Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
27.1.2010
 Så er det slut med de dobbelte diffusere
 
26.1.2010
 Mirko Bortolotti vil helst i Formel 2
 Petrov villig til ´købe´ sig en plads i Formel 1
 

Hop til top27.1.2010

Så er det slut med de dobbelte diffusere

Det skabte voldsom uro i starten af 2009 sæsonen, da det blev åbenbart for de fleste teams, at det daværende Brawn GP kørte med såkaldte dobbelte diffusere. De var dog ikke de eneste. Williams og Toyota havde skabt noget tilsvarende, så det varede ikke længe inden konkurrenterne havde indgivet protest mod dette kontroversielle tiltag. Det endte dog med at diffuserne blev godkendt, og alle fik travlt med at tilrette deres biler.

Ordene dobbelte diffusere trak panderykker hos de fleste teams i starten af 2009 sæsonen. 3 teams var hurtigt ude med systemet, og da det trods protestafgivelse fra de resterende teams alligevel blev godkendt, blev der travlt hos diverse design- og udviklingsafdelinger.

Nu bliver systemet forbudt, men først med virkning fra og med 2011 sæsonen. Det er blevet besluttet efter et møde hos FIAs tekniske arbejdsgruppe hvor alle teams deltog.

En af årsagerne er tilsyneladende at trods økonomisk krise, så er det alligevel lykkedes at forbedre bilernes aerodynamik så meget at trods den noget omsiggribende reglementsændring forud for starten af 2009 sæsonen, at man i dag faktisk kan generere lige så meget downforce på bilerne som i 2008, altså før den meget omtalte reglementsændring. Det var her man fjernede alle mulige former for winglets blandt andet.

Flere teamchefer med Red Bulls Christian Horner i spidsen, efterlyser en meget større klarhed i reglementet omkring det tekniske. Man mener at en meget entydig fortolkning af reglementet burde være muligt at opnå. Ligeledes henviser man til at enkelte dele på bilerne kan være direkte farlige isoleret set. Der henvises dog ikke til hvilke. Ydermere ønsker den tekniske arbejdsgruppe også at det bliver pålagt en maksimumhøjde for bilernes chassis - først og fremmest på grund af sikkerhed.

PDL  


 

Hop til top26.1.2010

Mirko Bortolotti vil helst i Formel 2

Formel 2 køreren Mirko Bortolotti har flere gange været sat i forbindelse med et Formel 1 sæde - mest hos Toro Rosso teamet, men da Jaime Alguersuari mere eller mindre hele tiden har været den største favorit til sædet og har sikret sig dette, så fokuserer Mirko Bortolotti på endnu en sæson i FIA Formel 2 serien. Her sluttede han på en samlet fjerdeplads i 2009 sæsonen.

Mirko Bortolotti søger igen sæde i et Formel 2 team. Efter at en mulighed for et sæde hos Toro Rosso teamet glippede, og at han ydermere er blevet vraget som en del af Red Bulls talentudviklingsprogram, så må den kun 20 årige kører sig se om efter andre muligheder.

Som det ser ud i øjeblikket, så er han mest fokuseret på et sæde i Formel 2. Talentet fejler tilsyneladende ingenting. Senest har han faktisk testet hos netop Toro Rosso, men skabte også overskrifter da han slog banerekorden for godt et år siden, da han fik en test hos Ferrari. Men fokus er andet steds nu.

"Formel 2 er det primære fokus for mig nu, jeg tænker faktisk ikke engang på Formel 1 i øjeblikket. Jeg er trods alt kun 20 år og mener at det er nu at jeg samle erfaring. Det gælder om at være fuldt forberedt på mange områder som fartfornemmelse, erfaring og om at være konstant inden man træder ind i Formel 1."

"Man skal være klar til mange ting: Det er ikke nok at være hurtig på én omgang, man skal kunne være hurtig gennem et helt løb. Man skal også kunne formå at vende en dårlig situation til en god udvikling. Der er endnu meget at lære. Men min målsætning er at komme til at køre Formel 1. Man skal være klar til at køre Formel 1. Det er ikke en leg eller et spil, så lige nu er min fokus på at blive bedre og bedre."

PDL  


Hop til top
Petrov villig til ´købe´ sig en plads i Formel 1

En af Ruslands bedste racerkørere, Vitaly Petrov, der sluttede Grand Prix 2 mesterskabet 2009 på 2. pladsen, arbejder nu ihærdigt på at skaffe sig en plads i Formel 1 feltet i år.
Men de ledige pladser svinder hastigt, derfor 'kaster' Vitaly Petrov nu yderligere en trumf på bordet, udover sit talent, han er villig til at betale for plads i Formel 1 - og det endda ganske betragteligt!

Der er stadig ledige pladser hos Renault, Campos samt USF1 teamne.

Mest interessant er naturligvis pladsen i Renault teamet, som teamkollega til polakken Robert Kubica, og for at sikre sig den plads, er Vitaly Petrov og han manager nu villige til at betale (eller medbringe sponsorer) i omegnen af 15 millioner €uro - penge der primært stammer fra hans to hovedsponsorere banken 'Sberbank samt energileverandøren 'Gazprom'.

Fra Renault's side er der interesse for Vitaly Petrov, men teamchef Eric Boullier understereger at det ikke er for pengenes skyld:
"Mange siger at vi kun kigger på Eric Boullier på grund af hans penge, men han er ikke den 'rigeste' kører vi forhandler med. Man skal ikke glemme at han blev nummer to i GP2 mesterskabet i 2009. Hans talent alene burde være nok til at skaffe ham en plads i Formel 1. Jeg kigger først og fremmest på talent, derefter ser jeg på pengene!" - slutter Eric Boullier.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk