Teamet præsenterede den nye C20-racer hjemme på fabrikken i Hinwill under nogenlunde almindelige forhold. Her blev teamets sponsorer præsenteret, og det bliver sidste år at Sauber går under betegnelsen Red Bull Sauber Petronas, da Red Bull trækker sig ud af Formel 1 efter 2001. Teamet fortsætter med at aftage motorer fra Ferrari, der af hensyn til en anden storsponsor, det malaysiske oliefirma Petronas, netop er opkaldt efter det malaysiske firma.

Lidt røg og effekter blev det da til.
Teamet håber at have leveret en ny og hurtigere racer end C19'erne, som må siges at være kommet noget til kort, i forhold til at den i starten af 2000-sæsonen blev udråbt til at være den mest radikalt forandrede racer. Aerodynamikken er blevet forbedret, efter at der blevet brugt utallige timer i vindtunnel, og det er på dette område at teamet tror der sker fremskridt.
Præsentationen af Kimi Räikkönen som ny grand prix-kører har fået meget omtale, og Peter Sauber er da slet ikke i tvivl om at de har at gøre med et ganske særligt talent. "Fra det første øjeblik hvor han sad i en af vores racere i Mugello i september sidste år, viste Kimi at han er en utrolig ung mand. Han havde aldrig kørt noget mere kraftfuldt end en Formel Renault på det tidspunkt. Men han satte ikke et dæk forkert, og var i stand til at sætte meget overbevisende omgangstider," forklarer teamchefen.
Kimi Räikkönen sættes i disse dage i forbindelse med Ferrari, som efter sigende har et meget godt øje til den purunge finne. Hans erfaring fra single-seater race er således minimal, men til trods for mange bekymring har han fået grønt lys til at deltage i Formel 1. Men dermed forventer teamet ikke at han fra det australske grand prix kan alt. "Vi ved at det vil tage Kimi tid at falde til i Formel 1 når det begynder, men vores forventninger til hans potentiale over længere tid er høje," siger Peter Sauber.

Peter Sauber med sine alpetropper - målsætningen er at gøre det bedre end i 2000
Det er Nick Heidfeld der kommer til at stå som den mest erfarne af de to kørere, og selvom han mest af alt oplevede frustrationer hos Prost, bliver det en ny start for tyskeren. "Vi har stor tiltro til Nick Heidfeld og Kimi Räikkönen og forventer at de opnår bedre resultater end vi havde sidste år," forklarer Peter Sauber. Derudover vil teamet stille de to kørere helt lige - så ingen får særbehandling.
Der er både for- og bagdele ved at der er en sådan dækkrig. Flere peger på at det er med til at sænke sikkerheden, eftersom dækkene bliver lavet hurtigere og hurtigere, og flere har de frygtede kvalifikationsdæk fra 1970'erne og 80'erne i erindring – der kunne sættes ekstremt hurtige tider, men sikkerheden var sat i baggrunden. Nu er det heldigvis ikke sådan i dag, da der stilles krav til hvor mange dæk hver kører må anvende – at meget bløde dæk skal benyttes i løbet, såfremt de har været anvendt i kvalifikationen. En regel der skal hindre at kvalifikationsdækkene vender tilbage.
Men der er så sandelig også fordele ved dækkrigen. Vi så i 1998 en næsten hysterisk kamp mellem McLaren og Ferrari – eller det var faktisk rettere Bridgestone (McLaren) mod Goodyear (Ferrari). En krig der gik i et hidsigt tempo. Flere gange er sæsonen 1997 blevet fremhævet som en særlig sæson – det var den første sæson i 'toårs krigen' mellem Goodyear og Bridgestone. Kortene blev flere gange blandet rigtig godt – primært på grund af dækkrigen. Bridgestone sejrede godt nok ikke det første år – primært da alle de store teams holdt sig til Goodyear – men det optrappede fokus på dækudvikling.
Michelin har gode muligheder for at begå sig med fremme – allerede i den første sæson. De har, modsat ved Bridgestones entre, sikret sig et par sultne teams der vil gøre alt for at bryde det monopol som McLaren og Ferrari har haft på sejre igennem 2000-sæsonen. De har Williams som frontteam – og der er stor tiltro til at Williams med den store støtte de får fra BMW, kommer til at få succes. Samtidig har Michelin et andet godt kort på hånden, som vi måske i nærmeste fremtid kommer til at se meget mere til – Benetton, eller det som i fremtiden bliver Renault-teamet. Som fabriksteam bliver Renault et team der skal regnes med. Renault nyder meget stor respekt for deres indsats i 1990'erne hvor de førte Williams til mange succes'er, inden de valgte at trække sig ud af Formel 1 efter 97-sæsonen.
Så Michelin har rigtig gode kort på hånden – og læg dertil at de også har Jaguar og Prost med sig, har de dækket sig godt ind. Men det er oplagt at Michelin kommer til at gå en hård tid i møde de første par løb. Derfor har de forsøgt at dæmpe forventningerne til deres indsats. "Naturligvis dæmper Michelin forventningerne. De leverer ikke dæk til de seneste års topteams, McLaren og Ferrari, og sammenholdt med, at Michelin ikke fik lov af FIA til at teste på andre Grand Prix-baner end Barcelona og Silverstone, er det klart, at starten bliver svær," siger Tom Kristensen til Motorsporten.dk.

Tom Kristensen har været med til at udvikle Michelin-dækkene, og tror på sejre til Bibendum
Så de første par løb kan vi godt komme til at se at Michelin kæmper, men det bliver meget interessant at se hvordan de vil klare sig på de to testbaner, Barcelona og Silverstone. Her kan vi nok for første gang komme til at se en direkte duel, hvor Michelin har lidt mere at give af. Husk tilbage på løbet i 1997 netop på Barcelona – her gennemførte racerne for første gang et løb på totalt ødelagte dæk… Netop dette med at dækkene kan blive total ødelagt, er et spørgsmål som Michelin har stillet spørgsmålstegn ved. De har truet med at indgive protester til FIA over løbsresultatet. Michelin vil have FIA til at håndhæve at dækkene ikke må ligne slicks. Som bekendt skal der være riller i dækkene, men især i 2000 viste det sig mange gange at kørerne kom i mål med dæk der havde minimalt med riller. Vi kan altså se frem til mulige protester – og det vil selvfølgelig ikke være i sportens ånd at det endelige løbsresultat skal debatteres.
Får M
Den genopbyggede R2-racer gennemførte en shakedown med Luciano Burti bag rattet, mens Eddie Irvine testede dæk i R1B'eren. Derudover måtte Eddie Irvine tage sig tid til at medvirke i en reklame for det tyske øl-mærke Becks - hvor han dels fræser rundt i Jaguar-raceren og også ses med en kvinde i hver arm. Så det må vist siges at Irvine ikke behøvede de store skuespil-talenter.
Men dagen sluttede ikke kun med det. RTL-kommentatoren, tidligere Formel 1-kører Christian Danner fik en tur i R1B'eren. Det er nok sidste gang han får lov til det - på allerførste omgang kørte han direkte i barrieren! Godt nok var banen våd men. "Hjulspin - det var derfor jeg spandt af," lød søforklaringen.
Jaguar tester i den kommende uge i Barcelona, hvor de håber at få testprogrammet tilbage på skinner.
Teamet har et par nye ting i posen - blandt andet med den nyankomne Juan Pablo Montoya, der har givet teamet stor opmærksomhed. Men på den tekniske side sker der også en markant forandring. Williams kommer til at være topteamet i Michelins comeback i Formel 1. Den nyudbrudte dækkrig vil rulle henover Formel 1-sporten, og selvom Michelin ikke fra dag 1 vil kunne matche Bridgestone, skal de nok komme tættere på som sæsonen skrider frem. Derfor er der store forventninger hos Williams om at det kan blive en god sæson der venter.
Skal man tage 2000-sæsonen i betragtning, så er det også oplagt at pege på Williams som det team der kan få chancen for at tage sejre fra McLaren og Ferrari - men det logiske vil nok være at det kan lade sig gøre i den sidste halvdel af sæsonen, primært på grund af Michelin.
Du kan følge præsentationen af den nye Williams FW23 på lørdag, ved at klikke dig ind hos BWM Williams F1.
Bobby Rahal erfarede at Anderson ikke var alt for nem at arbejde sammen med, og det var en årsagerne. Anderson ville lave det hele selv. "Resultatet blev at der var en atmosfære hvor folk ikke fik ansvar til at gå ud og lave ting, med den tiltro og forståelse som det skulle medføre," forklarer Rahal.
I teamet blev denne beslutning også støttet og derfor blev Anderson udskiftet til fordel for en større amerikansk invasion. Selv er Gary Anderson sat i forbindelse med Arrows, der fra februar mangler en teknisk chef når Eghbal Hamidy skifter til Jordan.
David Coulthard brugte dagen på at teste nye dele på sidste års model MP4-15, og selv om Coulthard igen var dagens hurtigste mand på banen, så var han langt fra sin tid i mandags, som var næsten 8,5 sekund hurtigere end gårsdagens tid. Mandagens tid var den hurtigste tid man nogen sinde har haft under en test.
Selv
om Coulthard havde problemer i går, så var det ikke noget i forhold til
Alexander Wurz. Igen havde Wurz store problemer med motoren.
Wurz
kørte i en MP4-15K, som havde den nye Mercedes V10 installeret. Wurz var
til gengæld dagens langsomste mand på banen med tiden 1:22.670. Selv om
Wurz kun nåede at køre 21 omgange, så stod motoren af hele 2 gange.
Det kan godt se ud som om at de har et problem med deres motorer hos McLaren, med det er bedre at man har problemerne nu når man har tid til rette dem, end når sæsonen først er kommet i gang. Man kan sikkert huske at McLaren havde nogle problemer med deres motorer ved sidste sæsonstart, og det arbejder teamet meget hårdt på ikke skal ske igen
Kimi Raikkonen har kun kørt 23 løb i en Formel
racer, derudover har han kørt cart siden han var 8 år.
I.flg. Michael
Schumacher er Kimi Raikkonen en af fremtidens stjerner, og siger " Jeg så
Kimi da han testede i Mugello, og jeg gjorde mine observationer, og med de
omgangstider han præsterede med så lidt erfaring, så tror jeg han kan
blive verdensmester engang. Han er stadig ung og vil lave nogle fejl, men
vi laver alle sammen fejl. Men han er god."
Årsagen skulle findes i, at man lider lidt af pladsmangel, og at det ville være ideelt at finde ind i nogle bygninger, som allerede har været brugt til det samme formål. Men hos Prost siger man, at det er ren og skær spekulation, og at man ikke har nogen som helst planer om at flytte til England. Alain Prost har ikke selv kommenteret disse rygter, men har ladet alle udtalelser gå igennem en pressetalsmand.
Intentionerne hos Prost er gode, problemet har indtil nu været at få dem omsat i praksis. Det mislykkedes alt andet lige sidste år. Mange problemer var årsag til fiaskoen. En motor som ikke var hvad man forventede, samt en masse pålideligheds- og holdbarhedsproblemer, var de væsentlige årsager. Men nu har man en ny bil klar. Og en ny motor. Ferrari er i år motorleverandør til Prost, udover at man også leverer til Sauber. Alain Prost venter sig meget af den AP04. Man har været igennem den første test på Magny-Cours, og man er nu i gang med en test i Barcelona. De første tests er med Jean Alesi bag rattet. I næste uge skal Gaston Mazzacane teste, det sker også i Barcelona, og så er der foreløbig planlagt en test mere. Den vil finde sted i de første dage i Januar. Men hvor vides endnu ikke, muligvis bliver det også i Barcelona.
Det har været en travl vinter for Prost og hele teamet. Nye sponsorer skulle findes, en ny kører, en ny motor, en ny bil skulle gøres klar. Mange store og indviklede opgaver. Men det ser ud til at alt er på plads nu. Nogle personaleændringer er det også blevet til. Bl.a. har man fra Benetton fået Joan Villadelprat, fra McLaren har man fået Henri Durand, som er lidt af en troldmand udi det aerodynamiske. Prost siger i forbindelse med den nye bil, at det ikke er den endelige version. Det er nærmest en hybridbil man arbejder med ved de forskellige tests i øjeblikket. Allerede nu ved man, at der vil være visse ændringer i forhold til den endelige model. Man tester i øjeblikket holdbarheden i bilen. Bl.a. skal bilen igennem nogle endurancetests før man kan sige at nu er den klar. Henri Durand arbejder videre med nogle aerodynamiske ting, som endnu ikke er færdigudviklet. Alain Prost vil ha' en bedre bil, end det var tilfældet sidste år, hvor han ofte stod på sidelinjen og ærgrede sig mere og mere gråhåret over de manglende resultater.
McLaren har endnu ikke fundet en afløser til Jo Ramirez.
P.t. har Minardi ingen motorkontrakt, men de har købt Benettons gamle gearkasse, og skulle også havde købt nogle gamle Supertec motorer, men det med motorerne er endnu ikke bekræftet. Sidste års hovedsponsor Telefonica, har trukket sig ud af sporten, og en aftale om overtagelse af teamet med PSN faldt på gulvet, da PSN opdagede at teamet ikke havde nogen motorkontrakt. I stedet for er PSN blevet storsponsor hos Prost.
Selvom Gian Carlo Minardi fastholder at Minardi er klar til det første løb om ca. 1½ måned i Australien, så tvivler mange at de kan nå at blive klar. Chassiset skulle dog være, men som tiden går, bliver det sværere og sværere at skulle kunne nå at organisere en opstart at teamet.
Hvis Paul Stoddart i dag bekræfter at han har købt en stor del af Minardi teamet, så mangler teamet stadigvæk det vigtigste, nemlig en motor. Lige nu har teamet kun 2 muligheder for at få en motor, nemlig Supertec og Ford. Paul Stoddart skulle i.flg. andre rygter være i gang med forhandlinger med Ford om køb af de gamle og svage Zetec V10 motor. Men hvis det er sandt, så vil de fra starten være langt efter de andre teams ang. motorkraft. Man kan kun håbe at teamet får Supertec motoren, for så har de da en motor som kun er 1 år gammel, og ikke som Fords motor, som nu er 3 år gammel.
Teamet har heller ikke offentliggjort hvem der skal kører for teamet, men Fernando Alonso skulle være sikker på en plads i en af racerne, da han har en stor pose penge med til teamet.
Vejret var ret godt om formiddagen, men over middag begyndte det at blæse op. Og de springvinde der kan komme på netop denne bane, er næsten berygtede. Og de tillod sig at indfinde sig om eftermiddagen.
David Coulthard var for tredje dag i træk hurtigste mand. Men det var ikke fryd og gammen det hele. DC måtte på et tidspunkt trække uden for banen, fordi en hjulbolt havde løsnet sig. Alex Wurz var mere uheldig, to gange stoppede han på banen pga. motorproblemer.
For Ferrari var det en god dag. Michael Schumacher var tilbage, og satte sig på anden hurtigste tid, kun 4 tiendedele efter DC. Efter at han vænnet sig til banen, begyndte han sit testprogram. Han kørte i F-2000 modellen med adskillige 2001 dele, de skulle testes videre, efter at Luca Badoer kom galt af sted i søndags. Derudover testede han forskellige dæk compounds. Ved testen af dækkene erfarede man ligesom sidste år, at den hurtigste tid blev sat på den første hurtige omgang. Det er en erfaring at tage med sig til de respektive kvalifikationer, forud for de kommende Grand Prixer. Men ellers var det en veloplagt Michael Schumacher der testede.
Michael Schumacher:
"Jeg er meget glad for at være tilbage igen. Specielt når det er på så krævende en bane som denne. Bilen føles rigtig god. Jeg har haft en god lang pause, og jeg er i absolut topform nu. Jeg har lagt mærke til, at der er nogle nye ingeniører i teamet, det er rent faktisk mit første møde med dem. Men det viser bare, at Ferrari har øget bestræbelserne på at forblive på et topniveau, og at intentionen er at hænge fast i toppen med succes til følge. Jeg er ked af hvad der skete for Luca Badoer. Han var i gang med et meget vigtigt job for teamet. Men uheldigvis er det hvad der sommetider sker."
Udover McLaren, var andre teams også uheldige. Arrows havde planlagt en udholdenhedstest af A21'eren med den "nye" AMT motor. Men den blev afbrudt nogle gange, da Pedro de la Rosa havde forskellige problemer med gearkassen, og flere gange måtte i pit, fordi bilen begyndte at tabe olie. Men 64 omgange blev det til for Arrows under dagens test. Man var selvfølgelig ikke tilfreds med at ikke at have kørt det planlagte antal omgange, men bagefter var de la Rosa ikke helt utilfreds: "Jeg fik kørt rimelig mange omgange. Det var ikke som sidste år. Uheldigvis havde jeg nogle få problemer i dag, så jeg fik ikke kørt de omgange som jeg skulle, men alt i alt er jeg tilfreds."
For Jordan-Honda var det ikke meget bedre. Frentzen kørte i den nye EJ11, men måtte udgå efter kun at have kørt 33 omgange - med koblingsproblemer. Det er åbenbart en svaghed i bilen i den indledende fase, Frentzen har tidligere klaget over netop dette. Jordan teamet havde planlagt at skulle afprøve forskellige konfigurationer på det aerodynamiske område. Specielt omkring kølingen af motoren for at opnå den mest effektive køling, selvfølgelig for at få mest mulig kraft ud af den.
Også Alesi var ude i den nye Prost 2001 model. Men det gik næsten lige så dårligt som for de andre teams. Planen var at man skulle finde et setup for bilen, men det blev ikke til ret mange omgange. Bilen begyndte at smide med olie, og så blev man nødsaget til at skifte motoren.
Tirsdagens tider:
| Plac. | Kører | Team | PDL Nu lysner det for MinardiNu ser det alligevel ud til at det lille italienske Minardi team skal køre med Supertec motoren. I går (mandag) blev det arrangeret at teamet i denne sæson skal bruge Benetton teamets aflagte gearkasse. Da Minardi ikke har haft mulighed for at bygge deres egen gearkasse, da man ikke havde en motorkontrakt med nogen, søgte man derfor hjælp hos Benetton, for at få lov til at købe deres "gamle" gearkasse, og en talsmand fra Minardi teamet siger " Vi har fået en aftale i stand med Benetton om brug af deres "gamle" gearkasse. De er nu sammen med flere Supertec V10 motorer sendt til fabrikken i Faenza."Vi ved endnu ikke hvad kontrakten indebærer, men i.flg. andre rygter, så skulle Paul Stoddart være i gang med af forhandle en kontraktforlængelse med Ford, om videre brug af Zetec V10 motoren. Men endelig ser det ud til at Minardi har fået en motor, om det så bliver en Supertec eller Ford motor, betyder nok ikke så meget. Det vigtigste er at teamet kommer til start om 1½ måned i Australien. BKP Både Jenson Button og Giancarlo Fisichella havde motorproblemer under
sidste uges test på banen ved Valencia. Benetton teamet siger i en
pressemeddelelse, at det er mindre tekniske fejl, og man regner med at
have løst problemerne til næste test på Silverstone banen. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Nr. | Kører | Team | Bedste tid | Omg. |
| 1. | David Coulthard | McLaren-Mercedes | 1:20,38 | 75 |
| 2. | Alexander Wurz | McLaren-Mercedes | 1:20,66 | 32 |
| 3. | Pedro de la Rosa | Arrows-Asiatech | 1:21,10 | 58 |
| 4. | H.-H. Frentzen | Jordan-Honda | 1:22,16 | 23 |