Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
22.1.2006
 Stor forvirring om det belgiske Formel 1 GP
 
21.1.2006
 Bernie Ecclestone vil skære i kalenderen
 

Hop til top22.1.2006

Stor forvirring om det belgiske Formel 1 GP

Det belgiske Formel 1 Grand Prix har været genstand for mange diskussioner og især forhandlinger efter at promotoren gik konkurs.

Bliver det belgiske Formel 1 Grand Prix til noget? Det spørgsmål har mange sikkert stillet sig i den senere tid. Først gik promotoren konkurs, derefter gik den belgiske delstat Wallonien ind og lavede garantier for underskuddet - til dels sammen med Bernie Ecclestone, som samtidigt overtog promotorrollen. Siden har der været ført forhandlinger om den forsatte afvikling af Grand Prixet som i de senere år har oplevet et faldende tilskuertal. Billetpriserne har været for høje, samtidigt med at standarden omkring banen ikke er på højde med andre baner. Desuden er en del af pitanlægget ved at være stærkt forældet.

I de seneste forhandlinger har pit og paddockområdet været en væsentlig del. Wallonien er for så vidt gået med til at der skal ske kraftige moderniseringer på især disse to områder. Problemet er bare at man ikke kan nå at gennemføre ændringerne i 2006. Det har måske været en medvirkende årsag til at en af de ledende politikere i Wallonien, Serge Kubla, har udtalt til belgiske aviser, at det belgiske Formel 1 Grand Prix 2006 bliver aflyst. Ifølge Kubla, er de videre forhandlinger også brudt sammen, der er dog ikke forlydender om hvor vidt de er endeligt stoppet. Kubla opfordrer samtidigt både den wallonske delstatsregering samt den belgiske regering til at få startet arbejdet med renoveringen af pit og paddockområdet hurtigst muligt, således at man kan være klar til 2007. Efter alt at dømme er der ingen optimisme for 2006 ifølge Kubla.

Den anden side af bordet - Bernie Ecclestone og for så vidt også FIA - har ikke udtalt sig endnu om en evt. aflysning. Bernie Ecclestone har ikke været at træffe, mens FIA har udtalt at det belgiske Grand Prix ikke er aflyst, i hvert fald ikke så længe at der ikke er kommet nærmere oplysninger.

PDL  


 

Hop til top21.1.2006

Bernie Ecclestone vil skære i kalenderen

Efter at have hørt et foredrag holdt af den tidligere Formel 1 læge, Sid Watkins, har Bernie Ecclestone besluttet sig for at skære i antallet af Grand Prixer.

Prof. Dr. Sid Watkins afholdte i forbindelse med biludstillingen i Birmingham et foredrag om sikkerhed. Efter foredraget har Bernie Ecclestone af forskellige årsager tilsyneladende besluttet sig for at vil skære i antallet af Grand Prixer. Det kan meget nemt komme til at gå ud over de europæiske Grand Prixer.

"19 Grand Prixer er for mange. Vi kunne tænke os 17 eller 18 - mindst ét Grand Prix skal skæres væk."

Så kontant var udmeldingen fra Bernie Ecclestone. Man kan så begynde at spekulere i hvilket eller hvilke. I farezonen kan være det belgiske og det tyske Grand Prix. Begge kæmper med dårlig økonomi om end der er iværksat redningsplaner af forskellig art for begge baner og Grand Prixer. Med i spekulationerne er også det engelske Grand Prix. Bernie Ecclestone har ikke lagt skjul på sin manglende begejstring for afviklingen af det engelske Grand Prix i de senere år. Det gør han igen blandt med henvisning til faciliteterne på Silverstone.

"Hvis de ikke ønsker at ombygge og gøre alvor af det og få anlægget op på samme niveau som i den tredje verdens lande, så bliver der ikke noget Grand Prix på Silverstone."

Med i puljen af baner og Grand Prixer i farezonen er også det amerikanske Grand Prix. Ingen kan prale af succes på Indianapolis Motor Speedway i 2005 sæsonen. Det der foregik der, var ikke andet end én testkørsel for Bridgestone bilerne. Om det amerikanske Grand Prix er der dog ingen endelig konklusion fra Bernie Ecclestone andet end:
"For 2007 er svaret - lad os vente og se."

I samme forbindelse udtalte Bernie Ecclestone sig også om et andet muligt exit, nemlig Michael Schumachers mulige stop.

"Jeg vil ikke blive overrasket hvis Michael (Schumacher.red) stopper med udgangen af 2006. Jeg tror at han snart er ved at være træt af at rejse verden rundt."

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk