Ferraris nye F150 blev præsenteret tidligere i dag, men allerede nu afslører Ferrari at den egentlige racer ikke bliver helt som præsentationsmodelle.
Præsentationsmodellen virker en anelse bredere i midtersektionen af bilen, og sandsynligvis for at blandt andet at lave plads til KERS. Bagenden er også ændret. Primært fordi den dobbelte diffuser nu ikke er lovlig mere, hvilket gør en ændring af udformning nødvendig. Heller ikke F-duct systemet er lovligt mere, så en radikal ændring af bagenden har været nødvendig.
(Foto: Ferrari Media)
Bilen ligner meget sidste års model, men ifølge Ferrari vil der komme en del ændringer på det aerodynamiske område inden det første Grand Prix køres i Bahrain i midten af maj måned.
Teamets tekniske direktør, Aldo Costa, siger også at allerede efter de første 2 - 3 løb kommer der igen en hel nye ændringer. Igen er det færdigudviklingen af den endelige aerodynamiske grundpakke der ikke er klar endnu.
Pirelli vil for at forbedre deres Formel 1 dæk yderligere i takt med at bilerne bliver udviklet, have en nyere bil til rådighed. Det kan dog vise sig at være vanskeligt.
Det er allerede kommet flere teams for øre, og nu er man bange for at det skal give et eller måske flere teams visse fordele, og det ønsker man selvfølgelig ikke. Men hvad er mulighederne?
Pirelli føler ikke at den neutrale Toyota TF109 man hidtil har anvendt kan give ret meget mere til udviklingen af dækkene. En mulighed kunne så være at opgradere denne bil, men hvem skal betale det?
En anden mulighed som der er modstand imod, er at få leveret en 2010 racer fra et af de deltagende teams.
Der er også kommet et forslag om en bil udviklet af en af de deltagende teams, men som skal køres og testes af et ikke deltagende team.
Sidste umiddelbare mulighed er at lave private test med biler leveret af eksempelvis de syv bedstplacerede teams.
Lidt af puslespil hvor det gælder om at lave et så neutralt udviklingsarbejde til gavn for alle, uden at nogen føler at andre får en fordel. Pirelli ønsker helst ikke en hybrid, men så fuldt opdateret bil som muligt. FOTA er ved at kigge på sagen, men er endnu ikke kommet frem til et endeligt forslag.
De 19 udvalgte kørere kommer fra flere forskellige klasser, nogen af dem udenfor Formel sporten. Det er dermed et bredt udsnit af kørere der udvalgt til at få chancen hos FIA. Akademiet vil blive ledet af den tidligere Formel 1 kører og Le Mans vinder, Alex Wurz, sammen med Robert Reid som har været co-driver hos flere kørere i WRC, blandt andet hos en tidligere verdensmester.
Ud over at lede akademiet vil de to også stå for træningen af de kørere der kommer igennem nåleøjet. Den første udvælgelse vil ske hos Melk's Test and Training Centre i Østrig, hvor deltagerne skal igennem et omfattende program bestående af blandt andet fitness, media træning, teamwork og psykologi.
I listen er der ikke blevet til nogen danskere, derimod er både Sverige, Finland og Norge repræsenteret med én kører hver. Udvælgelsen hvor antallet af deltagere beskæres til 10, finder sted i dagene den 6. til den 8. februar.
De 19 først udtagne kørere:
Navn | Alder | Nationalitet |
Kevin Abbring | 21 | Holland |
Hamad Ahmed Al Fardan | 23 | Bahrain |
Paul-Loup Chatin | 19 | Frankrig |
Albert Costa | 20 | Spanien |
Alon Day | 19 | Israel |
Philipp Eng | 20 | Østrig |
Robin Frijns | 19 | Holland |
Adam Gould | 23 | Storbritanien |
Timmy Hansen | 18 | Sverige |
Egon Kaur | 23 | Estland |
Andreas Mikkelsen | 21 | Norge |
Josef Newgarden | 20 | USA |
Norman Nato | 18 | Frankrig |
Alexander Rossi | 19 | USA |
Jan Skala | 19 | Tjekkiet |
Richie Stanaway | 19 | New Zealand |
Molly Taylor | 22 | Australien |
Stoffel Vandoorne | 18 | Belgien |
Joni Wiman | 17 | Finland |
Efter en masse fnidder i form af manglende sponsorpenge og tilsyneladende interne problemer hos HRT teamet, er Karun Chandhok en fri fugl. Drømmene om en Formel 1 karriere er ikke spoleret af den grund og derfor har han lagt billet ind hos Lotus Racing som fredags kører.
Karun Chandhok havde ikke nogen god sæson hos HRT
(Foto: Hispania F1)
Det er hvad Karun Chandhok oplyser fra hjemmet i Indien. Han håber på at komme i betragtning også selvom der er mange andre om buddet. Han håber på at få pladsen om ikke andet så for at samle erfaring, og så på et senere tidspunkt få tilkæmpet sig et sæde, enten hos Lotus eller et andet team.