Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
27.1.2009
 Superlicensen - hvor meget er den værd?
 Grand Prix i Indien i 2011
 
25.1.2009
 Valencia test - lørdag
 

Hop til top27.1.2009

Superlicensen - hvor meget er den værd?

Det diskuteres i øjeblikket meget blandt kørerne og deres organisation - GPDA - om prisen på deres superlicens. Prisen har fået en enorm stigning.

Grand Prix kørerne har en god indkomst, en indkomst der gør dem til det man kalder multimillionærer. Med andre ord - de lyder ingen nød. Der er dog stor forskel på hvor meget den enkelte har i bruttoindkomst. Men tilsyneladende er en prisstigning på superlicensen alligevel for meget for dem trods deres temmeligt gode indtægt. Er et oprør på vej?

Grunden er den at FIA har været ude med en prisstigning på superlicensen. En prisstigning der allerede i 2008 var til debat blandt kørerne. En strejke i det britiske Grand Prix var på tale, den blev dog afblæst. FIAs prisstigning er til at tage og føle på. Det hidtige niveau på superlicensen har ligget på kun € 1725,00 for licensen samt € 456,00 pr. indkørt point. Pr. sæson vel at mærke.

De nye priser vil være på € 10.000,00 for superlicensen samt € 2000,00 pr. point. Det er selvfølgelig en prisstigning der vil noget. Derfor har GPDA opfordret deres medlemmer om indtil videre ikke at betale opkrævningen. Der er dog enkelte kørere der ikke er medlemmer. Deriblandt verdensmesteren Lewis Hamilton. Han er faktisk en af dem der vil mærke mindst til en stigning. Det er regnet ud at med den stigning som FIA har indført, skal han af med € 216.200,00 for superlicensen. Uden prisstigningen skal han af med € 206.000,00. Prisen er udregnet på 2008 resultatet.

FIA giver som argument for prisstigningen at den skal gå til en udvidet sikkerhed for kørerne. Max Mosley vil dog gerne diskutere prisstigningen, men kun hvis kørerne hver især opgiver deres bruttoindtægt.

GPDA har endnu ikke opfordret til andre aktioner, men vil afvente et kommende møde med FOTA hvor blandt andet FIAs prisstigning skal til debat.

PDL  


Hop til top
Grand Prix i Indien i 2011

Bernie Ecclestone har annonceret at Indien får et Grand Prix på kalenderen i 2011. Dette er en udskydelse på et år.

Indiens Grand Prix bliver en realitet i 2011 ifølge Bernie Ecclestone. Inderne havde selv får et par år siden annonceret at det skulle være i 2010, men forskellige omstændigheder har gjort at man nu tilsyneladende har forhandlet sig frem til 2011.

Forskellige omstændigheder har gjort at det først bliver i 2011. Blandt andet har både planer og byggeri været udskudt. Men Bernie Ecclestone fastslår nu, at Indien er på kalenderen i 2011.

"Selvfølgelig bliver det til noget, ellers ville vi have indgået en aftale. Det er et meget stort land med rigtigt mange indbyggere. Det er godt for sponsorer, bilfabrikanter og alle de som er involveret i Formel 1."

"Vi tror på succes i Indien for Formel 1, men det bliver nok svært at slå cricket sporten i landet. Den er virkelig stor."

PDL  


 

Hop til top25.1.2009

Valencia test - lørdag

De stærke vinde over Valencia banen, der havde drillet BMW Sauber teamet fredag, fortsatte under lørdagens testkørsler. Med vindstød på over 70 km/t. var det svært at teste setup og høje hastigheder.

Teamet der i går havde Nick Heidfeld i bilen valgte i stedet at mekanisk holdbarhed på den nye F1.09-02 racer.
Under denne test kørte Heidfeld 91 omgange, svarende til 365 kilometer.

Teamet har ikke frigivet nogle tider fra testen.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk