Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
25.1.1999
 Prost klar med 1999-model
 Williams vil tilbage i front!
 2. og 3. testdag på Jerez
 
24.1.1999
 Test på Jerez
 

Hop til top25.1.1999

Prost klar med 1999-model

Prost er klar til endnu en sæson under ledelse af den tidligere verdensmester Alain Prost, efter at teamet præsenterede den nye racer i Frankrig. 1998 var en decideret katatstofesæson hvor det franske dreamteam nærmest var på vej mod et mareridt. Allerede i slutningen af sæsonen havde man opgivet 1998-raceren og planlagde tidligt den nye 1999-model, som John Barnard nåede at præge. Ved præsentationen ville Alain Prost ikke komme med præcise mål for sæsonen - men vil gerne være tæt på McLaren og Ferrari (og hvem vil ikke det?). Teamets to kørere Olivier Panis og Jarno Trulli fortsætter endnu et år.
BB  


Hop til top
Williams vil tilbage i front!

Det var "Store Præsentationsdag" i Formel 1. Williams der havde en 1998-sæson som teamet helst vil glemme - uden sejre og mulighed for at forsvare titlerne. Nu forsøger teamet med nyt blod med Allessandro Zanardi og Ralf Schumacher bag rattet og de blev sammen med FW21-raceren (der er holdt i hvide/røde farver) præsenteret i Barcelona. Om det skal være et tegn om andre vinde hos Williams skal være usagt, men præsentationen lignede ikke tidligere tiders præsentationer - men nu er der også behov for lidt mere opmærksomhed... Frank Williams ser frem til sæsonen, og tager det slet ikke som en 'mellemsæson' inden BMW begynder samarbejdet med teamet. "Vi er meget optimistiske med hensyn til chancerne, men vi må vente og se hvad der sker i denne weekend og resten af sæsonen," siger Frank Williams og han mener at der vil blive meget mere lige race i 1999 fordi flere teams har mulighed for at vinde.

Teamets to nye kørere er sultne efter at komme til tops - Allessandro Zanardi håber at kunne føre noget af hans succes fra ChampCars med til Formel 1. "Jeg vidste at det ville være svært at blive justeret til Formel 1, men jeg er tæt på at være ved den form jeg ønsker til det første løb," siger italieneren. Ralf Schumacher er optimistisk for 1999: "Vores forventninger er meget høje. Det er et meget vigtigt år for teamet. Det er blot min tredje sæson i Formel 1, så det at være med et topteam er rart. Mit mål er vinde med dem!"

BB  


Hop til top
2. og 3. testdag på Jerez

Der blev scoret et vaskeægte hattrick. De første tre dages tests har været med Verstappen og Honda som nummer 1. Rygter vil vide at tiderne dog er opnået ved at benytte en racer der vejer betydelig mindre end det tilladte - for at få reklame! Men Verstappen har afvist at man tester på den måde: "Vi vil kun føre os selv bag lyset. Raceren er bygget efter dette års reglement," og dermed prøver han at tage gassen af kritikken. Hollænderen mener at de er nået et langt skridt frem mod Formel 1. "Det er ikke længere blot en testracer," siger han om deres kridhvide testracer. Han er sikker på at det bliver en succes: "De biler jeg har kørt de sidste par år ændrede sig ikke fordi der ikke var penge til det, men Honda er meget seriøse," siger Verstappen med lidt analyse på hans tidligere arbejdsgiveres tekniske problemer hos Arrows, Tyrrell og senest Stewart.

BAR er også kommet godt i gang og efter lidt startproblemer er Ricardo Zonta blevet stærkt kørende og var den bedre end Villeneuve på testens tredjedag. Men racerne har problemer med at holde sammen på raceren. Canadieren kunne slippe uskadt da han røg af banen, fordi bagvingen brød sammen.

Tilgengæld har Benetton skuffet - og de har selv indrømmet at det testen ikke har forløbet helt planmæssig. Raceren, der er blevet udviklet i teamet nybyggede vindtunnel, blev præsenteret allerede i december, men ved testen har kørerne ikke ligget helt fremme. Efter mandagens test var Fisichella og Redon, teamets testkører, de to sidste i tabellen. Alligevel er teamet optimistiske og ser frem til succesrig sæson.

Der køres igen i morgen - den sidste testdag i denne testsession.

BB  


 

Hop til top24.1.1999

Test på Jerez

Yderst overraskende var det nye Honda-team helt på toppen ved testen på Jerez - og der er endnu et år til de gør deres entre i Formel 1. Det var den tidligere Stewart-kører, Jos Verstappen der førte japanerne til tops i testen. Hollænderen var cirka et sekund foran Jacques Villeneuve.

De to BAR-racere blev nummer 2 og 3, hvor Ricardo Zonta fik sin første tests. Brasilianeren var godt 1,5 sekund langsommere end Villeneuve. Zonta sagde efter testen at "det var en rigtig god dag fordi jeg kunne teste bilen for første gang og kørte en masse omgange. Jeg er meget imponeret over den måde teamet arbejder sammen." BAR-teamet regner med at få afklaret alle fejl og gøre deres racer klar til det første løb i Melbourne.

Også Benetton tester i Spanien. Fisichella og Wurz blev nummer 4 og 5, med tider der lå meget tæt på hinanden. Det fjerde team på Jerez er Stewart der tester for første gang i år, og det viste sig at være en problemfyldt testdag. Begge kørere lå langt fra Verstappens bedste tid og var ligeledes et godt stykke efter de andre teams. Herbert var den bedste Stewart-kører, fordi Barrichello ikke for alvor fik kørt nogle konkurrencedygtige tider. Englænderen nåede dog at køre 7 omgange. Ikke just den bedste måde at starte testen af Stewarts 1999-racer!

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk