Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
22.1.2001
 Badoer hårdt medtaget - opdateret!
 Første Ferrari 2001 er færdig
 Barcelona test søndag
 McLaren præsentation fastlagt
 Jeg kunne ikke have kørt i 70'erne
 Personaleændringer hos Ferrari
 
21.1.2001
 Luca Badoer forulykket
 Paragon - et utopia
 Interview med Juan Pablo Montoya
 Mika tilbage i arbejdstøjet
 

Hop til top22.1.2001

Badoer hårdt medtaget - opdateret!

Efter gårsdagens uhyggelige ulykke som ramte Luca Badoer, er der kommet nogle kedelige rappporter om italienerens tilstand.

Ifølge rapporter, har han mistet hukommelsen ved sammenstødet, og har smerter i nakken efter det voldsomme sammenstød. Derudover har Badoer også fået skader i ansigtet. Den seneste melding - her sidst på eftermiddagen - er at Badoer har brækket den syvende rygvirvel. Andre rapporter indikerer at der er sket et mindre brud ved nakken, og således kendes ikke skadens omfang.

Badoer bliver overført til et hospital i Italien, hvor hans tilstand bliver fulgt meget tæt. Alt efter den fysiske skades omfang, vil han mindst være ude i en måneds tid.

Ferrari har på grund af uheldet, aflyst dagens test i Barcelona, for at undersøge hvad der er gået galt. Således bliver testen først genoptaget når fejlen er blevet identificeret og rettet.

Vi håber at Badoer kommer sig efter det uhyggelige uheld.

BB  


Hop til top
Første Ferrari 2001 er færdig

Den første 2001 model fra Ferrari er netop færdigbygget. Det er igen en model som man forventer sig meget af. Muligheden for det tredje verdensmesterskab i træk, har motiveret teamet yderligere og forventningerne må være i top.

Ferrari forsætter den lidt mærkværdige nummerering af bilerne. Kodenavnet for det første eksemplar, 652, bliver 206. Bilen vil nu blive klargjort til præsentationen den 29 januar i Maranello. Imens forsætter diverse tests. Den nye motor bliver prøvet af i prøvebænken, mens kørerne opholder sig i Spanien for at teste der. Og indtil videre har det forløbet til alles tilfredshed. Kun et enkelt problem har man haft, det var en fejl i det hydrauliske system.

PDL  


Hop til top
Barcelona test søndag

Så er der atter gang i testkørslerne på Circuit de Catalunya uden for Barcelona. Og i går (søndag) var McLaren, Ferrari og Arrows på banen.

Til dagens test var der let overskyet, luft temperatur på 10 - 15 C og bane temperatur på 12 - 20 C.

For Ferrari teamet gik det ikke så godt, efter 11 omgange kørte Luca Badoer galt for enden af langsiden, og han blev straks fløjet på hospitalet. Han er dog i følge teamet foreløbige oplysninger ikke kommet noget alvorligt til.
Men Ferrari teamet hat indstillet deres testkørsler indtil tirsdag.

Arrows teamet havde også problemer, har var det deres traction control der drillede, og af den grund nåede Pedro de la Rosa aldrig at få tage tid på en omgang. Tre gange fik han de røde flag frem, når han racer var stoppet ude på banen.

McLaren testede med David Coulthard og Alexander Wurz. Og heller ikke her var man forskånet for problemer, i det David Coulthards racer fik motorproblemer.

Søndagens tider:
Plac.KørerTeamTidOmg.
1David CoulthardMcLaren1:20,46846
2Alexander WurzMcLaren1:20,79738
3Luca BadoerFerrari1:22,92611
4Pedro de la RosaArrows--

Arrows og McLaren fortsætter testkørslerne i dag.

AN  


Hop til top
McLaren præsentation fastlagt

Så blev der booket endnu en dato til præsentation af 2001-racere. Den 7. februar præsenterer McLaren-Mercedes deres nye MP4-16 - det sker i Valencia.

Raceren præsenteres samtidig med at der testes, og dermed holder McLaren stilen som de fleste andre teams, ved at afholde en meget anonym præsentation. Teamets tre kørere - Mika Hakkinen, David Coulthard og den nye testkører Alexander Wurz vil være til stede, sammen med topfolk hos McLaren og Mercedes.

BB  


Hop til top
Jeg kunne ikke have kørt i 70'erne

Michael Schumacher er flere gange blevet sat i centrum, bl.a. på grund af hans kørestil. Han refererer bl.a. til hvordan man kørte tidligere, når han skal forsvare sin kørestil.

Men måske er han ikke så vild med den måde man praktiserede Formel 1 løb på tidligere. I hvert fald har han til flere blade givet udtryk for, at han er glad for, at han ikke kørte i -70'erne.

"Jeg tror ikke at jeg kunne have kørt dengang. Det var så farligt, at jeg ikke ville have haft nogen glæde ved at køre."

Spørgsmålet om han kunne have kørt dengang, kom frem da han blev spurgt om en sammenligning af sikkerheden dengang og nu, hvor der bl.a. blev refereret til Jody Scheckter, som var Ferraris sidste verdensmester. Og i forhold til lyst contra motivation i fodbold, som han også er en ivrig udøver af: "Jeg er faktisk mere nervøs for at spille fodbold end at køre i Formel 1. Det lyder måske lidt tosset, men det er simpelthen, fordi jeg ikke kan præstere det samme. Når jeg spiller fodbold, kan jeg få tunnelsyn, og på en eller anden måde, kræver fodboldspillet mere opmærksomhed. For at kan præstere noget i en sport, må man være opmærksom på mange ting omkring dig selv, såsom at tænke på strategi. Jeg har ikke mulighed for eller evner til at gøre det i forbold."

Ved interviewet blev Michael Schumacher også spurgt, om han anser sig selv for at være verdens bedste kører. Til det svarede han:

"Jeg formoder det, men på den anden side set, så har jeg altid sagt til mig selv, at der et eller andet sted, er en der er endnu bedre end jeg, vedkommende har bare af forskellige årsager, aldrig fået chancen til at vise det."

PDL  


Hop til top
Personaleændringer hos Ferrari

I en tid hvor flere teams har oplevet personale afgang og tilgang, med en vis uro til følge. Eksempelvis Jordan, Prost og Arrows har oplevet mange ændringer.

Hos Ferrari oplever man også ændringer, men det er rent interne ændringerne der finder sted. Nigel Stepney, som en overgang blev sat i forbindelse med Jaguar, bliver hos Ferrari, og er blevet forfremmet til løbschef, efter at han i mange år har været chefmekaniker. Den nuværende teamchef, Stefano Domenicali forflyttes til logistikafdelingen, som han fremover skal lede. Ignazio Lunetta, som i øjeblikket beklæder en stilling som chefingeniør, skal fremover lede Ferraris R&D afd.

PDL  


 

Hop til top21.1.2001

Luca Badoer forulykket

På den første dag af testrunden på Circuit de Catalunya, gik det galt for Ferraris testkører, Luca Badoer. Han forulykkede med ca. 300 km/t.

Luca Badoer kørte i dag galt på Circuit de Catalunya. For enden af langsiden mistede han herredømmet over bilen og røg ud i barrieren. Han blev straks bragt til hospitalet til nærmere undersøgelse. Heldigvis skete der ikke nogen alvorlig skade.

Det er endnu sparsomt med oplysninger om hvad der var årsagen til ulykken, men mange peger på en defekt ved bilen.

PDL  


Hop til top
Paragon - et utopia

Paragon er navnet på McLarens nye fabrik/hjemsted i Woking. En drøm er gået i opfyldelse for Ron Dennis, som har store ambitioner med stedet.

Mange ting skal gå op i en højere enhed for at et sådan projekt kan lykkes. Selvfølgelig først og fremmest økonomien. Anlægget er bygget på en grund som er 138 acres. Dvs. grundens størrelse er i på ca. 55 hektarer. Anslået værdi på hele projektet er i omegnen af £400 mill.

Lidt af et projekt at starte på. Et af de første problemer, som Ron Dennis fik da han luftede planerne var, at det oprindeligt havde været meningen at flytte hele McLaren komplekset til Dover i Kent. Men det mødte så stor modstand hos størstedelen af de ansatte, at han måtte revurdere sine planer. Stort set ingen ønskede at flytte. Det korte af det lange blev, at man i dag stadig holder til i Woking området, og har udbygget og opbygget det nye Paragon.

Ron Dennis:
"Dette bliver et industrielt utopia for mine medarbejdere. Paragon er noget som jeg har drømt om i meget lang tid, og nu begynder det at tage form. Jeg gør dette for at det skal blive et bedre selskab, et bedre Formel 1 team og et bedre sted at være ansat. Miljøet her bliver så godt, at personalet vil brænde efter at komme på arbejde. Hele fabrikken vil få udsigt over en sø, så alle får glæde af udsigten - og ikke kun cheferne. Jeg havde en vision om at bygge et nyt anlæg i Dover, og havde allerede begyndt at opkøbe jord der, men ingen var villige til at flytte fra Woking området, og jeg måtte ændre planer. I en meget lang periode er der lagt penge fra til dette projekt, fordi jeg ikke ønsker at gå ind i det med en stor gæld. Min filosofi har altid været: "Hvis du ikke har råd til to af en ting, så køb ikke en eneste." Jeg startede i stedet med at købe jord op i nærheden af vores nuværende fabrik, så alle kunne vænne sig til at skulle flytte stedet."

Mange ting er planlagt til stedet. En vindtunnel, som allerede er færdig, der vil være banker, restauranter, vaskerier, et lægehus hvor alle kan komme. Der vil også blive bygget et nyt McLaren museum. Og ifølge Ron Dennis, vil det være med til at man kan holde på personalet, så der ikke vil ske en stor afgang og udskiftning af personale på vigtige pladser. "Vi vil få de bedste tekniske faciliteter overhovedet. Alt på fabrikken vil være splinternyt. Når man engang har givet en dygtig forsker hvad han vil have, må man blive ved. Så derfor vil de her få de bedste muligheder."

Så er spørgsmålet så hvor venligt det bliver at arbejde i. Alt udvendigt bliver beklædt med glas. Indendørs er alt holdt i hvidt og i sølv. Alle maskiner som bliver brugt til fremstilling af dele til bilerne, skal være hvide. Beskrivelsen lyder meget klinisk. Efter planen skal alt være klar til brug i august 2002.

PDL  


Hop til top
Interview med Juan Pablo Montoya

Inden han overhovedet havde siddet i en formel 1 racer, blev Juan Pablo Montoya spået en stor og glorværdig fremtid i motorsportens fornemmeste klasse. Men hvad er det der gør at denne unge colombianer åbenbart har så meget at se frem til, og hvad kan vi egentlig vente os af ham? Hvad ville være mere nærliggende end at spørge manden selv?
Sportal fik fat i den 25-årige colombianer under en test.

Sportal: Hvad, for dig, er forskellen mellem Formel 1 og CART?
Montoya: "De to biler er fuldstændig forskellige. Formel 1 bilen reagerer meget hurtigere under alle forhold: bremsning, acceleration, styring - alt er meget mere livligt. Den største forskel er dog kraften. I CART kommer kræfterne mere pludseligt og aggressivt end i formel 1, hvilket er meget mere progressivt."

Sportal: Det tog dig ikke lang tid at vænne dig til ovalerne i CART - tror du det vil blive det samme i Formel 1?
Montoya: "At køre stærkt på ovaler er en meget rar oplevelse, der kræver en god portion mod, men det vænner du dig hurtigt til. Med Formel 1 er det mere eller mindre det samme, men selvom bilen er nem at køre og mere kvik i det, er den også mindre barmhjertig.

Sportal: Hvordan har du vænnet dig til Williams bilen?
Montoya: "At køre bilen for første gang på Jerez var det bedste for mig, fordi jeg havde allerede kørt en masse Formel 1 tests der og jeg kender banen godt. På Barcelona kørte jeg ikke mange kilometre, men alt var okay."

Sportal: Er du bekymret over det faktum at nogle af de kørere der er kommet fra CART til Formel 1 har været skuffende?
Montoya: "Zanardi var et underligt tilfælde, jeg ved ikke hvorfor han ikke kørte godt. Hvad Andretti (Michael Andretti) angår, så var problemet at han ikke tilpassede sig og ikke fik kørt ret meget i testene, men jeg er sikker på at jeg vil klare mig okay."

Sportal: Hvordan er dit forhold til Ralf Schumacher?
Montoya: "Forholdet til Ralf Schumacher er godt. Alt det der er sagt om os er absurd og folk leder efter en konflikt der simpelthen ikke eksisterer. Jeg har ingen problemer med Ralf, og han har ingen problemer med mig."

Sportal: Du var Williams testkører i 1998, fandt du mange forskelle på 1998 bilen og 2001 bilen?
Montoya: "1998 bilen var meget kompliceret at køre og den skøjtede meget rundt. Denne bil (2001) går meget bedre og dækkene har mere greb ."

Sportal: Tror du at du er "vokset" som kører de sidste 2 år?
Montoya: "Først og fremmest har jeg lært at du ikke kan forvente at en bil kan give dig alt hvad den kan give, før du har lært den at kende fuldstændigt. Dette er fundamentalt."

Sportal: Hvordan har dine 2 år i eksil været?
Montoya: "Da Williams fortalte mig at 1999 kørerne ville blive Zanardi og Ralf Schumacher blev jeg skuffet, men jeg havde min manglende erfaring mod mig og tanken om at køre i USA var meget appellerende. Hvis du ser på resultaterne, var det den rigtige ting at gøre, men jeg tænkte hele tiden på at vende tilbage til Formel 1."

Sportal: Har du et mål med denne sæson?
Montoya: "Jeg har ikke nogen bestemte mål. Jeg har masser af tid, og jeg vil lære bilen ordentligt at kende og derefter køre til grænsen, som altid. Hvis jeg kan komme på podiet et par gange, er det endnu bedre. Mit mål er ikke at slå Ralf, men at klare mig så godt som muligt. Da jeg kom til CART, var i den samme situation som nu - dengang havde jeg Zanardis bil, nu er det Buttons. Jeg ved at folk vil drage sammenligninger, men det er jeg ikke bekymret over."

RS  


Hop til top
Mika tilbage i arbejdstøjet

I den forløbne uge har Mika Hakkinen været i arbejdstøjet for første gang i år. Teamet har været på Valencia banen i den forløbne uge, hvor man testede i MP4/15K - en udviklingsmodel.

Mika Hakkinen lagde langsomt ud, men tirsdag og onsdag satte han de hurtigste tider på Valencia banen. Både Mika Hakkinen og Alex Wurz kørte bilen med mange af de nye specifikationer, som er gældende for i år. Som en del af afprøvningen af forskellige indstillinger, kørte man bl.a. med vingerne fra sidste år, men med de indstillinger der er tilladte i år.

Der er nu forlydender fremme om, at McLaren vil præsentere deres nye MP4/16 model på et eller andet tidspunkt i den første hele uge i februar.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk