Andre klasser


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
26.1.2001
 Kolby skifter til Indy Light
 LeMans - Herbert til Bentley?
 CART - Ferran uskadt efter voldsomt crash i Phoenix
 
25.1.2001
 CART - Fernandez Racing test i Miami
 

Hop til top26.1.2001

Kolby skifter til Indy Light

Den 22-årige danske racerkører Kristian Kolby krydser i år Atlanten for at køre Indy Lights, der er juniorklassen til den amerikanske CART serie, ligesom Formel 3000 klassen er det til Formel 1. Kristian Kolby har skrevet kontrakt med det belgiskejede topteam, Conquest Racing, der i de sidste 3 år har ligget forrest i mesterskabet med brasilianeren Felippe Giaffone. Kristian Kolby's teamkammerat bliver den brasilianske kører Nilton Rossoni, der sidste år vandt Barber Dodge mesterskabet.

Kristian Kolby, som sidste år havde et problemfyldt Formel 3000 rookie år med det franske DAMS team, er sikker på, at han kan være med i toppen på den anden side af Atlanten. Kristian vandt det engelske Formel Ford mesterskab i 1996 og har vundet flere afdelinger af det engelske Formel 3 mesterskab samt været på sejrsskammelen i alle de mesterskaber, hvor han tidligere har kørt.

Conquest Racing blev sidste år nummer 3 i Indy Light mesterskabet. Teamet ejes af den tidligere belgiske Indy 500 racerkører, Eric Bachelart, der er sikker på, at han har gode chancer for at vinde mesterskabet med sin unge danske kører.

En sejrsikker Eric udtaler sig: "Jeg er glad for at have skrevet kontrakt med Kristian Kolby. Kristian har bevist, at han kan vinde mesterskaber i en konkurrencedygtig bil, og det er netop, hvad vi forventer os af ham."

"Jeg ved, at Kristian er rookie i år, og at det vil blive svært for ham, specielt på ovalbanerne, men vi har planlagt et meget omfattende test- og udviklingsprogram, som vil være til stor hjælp for ham, og som også vil hjælpe os med at give ham det udstyr, som han behøver for at vinde mesterskabet."

Teamet begynder sit omfattende testprogram allerede i slutningen af januar på Button Willow, og Kristian Kolby er fuld af optimisme. "Conquest Racing har allerede bevist, at de kan vinde løb. Jeg ønsker at bevise, at de også kan vinde mesterskabet. Jeg kunne have valgt at køre Formel 3000 i Europa, men brasilianere og tyskere stod i kø med store sponsorer for at få de gode sæder hos de 3 bedste teams, og så mange sponsorer kunne jeg ikke finde på det tidspunkt," konkluderer den danske racerkører. "Mit team fra sidste år, det franske DAMS team, udnyttede en option, de havde på mig for 2001 mesterskabet. Det lykkedes min manager at forhandle mig ud af denne kontrakt, så jeg undgik at skulle kæmpe mod ulige vilkår i Formel 3000 mesterskabet et år til."

"Jeg flytter ikke til USA for at få "an easy life"." Jeg gør det, fordi jeg ønsker at få succes, og Conquest Racing er et førsteklasses team, som har tilbudt mig den bedste mulighed for at opfylde mine ambitioner."

CART er Kristian Kolby's næste mål, og via sin manager, Geraldo Rodrigues (der også er manager for Ricardo Zonta), har han allerede kontakter til teams angående testmuligheder. Men først vil han koncentrere sig om at få succes i Indy Lights og blive et "hot" navn hos CART teamcheferne.

BB  


Hop til top
LeMans - Herbert til Bentley?

Den tidligere Jaguar Formel 1 kører, Johnny Herbert, skal måske køre for Bentley i Le Mans 24 timer løbet i juni.
Johnny Herbert havde ellers sat sig op til at fortsætte sim motorsportskarriere i Amerika med en plads i CART serien. Men han har endnu ikke skrevet kontrakt med nogle teams i CART serien.

Og Herbert udtaler i den forbindelse: "Det er stadig muligt at jeg kommer til at køre i Amerika, selv om det ikke ser lovende ud" - og han fortsætter - "Der er ingen der har sagt til mig at de ikke har en plads til mig, men omvendt, så har de heller ikke sagt at de har plads til mig."

Men nu er der stærke rygter om at Johnny Herbert i stedet for bliver knyttet til Bentleys Le Mans team.
Han vil i så fald skulle indgå i "andet holdet", da Bentley jo allerede for en et stykke tid siden præsenterede deres "første hold", som består af englænderene Andy Wallace og James Weaver samt amerikaneren Butch Leitzinger.
Af ander kandidater til Bentleys andet team til Le Mans nævnes også den tidligere Formel 1 og CART kører Mark Blundell, der ikke fik fornyet sin kontrakt med PacWest teamet til denne sæson.
Både Herbert og Blundell har tidliger kørt på Le Mans og begge har opnået at vinde løbet.

En talsmand for Bentley udtaler følgende: "Det vil nok være usandsynligt at vi tager både Johnny Herbert og Mark Blundell, men de er begge med i den gruppe af kørere, som vi har kig på. Men vi tager et roligt, vi har ikke travlt med at få underskrevet kontrakter på nuværende tidspunkt".

Motorsporten.DK

XT  


Hop til top
CART - Ferran uskadt efter voldsomt crash i Phoenix

Sidste års PPG Cup vinder, Gil de Ferran, var heldig med at slippe uskadt efter et voldsomt crash i forbindelse med en test-kørsel på Phoenix International Raceway. Udover en øm fod og et par lige så ømme knæ, så slap han fra mødet med betonvæggen uden alvorlige skader.

Ferrans Reynard-Honda Champ bragede imod betonvæggen i udgangen af den 2. kurve på den hurtige ovalbane i Phoenix. Han var dog hurtigt ude af bilen, og kunne selv gå væk fra vraget.

"Jeg er okay. Det var ikke det værste jeg har prøvet. Det værste var, at jeg slog mine knæ mod hinanden, så de er lidt ømme lige nu. Men det er ikke noget videre problem. Jeg regner helt bestemt med at være fit-for-fight i løbet af weekenden.", udtalte Ferran efter dagens kedelige episode.

Den første del af test-dagen havde ellers også budt på lidt af hvert for den brasilianske kører - heriblandt en eksploderet Honda-motor.

Udover Ferran, så var der en del andre teams i aktion på banen i Phoenix:

Det var bl.a. Kenny Brack fra Team Rahal, Christial Fiffipaldi og Cristiano da Matta fra Newman/Hass, Paul Tracy fra KOOL Green og Patrick Carpentier fra Player's/Forsythe.

Desuden var Mauricio Gugelmin fra PacWest Racing også med i test-kørslen.
Hans nye team-kammerat, Scott Dixon, forventes at være med i en ny test-kørsel allerede i dag. Det samme gælder de fleste af de førnævnte kørere - dog minus Penske Racing, der i stedet tager tilbage til deres hovedkvarter i Reading.

www.cart.dk

XT  


 

Hop til top25.1.2001

CART - Fernandez Racing test i Miami

Det nye team, Fernandez Racing, testede i går på Homestead ovalbanen i Miami, og selv test-kørslen forløb uden tekniske problemer, så var resultaterne ikke alt for opmuntrende.

Adrian Fernandez fuldførte ikke mindre end 180 problemfrie mil på den hurtige ovalbane, men hans bedste omgangstid, der lød på 26,6 sekunder, var næsten 5 sekunder langsommere end den tid han opnåede i kvalifikationen på samme bane sidste år - dengang for Patrick Racing.
En så stor tidsforskel er mildest talt alarmerende, men noget af forklaringen er måske nok, at netop Homestead banen i denne uge er blevet flittigt benyttet til test-kørsler af forskellige teams fra IRL og NASCAR.
Vejgrebet har derfor ikke været det allerbedste, og det mener Fernandez har haft en stor andel i de dårlige omgangstider.

Fernandez's team-kammerat, Shinji Nakano, var også i aktion i Miami, men det blev dog en lidt kort fornøjelse for hans vedkommende.
Problemer med gearkassen gjorde, at han kun fik fuldført 16 omgange.

www.cart.dk

XT  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk