Andre klasser


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
25.1.2004
 ICS byder på CCWS
 
20.1.2004
 10 teams klar til Formel 3000 sæsonen
 

Hop til top25.1.2004

ICS byder på CCWS

I sidste øjeblik inden fristen for afgivelse af tilbud på det konkursramte CCWS udløb, indkom der et tilbud fra den konkurrerende ICS serie.

Det konkursramte selskab bag CCWS serien er måske på vej til at afgive eller sælge dele af organisationen til den konkurrerende serie ICS - det der tidligere hed Indy Racing League. Kun få timer før deadline modtog retten et tilbud fra ICS. ICS har ikke villet oplyse hvad det er man har budt, men kort fortalt har de budt visse vigtige elementer i CCWS.

Nu skal retten og kreditorerne så kikke nærmere på de indkomne tilbud og tage stilling til hvad der skal ske med CCWS. Flere teamejere i CCWS er ellers gået sammen om at prøve at bevare CCWS. De er ret oprørte over at ICS nu kommer med et tilbud.

Til gengæld er der måske en vis portion fornuft i det ICS foretager sig. Fra ICS har man udtalt at man arbejder på at samle CCWS og ICS i en fælles serie. Det skal ske for at tage kampen op med NASCAR serien som er yderst populær i USA. Endvidere vil man på et andet niveau konkurrere med Formel 1. Man ønsker ikke at Formel 1 skal få alt for stor succes i USA. Der skulle angiveligt også være planer om at køre på baner som vi kender det. ICS kører i øjeblikket kun på ovalbaner.

PDL  


 

Hop til top20.1.2004

10 teams klar til Formel 3000 sæsonen

Efter sidste års fiasko når det gælder deltagerantal, ser det i år ud til at der bliver nok deltagere i det der muligvis bliver den sidste Formel 3000 sæson.

Formel 3000 serien - den internationale der kører under FIA regi som supportløb til de europæiske Formel 1 Grand Prixer - ser ud til at overleve sin måske sidste sæson. Der er planer om at serien fra og med næste år skal hedde Formel 2, men reglement, deltagerantal og en masse andre ting er endnu ikke på plads. Der er tilsyneladende masser af modstridende oplysninger i øjeblikket. Men nu drejer det sig foreløbigt om dette års serie.

FIA har meldt ud at for at serien kan køre, skal der være et minimum på 18 biler for at man vil forsætte. Dette ser nu ud til at være opfyldt. FIA har modtaget bindende tilmelding fra 10 teams, hvilket betyder at der gerne skulle komme 20 biler til start.

2 nye teams har meldt deres ankomst. Det drejer sig om Equipe Giovanardi Monaco og Spero I.E. Engineering. De andre deltagere er Arden, Super Nova, Astromega og BCN. Det giver 6 teams eller 12 biler. De sidste 8 biler kommer fra Durango og Coloni teamene som begge stiller med 2 teams hver.

Da FIA endeligt bekræftede det franske Formel 1 Grand Prix som værende med på kalenderen, bekendtgjorde FIA også at Formel 3000 serien kommer til at køre. Der blev præsenteret en kalender der byder på 10 løb som følger med de europæiske Formel 1 Grand Prixer - ganske som vi kender det fra tidligere. Og som hidtil bliver løbende kørt om lørdagen. Der har været planer om at flytte løbene til søndag, men det bliver så altså ikke år at det sker.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk