"Vi ændrede lidt på diffentialet, og tidligt på eftermiddagen lå jeg så som nummer 8." Derefter var det tid til at få nye dæk, men på trods af dette gav det ikke rigtig pote, og derfor sluttede Kristian som nr. 12 om eftermiddagen. "Raceren var ikke ligesom i går – det var ligesom om det ikke rigtig virkede," ærgrer Kristian sig.
På trods af dette har testen vist at der er forskel på ham og holdkammeraten Franck Montagny i den måde de kører raceren. "Jeg vil have raceren lidt anderledes end min holdkammerat og det har vi så fundet ud af i teamet," siger Kolby der i går fortalte om hvordan franskmanden var hurtigst i de hurtige sving mens danskeren havde fordelen af at være hurtigst af de to i de langsomme. Hen over testen har teamet slet ikke anvendt dækvarmere, så Kolby venter at de på et senere tidspunkt kan køre bedre tider.
Hvordan tog teamet så den første test?
"De var utrolig glade og tilfredse. Jeg holdt raceren på banen og det var selvfølgelig meget vigtigt. Derudover viste jeg også gode fremskridt og fik prøvet en masse ting. Testen har også vist at jeg arbejder godt sammen med teamet," hvilket er meget vigtigt for danskeren eftersom han skal leve af teamets erfaring og viden. "Jeg stod ikke af banen og satte konstante tider, hvilket helt sikkert er godt til Le Mans hvor man ikke skal køre raceren helt ud men være konstant," siger Kolby.
Der går godt en måneds tid inden teamet igen skal teste officielt sammen med de andre teams. Men derudover tager teamet nok til Le Mans og Bugatti-banen for at teste og blandt andet træne starter. Sidenhen er der også testdage på Silverstone og Imola kort før selve Formel 3000-sæsonen begynder på Imola i april måned.
Planerne om Le Mans er endnu ikke afklaret, men der er fortsat gode chancer. "Indtil videre venter vi svar på om der kommer to racere med, men hvis det er tilfældet er det meget sandsynligt at jeg er med," siger Kolby der nu er på vej til at deltage i kart-stævnet til fordel for Jason Watt.
"Alt i alt er jeg meget tilfreds. Testen har vist at vi er i stand til at være med fremme omkring 8-9 pladsen," konkluderer Kolby der lå bedst til som 'rookie'. Indtil videre er det målet at være med fremme omkring top-10 og så også være den bedste af de nye Formel 3000-folk.
"Det der er det vigtigste er at jeg allerede nu arbejder utrolig godt sammen med min ingeniør – vi har det allerede som om vi er partnere," siger Kristian til formel-1.dk og er meget glad for at dette samarbejde er kommet så godt fra start, eftersom han ikke alene kan komme til tops med DAMS-raceren og samtidig er det en ingeniør der efter Kristians mening er rigtig god og er godt med i opbygningen af raceren.
Man kunne ellers tro at det ville være svært at komme ud i Formel 3000-miljøet lige på og hårdt og det var da heller ikke helt nemt. "At gå direkte ud på banen var ikke nemt. Det tog noget tid lige at vænne sig til det," siger Kolby. Teamet kom til Jerez med det de kaldte en test-setup som de så arbejde ud fra. "Man skal gå ud på nye dæk om morgenen og så man først om eftermiddagen sætte nogle nye på," fortæller Kristian om de forholdsvis strenge regler i Formel 3000 når det drejer sig om at teste. Ud fra udgangspunktet gik det bedre og set-up'et blev forbedret og mod slutningen af formiddagen, kort tid før frokost, satte Kristian de bedste omgangstider – på trods af at dækkene var ved at være let brugte. Da kørerne og teams'ene gik til frokost havde Kristian kørt en tid der rakte til 11. pladsen – og han var den hurtigste af de nye Formel 3000-kørere.
"Jeg vidste at raceren ikke var helt perfekt, og computeren viste da også at der var et problem, især med at få raceren til at køre over curberne," beretter Kristian. Samtidig blev banen ikke bedre som dagen skred frem. "Man siger at det er om formiddagen mellem 9 og 10 at banen er bedst – de kalder det endda for happy hour," siger han senere. Og man må sige at frokosten markerede at de "ode tider" ikke kunne sættes om eftermiddagen. Alligevel var det her at det næsten gik allerbedst.
Godt nok forbedrede Kristian ikke sin tid fra om formiddagen. "Men den bedste tid lige efter frokost var 3/10 fra tiden om morgenen." Det rakte til en placering som nummer 3 først på eftermiddagen og inden at der hos de andre teams blev skiftet dæk. Da dette så var sket rykkede Kristian ned som nummer 6, men kun 3/10 fra eftermiddagens bedste tid. "Jeg havde inden testen sagt til mig selv at en top 7-8 ville være noget jeg ville blive glad for," så Kristian havde bestemt meget at glæde sig over. Desværre var der også lidt problemer.
Da Kristian skiftede til nye dæk skete det der helst ikke måtte ske. Der var en fejl i de to fordæk og derfor blev de revet i stykker, og dermed var der slet ikke nogen mulighed for at forbedre tiderne om eftermiddagen. Derudover var der også lidt problemer med motoren. Men trods dette var Kristian meget optimistisk og i forhold til hans mere rutinerede holdkammerat, Franck Montagny klarede den unge dansker sig utrolig godt. "Jeg var tæt på Montagny, og ud fra computerudskrifter kunne vi se at han var hurtigst i de hurtige sving, og at jeg var hurtigere end ham i de langsomme. Det er meget normalt at rutinerede kørere er hurtigere i hurtige sving eftersom de kender raceren," siger Kristian og har dermed mulighed for at byggede videre på en solid indsats i den første test. "Jo, jeg er noget glad," siger Kristian om den første følelse af at være kommet til DAMS. Han fortryder ikke valget af DAMS og er samtidig allerede nu sikker på at det er et solidt team han er kommet i. "Vi fortjente faktisk kontant at være med i top-7," siger Kolby. I morgen har teamet lagt en helt ny motor i raceren, men dette er ikke nødvendigvis en fordel lige fra morgenstunden hvor de hurtigste tider bliver sat. "Jeg ved ikke hvordan den kommer til at køre – om den er lidt træg i begyndelsen og skal have en del kilometer i sig," siger Kolby.
Allerede nu kan Kristian