Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
24.1.1999
 Test på Jerez
 
23.1.1999
 Hvem skal styre udviklingen?
 Tests i februar
 Argentina ude af F1kalenderen
 

Hop til top24.1.1999

Test på Jerez

Yderst overraskende var det nye Honda-team helt på toppen ved testen på Jerez - og der er endnu et år til de gør deres entre i Formel 1. Det var den tidligere Stewart-kører, Jos Verstappen der førte japanerne til tops i testen. Hollænderen var cirka et sekund foran Jacques Villeneuve.

De to BAR-racere blev nummer 2 og 3, hvor Ricardo Zonta fik sin første tests. Brasilianeren var godt 1,5 sekund langsommere end Villeneuve. Zonta sagde efter testen at "det var en rigtig god dag fordi jeg kunne teste bilen for første gang og kørte en masse omgange. Jeg er meget imponeret over den måde teamet arbejder sammen." BAR-teamet regner med at få afklaret alle fejl og gøre deres racer klar til det første løb i Melbourne.

Også Benetton tester i Spanien. Fisichella og Wurz blev nummer 4 og 5, med tider der lå meget tæt på hinanden. Det fjerde team på Jerez er Stewart der tester for første gang i år, og det viste sig at være en problemfyldt testdag. Begge kørere lå langt fra Verstappens bedste tid og var ligeledes et godt stykke efter de andre teams. Herbert var den bedste Stewart-kører, fordi Barrichello ikke for alvor fik kørt nogle konkurrencedygtige tider. Englænderen nåede dog at køre 7 omgange. Ikke just den bedste måde at starte testen af Stewarts 1999-racer!

BB  


 

Hop til top23.1.1999

Hvem skal styre udviklingen?

Selvom Bridgestone er eneherskende i Formel 1 fra 1999 vil japanerne fortsat bruge ressourcer på at udvikle dækkene igennem sæsonen. Men problemet er at alle vil være med til at præge udviklingen. Sidste år var det især McLaren der var toneangivende i udviklingen af Bridgestones dæk, men Ferrari har også fået garanti for at de også vil få en væsentlig indflydelse. Ifølge Bridgestone er det FIAs hensigt at de to forreste teams i VM-stillingen skal være ansvarlige for udviklingen. Men det er et forslag som stort set alle andre teams er stærke modstandere af. Men som historien mange gange har vist vil det altid være de store teams der sætter dagsordenen - også i udviklingen af dæk.
BB  


Hop til top
Tests i februar

Så er der godt seks uger til at det første Formel 1-løb i 1999 finder sted, og det betyder at der er stor aktivitet hos de forskellige teams. Efter at Bridgestone er blevet enerådende i Formel 1 med hensyn til leverancer af dæk har de udvalgt tre testsessions som officielle tests:
Den 3. og 4. på Silverstone
Den 8. til 11. på Circuit de Catalunya, og
Den 22. til 24 på Silverstone.
BB  


Hop til top
Argentina ude af F1kalenderen

Det synes for øjeblikket mest sandsynligt at Argentina mister dets Grand Prix, da det ikke er lykkedes for arrangørerne at nå til enighed med Bernie Ecclestone om de økonomiske betingelser.

Løbet i Argentina var oprindeligt lagt ind som reserve; men fik en ny chance, da Kinas Grand Prix blev droppet som følge af problemer med infrastrukturen omkring Zhuhai banen.

Det er nu dukket op, at det aldrig er lykkedes at løse problemer med økonomien for løbet af arrangørerne og i flg. Patrick McNally, Bernie Ecclestones specielt udsendte, er løbet " ikke en finansiel mulighed"

Det vides ikke, om Tueros meddelelse fra forleden om at kvitte Formel 1, har noget med sagen at gøre eller hvad der skal ske med den tomme plads i kalenderen.

KLH  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk