Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
22.1.1998
 Williams i pengenød?
 Barcelona test
 Ny crash test kan blive problem for små teams
 Tarso Marques frigjort fra Minardi kontrakt
 Mansell mister kørekortet
 
21.1.1998
 Sauber C17 lancering
 

Hop til top22.1.1998

Williams i pengenød?

Fordi Renault har forladt formel 1, er Benetton og Williams nu nødt til at købe deres motorer. Frentzen har udtalt at budgettet er stramt i år netop på grund af motorindkøb. Williams har ikke fået yderligere sponsorer til at hjælpe med at betale for motorerne. Der er dog ingen rygter om underskud i teamet.


Hop til top
Barcelona test

Ferrari var med igen da de største teams samledes for at test på Catalunya, Barcelona.
Ferrari har arbejdet på nogle problemer med gearkassen men mener at have løst problemerne med softwaren som skulle tilpasses 98-modellen.
Begge Williams-kørere lå 1 & 2 i den første test. Efter dem kom Damon Hill som var meget begejstret for at komme ud og køre igen: "Det er vidunderligt at føle andrenalinen pumpe efter en så lang pause. Jeg må indrømme at jeg var en smule nervøs da jeg først satte mig i bilen. Mange ting er ikke som jeg er vant til, f.eks styresystemet, så jeg var spændt på at se hvordan det ville føles efter så mange måneders fravær. Men efter to omgange er man tilbage i rutinen. P.g.a. de nye regler, har bilen mindre vejgreb end sidste år men den er stadig fantastisk at køre.


Hop til top
Ny crash test kan blive problem for små teams

7 teams kæmper med de nye regler som kræver endnu bedre beskyttelse af køreren. Kravene består i en stærkere front, styrtbøjle og side-kollision test. Det er især side-kollisionstesten som volder problemer. Nogle formel 1 eksperter mener at adskillige teams vil bruge meget tid på bare at få vognen godkendt; især de teams som ikke er helt klar med deres modeller.
Sidste år verserede der et rygte om at Stewart grand prix sendte deres racer til crash test 3 gang før den endelig blev godkendt.


Hop til top
Tarso Marques frigjort fra Minardi kontrakt

Tarso Marques er nu frigjort fra sin Minari kontrakt. Brasilianeren kørte for det italienske team sidste sæson. Flere teams uden for formel 1 har udtrykt interesse for Marques og forhandlinger menes at være på vej. Marques har udtrykt sin tak til Giancarlo Minardi. "Han har gjort meget for mig"


Hop til top
Mansell mister kørekortet

Det rygtes at Nigel Mansell har fået inddraget sit kørekort for 6 måneder efter at han blev taget i en fartkontrol med 90 miles/timen (=145km/timen). Denne fart blev kørt i Mansells Bentley - en bil til 200.000 pund. Inddragelsen forhindrer også Mansell i at deltage i nogen form for racerløb da et kørekort er påkrævet til dette.
 

Hop til top21.1.1998

Sauber C17 lancering

Sauber præsenterede i dag deres 1998 model.
Saubers teamchef Peter Sauber mener at den samlede erfaring fra Jean Alesi og Johnny Herbert vil være med til at sikre "mange points" denne sæson. "Vi håber på mange point og nogle podieplaceringer". Peter Sauber sagde også at begge kørere vil få samme status i teamet.
Jean Alesi kaldte flyttet fra Benetton et skridt opad og flyttet fra Ferrari til Benetton et skridt nedad. "Hos Benetton var der aldrig noget støtte fra teamet når der opstod et problem. De vigtigst teknikere forsvandt én efter én og de blev ikke erstattet". "Stemningen hos Sauber er meget bedre".
Alesi udtalte også at de nye dæk og den smallere vogn ville passe perfekt med hans kørestil.
Præsentationen foregik i Viennas Schoenenbrunn Palace.

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk