I USA er det konkursramte CCWS inden i måske afgørende fase. To duellanter kæmper om rettighederne. På den ene side står en kreds af nuværende teamejere i CCWS. På den anden side står den konkurrerende serie ICS med Tony George i spidsen.
Det er vist ikke nogen hemmelighed at CCWS er gået konkurs. Fra flere sider har der været udtrykt ønske om at serien skal forsætte, men hvordan? Vi er nu ved deadline hvor de endelige bud skal afgives. ICS har fordoblet deres bud på serien, og afgørelsen om rettighederne ligger nu i hænderne på kurator, dommer Frank Otte.
En kreds af teamejere i CCWS ser helst at serien forsætter i sin nuværende udformning, mere eller mindre. De er derfor gået sammen og har givet et bud på rettighederne til at drive CCWS med de pt. indgåede aftaler med baner, motorleverandører osv. Grand Am organisationen har også været inde og vist deres interesse, men der er tilsyneladende ikke mere i deres interesse. Til gengæld har den konkurrerende serie, ICS, vist sig som en alvorlig modspiller. De har afgivet et tilbud som er dobbelt så stort som OWRS - kredsen af teamejere i CCWS.
Tilbuddet som ICS er kommet med omfatter dog ikke alle aspekter i CCWS og dens rettigheder. Men det er til gengæld vitale dele som ICS byder på. OWRS har budt anslået $ 1,6 millioner for hele pakken. ICS har budt $ 3,3 millioner for rettighederne til serien, rettigheden til i hvert fald ét løb, Grand Prix Of Long Beach. Desuden er der i budet indføjet rettighederne til motorerne, i øjeblikket er det Ford der leverer motorer.
Afhængig af udfaldet kan OWRS i teorien stå med rettighederne til CCWS, men uden et af de mere prestigefyldte løb, og uden motorer. Det er nu lagt i hænderne på kurator, dommer Frank Otte, at finde en afgørelse. Han lader tilsyneladende en dør stå åben for de to konkurrenter til at afgive yderligere tilbud.
Begge parter har interesse i at serien skal overleve på den eller anden vis. OWRS ønsker en forsættelse af serien i dens nuværende udformning. ICS har fremtidsplaner om at de også vil køre løb på andre baner end ovalbanerne. Ved at overtage rettighederne til CCWS er de nået et langt skridt i den retning. Ved at overtage rettighederne sikrer de sig nemlig en noget nemmere adgang til - for os europærer - almindelige racerbaner.
Tony George har udtalt til de amerikanske aviser at ICS har de bedste intentioner med deres tilbud. Men han siger også at man er klar til at overbyde OWRS for at sikre sig de før omtalte rettigheder. Til gengæld har OWRS også udtalt at de er klar til at gå langt for at bevare CCWS. Det er nu ligesom lagt op til at det er et spørgsmål om vilje - og især penge. Afgørelsen ligger hos kurator Frank Otte.
En ny Grand Prix serie er på vej til at se dagens lys. Dog mangler man stadig at få FIA godkendelsen. Bliver serien til noget, er det meningen at serien i første omgang skal køres som en vinterserie, og får man godkendelsen, starter serien i vinteren 2005.
Serien får navnet A1 Grand Prix. Bag den nye serie står den meget motorsportsinteresserede Dubai sheik, Sheik Maktoum Hasher Maktoum Al Maktoum, Brian Menell som er bestyrelsesformand i DiamondWorks i Sydafrika og Antonio Teixeia som er en indflydelsesrig bygherre. At det lader til at være et seriøst forsøg, kan ses af at Lola Cars International Ltd. har underskrevet en foreløbig kontrakt om levering af bilerne. Motorerne skal leveres af Langford Performance Engineering og bliver på 3,5 liter.
For serien er det de foreløbige planer at der skal køres i 24 lande og der er lavet aftale med Lola Cars om at der skal bygges 30 biler i første omgang. Hvorvidt alle biler bliver anvendt som løbsbiler er der endnu ikke forlydender om.
I forbindelse med den officielle pressemeddelelse kom følgende udtalelse fra Lola Cars's bestyrelsesformand, Martin Birrane.
"Lola har al den anerkendelse som er nødvendig til at indgå i denne spændende nye serie. Mellemøstområdet er et at de mest voksende områder i motorsport i denne tid. Vi ser frem til at bidrage med vores ekspertise til at gøre A1 Grand Prix til et succesfuldt foretagende, med mulighed for yderligere udvidelse af selskabet muligheder."
A1 Grand Prix regner med at kunne afsløre den første prototype af bilen ved en formel præsentation som vil finde sted i Dubai enten i slutningen af marts måned eller i begyndelsen af april.
Lola har som de flest motorsportsinteresserede sikkert ved en lang og stolt tradition i motorsport. Firmaet står eller har stået bl.a. bag chassiserne til Formula Nippon, Champ Car og Formel 3000. I slutningen af sidste år offentliggjorde Lola også at man vil bygge biler til sportsvognsserierne. Det drejer sig her om et chassis beregnet på deltagelse i LMP675 klassen.
Der arbejdes i øjeblikket intenst på at få serien godkendt hos FIA. Derudover skal der skaffes kørere, og findes baner til serien. Først senere ved vi om serien bliver til noget eller går i sig selv igen. Det seneste forsøg på at skabe en konkurrerende serie til Formel 1, er tilsyneladende gået i sig selv igen. Premier1 har i lang tid ikke leveret oplysninger om udviklingen, ligesom at deres hjemmeside er lukket. Premier1 har annonceret flere startdatoer, den seneste for et års tid siden. Siden er der ikke sket noget nævneværdigt fra Premier1 arrangørernes side.