Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
25.1.2004
 Løb for to-sædede Formel 1 racere måske på vej
 FIA: "Den nye Sauber er ingen Ferrari kopi"
 Ny Toyota ligner forgængeren, men er ny
 
23.1.2004
 Barcelona test - fredag
 

Hop til top25.1.2004

Løb for to-sædede Formel 1 racere måske på vej

Efter at søndag formiddags warmup er blevet droppet og Formel 3000 alligevel ikke skal køre der, er der opstået et tomrum i Grand Prix afviklingen.

Et tomrum søndag formiddag forud for Grand Prix'et kan måske udfyldes med et løb for de to-sædede Formel 1 racere. Det er i hvert fald en ide som Minardi chefen Paul Stoddart arbejder med.

Det kan blive interessant at se om det bliver til noget. Ideen er at de tilgængelige to-sædede Formel 1 racere skal køre en form for opvisningsløb søndag formiddag hvor der pt. Ikke er nogen aktivitet, andet end hvad der kan gives tilladelse til af lokale løb. Det har Paul Stoddart tænkt sig at lave om på. Forslaget er sendt til teamcheferne og indtil nu er der ikke nogen der har sagt nej. Ifølge Reuters som Paul Stoddart har udtalt sig til, er der 4 teams som har sagt ja til ideen.

Planen er at der i bilerne skal være berømtheder. Flere af disse har allerede været ude at køre, som passagerer i Minardis egen flåde af to-sædede racer.

Paul Stoddart:
"Det er faktisk svært at finde noget negativt ved denne plan. Man får berømtheder ud at køre søndag formiddag, hvor alverdens medier er til stede sammen med en masse tilskuere. Jeg mener ikke at der skal ret mange ændringer til det forelagte forslag. Vi har siden 2000 kørt adskillige gange med betalende deltagere. Vi og andre har mere end demonstreret succesen med disse biler. Jeg er overbevist om at det bliver til noget. Ingen andre er endnu kommet med et bedre forslag."

Paul Stoddart hentyder til at der ellers ikke sker noget overhovedet søndag formiddag forud for et Grand Prix. Siden år 2000 hvor Minardi for alvor har kørt opvisningsløb og demonstrationsløb med deres to-sædede racere, har mere end 1300 personer haft lejligheden til at sidde i deres racere.

PDL  


Hop til top
FIA: "Den nye Sauber er ingen Ferrari kopi"

Da Sauber i forrige uge præsenterede deres nye bil i Salzburg var der mange der faldt over ligheden med Ferraris F2003 GA. Flere mente at bilen er en kopi.

Er Sauber C23 i virkeligheden en Ferrari F2003 GA? Det var der mange antydninger om efter at Sauber præsenterede deres 2004 model. Flere teams stillede endda spørgsmål om ikke at det var et lige lovlig ens design de to biler har. Men det har FIA efterfølgende afvist. Bilen er ok og helt efter reglementet.

Ligheden mellem de to biler er slående, er det blot en Ferrari der er malet om eller hva'? Absolut ikke siger FIA. FIA afviser at det er en kopi. Faktisk siger FIA også at Sauber flittigt undervejs i udviklingen og bygningen af den nye C23, har konsulteret FIA og alt - det være sig papirarbejdet, design og fremstilling - er fuldt ud lovligt.

Dermed afviser FIA de mange påstande og klagelignende udtalelser som er kommet frem fra mange sider. Som en unavngiven talsmand fra FIA udtrykker det:
"Alting er efter bogen. Bilen er ikke én Ferrari, men den ligner meget."

Peter Sauber forsvarer også bilen selvfølgeligt, og det med en ganske naturlig forklaring:

"Alle biler er en følge af konstant udvikling, og selvfølgeligt ser alle teams efter hvad andre laver. Det er masser af lighedspunkter i hele pitlane. I vores tilfælde, kommer der nogle lighedspunkter eftersom vi anvender både Ferrari motor og gearkasse."

Ydermere kan det ikke være en fuld kopi. Det siger reglementer for det første. Noget andet er at reglementet er ændret i forhold til sidste år. Bagenden af bilerne har som bekendt været udsat for reglementsændringer. Derfor kan det selvfølgelig ikke være en fuldstændig kopi. At Sauber så har haft visse problemer med at få bilen igennem FIA's obligatoriske crashtest er en helt anden sag. Desuden har det altid været brugt det at kopiere hinanden. Ikke hele biler men gennem tiden har det været adskillige ting der har været hentet fra en anden bil. Sådan har det altid været og sådan vil det sikkert blive ved med at være.

PDL  


Hop til top
Ny Toyota ligner forgængeren, men er ny

Fornyeligt blev den nye Toyota TF104 præsenteret for medierne og alle os andre. Mange tænkte ved den anledning: "Hvor den dog ligner forgængeren".

Da Toyota for godt et par uger siden præsenterede deres nye TF104, var der mange tænkte at der er da ikke lavet ret meget om på den. Den ligner jo næsten forgængeren på en prik. Kun nogle sponsormærker er anderledes. Men sådan forholder det sig faktisk ikke. Bilen er helt ny på trods af udseendet. Chefdesigneren Gustav Brunner siger at det faktisk er en helt ny bil der er lavet.

"Tusindvis af ting er anderledes hvis går tæt på. Stort set alt er anderledes. Efter den massive indsats der er lagt i arbejdet, har vi fået en meget god bil mekanisk."

Man skal nok gå under "skallen" på den for at få øje på de store forandringer. En af de helt nye ting er en ny gearkasse. Man har lavet en helt ny syvtrins gearkasse i titanium. Flere har tidligere forsøgt sig med titanium gearkasse med større og mindre helt. Toyota har nu udviklet en som man mener, kan klare opgaven.

"Det er her vi har haft den vel nok største indsats. Gearkassen er fuldstændig ny, alt er nyt i den. Det er helt vores eget arbejde, her har der ikke været andre udefra involveret. Den nye gearkasse er meget tynd og dermed meget let. Og så er den bygget meget stift."

Siger altså Gustav Brunner der har stået for det meste af udviklingen på den nye bil. Det er først nu at Mike Gascoynes indflydelse for alvor kan begynde at gøre sig gældende.

PDL  


 

Hop til top23.1.2004

Barcelona test - fredag

Fernando Alonso sluttede den sidste dag med test i Barcelona som den hurtigste. Kørende i den nye Renault R24 slog han de to Ferrari-kørere, Luca Badoer og Michael Schumacher.

Hos Williams arbejdede Gene og Montoya videre - og Marc Gene viste god form, ved på dagen at være hurtigere end Montoya. Den spanske kører jagter det sæde som Montoya forlader ved udgangen af denne sæson. Og det var slet ikke så dårligt at teamchef Frank Williams så med fra sidelinjen i dag!

Hos Toyota fik man et større boost, idet raceren viste mere holdbarhed på en dag hvor Panis blandt andet arbejdede med opsætning. Samtidig kørte også Ryan Briscoe over 100 omgange, så Toyota fik masser af kilometer i deres racere.

BAR vendte tilbage på jorden med mere realistiske tider, efter at have sat rekord i går. Jenson Button fik ikke mange omgange, da Honda-motoren satte ud for fuld musik. Og for at gøre ondt værre, så fik BARs testkører Anthony Davidson også problemer med motoren - det er ikke første gang i vintertestene at Honda har haft problemer med motorerne, og det lover ikke godt for BAR hvis det skal være deres akilleshæl allerede!

Testtider fra Barcelona - fredag den 23. januar 2004

Nr.KørerTeamBedste tidOmg.
1.Fernando AlonsoRenault1:15,43374
2.Luca BadoerFerrari1:16,04682
3.Michael SchumacherFerrari1:16,18299
4.Marc GeneWilliams-BMW1:16,19074
5.Juan Pablo MontoyaWilliams-BMW
BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk