processer. Vi har til det brug, brug for at kan anvende de mest opdaterede løsninger og den bedste support. UGS PLM udvikler konstant og forfiner deres produkter til vores behov, og som en del af resultatet har vi et meget værdifuldt samarbejde."

Jim Duncan, Vicepræsident UGS PLM Europe:
"UGS PLM Solutions er glade for forsat at kunne sponsorere et så dynamisk og udviklende selskab som BAR. I Formel 1 er der ikke plads til fejl, og gennem den forsatte udvikling og sofistikering af vores produkt, føler vi et perfekt samarbejde og partnerskab med BAR."

PDL  


Hop til top
Ny frontvinge på den nye Ferrari?

Jean Todt, Ferraris teamchef, har afsløret at Ferrari har bygget et nyt design på frontvingen. Vil den ligne det Williams er kommet med?

De fleste blev overraskede da de så designet på frontvingen på den nye Williams racer. Noget tyder på at Ferrari har noget lignende på vej på den nye Ferrari der bliver præsenteret d. 26. januar. Interessant oplysning som kommer fra Jean Todt.

Noget tyder på at vil få modelnavnet 655, det er i hvert fald den arbejdstitel som bilen har fået, og som også er det navn som den bliver omtalt med fra Ferraris side.

Jean Todt:
"Med 655'eren håber vi på at kan forsætte vores store succes. Den vil få en frontvinge som nok vil overraske de fleste."

Sjovt nok kommer Todts kommentar efter at Williams har præsenteret deres noget anderledes design. Inden at bilen er blevet vist, kan man få tanken om at det er for at få noget af opmærksomheden tilbage igen. Det åbner også for en betragtning som flere og flere mener, er ved at ske i Formel 1. Er vi ved at komme ind i tid hvor der igen skal laves tekniske eksperimenter?

Ferrari har også andre ting at se på end lige netop designet. I sidste sæson fik Bridgestone for alvor konkurrence fra Michelin, og de tests der har været i vinter har vist, at Michelin ikke har tabt terræn. Giver det nervøse trækninger hos Ferrari?

Jean Todt:
"Bridgestone er japansk. De arbejder meget metodisk og med sejhed og stædighed. Det eneste vi ikke skal gøre er at gå i panik, det er der ingen grund til. Lad mig sige det klart; Jeg er overbevist om at vi igen vil klare os."

PDL  


Hop til top
Barcelona test - tirsdag

Der bliver fortsat testet intensivt i Barcelona, og igen er det Williams der dominerer. Den nye FW26 racer har været stærkt kørende, og begge racere indtog de to første pladser. Renault var også på banen med deres nye racer, der dog stadig har en del at indhente i forhold til Williams.

Også Ferrari var med i Barcelona, hvor Rubens Barrichello var på banen for første gang i år sammen med Luca Badoer. Ferrari arbejder stadig med udvikling på den gamle racer - den nye racer ventes meget snart at blive fremvist. En stor del af opmærksomheden gik dog på den nye Renault R24. "Det var en god første dag med test af R24'eren," siger Jarno Trulli der fik æren. "Alt gik godt fra starten, og vi brugte dagen på at fjerne de småproblemer der kommer med enhver ny racer. Den er meget velafbalanceret og gav god respons på de set-up ændringer vi forsøgte med," fortsætter italieneren.

Jaguar var også på banen med deres nye 2004-racer, som den unge Christian Klien testede for første gang. Mark Webber havde derimod en kort dag, da ophænget på hans 2003-racer brød sammen og resulterede i et crash. For Toyota blev det ikke den store dag. 2004-raceren som Cristiano da Matta førte havde problemer med softwaren, og derfor blev det ikke til mange omgange. Felipe Massa testede blandt andet dæk i Sauber-raceren, men havde ikke en let dag. Også her var der problemer med softwaren samt med motoren.

Også Jordan var på banen - denne gang med tyskeren Timo Glock der fik 54 omgange - og han nåede at få en snurretur i svinget på vej ud mod langsiden, som kostede tid at reparere. Om tyskeren reelt er inde i billedet om sædet hos Jordan er uvist - det er der efterhånden mange kørere der er!

Testtider fra Barcelona - tirsdag den 20. januar 2004

Nr.KørerTeamBedste tidOmg.
1.Ralf SchumacherWilliams-BMW1:15,71080
2.Juan Pablo MontoyaWilliams-BMW1:15,82285
3.Fernando AlonsoRenault1:15,89688
4.BB  


Hop til top
Signalforvirring eller problemer hos Jaguar

Hvis man kikker lidt på de udmeldinger, der er kommet fra Jaguar teamet gennem de seneste to uger kan man se, at der er en del modstridende meldinger fra Jaguar teamets ledelse.

For kun et par dage siden, har en talsmand fra teamet udtalt:
"Der er intet galt med bilen."
Men i det seneste nummer af det engelske motorsports magasin Autosport, udtaler Tony Purnell (Fords Premier Performance Division):
"Der nogle ting som jeg ved er galt, og der er en ting som vi fandt for en måned siden, som vil kræve en del arbejde."

Og kikker vi på sagen over de seneste par dage, så er det langt fra gået smertefrit Jaguar. Først bryder bilen sammen under præsentationen, og motoren måtte åbenbart have et tjek, før bilen kom ud igen til de ventende kameraer.

Den første officielle testdag på Circuit de Catalunya, som blev afholdt i går tirsdag, blev ligeledes noget af en skuffelses for Jaguar. Det engelske team sluttede dagen i bunden af tidstabellen, med over fire sekunder op til dagens hurtigste tid, som blev sat tyskeren Ralf Schumacher i BMW-Williams.

Men hvis talsmanden (Nav Sidhu) har ret i sin udtalelse, og der virkelig ikke er noget galt med bilen, så er problemet for Jaguar måske større end som så.

CS  


 

Hop til top20.1.2004

Björn Wirdheim i ny Jaguar-test?

For godt en måned siden var Björn Wirdheim inviteret til en test for Jaguar. Ifølge svenske medier står han igen til en ny test for teamet.

Björn Wirdheim har tidligere været ud at teste i en Formel 1 bil. Det skete for godt en måned siden, nu ser det ud til at han får en ny chance. Angiveligt vil det ske på Valencia banen om godt en uges tid, nemlig d. 26 - 28. januar.

Sagen er den at Jaguar mangler en kører til de frie test om fredagen. Man har gerne villet have anvendt Justin Wilson til dette formål, men han er spærret af det nye reglement, da han har deltaget i mere end 6 Grand Prixer inden for de seneste 2 år.

Jaguar leder nu efter den rette testkører i stedet. Ved præsentationen af den nye R5 fortalte David Pitchford at man hos Jaguar har en liste over mulige emner, en liste som han ikke ville nævne navne fra. Men Björn Wirdheim er tilsyneladende et af de mange emner, og da han tidligere har haft en test i en Formel 1 bil, kender han lidt til arbejdsgangen og ved hvad han går ind til. Problemet for Björn Wirdheim her bliver så at det for ham er en ny bane og en ny bil han skal teste i.

PDL  


Hop til top
Timo Glock skal teste for Jordan Ford

Team Jordan offentliggjorde sent i går eftermiddags, at tyske Timo Glock vil teste for teamet i dag, tirsdag. Testen vil finde sted på Circuit de Catalunya. Den 21-årige Timo Glock sluttede sidste år på en samlet femteplads i den nye Formel 3 Euro serie.

Om den unge tysker udtaler Eddie Jordan: "Timo Glock er det mest lovende talent i Tyskland for øjeblikket, og jeg er glad for, at vi kan tilbyde ham hans første Formel 1 test. Han er kommet hurtigt igennem junior serierne og med gode resultater, og jeg forudser, at han vil gøre sig yderligere bemærket i tysk motorsport."

Om den unge tysker er en reel bejler til et fast sæde lyder i første omgang lidt usandsynligt, men vi har ved tidligere lejligheder set, hvad penge kan gøre.

Det må regnes for næsten sikkert, at Jos Verstappen har sat sig tungt på det ene sæde i Jordan teamet, hvilket kan give problemer for Heidfeld og Glock, i det Benson & Hedges, som er en af Jordan teamets største sponsorer, meget gerne ser en britte i det sidste sæde.

MRR  


Hop til top
Panis ikke truet

Toyota køreren Olivier Panis føler sig ikke truet, af rygtet om at David Coulthard næste sæson skal køre for Toyota teamet.

Der er vedvarende rygter om at David Coulthard næste sæson sandsynligvis skifter over til Toyota teamet.
Coulthard's skifte fra McLaren teamet skyldes at Kimi Raikkonen har fået forlænget sin kontrakt, samt at teamet allerede på nuværende tidspunkt har skrevet kontrakt med den nuværende Willians kører Juan Pablo Montoya.
Dermed bliver Coulthard 'tilovers' hos McLaren.

At der kunne være lidt hold i rygterne, kan kun skyldes at mange mener at Panis med sine 37 år er ved at være for gammel, og at han bør gå på pension fra Formel 1 racing.
Men til Reuters Bureau udtaler Panis følgende:
"Jeg siger det helt klart - jeg trækker mig ikke tilbage. Toyota arbejder nu som et storteam - ligesom Ferrari. Og jeg vil nu se hvad den nye racer kan, den virker meget lovende. Jeg tror på at stabilitet er det vigtigste lige nu, og klarer vi det godt i år, så er jeg sikker på at vi (Toyota og Panis) fortsætter samarbejdet i 2005 sæsonen."

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk